Torben Jensen [Avisnekrolog]
Den første dag i det nye år døde Torben Jensen, 76 år gl. I de senere år havde han levet ret tilbagetrukket i sit hjem i Fjellerup, men særlig alle de, der har fulgt dansk mejeribrugs udvikling fra andelsmejeriernes første tid, vil kende ham og den betydning , hans arbejde har haft for vort mejeribrugs udvikling.
I 1884 begyndte han som bestyrer af det i hans hjemsogn, Gislev oprettede andelsmejeri. Hans hele personlighed i forbindelse med, at han var en af de allerførste mejeribestyrere, og tillige at han var i besiddelse af en faglig uddannelse, før han overtog stillingen, hvilket var ret ualmindeligt i mejeriernes barndomstid, gjorde, at han hurtig kom til at indtage en førerstilling. Han blev en mand, som yngre kolleger søgte råd og vejledning hos, og alle, der henvendte sig til ham, blev modtaget med den største velvilje og imødekommenhed. Selv mindes jeg endnu, at jeg i mine første mejeribestyrerår, 1888, havde vanskeligheder med en Koefoed & Hauberg-centrifuge. Disse centrifuger var så sensible, at man kun måtte bruge en almindelig lampevæge som træk fra forlagstøj til spindelen. En eftermiddag gik jeg to mil for at søge råd hos Torben Jensen, som jeg vidste arbejdede med en lignende centrifuge. Han tog ikke blot vel imod mig, ung og ukendt som jeg var, og gjorde mig meddelagtig i sine erfaringer, men han satte sin hest for vognen og kørte mig til et nabomejeri, der i længere tid havde arbejdet med to Koefoed & Hauberg-centrifuger, og bagefter kørte han mig på vej hjem. Jeg husker, at jeg kom til at tænke på hende, der ikke blot gav den tørstige mand at drikke, men også hans kameler.
Som lærested stod Gislev mejeri fra den tidligste tid højt anskrevet. Det var dog ikke alene for det fagliges skyld, men måske endnu mere for det gode hjem, som unge mennesker fandt der. Torben Jensens nu for længst afdøde hustru, der var udgået af en af egnens bedste bondeslægter, var som en moder  for sine folk og mindes af alle, der har kendt hende, med en hengivenhed som få.
For egnens friskole, valgmenighed og højskole fik Torben Jensen også stor betydning.
Da Dansk Mejeristforening i 1887 stiftedes; valgtes han til næstformand, for fire år senere , da den første formand gik fra mejerifaget, at blive valgt til formand, hvilken stilling han derefter beklædte, indtil han i 1908 trak sig tilbage. Torben Jensen fortjener dansk mejeribrugs tak, fordi han, som sin forgænger og sin efterfølger, formåede at holde snæversynede fagforeningstanker ude fra den store landssammenslutning, der rummer hele landets mejeribestyrerstand. Var Dansk Mejeristforening i lighed med andre faglige organisationer slået ind på udelukkende at beskæftige sig med, hvad der kunne skaffe dens medlemmer den højeste betaling for deres arbejde, ville dansk mejeribrug ikke have fået den store og hurtige udvikling, der selv i tider som disse beundres verden over.
Det gode samarbejde, der altid har fundet sted mellem mejeribrugets organisationer, må i høj grad tilskrives Dansk Mejeristforenings ledelse. Og heri har Torben Jensen haft sin store andel, ja, man kan sige, at her faldt hans største indsats.
Også som formand for De dansk Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik har han nedlagt et betydeligt arbejde til gavn for andelssagen. Og fremdeles kan nævnes, at han var en trofast ven af brugsforeningerne og i en årrække formand for Gislev brugsforening.
Overalt, hvor han var kendt, vil han blive mindet som en mand med en bestemt mening og vilje, en mand, der altid gjorde sit arbejde på en ærlig overbevisnings solide grundlag, men som tillige var i besiddelse af betydelig evne til at arbejde sammen med andre. Vi vil alle vedblivende mindes ham med den allerstørste agtelse.
