Det er ellers et af de strengeste Arbeyer retskaffen at bruge Pleylen hele Vinteren; men tillige og et Arbeyde, som dovne Folk kan hendrive megen Tid ved, og dog tage Kost og Løn ligefuldt; thi hvo kan hænge over dem bestandig, hvo kan saa nøye mærke deres Efterladenhed til hver Tid paa Dagen? ja mærker man det end nogle Gange og paataler samme, veed de ret got at hielpe sig med sandsynlige Undskyldninger, eller vel og ligefrem lade Hosbonden forstaae, at de ey ere forlegne for anden Plads. Den kraftigste Bevæggrund for slige lunkne Arbeydere er derfor Kulde og streng Frost, da de og vil behøve mindre Tilsyn og Tilskyndelse at tærske retskaffen. Man skulle desaarsag i denne og flere Henseender, efter mine Tanker, virkelig finde sin Regning bedre ved at holde Pundtærskere, som, efter en vis Akkord for hver Tønde Korn - hver Trave Langhalm - hver Snes Halmknipper, som bindes og henbæres, arbeyde dristigere, og behøve ingen Tilskyndelse, da Betalingen bestemmes efter deres mere eller mindre Arbeyde og Flittighed. Synes det endog med Føye at saadan en Pundtærsker trækker en Deel rede Penge af Lommen, som paa engang at udbetale giør en betydelig Sum for en heel Vinter og en stor Indavling; saa maa da tillige ogsaa regnes, at Kornet herved hastigere blive udtorsket, som altsaa kan efter egen Leylighed bringes til Kiøbmanden om Vinteren, før den travle Pløyetid om Foraaret giør Kiørselen dermed vankeligere og mere ubeleilig, og at mindre af Sæden bliver museskaaren, eller paa andre Maader bedærvet ved at hensidde i Laden langt ud paa Aaret; Efter hvilken Overregning jeg ikke skiønner rettere, end at dette tilsyneladende høyere Udgift medfører sand Fordeel, og altsaa meget vel at anvendes. Faste Pundtærskere, som tilstaaes Kost og Natteleye i Huuset, synes i nogle Henseender at have Fortrin, frem for at lade dem gaae Hiem til deres egen Boepæl hver Aften; da saadan Hiemgaaen undertiden kan lede i Fristelse og sætte Hosbonden i bestandig Uroe for at Lommerne kunde fyldes med Korn fra Loen, som, især i dyre Aaringer, ikke saa sielden skal være practiseret, og dog efter bemeldte Lommers Beskaffenhed og flittige Brug kan beløbe sig til en ubetydelig Deel.

Ved Kastningen bør det forved Dyngen faldende smaa Korn fratages, hvori sædvanlig forefindes det meeste Ukrudsfrøe, hvilket i en Landsbye-Huusholdning dog altid kan være anvendeligt til Føde for Høns, Ænder og Griise, hvortil man alligevel skal have noget. Ved denne Fraskillelse af det smaa og forreste Korn, bliver det øvrige bedre og renere baade til Salg og til eget Brug, saasom Brød, Gryn, Meel m.v. Undertiden er det fornødent at kaste 2 Gange, naar enten Vinden forhindrer at Avnerne første Gang ey tilbørlig kan afsondres, eller naar der mærkes endeel Heyre endnu at vedblive i Korndyngen; Klinten lader sig formedelst dens Tyngde ikke frakaste, men maae med egne dertil forfærdigede Solde af Pergament frarenses, eller og med en egentlig Klinte-Maskine af fiin Jerntraad. De ved Kastningen overblevne Ukrud, de indeholde, gaaer for største Delen ufordøyet i Giødningen, og bliver atter til en nye Fordærvelse og Fremspiring paa Agerne. Men hvad kan her giøres? Ganske at bortkaste Avnerne af denne Aarsag, var for meget Tab; Kun dette kunde iagttages, hvor det er giørligt - at overgiemme Mødingen til den fuldkommen blev sammenraadnet - hvorved Ukrudet mistede Spirekraften; men dette er ikke Alles ja ikke manges Leylighed. Det samme kan næsten siges om Emterne, der ellers bestemmes til Skiærefoder for Hestene, at endeel Ukrud derimellem kommer i Møddingen; men det er lettere for en Oekonom theoretisk at nedskrive Forsigtigheds-Regler i saadan Henseende, end praktisk at bringe samme i Udøvelse.

