|
Faktisk ved vi så ikke ret meget om, hvad bymændene forhandlede om, når de sad
bænket omkring bordet i Rasmus Larsens stue. Det kunne vel være forholdet til "Per
Smé", der just på den tid havde afløst Jens Jørgensen; og det kunne vel være
forholdet til herskabet på Hvidkilde, hvor de fleste af gårdmændene nok endnu huskede
den bitre hoveristrid i 1824. Og endelig kunne der være emner som de fælles arealer,
tørvemosen o.lign., der skulle tages stilling til.
Den gamle landsbysmed
[Studier og afskrift fra Lehn birks forligelsesprotokol 1823-25, f. 51ff.]
Uden for gårdmændenes kreds stod håndværkerne - af disse var bysmeden den
vigtigste. Han var nærmest at betragte som en slags embedsmand, der lønnedes af
bymændene i fællesskab. Til gengæld skulle han så for husly og løn udføre landsbyens
smedearbejde. I Dongshøjrup som mange andre steder lå smedehuset på fælles jord og
lønnen betaltes i udstrakt grad i naturalier. På en nærmere fastsat dato skulle han
afholde et gilde for bymændene, når de kom med deres lønningskorn og penge til ham.
Når betalingen var erlagt og regnskabet opgjort, beværtede smeden byens mænd på bedste
måde med rigelig mad og drikke.
Til illustration af smedens placering i den gamle landsby tjener en kontrakt oprettet
1827 mellem bymændene i Dongshøjrup og smed Jens Jørgensen, sammesteds.
Aar 1827 den 9de Martii fremlagde samtlige Gaardmænd af Dongshøjerup, navnlig Marker
Nielsen, Peder Pallesen, Hendrik Andersen, Morten Andersen, Rasmus Rasmussen, Lars Hansen,
Peder Andersen, Jørgen Pedersen, Morten Hansens Enke, Jens Knudsen, lovlig forkyndt Klage
imod Smeden Jens Jørgensen sammesteds, i Anledning af at Smeden skulde have vægret sig
ved at udfylde den imellem ham og Gaardmændene i Dongshøjerup under 20 Junii 1803
indgangne Contract. Indklagede mødte personlig, og Parterne bleve forliigte om at oprette
en nye Contract paa følgende Vilkaar:
1. Smeden beholder som hidindtil den udlagte Jord, nemlig fem skiepper Land af hver
Gaard, samt erholder i Betaling desuden af hver Mand aarlig Een Rigsbankdaler Seddel, som
betales ham hver 1ste May, og giøres dermed Begyndelsen førstkommende 1ste May, da de
første Gang betaler Smeden denne her bestemte Betaling for indeværende Aar 1827,
beregnet fra Aarets Begyndelse til dets Ende, og saaledes fremdeles hvert Aar.
2. Ligeledes forbinder Gaardmændene sig til, om forlanges at pløie og harve, enhver
den Jord, som hos ham er udlagt til Smeden, dog skal Smeden derom give Varsel Otte Dage i
Forvejen, hvorefter Gaardmanden selv kan vælge, hvilken af de 8 Dage han vil forrette
Arbejdet. Ligeledes forbinder Gaardmændene sig til, om forlanges, at udkiøre for Smeden,
hver 4 Læs Giødning.
3. For denne til Smeden udlagte Jord, og Betaling med videre, forbinder Smeden sig til
at forrette følgende Arbejde for Gaardmændene i Dongshøjrup, for hver Mand at beslaae
fire Heste med nye og gamle Skoe, at reparere Plovjern og alt Redskabet til en fuldkommen
Plov, at reparere Harve og Forker, at giøre nye Forker, at giøre Buløxer og Tornøxer
til Manden selv, samt nye og gamle Leeholder, og Leerne selv at reparere, Hængsler og
Klinker til Porte og alle Uddørre i Gaarden, at reparere gamle Skiæreknive, at reparere
Jernvækker, og giøre dem af nye, saavelsom nye og gamle Jernstænger at brække Steen op
med, Mundbid til Tømmer og Bidsel, Høsthauger at beslaae, Post og Pompetøj at reparere
og giøre af nye, tilligemed alle udvendige Raparationer i Gaarden.
4. Til alt saadant Arbeide, som af Mændene forlanges forrettet, tillægger de selv det
fornødne af Jern og Kul.
5. Alt hvad andet Arbeide, som her ikke findes anført, betales aparte efter dets
Værdie og Regning til Smeden.
6. Denne Contract imellem samtlige Gaardmand i Dongshøjrup og Smeden Jens Jørgensen
skal staae ved Magt, saalænge bemældte Jens Jørgensen lover.
7. Ligeledes skal og samme Accord endnu være gieldende med hans Enke efter hans Død,
saalænge hun forsvarligen besørger Smedearbeidet forrettet; dog henstilles denne 7de
Post til Herskabets nærmere Approbation.
8. Endelig forbinder ogsaa Smeden sig til at forrette Smedearbeide for Contrahenterne
fremfor andre.
9. I Henseende til den Gaard, som endnu beboes af Peder Pallesen, men herefter faaer
tvende Beboere, imellem hvilke Gaarden er deelt, da bemærkes, at disse tvende Halvgaarde
saavel i Henseende til Smedearbeidet, som hvad ....... efter Contracten skal have for sit
Arbeide, ikkun blive at betragte som een Gaard.
10. Gaardmændene i Dongshøjrup erklærer herved tillige, at de har intet at erindre
derimod, om Herskabet vil tilfæste Smeden og hans Kone den i denne Contract anførte, til
Smeden udlagte Smedejord, naar i samme Fæste bliver indført den Klausul, at dette Fæste
skal være forbrudt, saafremt Smeden eller hans Enke ikke lovligen opfylder denne
Contract. Tillige bemærkes, at der ved Bortfæstningen af den omtalte Smedejord til
Smeden, dog ikke skal afgaae noget af det hver af Gaardene tilliggende Hartkorn. Saaledes
blev dette Forliig indgaaet, og bekræftes hermed med Vedkommendes Underskrift
(Underskrifter)
NB: Den 16. marts 1827 blev der indgået en ligelydende kontrakt mellem bymændene i
Rårud og Slæbæk og Jens Jørgensen i Dongshøjrup. |
