|
Ollerup Byelov
Cap. 1: Om hellig dags hold-
Cap. 2: Om oldermands læn, legsmænd, stoelsbroder og faldeværge
Cap. 3: Om gjerder og hegen
Cap. 4:.Om tøjring, vrinske heste, gildinger og tyrehold
Cap. 5:.Om stævnehold i byen
Cap. 6:.Om pandten
Cap. 7:.Om gaard = gang
Cap. 8:.Om veje i mark og bye, lovlige og ulovlige
Cap. 9:.Om adskillige forretninger og vedtægt til byens og dens
indbyggeris beste
Cap.10:.Om gilder
Cap.11:.Om fælled og avred.
Cap: 1.
Om hellig dags hold
1. Alle i byen skal trolig frygte Gud, og flittig søge Guds huus,
og maa ei fleere være hjemme fra kirken, end eet menniske af dem,
som ere friske og oven senge, enten fester, søndage, eller bededage,
i hver gaard og huus, undtagen smaa og umyndige børn under sex aar,
som ei kand komme til kirken. Hvo sig herimod forseer, giver for hver persohn,
der af kirken udeblifver, 4 sk.
2. Hvo som sig noget groft og trællsomt arbeide om søndage
og helligdage forretager, enten i mark eller bye, viidere, end det, loven
hannem bevilger, giver foruden dend straf, loven hannem paalegger, endog
til byen 2 mark.
3. Gaarde gang maa ei skee om søndagen eller helligdage, men
om gaardegangs = dagen falder ind paa en søndag eller helligdag,
da skal det opsættis til dagen derefter. Der maa og ei pantis, eller
noget gilde, lidet eller stoert, holdis paa de dage, eller noget gilde,
lidet eller stoert, holdis paa de dage, eller noget til byens fornødenhed
gjøris, undertagen sognestævned, dend maa endnu herefter,
som hidindtil sædvanlig haver været, holdis saavel om hellige
som søgne dage.
4. Ingen rejser, møllefærd, eller andet saadant maa paa
ovenbemeldte dage forretagis, førend Guds tjenniste er forrættet,
undertagen kirkefærd og egten, som nogen af sit herskab kand blive
tiltvungen at gjøre, som saadan forretning imod loven self hafver
at forsvare. Forseer sig nogen herimod, bøder til byen hver gang
1 mark.
Cap: 2
Om oldermands læn, legsmænd, stoelsbroder
og faldeverge
1. Oldermandens læn gaaer efter gammel skich fra Martini og til
Martini igjen, og oldermanden indsættis aarligen dend næste
fredag efter Martini dag.
2. Tillige med oldermanden, som lænet antager, indsættis
og samme dag 4 legsmænd, som skal være tillige med oldermanden
aaret igjennem, hvilchet legsmands = læn skal omgaae i byen, ligesom
oldermands = lænet, og skal samme legsmænd, ei alleeniste paa
stævnen, legge og ligne aldting, med hegen, viide vedtegt og andet,
som dennem af oldermanden kand vorde befalet, men endogsaa staae oldermanden
bi, udj inseende med hegen udj markerne og aldt, hvis hand dennem befaler,
og udj sit embede kand have dennem fornøden, saavit lov og ret vil
bevilge.
3. Oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen skal samme dag,
de indsættis, i alle byemændenis paahør, gjøre
deris eed, at de uden vild og venskab vil gjøre alle i byen uden
forskjæl, rig og fattig, fryndt og fremmet, lige ret og skjæl,
og iche nogen med villie og vidskab i nogen maade forurette.
4. Hvo som bryde legsmændenis leg, og gjør eller taler
derimod, skal bøde til byen 1 dlr:; forseer nogen af dem self sig
derimod, straffis dobbelt. Dog, om nogen suinis ved legget at være
forurettet, da haver hand sin ret til sit rette forum at søge, og
derpaa dom erhverfve, førend hand noget imod legget maa gjøre
og handle, og skal oldermanden strængeligen holde derofver, at legget
i alle maader ubrødeligen bliver holdt.
5. Oldermanden skal deele og forsvare byens sager, enten udj egen persohn,
eller ved sin fuldmægtig, paa byens bekostning.
6. Oldermanden maa under 1 dlr.s straf til byen iche vegre sig ved at
tude i hornet, og samle byemændene, naar nogen det af hannem kand
være begjerendis, som enten kand have at klage over nogen sin tilføjede
uræt, som paa byestævnen bør at ordelig, eller andet
paa stævnen hafver at angifve, hvorved enten byens skade kand afvendis,
eller dends gavn og beste befordris.
7. Oldermanden tillige med legsmændene skal see til i mark og
bye, at der holdis god hegen vinter og sommer, og at aldting i allemaader
gaaer skichelig til efter bye =loven. Hvis nogen urigtighed skeer inden
eller uden byen imod bylofven, hvor udj det og være kand, formedelst
dis forsømmelse, da straffis hver af dem hver gang 1 mark.
8. Byen og byens marker og hegner skal deelis aarlig ved lænetz
annammelse imellem oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen, at
hver kand viide sit, hvad hand skal have indseende til, og svare, til hvis
bryst og vanhegen derpaa kand findis formedelst hans forsømmelse,
om hand ei om brøstfeldigheden ejermanden strax advarer.
9. Naar oldermand sættis skal og sættis stoelsbroder, hvis
bestilling skal bestaae i disse efterfølgende 4re poster: 1, at
hand skal tillige med legsmændene og oldermanden have indseende i
mark og bye, saavit hans district sig stræcher, at der holdis god
hegen. 2, hand skal vare hver mand til stævne, naar oldermanden hannem
det befaler. 3, naar meenige mand ere samlet paa stævnen, og der
kunde behøvis bud i byen at henskichis, da skal stoelsbroderen det
forrette, men udenbyes = ærinder skal ved tvende mænd, som
sidder næst for byesgang, forrættis. 4, hand skal i gilderne
have indseende til hvis øll, som opleggis, at det skichelig
udtappis paa de tider, naar gilder holdis maa, saa og optegne hvis børn
som denne lov ei bevilger at komme til gilde, iligemaader ogsaa opskrive,
hvis enten indbudne, eller snylte = gjæster, som til gildet ei ere
berettede.