Slæbækgård, i januar 1934.
Rasmus Nielsen

Fra Torben Jensens jordefærd
Fhv. mejeribestyrer Torben Jensen, Fjellerup, begravedes i går på Gislev kirkegård ved siden af sin for en del år siden afdøde hustru. I jordefærden deltog et overordentlig stort følge, så stort, at den anseelige kirke ikke havde plads til alle. I følget sås repræsentanter for mejeri- og landbrugskredse fra hele landet, således professor Kjærgaard Jensen, formanden for Dansk Mejeristforening, mejeribestyrer Justesen, Brørup, der afløste Torben Jensen på formandspladsen, da han trak sig tilbage. Videre sås folketingsmændene JensenBroby og Kyed, en talrig repræsentation for Ryslinge valgmenighed med medlemmer af den nuværende og de tidligere bestyrelser, den nuværende formand, landstingsmand Rasmus Jørgensen, Ferritslev, fhv. folketingsmand M.P. Tange, Ringe, repræsentationer for friskolekredse og de mange andre kredse og institutioner, som Torben Jensen havde haft føling og samarbejde med.
I det store væld af kranse bemærkedes signerede fra Fyns Mejeriforening, filialbestyrerne i De danske Mejeriers Maskinfabrik, funktionærer og arbejdere på Maskinfabrikken Svendborg, Dansk Mejeristforenings Odense Amtskreds, Svendborg Amts  Mejeristforening, De danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik, Gislev Friskolekreds, Ryslinge Valgmenighed, Randers Amts Mejeristforening, Dalum Landbrugsskole, Jyderup Savværk og Stavfabrik, Gislev Andelskasse, Andelsbogtrykkeriet, Maskinfabrikken Svendborg, Ladelund Landbrugs- og Mælkeriskole, Gislev Brugsforening, Gislev Sogns Andelsmejeri, Mejeriforeningen for Langeland og Ærø, Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring, Repræsentantskabet for Gislev Andelskasse m.fl.

Højtideligheden i hjemmet.
indledes med salmen "Guds fred er mere end englevagt", hvorefter landbrugslærer, ingeniør Harald Jensen, Dalum, holdt en smuk mindetale over faderen og udtalte bl.a.:
Det er med stor vemodighed, vi i dag bærer far bort fra det hjem, hvor vi gang på gang har været samlet. Det, der besjæler os endnu stærkere end savnet, er taknemlighed, først siger vi Gud tak for det lange og lykkelige liv, som blev far beskåret. Han havde sin ungdom i en tid, der var god i den forstand, at der økonomisk og åndeligt var mange opgaver, som ventede på at blive løst, og far var i hele sit liv stærkt optaget af at gøre sin indsats til løsning af de foreliggende opgaver.
Det kunne se underligt ud, at far der opfødt ved landbruget som.......
...direkte ved landbruget. Men jeg tror ikke, at han kom på en forkert hylde. Han følte, at det var en del af landbrugets arbejde, som var ham betroet, og han var hele sit liv i ordets bedste betydning en bonde. Han elskede sit arbejde, hvoraf han fik meget også uden for sit sogns grænser, men han kunne dog uden bitterhed give afkald og slippe arbejdet, da den tid kom, da han følte, at hans afgang ville tjene sagen bedst. Han havde sine allerstærkeste rødder i sit hjem. Han og mor levede ikke hver i sin verden, men han delte alt med hende. De har begge givet os børn et velsignet hjem, og så længe vi lever, vil vi med tak bevare mindet om vort hjem.
Direktør Rosendal, København mindedes, da han i 1892 som ung københavner kom i mejerilære hos Torben Jensen. Han var en fader overfor sine medarbejdere, og alle vi, der har været hos Torben Jensen, har meget at sige tak for. Jeg kan gøre det, og takken skal også lyde til hans børn for den trofasthed, hvormed de er gået i deres faders fodspor.
