Stenstrup sogn har fra gammel tid mange mindre ejendomme. Det gælder for Løgeskovområdet, og det gælder for Hundtofte Mark såvel som for flere andre områder i sognet, at jorden har været delt op i ret små parceller.
Senere er der kommet flere mindre ejendomme til ved udstykning, bl.a. i l922 syv nye brug på præstegårdsjorden og senere et par i Hundtofte. Man skulle derfor tro, at der var god jordbund for  husmandsbevægelsen i Stenstrup sogn, og foreningen har da også i dag (l964) l32 medlemmer, hvad der må kaldes fint, selv om medlemstallet har været endnu højere i visse perioder.
Men begyndelsen for 50 år siden var ikke let. Det lykkedes for Otto Møller og de andre, der var ivrige for sagen, i l9l4 at samle femten medlemmer i Stenstrup og Kirkeby. Det var lige akkurat, hvad man forlangte, for at en ny kreds kunne blive optaget i samvirksomheden, der var stiftet i l906. (Jeg mener nu, det var i l9o8,jfr. artiklen før!).
Otto Møller siger: Nej det var ikke så let. Hvad fordel kan jeg have af at gå med? spurgte husmændene, når vi henvendte os til dem. Kan jeg få mere for mine grise, min mælk og mine andre produkte? Kun få forstod straks, at der i husmandsbevægelsen var kræfter, der ikke alene skulle medvirke til at gøre husmanden fri, men også hjælpe ham til personlig selvhævdelse og til den placering i samfundsbilledet, han fortjente.
Otto Møller mindes med en vis vemodig glæde husmandsforeningens første tid. Vemodig, fordi han mener, meget af det i husmandsbevægelsen senere er forsvundet eller ved at forsvinde.
Lettere adgang til jorden for de små i samfundet, det var husmandsbevægelsens første mål, siger Otto Møller. Det var dengang næsten umuligt for en ung mand uden kapital at komme i besiddelse blot af et beskedent stykke af Danmarks jord. Her må vi huske på Køgeresolutionen af l902. Det bemærkelsesværdige ved denne udtalelse er, at en hel stand her tog afstand fra alle særrettigheder for sig slev og andre. De krævede kun deres naturlige ret.
Det gik som en opløftelse gennem salen, da den enstemmige vedtagelse blev gennemført. Det var Henry Georges tanker om alles fælles eje af jorden, der her blev hævdet med stor styrke, blandt andet af den veltalende godsinspektør Bertelsen fra Høng.
I husmandsforeningen ville vi lære husmændene at dyrke deres jord og passe deres dyr bedre end før, men vi ville også lære dem at hævde sig som selvstændigt tænkende mennesker med samme mennekseværdighed som andre, og endvidere ville vi arbejde hen mod en ændring af uheldige samfundsforhold.
Det gik småt nok til at begynde med. Husmandsforeningerne havde kun 2 konsulenter for hele Fyn, Pallesen som tog sig af landbruget og Munkegaard, der var havebrugsmand. Husmændene skulle have småtingene med. Havebrug, høns og biavl blev der slået stærkt til lyd for i den først tid.
Otto Møller der nu er 89 år gl. er fra Horsensegnen. Han har set sig om i sin ungdom, og har f. eks. haft pladser i Sønderjylland i den tyske tid, hvad der har præget ham for livet. Der lærte jeg, hvad  det er at være dansk, siger han. Han var på Frederiksborg Højskole i l897 og på Dalum Landbrugsskole i  l90l. I l9o4 købte han en ejendom på seks tdr. ld. på Hundtofte Mark. Arealet blev udvidet ved tilkøb af c. 6 tdr. ld jord mere. Her har han virket og sat sig spor, og her bor han endnu hos sønnen, der har overtaget ejendommen (Asger Møller) og forøvrigt udvidet den yderligere.
Otto Møller var friskolemand og var medvirkende ved Stenstrup friskoles oprettelse. Fra l923 til l947 var han medlem af husmandsbrugskommissionen for Svendborg amt, og han er nu æresmedlem af Stenstrup husmandsforening.

I l9l4 blev Otto Møller som nævnt formand for den nystiftede husmandsforening i Stenstrup og Kirkeby. Den gamle protkol fra denne tid beretter om de første begivenheder. Den fortæller således om en uddeling af frugttræer. Herom beretter den gamle formand, at det var en slags lokkemad. Når husmændene spurgte, hvad de opnåede ved at blive medlemmer, kunne vi henvise til, at de da kunne risikere at få et par frugttræer gratis. En bemærkning om, at der ydes sendemændene gratis rejse med tog til Odense efterfølges af parantes (3. klasses billet). Ingen luksusrejser her.
Et andet sted i protokollen fortælles det, at formanden ved generalforsamlingen har oplæst regnskabet, der viste en kassebeholdning på 68 øre.Næste punkt på dagsordenen lyder: Anvendelse af kredsens midler i det kommende år. Man undgår ikke at skele til de 68 øre og spørge, hvor meget der mon kan udrettes med dem.
Tiden går videre. Der kommer nye formænd. Her er listen over dem i de 50 år, foreningen har bestået
Otto Møller .............................l9l4-l920
Chr. Lindholm .......................l920-l924
Rasmus Nergaard...............l924-l927
Lars Madsen ........................l927-l929
Johs, Johansen ...................l929-l94l
Otto Hulgaard........................l94l-l949
Ejner Bilde ............................l949-l950
Sofus Hansen.......................l950-l950
Verner Jørgensen.................l950-l956
(artiklen ulæselig)
I l942 med Otto Hulgård som formand tager foreningen et kæmpetag, idet medlemstallet går op fra 68 til l38, og der nedsættes et husholdningsudvalg.
Iøvrigt fortsætter foreningen efter de sædvanlige linier med faglige møder, markvandring om sommeren, og udflugter med selskabeligt eller fagligt formål. Der afholdes enkelte fester, f.eks. juletræ og høstfest, hvor alle er med, store og små. Foreningen sørger så for indkøb af sprøjter og sprøjtevædske til brug for medlemmerne i deres haver. En tid er medlemstallet oppe i nærheden af de 200.