10. Ingen maa for oldermands, legsmænds og stoelsbroders læn
være forskaanet, med mindre hand af alder og skrøbelighed
dertil kand agtis udygtig, og da skal dog oldermanden bøde for sit
læg 2 sldr., een legsmand 1dlr., een stoelsbroder 3 mark som kommer
byen til nytte, og saa deris næste naboe tage derimod. Men dersom
nogen dygtig eragtis, bliver hand ei fri, omendskjønt hand vilde
bøde.
11. Oldermandens forseelse og forsømmelse straffis efter legsmændis
sigelse, med mindre dend er saa grof, at dend for ræt og dom bør
at indstævnis, men hvad lægsmændene forretter, skal de
for lov og ret forsvare og stande til rette, om de af nogen vorder ind
= citeret.
12. Dend oldermand, som aftræder, skal levere bye = loven til
dend, som indtræder, og skal byloven aarligen sammetid lydelig oplæsis
for alle mand, og dend, som aftræder, skal informere dend, som indtræder,
om ald byens beskaffenhed, saa og gjøre hannem sammetid i samptlige
bymændenis paahør rigtig reede og regenskab for aldt hvis
i hans tid er indtaget, og hvis noget hos nogen kand restere, skal dend,
som aftræder, self indkræve, og svare dertil, med mindre hand
efter 4re ugers forløb derfor vil pandtis.
13. Byloven skal være i oldermandens forvaring, og skal saaledis
af hannem i agt tagis, at dend i ingen maade vorder at skade, med mindre
hand derfor vil straffis, som vedbør, og en anden igjen paa egen
bekostning oprette.
14. Faldevergeskab skal omgaae i byen mand fra mand, og maa ingen falden
fra sig levere, før hand een daler fra sig til byen leverer.
15. Hverken maa faldeverge eller nogen anden i byen sætte noget
kree, som indtagis, i sit huus, men i dend allmindelig fald i byen, under
....?.. 2 mark.
16. Legsmændene skal i vigtige sager raadføre sig med dem
i byen, som de agter for at være viisse og forstandige, paa det de
byens gavn og nytte dis bedre kand træffe.
Cap: 3.
Om gjerder og hegen
1. Gjerderne baade i byen og markerne, saavel havegjerder, som vongs
= gjerder, skal være gaf = lugt til Vor Frue = dag i faste, og fuld
= gjerd til Philippi Jacobi. For hvert gaf, lidet eller stoert, som findis
paa nogens gjerde Vor Frue = dag, bødis 8 sk.; for hver gjerde,
som ei er fuldgjerd med vinter = huggen skov, Voldermisse = dag, bødis
8 sk., og ottende dagen derefter være opgjerd, eller og bøde
dobbelt. Og skulde noget gaf findis paa nogens gjerde dend dag, som ei
haver i det ringeste siden Vor Frue = dag næst afvigte været
lugt, derfor bødis 2 mark. Hvis anden brøstfeldighed som
samme dag kand findis paa nogens gjerde, enten at der er ei kommen skov
og stavre noch til, eller det er gjort med grøn og udsprungen skov,
der bøder enhver for, efter brøstfeldighedens beskaffenhed,
og som det af mændene, som der med gaaer, kand vorde taxeret for.
2. Kaster nogen hull paa noget gjerde, enten det er hands eget, eller
andris, uden samptlig bymændenis minde, straffis paa 2 mark til byen.
3. Gjør nogen stænte enten paa sit eget eller fremet mands
gjerde i eller uden byen, eller gaaer derover, viidis for 8 sk.
4. Naar hull bliver kast paa nogens gjerde i mark eller by, og ei viidis,
hvo det haver gjort, da skal den i byen, som først seeis at gaae,
age, eller ride derigennem agtis for at have kast hull derpaa, og straffis
derfor.
5. Bevilgis nogen at kaste hull paa sit eller andris gjerde, da, dend
stund hullet ligger aabent til hans nytte, skal hand være forpligtet
til at holde hver mand uden skade, og siden forsvarligen luche hullet til
igjen; forseer nogen sig herimod, og det bliver givet til byen, pandtis
hand for 1 daler.
6. Gjerderne omkring begge Aamoserne skal blive staaendis aar ud og
aar ind, og holdis vinter og sommer ligesaa fuldkommen ved lige, som enten
kohafve gjerderne, eller andre vongs = gjerder, og deris brøstfeldighed
straffis ogsaa iligemaade efter dend første artikels formældning
udj dette capitel.
7. Tager nogen mand sine gjerder op enten .....?... mosen eller andre
byens marker, og hegner eller stænter, som bør at staae, bøder
til byen 2 sldr.
8. Bærer nogen stafre eller gjerde = riis til byen, om det end
ichun var eet eeniste riis, som kunde eragtis at være taget af noget
gjerde pandtis for 1 dlr.
9. Seer nogen i byen nogen med saadanne stafre, eller gjærde =
riis at komme til byen, og hand ei giver det tilkjænde, og det hannem
siden, om det end ichun var af eet menniske, som vil gjøre sin eed
derpaa, bliver overbeviist, at hand det hafver seet og dølt, da
agtis hand lige saa skyldig, og straffis ligesaahøjt, som dend,
der gjerde = riiset hjembar.
10. Leddene i by og mark skal herefter, som hidindtil, holdis ved lige,
af de samme mænd, som de haver været holdt ved lige af, af
Arilds tid, og deris Brøstfeldighed, og hvis vanhegen af dem kand
foraarsagis, straffis, ligesom gjerdernis brøstfeldighed, og efter
legsmændenis sigelse.