Efter at friskolelærer Elmer, Gislev havde fremsagt Trosbekendelsen og Fadervor, førtes kisten til Gislev kirkegård, hvor den sænkedes i graven.

I kirken
Valgmenighedspræst Hermansen, Ryslinge, fremhævede i sin tale i kirken, at ved Jesu Opstandelse er åbnet Paradisvejen, hvorpå det er trygt for kristne mennesker at færdes, således at man ikke ved døden står ved en afslutning, men ved en stor rejse til det evige land. Imidlertid gælder det at være rejsefærdig, da afskedsstunden kom. Han var en mand, som havde fået lov at gøre sin gerning, han løb ikke fra den, og en af hans elever har sagt om ham, at han var den første mand i sit fag i Danmark, og det er ikke overdrevet, så vidt jeg kan forstå. Han øvede ikke sin gerning for dagen og vejen alene. Han vidste, at alt dette var led i den store rejseforberedelse, og i menigheden fandt han styrke til vandringens møje, også den vandring, som nu er lagt tilbage. Han begærede at få lov at  være rodfæstet i det evige, at bygge på den grund, som i evighed ikke skal rokkes. Derfor er han ikke gået bort, men nået længere frem i menighedens rejsefølge.
Valgmenighedspræst Lorenzen, Sdr. Nærå, fremhævede, at Torben Jensen havde et trofast hjerte. Han var på sit område en fremragende og dygtig mand. Der var over ham noget dæmpet, tyst og stille. Han var ikke af dem, der råbte højt og søgte ikke at gøre sig gældende på den måde. Men alligevel var det dog således, at hvor han udførte sin gerning og kom frem, gjorde han sig gældende. Man måtte se op til ham, ikke blot fordi han var en fast og klog mand, men vel allermest fordi han ejede det trofaste hjerte. Torben Jensen levede det kristne liv, så man møder det som en virkelighed.

Efter højtideligheden i kirken og på kirkegården, hvor valgmenighedspræst Hermansen havde forrettet jordpåkastelsen, samledes følget i Gislev Øvelseshus, hvor der afholdtes.....
........
...Torben Jensen har været Gislev sogn, hvori han altid har opholdt sig, en god mand, hvem hele sognet nærer taknemmelighed overfor.
Forstander Johs. Petersen Dalum rettede en personlig tak til Torben Jensen, der år efter år trofast mødte på skolen som censor ved mejeristeksamen. Han var en dygtig og praktisk mand, der var forankret i de værdier, der betyder mest her på jorden.
Friskolelærer Thomsen, Tømmerup, tidligere Gislev, takkede Torben Jensens hjem.
Fabrikant Bøgh Sørensen, Ringe understregede, at det var en for landet at have den slags mænd at se op til som eksempel, som Torben Jensen var.
Enkepastorinde Povlsen, Ryslinge mindedes Torben Jensen som den, der var rodfæstet i menigheden, og fremhævede, at det gælder aldrig at forlade de ældgamle stier, der begynder og ender i Paradis, og som fører til fr? og blomstring. Torben Jensen og hans slægt har været til megen glæde.
Friskolelærer Jessen, Trunderup pegede på, at der er mennesker, som går, som gik de kongebud, og der ? liv er som et solskin. En sådan mand var Torben Jensen.
Mejeribestyrer Bøgh Sørensen, Nr. Lyndelse, takkede som gammel mejerielev hos Torben Jensen. De gamle elever beundrede og agtede ham, og det var med rette.
Mejeribestyrer Petersen, Ørbæk takkede for 50 års venskab og godt naboskab med Torben Jensen. Han var en lysseer med beundringsværdig evne til at forstå de unge.
Efter at sognerådsformands Alfred Jensen havde rettet en tak til alle sluttede den smukke mindehøjtidelighed.