| Herredsfoged Hans Hellesen, Egebjerg |
|
|
Af Hans Nørgaard
|
| |
Den ældste kendte herredsfoged ved det gamle Sunds herredsting er
selvejerbonden i Egebjerg Hans Hellesen. Han besad i slutningen af
1500-tallet gården Lindely, matr. nr. 6a, [Alpevej 3] dengang under
benævnelsen Bondegården og i 1700-tallet Egebjerggård. Den
nuværende ejer er Jørgen Wandal.
Der kan skrives meget om denne
gamle selvejergård - jordegne bondegård, som det også hedder i
kilderne. Den var indtil 1791 beboet af folk udenfor den almindelige bondestand.
At dømme efter gårdens landgilde var det en gammel
målegård, dvs at den har haft forbindelse til Danehoffet på
Nyborg Slot.
Valget af herredsfoged - den lokale politimester og dommer i
samme person - valgtes i mange tilfælde blandt overklassebønder.
Kravet var en vis status, økonomisk formåen samt visse
nødvendige skolekundskaber.
Første gang vi støder
på Hans Hellesen er i 1581. Et vidnesbyrd herom står på
alterbordet i Kirkeby kirke, hvor hans navnetræk findes indgraveret i
messingstagerne. De øvrige nævnte personer på stagerne er
sognepræsten Niels Juul, Kirkeby, Jørgen Ipsen eller Jepsen til
Slæbækgård samt rådmand i Svendborg, Hans Friis.
Gamle jordebøger i Nyborg Lens arkiv på Rigsarkivet lader os
følge Hans Hellesen til den gård i Egebjerg by, hvor han fik fast
tilhold i flere årtier.
Fra 1588 findes bevaret en retssag, hvor Hans
Hellesen sad i dommersædet.
Forhistorien til denne proces går
helt tilbage til årene lige efter reformationen 1536, da Jørgen
Pedersen blev kaldet som sognepræst til Ollerup af Ejler Rønnow til
Hvidkilde, men den lokale befolkning, der endnu hang fast i den katolske
trosverden, bød ikke sognets første lutherske præst
velkommen, snarere tværtimod, de lukkede ganske enkelt kirkedøren
for ham 3 søndage i træk, hvorfor den arme præst ikke
så anden udvej end at søge hjælp hos fruen på Nielstrup, fru Gertrud
Parsberg, der også lovede at hjælpe ham, men
kun hvis hun som anerkendelse for sin indsats fik halvdelen af
præstegårdens jordtilliggende, hvilket han gik ind på.
En
beslutning, som Jørgen Pedersens efterfølgere i embedet aldrig
tilgav ham, da det i høj grad forringede deres i forvejen dårlige
indtjening.
Sognepræsten Niels Knudsen (1577-91) lagde da også
sag an mod ejerne på Nielstrup, Ejler Bryske og Sophie Lunge, for at
få jorderne tilbage igen. Desværre for præsten blev sagen
først anlagt i 1588 eller 40-50 år efter det skete. Og selvom Hans
Hellesen havde stor sympati for præstens begæring, måtte hans
afgørelse gå Niels Knudsen imod, grundet på at Nielstrup
havde mere end 20 års rolig hævd på grunden.
Sagen har
forøvrigt igennem tiderne stærkt optaget Olleruppræsterne,
der gentagne gange i skrivelser til provst og biskop udtrykker stor fortrydelse
over Jørgen Pedersens handling hin dag på Nielstrup. |
| |
|
| |
|
| |
|
|
|