Naar der fællis i de 2 byens egne marker, neml: Kirke = og Skov
= marken, da skal leddene være hengt, og marken i god hegen for sviin,
faar og gjæs, qvæg og beester, plovbeesterne undertagen, Vor
Frue = dag. Befindis nogen dend dag eller derefter at have og holde noget
i Follemarken, bøde for hver høvet stoert qvæg, og
saameget af smaat qvæg, som for et høvet agtis, 8 sk., og
det hver gang, hand dermed antræffis.
12. Gjerderne paa skoven maa ei optagis, men det gjerde, som enhver
nu sætter i dette aar paa sin grund, det holder hand herefter ved
lige, hvadheller beeden herefter bliver lagt paa tønde = skyld,
eller dend bliver staaendis paa de høveder, som dend nu i dette
aar er sæt, og, omendskjønt skoven kunde blive pløjet
og saaet, saa skal dog gjerderne vinter og sommer holdis ved lige, og omgaais
dermed, ligesom med andre byens vongs = gjerder, efter dend første
artikels indhold udj dette capitel.
13. De ledde, som skal vogtis, skal af hver i byen vogtis efter hans
tønde skyld, saa at de, som ere af 9 tdr. ... 5 tdr., vogter 2 dage,
de af 5tdr og derunder, vog(ter) een dag, og det saaledis at omgaae i byen
fra naboe, undertagen oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen,
som herfor, det aar de ere i bestillingen, forskaanis. Forsømmer
nogen vagten, pantis hvergang, hand eller hans bud ei ved leddet befindis,
for 8 sk. End, skeer ved hans forsømmelse nogen skade, bealer hand
ejermanden, som skaden har taget, efter u = villige mænds taxering.
14. Kommer nogen i byen til noget led, som skal bevogtis, og find ei
vagten derhos, skal hand give det tilkjænde for oldermanden strax
ved hans hjemkomst, førend hand gaaer udj noget huus, eller tager
sig nogen gjerning til i byen. Forsømmer hand tiden at give det
tilkjænde, og det bliver hannem siden overbeviist, paa dend maade,
som ommældis udj dend 9de artikel i dette capitel, straffis ligesaahøjt,
som dend, vagten hafver forsømmet. End, bliver det oldermanden tilkjændegivet,
og hand panter ei derfor, bliver hand self pantet for dobbelt saameget,
som dend skyldige.
15. Vagten skal begyndis om morgenen, og skal dend, som vogter, give
hans næste nabo aftenvarsel, at hand vagten om morgenen skal antage;
forsømmer hand det, haver hand self at svare til skaden, og udstaae
straffen, om leddet forsømmis.
16. Dend som vagten antager, skal møde ved leddet i det seeniste
om morgenen, naar klochen er 5, komer hand da iche, efterat hand hafver
faaet lovlig aftenvarsel af sin naboe, da maae dend, som sin forrelagte
tid efter loven vogtet haver, forlade leddet, og dendsom vogte skal, svare
til, hvis skade, som nogen herudover kand tage, og liide dend straf, som
denne lov formælder.
17. Hver mand skal holde sin anpart faldegjerde vel ved lige vinter
og sommer, under dendsamme viide, som omformældis i dend 1ste artikel
i dette capitel.
18. Bryder nogen af byens indbyggere faldegjerde eller laage, og tager
sit indeluchte kree med vold, bøder hand til byen 2 sldr., men gjøris
det af nogen udenbyes = mand, da skall oldermanden paa byens bekostning
ved lov og ret søge hannem for vold.
19. Begge Koehaverne skal tagis udj god hegen dend samme dag, som blifver
slaget avret; leddet for dend næste kohave skal strax tilpælis,
de 2 led i den øverste koehave skal bevogtis lige paa dend maade,
og under dend samme straf, som i den 13de artikel i dette capitel ommældis.
Forsømmer oldermanden at tage dette i agt, pandtis hand for een
sletdaler.
20. Bliver meenige mand tilsinds at antage sig en hyrde, da skal dend
lønnis af byens penge og kostis af hver mand efter tønde
= skyld, lige paa dend maade, som vagten skal holdis, efter dend 13de artikels
formeldning udj dette capitel.
21. Hver mand skal sætte piile eller vier i sine gjerde steder
i mark og by, hvor de falder, og i det ringeste aarligen de af 9 til 5
tdr. skyld 10 piile, og de af 5tdr og derunder 5 piile eller vier, indtil
at deris gjerdesteder allevegne i mark og by bliver besæt. Gaaer
nogle ud, eller omblæsis, sættis, strax næste aar efter,
andre i stedet, og dog skal mand have sit tall det aar lige fuldt, indtil
der er ei meere rum, og naar mand Voldermisse = dag gaaer med gjerderne,
skal og det flittig efterseeis, og for hver piil, nogen fattis i tallet,
pandtis hand for 4 sk., fattis der nogle hos oldermanden, pantis hand dobbelt.
22. Og paa det samme satte piile og vier kand have dis bedre fred, da
maa ingen skjære eller skjære lade tæche = vøjer
eller koeste = riis enten af sine egne eller anden mands piile og vier;
befindis nogen sig herimod at forsee, pandtis for 1 sldr.
23. Klager nogen inden = eller uden - byes mand over, at hands piile
eller vier er bleven hannem forskaaren, og viidis ei, hvo det haver gjort,
da skal oldermanden strax gjøre huus = søgning, og hos hvilken
mand der findis enten piile = eller vie = koeste, eller tag nylig oplagt
med piile = eller vie = vøjre, og kand ei enten viisse stubben paa
sin egen grund, at de ere roedskaaren, eller og skaffe udenbyes = mand
til hjemmel, pandtis for 2 mark. End findis ei hos dend, som korn
har at tærske fra Michelsdag og indtil Paaskedag, koeste i hans loe,
enten af birk, eller afnbøj, pandtis for ligesaameget, u =anseet
der aldrig findis piile eller vie = riis i hans vare.
24. Hvosom ei freder unge eege = og bøge = spiire, saa og hessel
og alle, som kunde opfredis til stavre, rafter, legter og anden nyttig
brug, men sin grund og skovpart til ..?.. forhugger, skal foruden dend
tiltale, som hands herskab efter loven kand have til hannem, pandtis til
byen for 2 slettedaler.
