Agerbrugets fremgang, p.l08ff.

Agerbrugets Fremgang, der navnlig ved Gehejmeraad Holstens og Grev Ludvig Reventlows Bestræbelser var kommen godt i Gang før Krigen, blev imidlertid standset. De mange Ufredsaar (fra l807-l8l4) virkede dog saaledes, at Landet saa at sige i det hele sank ned i Armod og Usselhed. Statsbankerotten l8l3 bevirkede en Forstyrrelse i alle Forhold, saa enhver virkelig Forbedring maatte længe lade vente paa sig. Først i Trediverne begyndte enkelte fremragende Bønder at følge Herregaardenes Exempel med Mærgling og Brak. Dog var Helbrak endnu sjælden. Paa de fleste Steder havde man brudt overtvært med den gamle Dyrkningsmaade, at saa Byg Aaret før Rug, men nu dyrkede man især paa de lettere Jorder Boghvede og Kartofler i den saakaldte Brakmark. Paa Høbbet dyrkede man saaledes hvert Aar store Arealer med Kartofler, og det var mere eller mindre Tilfældet overalt  i Svendborg Amt.Kartoffeldyrkningen  havde dog allerede tabt sig en Del inden Sygdommens Fremkomst l846.
Først fra l830 kan man regne, at Svingploven , som man dengang kaldte "Tohesteploven" eller "den engelske Plov",har faaet nogen Udbredelse paa denne Egn; men der fandtes endog Hjulplove i Brug efter l840. For Hjulploven maatte der spændes flere Heste; derfor kaldte man Svingploven for Tohesteploven. Omtrent samtidig med Svingploven kom et andet Redskab i Brug, nemlig Extirpatoren, der dog atter snart gik af Mode, men fremtraadte  omtrent l845-46 i en forbedret Skikkelse under Navn af den svenske Harve, der snart fik en hurtig Udbredelse i Fyn og fra l850 at regne er det vigtigste Agerdyrkningsredskab næst ploven.
De lette Ploves Indførsel gjorde Mirakelvirkninger ved Agerbruget. Mærglingen udførtes næsten overalt paa denne vor Egn i Tidsrummet fra l826 til l848. Før var der meget faa Bønder, der vilde tro paa dens Virkning; efter l848 var der ikke mere Tvivl tilstede. Kjendsgerningerne talte for Sagen. Under Krigen l848-50 standsede  alle saadanne Arbejder, men, hvem der ej var færdig forinden, begyndte trøstig igjen i Foraaret l851.De stedse stigende Priser virkede til, at Mærglingen  blev almindelig næsten paa enhver Jordlod.
Endnu kjendte man kun faa Agerbrugsmaskiner blandt Bønderne. Paa Herregaardene havde man derimod længe haft baade Tærske-,Hakkelse- og Rensemaskiner, men Bønderne hjalp sig igjennem med de gamle Skjærekister, Sold og Standharper. Vi havde en dygtig Solsætter i Øxenhaven, hvor hans Sønner endnu drive Forretningen. Sold og Sigter fra Øxenhaven ere vidt og bredt fordelagtig bekjendte. Paa Bjørnø lavede man før og efter l848 et Slags fortrinlige Rensemaskiner, og senere  bliver lignende - af mere eller mindre heldig Konstruktion - almindelige næsten i enhver Bondegaard; thi nu fandt man det yderst kjedeligt  at rense det meget Korn med Sold, tilmed da Folk kom mere og mere af Vane med de rette Haandgreb ved Kornrensningen. Nu have Kastemaskinerne i de senere Aar slaaet baade Sold og Rensemaskinerne  i de senere Aar slaaet baade Sold og Rensemaskinerne af Marken, og her paa Egnen laver J. Nielsen i Vesteraaby en fortrinlig Sort i tre Størrelser, der mange Gange  have vundet Præmier.
Hakkelsesmaskiner til Haandkraft begyndte saa smaat at komme i Brug under Krigen 1848-50; men man maatte hente dem i Odense, indtil man et par Aar senere begyndte at lave dem baade i Svendborg og Faaborg. Og da Støberierne i sidstnævnte By udviklede sig, sysselsatte Fabrikationen af Hakkelsesmaskiner  mange Arbejdere. I Tidsrummet l854-l860 blev saa at sige enhver Gaardmand forsynet med en saadan. Ved samme Tid begyndte man at anskaffe sig Tærskemaskiner til Hestekraft, med hvilke man senere forenede Hakkelse- og mange Steder Knusemaskiner eller Skraamøller. I de to sidste Aar har en Damptærskemaskine været i Gang dels i Faaborg og dels paa Omegnens Herregaarde
Omtrent ved l852 begyndte  man enkelte famlende Forsøg med Afsivning (Draining), men Rørene maatte endnu tildels hentes fra Teglværkerne ved Flensborg Fjord. Da man senere lærte at lave Rør ved Egnens Teglværker,  varede det ikke længe, inden Afsivningen blev ligesaa almindelig, som Mærglingen tidligere havde været.
 Vi skulle til denne korte Oversigt over Agerbrugets  Udvikling i den nyeste Tid endnu føje, at en af Landets dygtigste Landmænd,  Hr. Forpagter Mackeprang paa Nakkebølle, i hele denne Udviklingstid har været knyttet til Egnen, og at han, ligesom Faderen før ham, ikke alene maa betragtes som, der har gaaet forud for de fleste andre, men ogsaa har givet mangen en fordomsfri  Gaardmand og mindre Jordbruger i Omegnen nyttige Vink og Vejledning. Hr. Mackeprang har en Række af Aar haft Forpagtningen af Baroniets Hovedgaarde, Holstenshus, Nakkebølle og Bjørnmosegård, og han har ikke alene vundet sig et Navn som dygtig praktisk Landmand, men ogsaa som en i enhver Henseende human og imødekommende Arbejdsgiver.