|
Den kunst at læge sygdom og skade ved signelser, og at fordrive
onde ånder ved maning har fra kristendommens ældste tider været
udøvet i alle kristne lande, i smug eller ret åbenlyst - tilmed
at gejstlige mænd, skønt kirken forbød sligt som magi
(trolddom), hvor det da ikke drejede sig om tekster som var officielt godkendte.
I Norden levede skikken videre ned i protestantisk tid og trives hist og
her endnu, og også i Danmark. Bagved ligger den overtro, at visse
ord eller ramser har en løndomsfuld kraft: og signemænd og
signekvinder henviser nu som i gamle dage gerne til Markusevangeliet 16.18,
som de forstår således, at Jesus lærte apostlene særlige
midler (ord og kure) til at uddrive onde ånder, døve gift
og helbrede syge; disse gamle overleveringer uden om Biblen skal da være
signernes arv - altså til syvende og sidst gå tilbage til ord
fra Vorherres mund, givne i de 40 dage.
Fynsk Hjemstavns udgiver har ment, det kunne have nogen interesse for
læserne at få oplysninger om de signebøger og andre
kilder til signelser, som er fremdragne på Fyn i tidernes løb.
Det kan dog væsentligt kun blive et uddrag af nærværende
meddelers bog Danmarks Trylleformler I-II, hvortil læsere, der ønsker
nøjere besked henvises. De pågældende håndskrifter
indeholder som regel langt flere kure, husråd o.l. end signelser;
men på den art opskrifter skal her slet ikke gås ind, og også
selve signelsernes indhold ville det føre altfor vidt at komme nøjere
ind på; enkelte eksempler må være nok.
[......................]
Fra 18de og 19de århundrede stammer alle de følgende håndskrifter,
de fleste ret små hefter med papiromslag eller uden bind. Vi nævner
først fire, der udgør en gruppe, idet de har flere eller
færre afsnit fælles: de to førstes fynske fortid er
sikker, de to andres derved sandsynlig. De indeholder adskillige signelser
(Tre af dem er i privat eje, det fjerde i Kgl. Bibliotek)
Kroghenlund Håndskrift fundet på gården Kroghenlund
i Stenstrup sogn udgivet i Årbog for HIstorisk Samfund for Odense
og Assens Amter 1916, s. 522ff.
I Kroghenlund Håndskrift lyder[ en maning mod kålorme:]
Stevnes eder hermed alle Kaaelorme i N.N. Hauge at møde enden
N.N. Herreds Tings Rett med 14 Dages Kald og Varsel, som er N.N. Dag den
N.N. for at høre paa Vidners Føring og derefter Dom at lide,
paa hvad Skade der er øvet og begaaet i samme Hauge med mindre 1
eder strax heraf ud paqver og ingen videre Skade øver og begaaer
i mer bemelte Hauge. Byen eller Stedet Naun den N. Dato 1807 (eller 1802?).
Dette forrettes ved 2de Mænd, som maae være paaklædt
og med Skoe eller Støvler samt Hatt og Handsker og med Kiep som
sædvanlig Stevnings mænd bør være".
I Kroghenlund Håndskrift er indlagt et ark med vandmærke
Erikshåb, den 1814 oprettede papirfabrik med bla. fem signelser-
[...............]
I Frørup boede gennem mange år den over hele Fyn og videre
ud kendte og vurderede gårdmand Søren Christensen (Kloge Søren),
død i Krarup 1925. Faderen kurerede på dyr. Sønnen
slog sig senere især på homøopati, men han troede også
på kraften i signelser. Til hans ret store bibliotek hørte
bl.a. otte små folkelige håndskrifter med lægeråd
og en del andre papirer; heri indeholdes af signelser henved 75. Samlingen
ejes nu af frk. Petra Mosegaard, Krarup, men skal efter dennes bestemmelse
senere indgå i Dansk Folkemindesamling. Et af de seneste blandt håndskrifterne
fra 1850érne er skrevet af Søren Christensen selv med rødt
blæk og i lønskrift; det bringer næsten lutter signelser.
Det ældste håndskrift synes at være fra 18. hundredår.
Sydfyn. De sorte kunster skal have været titelen på et nu
måske forsvundet håndskrift, der tilhørte Mikael Ditlef
Jensen [Mikael Ditlev Jensen], han virkede som klog mand og boede i Stågerup,
Ollerup sogn. Fra ham lånte hr. Lars Jensen nu i Vester Skerninge,
det en tid for at tage en delvis afskrift, der dog ikke længere er
bevaret. De signelser har hr. L. Jensen meddelt i Svendborg Avis den 9.
august 1924.
Nogle hefter og papirer det meste skrevet af Peder Hansen, Vester Åby
o. 1837 ejes nu af gårdmand H. Chr. Munkebro, Vester Åby og
er i 1929 af ejeren stillet til Fynsk Hjemstavns rådighed. Samlingen
indeholder blandt andet flere sjældne signelser.
|
Den mand i Frørup, som i min barndom var mest kendt viden om,
var gårdmand Søren Christensen, eller "Kloge Søren",
som man også kaldte ham.
Man søgte ham fra alle egne af landet, ja selv fra udlandet
kom man til ham for at søge helbredelse. Særlig søndag
formiddag var der vældig tilstrømning til hans gård.
De søgne dage havde han ingen fast konsultationstid, og man måtte
vente, til han kom hjem fra marken, og han tog da ingen fin lægekittel
på eller gjorde særlig toilette, før han tog sig af
de ventende patienter. Mange havde stor tillid til ham, og han har uden
tvivl hjulpet mange.
Sine sidste år levede han i Krarup hos frk. Petra Mosegård.
Han ligger begravet på Krarup kirkegård, og venner har rejst
en smuk mindesten på hans grav. Søren Christensen har udgivet
en lægebog, der bærer titlen: Humøopathisk Raadgiver. |