25. Hvilken kone eller pige som paa sin malchevej eller anden markgang
bryder eller toppe af til koeste, pandtis hvergang, hun dermed betræffis,
for 8 sk.
26. Dendsom med villie og viidenskab hugger i andris maal og skovsparter,
bøder til byen 2 sldr.
Cap: 4.
Om tøjring, vrinske heste, gildinger
og tyrehold.
1. Hvosom vil tøjre i kornmarken, skal holde sig gode friske
tøjer, som for oldermanden og legsmændene paa almindelig stævne
skal fremviisis, førend noget beest i dennem maa sættis, at
hver mand kand være uden skade. Sætter nogen beester i marken
i de tøjre, som ei have været paa stævne fremviist,
og af oldermanden og legsmændene for dygtig eragtet, straffis hand
for hver tøjer paa 8 sk., og siden bedre forskaffer, med mindre
hand atter vil straffis, saa ofte hand med slig vaage tøjre betræffis.
2. Ingen maa tøjre føll = hopper, kjøer eller sviin
i kornmarken, saa ofte hand dermed antræffis, pandtis hand for 1
mark.
3. Ingen maa tøjre, uden paa sit eget, enten det er paa leyder,
engstubbe eller kornstubbe. Sætter nogen paa anden mands grund, straffis
hand for hver tøjer = sæt paa 1 mark. Dog hvor smalle enge
findis, kand de, som ligger tilsammen, mage med hver andre paa dend maade,
som best skee kand.
4. Heste og beester maa ingen ligge hos og beede med, thi saadan beeden
er gjort paa bedrag, men sætte dem, og gaae fra dem; hvosom befindis
at ligge hos sine beester nat eller dag, pandtis hver gang, hand betræffis,
for 2 mark.
5. Hvosom med sin tøjring gjør skade paa nogen mands eng
eller korn, betaler hand ejermanden skade efter siunsmænds taxering.
End, vil ejermanden, som skaden haver faaet, give det til byen, pandtis
hand, som skaden haver gjort, enten dend er liden eller stoer, for 2 mark.
Paa samme maade straffis ogsaa dend skade, som nogen tilføjis paa
sit korn og eng, enten dend er liden eller stoer, naar tøjre = beest
enten vandis, eller føris ud eller hjem, eller føris fra
eet sted til et andet udj marken. Dog skal oldermanden, naar det af hannem
begjeris, udviisse til enhver dend nærmeste vej, der kand findis
til hans leyder i marken, hvilchen vej hand og aldtid skal følge,
under straf af 1 mark til byen.
6. Ingen maa indleye fremmede beester i marken at tøjris, under
1 sldr. til straf.
7. For hver beest, som gaaer løst, pandtis ejermanden hvergang
det betræffis, for 2 sk.; befindis beestet at slæbe med sig
heel tøjer med stage, eller uden stage, pandtis ejermanden for 4
sk.
8. Ingen vrinske heste eller plager over 2 aar maa være løsse
i Koehaverne eller andre byens hegner, og eiheller findis i avrederne,
under 2 mark til viide for hver, saa ofte de betræffis, med mindre
hesten enten er eller mand haver forhaabning, om hand kand blive af de
palmer, som Hans Majsts bogstav ommælder.
9. Gjeld heste maa ingen vogte over 4 dage i hver mark paa alle mands,
og samme 4re dage maa de ei være over, een half time tillige paa
een mands grund, og skal de hverdag være paa sin sær side i
marken, at iche dend eenis eng af noget had skal meere opbeedis, end dend
andens; hvo herimod gjør, pandtis for 1 dlr., og, naar de dage har
ende, skal hver holde sine gjeldheste paa sit eget uden hver mands skade,
eller og straffis derfor, efter dend 5te art. udj dette capitel.
10. Tyren skal omgaae i byen at fødis, ligesom tilforn, og skal
dend, som tyren har at føde, nyde af hver koe 2 sk., og ligesaa
af hver ikalvet qvie hos gaardmændene, og hos husmændene 3
sk., og skal oldermanden og legsmændene besigte hannem hver 4de ugis
dag, efterat hand er taget i huus, og, naar de da ved besigtigelsen befinder
hannem ei forsvarlig at være føed, at tage hannem fra samme
mand, som skal i alleeniste miste det, hand skulde have til foder = løn,
men endogsaa derfor uden pandtis for 2 dlr., og saa leveris tyren til en
anden mand, som dend forsvarlig vil føde, under lige straf og viide.
Cap: 5.
Om stævne = hold i byen.
1. Stævne = platzen skal være paa det sted, som Kirkeladen
haver staaet, til hvilchet sted hver mand skal skaffe sin steen, ligesom
hand self agter at sidde paa, og det udj dette aar, paa hvilchen dag oldermanden
dennem det befaler, under viide af 1 mark.
2. Naar noget vigtig paa stævne skal holdis og forrættis,
som byens tarf og andet nødvendigt kand være angaaende, da
skal hver mand, som det vedkommer ved stoelsbroderen give aftenvarsel,
og da maa uforbigjængelig hver mand self persohnlig møde,
under viide af 1 mark. Og paa det samme stævnegang ei skal falde
nogen for besværlig, da skal stævnen holdis strax ved soelens
opgang, og ei længer vare, efterat alle mand ere samlede, end een
time.
3. Dersom andet uformodentlig paakommer, som udkræver bymændenis
forsamling, da skal hver mand, eller hans bud, om hand ei self er tilstæde,
møde paa stævne = platzen, uden nogen anden advarsel, naar
hornet gaaer, under viide af 1 mark. Og skal tudis saaledis, at hver mand
kand høre det.
4. Befindis nogen self at være hjemme og oven senge, og ei self
møder, naar hornet gaaer, pandtis hand for 2 mark, med mindre hand
haver ild i sin ovn til bagning, da skal hand paa stævnen lade gjøre
sin undskyldning, og saa blive hjemme, men befindis hand udj dette fald
i løgn, da pandtis hand for 1 dlr.
