Fhv. folketingsmand, gårdejer Andreas Rosager død.
En af Svendborg Avis' ældste og bedste venner er død. Andreas Rosager.
Rosager vil i mindet stå som en af de stærke skikkelser fra den storpolitiske kamptid. dog må det sikkert siges om ham, at han ikke elskede kampen for kampens, men for sagens skyld og var der nogen længsel efter det politiske liv ham, efter at han havde forladt dets brændpunkt, så var der sikkert endnu større glæde over at have fået mere fred til at fylde sin tilværelse med andre sysler, leve et lykkeligt familieliv, leve med i landbrugets glæder og sorger og i det bedste, vort folkeliv og øvrige åndsliv kunne byde.
Havde helbredet ikke svigtet noget i hans sidste politiske tid, havde han måske sat en del mere ind på at blive i det, for også han fandt sikkert striden herlig, når han stod i vælgernes skare og kæmpede efter overbevisning og evne for ret og frihed. I vore gamle årgange har vi vidnesbyrdene om, at det ikke var blide tag, der blev taget, når de tre kampfæller Rosager, Niels Johansen og Bondegaard drog ud, i begyndelsen i kroer og kørelader, senere i forsamlingshusene til kamp mod provisorierne og for forfatningen.
Men Rosager var vist nærmest ved at blive træt af striden, da han stillede sig sidste gang i 1909 og trak sig tilbage til landlivets og familielivets glæder i fædrenegården, hvor han levede stille, dog ikke fjernt fra verden, tværtimod. Stadig levede han med i politik og andet folkeliv, af og til mødte han frem og gav et oftest vers- og humørfyldt, altid vægtigt indlæg i debatten. De sidste måneder har sygdom bundet ham til hjemmet og sygelejet, hvor han af og til modtog beviser for den sympati, han stadig omfattedes med af venner og meningsfæller.
Andreas Christensen Rosager er født 15,. oktober 1850 i Vejstrup, i den gård, hvor han siden levede og døde.
Hans fader, Christen Hansen Rosager, var medlem af landstinget og med at stemme nej til den reviderede grundlov i 1866. Hans farfar var stænderdeputeret og senere medlem af den grundlovgivende rigsdag.
Andreas Rosager havde således den politiske kultur i arv. Som barn kom han gennem faderens virksomhed de politiske begivenheder nær på livet, og hans kom tidlig med i den kommunale og politiske udvikling. Men han var af naturen stilfærdig og beskeden uden at pånøde sig offentligheden, før han følte det som en pligt at være med.
6 år gammel kom han i friskole, som holdtes i hans eget hjem, og han var tidlig tilhører til samtalerne mellem læreren og faderen om de brændende politiske spørgsmål. Fra hjemmet var han også stærkt påvirket af den grundtvigske bevægelse. 17 år gammel kom han på Vejstrup højskole, medens Kragballe var dens forstander, tre år senere kom han der til Jens Lund, den gang en af Venstres ivrigste og bedste ordførere på Sydfyn. Skønt det politiske venskab senere slog slemme revner, holdt det personlige venskab sig ud over dette, til døden skilte dem.
For 3. gang kom Rosager på højskole, 25 år gl., denne gang på Rødkilde hos selve Budstikke-Bojsen. [vrøvl Frede Bojsen en søn af Budstikke-Bojsen]
I 1879 giftede Rosager sig og overtog fædrenegården i forpagtning, senere i eje. Han virkede nu i en årrække i sin bedrift og sit hjem. Stadig fulgte han godt med, og begyndte sin deltagelse i det offentlige liv med bladartikler i Svendborg Avis.
Først i 1887 begyndte han at træde offentlig frem ved vælgermøderne i Kværndrupkredsen, som den gang repræsenteredes af Hansen-Ølstykke. Det var da forhandlingspolitikken indledtes, og Rosager stillede sig ved bruddet i Venstre på C. Bergs side og blev altid siden ivrig forsvarer af denne politik.
I efteråret 1892 fik Rosager opfordring til at stille sig i Middelfartkredsen mod Henning Jensen, men afslog det, ligesom han afslog flere opfordringer til at stille sig i sin egen kreds mod Hansen-Ølstykke. Til sidst gav han dog efter og kastede sig ind i valgkampen, der ikke blev uden bitterhed og skilte ham politisk fra mange af hans talrige slægt og venner. Efter en hidsig valgkampagne sejrede Rosager ved valget den 21. januar 1890 med 97 stemmers flertal over Hansen-Ølstykke. I 1901 kom hans flertal op på 350 stemmer, og han sad sikkert i kredsen, som senere fik valgsted i Gudme.
På rigsdagen fik Rosager hurtigt et fast stade som en af den Bergske gruppes betroede mænd. Han valgtes ind i finansudvalget og var fra 1901 dettes sekretær. I salen talte han ikke meget, men han nød almindelig anseelse for sin faste og retsindige karakter. Hans venskab med Berg overførtes til Venstres ny fører, I.C. Christensen.
I 1909 blev Rosager slået ud af C. Ravn, og skønt han faldt blødt, søgte han dog ikke valg mere.
Kort efter blev han medlem af administrations-kommissionen for Stamhuset Tåsinge.
Han var formand for tilsynsrådet med Vejstrup Pigehjem og i bestyrelsen for Dansk Landbrugsmuseum.
Han efterlader sig hustru og 4 børn, 2 sønner og 2 døtre, alle vel gifte og hjemfarne. En af sønnerne har overtaget Rosagergård i forpagtning.
Rosager tilbragte sine sidste år med et roligt og harmonisk liv på sin gård, æret og anset som familieoverhoved og deltog til det sidste i alt sundt og jævnt dansk åndsliv.
Mindet vil leve om Andreas Rosager som en dygtig, trofast oplyst, dansk bonde.