Naar Kornet kastet og vel renset opbringes til Forvaring paa Loftet, maae det i Førstningen ligge tyndt udspredt, og ofte i de første Dage skovles og røres, at al Fugtighed kan afdrive og bortdunste; hvorefter det siden, uden Frygt for dets Bedærvelse, med mere Sikkerhed kan sammendynges. Men hen i Foraaret, naar man har solgt hvad man vil, er det raadeligt at udsprede Rugen igien saa tyndt, som Loftrummet tillader, hvilket er det bedste Middel at bevare den for at blive ouret og ildesmagende; skulle den allerede have faaet en Tanke, som Talemaaden siger, bidrager det meget til at afhielpe samme og videre befrygtende Skade, at den atter nedbringes paa Loen og der ordentlig omkastes, samt paa nye renses ligesom strax efter Tærskningen.

Hvorledes et Kornloft eller Magazin bør indrettes i det store, er uden for disse Blades Hensigt; men ellers bør ethvert Loft være forsynet med Luger og Vinduer til fornøden Træk og Luftning, - tætte Tage og ingen Regn skal giennemdrive, - stærke Overslags Bielker, som stivne paa Huset, at det ey skal beskadiges og udtvinges til een af Siderne ved store Korndyngers Byrde; Adgang for Katte, som vel giøre noget Ureent i Kornet, men afholder og Utøy, Rotter og Muus meget derfra, gode Dørre og Laase, at Leylighed ey skal giøre Tyve og endda kan utroe Folk let finde Leylighed og Midler til at bortvende noget; et Hul boret op igiennem Loftet under en Korndynge formærkes ikke saa lettelig, naar en tilpasset Told sættes igien i Hullet. Dog oven i Korn Dyngen vil en mindre godtroende Hosbond snart kunne opdage en forraadende Tragtformig Grube, hvorfra Kornet er nedløbet; og - hvo har giort det? Vel! at saadanne Experimenter kun sielden foretages; men da det kan være muelit paa denne og andre Maader at faae Adgang til Bortvendelse fra Kornloftet, uagtet de bedste Lukkelser, saa maae en Hosbonde ogsaa i denne Henseende bruge nogle af sine 100 Øyne, som Fabelen tillægger ham, at det muelige ikke skal blive virkeligt. At ellers forskiellige Slags Korn ikke bør lægges for nær hinanden i Dyngerne for at forekome af Blanding, behøver vel kun for meget faa Landmænd her at igientages. Om Orme, Insekter og andre skadelige Ting for Korndyngerne paa Loftet skal i det følgende af disse Blade yttres nogle Tanker.

Mange ønske vel at faa Kornet udtorsken saasnart mueligt, at Utøy ikke skal æde det, at det kan blive henbragt til Kiøbmanden for at giøres i Penge; men hvo som alt for meget overiiler sig, taber paa den anden Side, omendskiønt han vinder paa den ene; thi naar Pleylen ophænges og Laden er tom, maa Qvæget savne det dem ellers saa behagelige Foder, af Emter, Avner, Affeyning der falde af ved den daglige Tærskning; Man siger vel - det kan opbevares til Brug og jevnlig Afvæxling som Føde for Creaturerne; men henkaster man det i en Krog paa Ladegulvet, drager det snart Mugenhed til sig, eller bliver ureent af Støv, Katte og Utøy, som deri søger Rede og Leye, og følgelig bliver skadelig for Kreaturernes Sundhed. Hvo har ogsaa altid Rum at lægge det paa Loftet, eller Tid til ved hver Kastning at opbringe det der? Hestene mangle ogsaa ved denne Omgang endeel Skiærefoder, thi en græsset Neg bestemmes hellere til Skiærekisten end til at slides af Pleylen. Selv den udtorskne Halm ædes mindre villig af Kreaturerne, naar den er noget giemt, end naar den nylig er opbunden fra Loen; troeligt er det og, at Røgterne ikke heller ere saa huusholderiske, naar de have hele store Dynger Halm at tage af, som i modsatte Tilfælde; saa en Landmand giøre fornuftigst at holde en Middelvey med Tærskningen, uden enten at udsætte den for længe, eller for meget dermed at fremile.
Herom udførligere i de forhen anmelte Skrifter, saavelsom og:
Det Danske Landhuusholdnings Sælskabs Skrifter 2. B. 1790
Patullo Essai fur L'amelioration des terres, Paris 1760.
Allgemeiner Bauren-Calender, 1791 v. Stumpf