5. For hver eed, nogen bander paa stævnen, opskrivis hand for
2 sk.
6. Dendsom enten løgter, skjelder, eller ilde tiltaler sin naboe
paa stævnen, pandtis for 2 mark.
7. Aldting paa stævnen skal forhandlis christelig, skichelig og
i god limfældig magelighed; hvosom ei respectere oldermanden, men
bander, skjælder, eller imodsiger hannem eller legsmændene
paa stævnen, pandtis for 1 dlr.
Cap: 6.
Om pandten
1. Naar pandtis skal, skal hver mand i byen følge oldermanden,
og ingen sig derfor undslaae, under viide af 1 mark.
2. Der maa pandtis uden hver mands klagemaal for al dend viide, mulct
og straf, som denne bevilgede og af hver mand i byen indgaaet og samtychte
bylov paalegger, i henseende ingen sker uret i det, hand self vil.
3. Til pandt saa tagis uden forskjæl, hvad oldermanden først
forrekommer, eller hannem best behager inden en mands boepæl, være
sig og hvad det være kand, af døde vare, intet undtagende,
uden alleeniste sengeklæderne, som findis i sengene, og klæderne,
som nogen gaaer med paa sin krop; dog dersom en mand byder selfvillig noget
pandt frem, maa oldermanden igenlunde vegre sig ved det at annamme, saafremt
det er pengene værd, som hand skal pandtis for, men, hvis det iche
kand agtis gyldig for det værd, hvilchet oldermanden tillige med
legsmændene skal skjæne paa, da skal oldermanden ei være
forpligtet til at tage derimod, men være fri til at tage andet pandt,
som kand være det værd, som hand skal pandte for.
4. Pandtet skal være i oldermandens forvaring, og dertil saa god
opsigt tagis, at det uskad ligesaagodt igjen ved løsningen kand
lefveris til ejermanden, som det var, der det fra hannem blef taget. Bliver
nogens pandt i oldermandens være fordervet, da haver oldermanden
dette at svare, og skaden at betale.
5. Pandtet skal staae til løsen hos oldermanden udj 4re uger,
og saa ved tvende mænd ejermanden tilbydis; løser hand det
da ei, 8 dage efterat det er hannem tilbødet, skal oldermanden have
magt til at selge det, og gjøre sig betaldt, og ei svare ejermanden
til noget, om det end kunde agtis at være meere værd, end det
staaer for.
6. Lucher nogen porte eller dørre for oldermanden og mændene,
naar de kommer at pandte, da maa porte og dørre fri opslaais, og
dermed dog ingen vold begaais. Gjør nogen modverge, og fanger nogen
skade derofver liden eller stoer, da have hand sig det for hjemmegjeld.
End tilføjer hand anden mand nogen skade, da svarer hand dertil
efter lov og ret.
7. Tiltaler nogen oldermanden og mændene med skjælds = ord,
naar de kommer at pandte, da pandtis hand for dobbelt saameget, som hand
eller skulde pandtis for. Og hvad hustruen i huuset og tjennistefolchene
i saamaader begaaer, det skal hosbonden være pligtig til at svare
til og lide for.
8. Naar nogen enten inden = eller uden = byes mand beklager sig for
oldermanden, at hannem et eller andet er frastaalen, og begjerer huus =
søgning, og for bymændenis umage og tidsspilde udloved noget,
og sætter pandt derfor, da skal oldermanden være tiltæncht
strax at samle mændene, og gjøre huussøg; antræffis
da varene hos nogen, som der søgis efter, da skal dend søgende
være fri for sit løfte, og givis sit pandt igjen, om hand
noget fra sig givet haver, og dend skyldige derimod betale det, som dend
søgende haver udlofvet; vil hand iche give det med goede, da pandtis
hand derfor uden ald paa = anche i alle maader, og dend søgende
derimod ei formeent, hvis tiltale hand efter loven kand have til
hannem; og hvis nogen vegrer sig ved at opluche dørre og laasse,
naar der søgis, da maa de uden ald paa = anche opslaais.
9. For indgangs = og udgangs = øll, som aldtid i byen hafver
været sædvanlig at udgive, maa og pandtis for, naar nogen sig
det paadrager.
10. Skjældis nogen, eller gjør noget andet til forargelse
i byen, pandtis de begge hver for 2 mark, og dog hvad ret dend eene kand
have til dend anden, enhver dermed uformeent.
11. Arbejder nogen eller forretter nogen gjerning i mark eller bye om
bede = dagene under prædiken, pandtis for 1 sldr. End begaais anden
uskichelighed, naar det og være kand, som dog ei er saa grof, at
dend ved lov og ret bør at forfølgis, pandtis hand derfor
lidet eller meget, ligesom forseelsen er til.
Cap: 7.
Om gaardgang
1. Der skal gaais med gjerderne i mark og bye 4re gange om aaret, nemlig:
Voldermisse = dag, St: Hansdag, Michelsdag, og St: Andersis dag. Og skal
om Michelsdag og St: Andersis dag alleeniste pandtis for hvis stenter og
bundhull, som findis paa nogens gjerde, neml: for hver bundhull 4 skil.
og for en stente 1 skil., og skal saa strax opluchis under dobbelt viide.
2. Og paa det samme gaardgang ei skal falde nogen for besværlig,
eller komme til for stoer tids spilde, da skal oldermanden, legsmændene
og stoelsbroderen deele bymændene imellem sig, og saa gaae enhver
med de gjerder, som hand bør at have indseende med, og siden samlis
tilsammen igjen paa stævne = platzen, og regne tilsammen, hvormange
gjerder der ere viidet, og hvor høj samme viide hos enhver beløber,
at da enhver, som ei strax vil betale, kand blive pandtet.
Oldermanden, legsmendene og stoelsbroderen skal antegne ved hver mands
gjerder, som enhver af dem besigtiger, hvormange ny stavre der er isæt,
og det til efterretning hos sig self beholde, og ifald nogen derefter enten
inden = eller uden = byes, mand beklager sig, at hans stavre er hannem
frahuggen, da skal enhver være forpligtet til saamange stavre, som
hand haver i sine gjerder, enten at viisse stuppen paa sin egen grund,
eller skaffe hjemmel dertil, eller være dends tyf, som klager, og
pandtis for hver staver for 4 sk., om dend, der skaden haver lidt, vil
give det til byen. End haver oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen
ved gaardgangen saadanne ommældte stavre hos enhvers gjerde,
hvor det falder, iche rigtig optegnet, da skal de erstatte dend sin skade,
som klager over hans stavris ulovlig frahuggelse.
Cap: 8.
Om veye i mark og bye lovlige
og u = lovlige.
1. Imellem sæde = tiden og slaae = tiden skal alle mand saavel
huusmænd, som gaardmænd, aarligen anvende 2 dagis tid paa at
flye broerne i byen, hvor det best behøvis, saa og forbedre uddriften
i Broemark over aaen og i Fyllebjergs mark over Fyllebech for lam og smaakree,
som i foraaret uddrifvis, iligemaader hvor slemme huller og helder er i
marken, hvor hver mands vej falder med korn og høe at hjem = age,
og gjødning at udage, dem skal hver mand i byen iligemaade forsvarligen
flye, og hvis nogen vegrer sig herved, pandtis dend forsømmelige
for 2 mark; forsømmer oldermanden at samle dem dertil, pandtis for
dobbelt saameget.
2. Hvemsom legger nogle veje og stie paa nogen mands grund, pandtis
for 1 dlr. End, leggis nogen stie og vej ulovlig paa nogens grund, og ei
viidis, hvo det haver gjord, da straffis dend derfor, som først
seeis at age, gaae eller vide derpaa, ligesom dend, der vejen eller stien
haver lagt.
3. De mange stenter, veje og stie her over Toften ved byen skal afskaffis.
Hvemsom holder stenter paa sine haf = gjerder, eller mark = gjerder her
omkring toften, pandtis første gang for 1 mark. Raader de derefter
ei boed derpaa, pandtis de for dobbelt, og saa lige op, indtil de stenterne
afskaffer. Hvosom befindis at gaae over tofterne, efterat de ere tilsaaede,
pandtis for 1 mark; dog bevilgis dend vej over brøden, og dend vej,
som gaaer fra Mortens stente og til Knuds toft, for hof = veys skyld.
Cap: 9.
Om adskillige forretninger og vedtægt til byens
og dends indbyggeris beste.
1. Siuge og sengeliggende, som self ingen middel haver til lifs ophold,
skal alle i byen, hver sin dag, efter proportion, og ligesom det dennem
af oldermanden og legsmændene vorde befalet, have tilsiun til, rygte
og forsiune, naar de af præsten derom vorder advaret; forsømmis
dette, pandtis dend forsømmelige for 2 mark.
2. Ingen maa huuse og hæle nogen fremmet i sit huus, hvadheller
dend er kommen til hannem at tjenne eller være til huusse, eller
dend er vej = farendis, over to nætter, uden hand efter loven fremviiser
for præsten sit lovlig beviis om sit christelige lefnetz forhold,
som hand er kommen fra, iche heller maa nogen i byen huusse dem, som i
høstens tider drager af landet, da mand haver deris tjenniste best
fornøden, og kommer siden igjen, og søger deris ophold hos
os om vinteren, meget mindre maa nogen huusse dem, som ere unge, friske
og førre til at tjenne. Hvosom sig imod een af disse trende poster
forseer, pandtis for 2 dlr.
3. Ingen maa huusse tatere, med mindre hand foruden dend straffis lidelse,
som loven omformælder, vil pandtis til byen for 2 sldr. Under lige
straf maa ei heller nogen huuse over een nat nogen rachere, hofflættere,
eller dislige folch.
4. Dendsom iche legger hegt paa vaangvenden kree, og ei afskaffer sviin,
som bider lam og gjæs, pandtis for 1 mark, og derfor uden betale
skaden, som det kand gjøre.
5. Ingen maa leje nogen uden = byes = mand tørre = skiurt paa
Tørve = laanget under straf til byen til 2 sldr.
6. Naar konge = egten, være sig i hvad occasioner de og kand blive
paabudne, ind = qvarteringer og anden paaleg paakommer, da skal dend eene
byens indbyggere bære med dend anden, efter proportion, være
sig heel = eller half = gaarde = eller huusmand, med egten og udgifter,
være sig hvad nafn det og have kand; hvo sig herfra undslaaer, pandtis
efter dend udgift og tjenniste, som det sted, hand paaboer, i ligning med
andre kunde komme til at udstaae.
7. Naar nogen klager over hans naboe, at hand enten har pløjet,
slaget, eller meyet hannem for nær, eller frahugget hannem sin skov,
eller hannem i andre maader, være sig og hvad det være kand,
i mark og bye forurættet, og begjerer, at meenige mand vilde gaae
til det sted, hvor skaden er skeet, og skjælne og dømme paa,
hvo der haver uret, da maa ingen vegre ham det under viide af 1 mark, og
niuder bymændene for deris gang hos dend skyldige 1 dlr., som hand
bliver pandtet for, om hand vegrer sig ved det at udgive, og dend forurættede
iche dismindre hos dend forurættende sin skadis oprættelse
at søge.
8. Klager nogen sig for oldermanden over et eller andet, og hand ei
skaffer hannem ræt efter byloven, da skal oldermanden efter lovlig
medfart, for sin forsømmelse eller mutvillighed, betale dend, som
klager, hvad skade og fortræd hand derover kand liide.
9. Vegrer nogen af bønderne sig at være oldermanden lydig,
og gaae med hannem, og gjøre, hvad hand befaler i slig forberørte
occasion, pandtis hand for 2 sldr.
10. Ingen maa undslaae sig for lig at følge og bære, enten
de ere fattige eller rige, ihvor travel endog tiden kand være; forsager
nogen, enten huusmand eller gaardmand, som er oven sengen, lig at følge
og bære, og ei haver anden fuldvoxen mandspersohn i sit sted, pandtis
hand hver gang for 2 mark, uden saa er, at hand kand beviise, at hand var
i herskabs eller anden lovlig forfald, og haver ei nogen i sit huus, som
kunde følge og bære i hans sted.
11. Bliver nogen i byen siug og sengeliggende, i pløjetiden,
høe = slætten eller korn = høsten, og haver iche folch
eller middeler til at leye folch, eller ei kand faae folch at leye, da
skal oldermanden, naar hand bliver ombedet, ved udgangen paa hver tid,
dog førend der slet er tilsaaet, eller høe = sletten har
ende, eller aldelis ophøstet, samle meenige mand, som skal være
forpligtet til, alle som een mand, baade af gaarde og huuse, at udføre,
og dend siugis gjerning med pløjning, slet og høst at skaffe
afsted, saasom de kand tænche til, hjelp hos andre igjen at ville
hafve, om Gud dennem med slig siugdom paa saadanne travle tider nogentid
hjemsøgte. Vegrer nogen mand sig herudj, pandtis for 1 dlr. End
forsømmer oldermanden det, naar hand er ombedet, pandtis dobbelt.
12. Hvosom seer sin naboes qvæg, beester eller andet kree i moser
og moratzer at sidde i dynd, eller i anden vofve og fare, at være
geraaden, og ei rædder det, om hand self kand, eller og i tiide giver
det tilkjende, at det kand blive frelst, og med et vidnisbyrd, som saadant
med sin eed kand bekræfte, bliver overbeviist, at hand det haver
seet og forsømt, pandtis for 2 dlr. Dendsamme straf er og dend undergiven,
som finder løsse beester, qvæg og kree i anden mands korn
og eng, og ei driver det af, og enten binder det fast, eller driver det
til byen.
13. Døer nogen i byen saa fattig, at hand efterlader sig ei de
middeler, som hand kand faae kiste for og ligklæder, og haver eiheller
slegt og venner, som hannem det kand forskaffe, da skal oldermanden paalegge
hver i byen, efter proportion, hvad hand skal give til dend fattige afdødis
kiste og ligklæder. Vegrer nogen sig herved, maaa det ved pandt af
hans boe udtagis. End hafver dend fattige slegt udj byen, som hafver middel
til at lade hannem begrave, og hans jordefærd bekoste, og vil sig
hans lig ei antage, da maae oldermanden det af deris boe ved pandten udtage,
og saa lade dend døede derfor begrafve.
14. Leergrave hvosom paa gaderne, i byerne, eller ved vejene i markerne
kaster, og iche igjenskiuder, pandtis for 2 mark.
15. Om ildebrand paakommer, hvilchet Gud naadeligen afvende, da skal
alle mand i byen, naar klochen gaaer, forføje sig strax til det
sted, hvor ilden er, dæmpe ilden og afvende skaden paa godtz og bygning
af yderste formue; forsømmer nogen dette, pandtis for 2 sldr.
16. Hver fjerding aar skal oldermanden med samptlige byemænd gjøre
huus = søgning, og da eftersee, hvad enhver haver til sin ildebrand,
saa og hvorledis ildstæderne ere, og vedligeholdis. Befindis da nogen
skorsteen ei at være over taget, eller noget ildstæd at være
saa bræchet og brøstfeldig, at hverken dend, som ejer det,
eller hans naboer, kand være uden fare, da skal det være dem
fri tilladt uden nogen paa = anche eller volds paaførelse saadanne
ildsteder at nedslaae.
17. Engene, som udj begge Aamoserne, saavelsom i markerne for hver mand
ere uvisse, eftersom skjællene ere eendeel forrycht, skal samptlige
mænd udj byen, naar kornet i dette aar er indhøstet, afmaale,
og enhver ved sine enge sætte skjæll og stage. Vegrer oldermanden
sig ved at samle mændene til dette, naar det af hannem begjeris,
pandtis hand for 1 dlr. Undslaaer sig nogen af mændene derfor, saasom
dend der ei vil gjøre ræt og have ræt, pandtis han for
dobbelt saameget.
18. Dend u= lovlig vej over Lillelund skal oldermanden i dette aar lade
til tinge lofsøge, og det, inden Voldermisse, paa byens bekostning.
Forsømmer hand det, da svare hand self til ald dend skade, som hver
mand kand tage derofver.
19. Denne bylovs bekostning skulde alle mand, dend høj = skyldige
saavel, som dend let = skyldige, være lige gode udj at betale, dog
saa at en huusmand, der haver jord i marken, betaler ichun fjerde deelen
mod en gaardmand, og dend, ingen jord haver, 4 sk. Og skal det hos de forsømmelige
og mutvillige ved dobbelt pandt af deris boe udtagis af oldermanden, og,
forsømmer hand det, da betale det self.
20. Ingen mand maa være tilladt at legge sine sviin, hvor hannem
lyster, og særdelis i Koehaverne maa ingen stie sine sviin, men alleeniste
udj dend mark, som fællet skal være det tilkommende aar, og
det saaledis, at enhver skal udviisis af oldermanden og legsmændene
sit visse sted i hver mark paa sin egen grund, og det i dend maade, at
stederne komer hver andre ei saa nær, at dend eene kand være
dend anden til hinder. Stier nogen sine sviin paa egen haand nogensteds
i marken, pandtis hand for 2 sldr.
21. Naar nogen behøver huus at rejse, skorsteene, ovn og esse
af leer at lade opslaae, da skal hver mand være ham een dag behjelpelig
med et dygtigt bud. Vegrer nogen mand sig derved, pandtis hand for 1 mark.
22. Løse hunde maa ingen have længere, end til Vor = Frue
= dag i faste, men holde dem bunden fra dend dag til St: Michels = dag;
findis nogen hund løs imellem bemte dage, pandtis hundens ejermand
for 2 mark, og derfor uden betale skaden om nogen skade skeer.
Cap: 10.
Om gilder
1. Hvemsom begaaer noget uskicheligt i gilders = lav med sværen,
skjælden, slagsmaal, eller andet uskicheligt, straffis hand derfor
efter forseelsens grofhed og legsmændenis leg.
2. Hvosom tager nogle af sine børn eller tjenistefolch til gilde
med sig, som ei hafver været til Guds bord, hand skal pantis til
byen for hver af bemte personer, for hver gang de i gilderne findis, for
8 sk.
3. Naar nogen mand eller karl, som ingen rettighed haver til gildet,
søger noget gilde, da betaler hver af dem, naar heel tønde
opleggis, 6 sk., halftønde 4 sk., hvilchet ved pandt hos karlens
hosbond skal søgis, om det ei med goed minde udgivis; detsamme skal
og være sagt om gjeste, som indbiudis, for hvilche dend, som dem
indbiuder, skal svare, baade for deris øll og viide.
Cap: 11.
Om fællet og avred.
1. Paa fellet slaaer hver huus = og gaard = mand, efter hans tønde
= skyld, nemlig 4 høveder paa hver tønde skyld, og paa skjepper
og fjerdinger, efter advenant, og skal et tre aars nød gaae for
et fuldt høvet, 2 aars = nød for 1 høvet, 4 derunder
for 1 høvet, et beest i byen gaaer ei højere end eet fæhøvet,
diendis føll hos øgene givis ei noget af, 4 faar for 1 høvet,
2 gjæs med sin grøde for 1 høfvet, 4 to aars sviin
for 1 høvet, og 8 derunder for 1 høvet, udenbyes beester
gaaer 2 paa 3 høveder, og klodde og plager pro advenant. Ingen fremmet
sviin maa i fæleden indledis, under straf af 2 mark. Eet høvet
paa fæleden gjelder, ligesom af Arilds tid, 1 mark. Toftemanden og
Urtemanden i Staagerup nyder beed i marke, hvor de har deris jord,
efter deris udsæd, saavit de af uvillige mænd efter landmaalingens
maade billig kand eragtis.
2. Hvosom lejer fæleds = beed bort, maa ei leje bort til fremmede,
saalænge indbyggerne i byen det behøver, indtil Vor Frue =
dag i faste; men, naar dend dag er gaaet, maa hand leje bort, til hvem
hand lyster.
3. Dendsom lejer fremmet kree paa fæleden til nogen mand, skal
svare til dend skade, som det kand gjøre.
4. Udj de høveder, som hver, efter sin tønde = skyld,
haver paa fæleden, regnis og de høveder, som hand haver paa
Koehaven.
5. Ingen maa forvexle høvederne udj fæleden og Koehaverne,
uden hver mands minde, under 1 mark.
6. Hvis kree som bortlejis af byens indbyggere paa fremet gods, og gaaer
dog herpaa byens fælet i for = aaret, og siden i avrederne, deraf
betalis half græs = penge.
7. Ved avred at opgive skal hver mand i byen bie efter dend sidste
3 dage, efter hand faaer varsel; bliver hand ei færdig, inden de
3 dage haver ende, bies ei længer efter hannem, og hvosom slaaer
i avred, førend meenige mand det paa stævnen haver samtycht,
bøder til byen 2 mark.
8. Slaaer nogen græs udj avredet, efter det er opgivet, bøder
til byen 2 mark.
9. Koehav = beedet bliver herefter, som tilforn, med mindre proprietarii
kand faae i sinde at lade dend omskifte.
10. Vor Frue = dag i faste skal oldermanden samle bymændene, og
da skal de gaae gaard fra gaard, huus fra huus, og besee hver mands kree,
som hand det aar vil have paa fæleden, og det hos enhver optegne,
baade fulde høveder, kalfve, og fjerdinger, og hvis nogen slaaer
ulovlig paa fæleden af sit eget eller fremmet, bøder for hver
høvet 2 mark.
11. Kurve = stederne i aaen og søen, hvor det kand gjøre
forhindring paa vandløbet, skal opkastis fra Voldermisse = dag og
til St: Lauritzis dag, og, om de vedtager at slaae høst = grøde,
da, til Michelsdag, hvo det ei gjør, pandtis førstegang for
1 mark, og, om hand lader det længer derefter bestaae, da, saa ofte
hand dermed betræffis, pandtis hand for dobbelt.
12. Denne bye = lov skal oldermanden stille i verk, og tillige med bye
= mændene begynde at efterlefve, strax, dend bliver fra tingskriveren
hjemløst, hvilchet skal skee i det ringeste 14 dage efter denne
dags datum.
Og at saaledis af os underskrevne, nemlig Jacob Samsing udj Svendborg,
som opmand, Hans Pedersen Skovsgaard, Rasmus Pedersen, Hans Nielsen, Lauritz
Pedersen, alle udj Staagerup, og David Lauritzen, Søfren Mørk,
Morten Hansen, og Hans Hansen, alle udj Ollerup, efter dend os af meenige
mand udj Ollerup til tinge gifne fuldmagt, til hver mands tarv og nytte,
udj byen sluttet er, og u = ryggen til ævig tid holdis og efterkommis
skal af alle, som nu i byen boer, og herefter kand komme til at boe, vidne
vi med vore hænder underskrevne,
Datum, Ollerup, den 16 martii, ao 1693.
Jacob Samsing Hans Pedersen Skovsgaard
H.N.S. L.P.S. D.L.S.
Søfren Mørk
M.H.S. H.H.S.
Læst for retten inden Sunds - Gudme herridtz ting udj næst
= ovenskrevne mænds, som tilstæde var, deris paahør,
hvilchet de saaledis i alle maader vedstoed,
torsdagen, dend 16 martii, 1693.
Testerer H. Brun.
Rigtig copie efter originalen:
Ollerup Præstegaard, d. 27. maj, ao 1710.
Testerer Vitus Bering
Præst til Ollerup og Kirkeby sogne
m.m. |