|
Efter at have forsynet mig med engelske penge i Esbjerg Fanø Bank - jeg fik to
anvisninger på en London bank samt nogle guldstykker 18.17 øre for hvert pund sterling -
gik jeg ombord i N.J. Fjord sammen med 10 andenklasses passagerer og 150 3 klasses mest
emigranter (svenskere). Køjer i 2 etager stå i et slags jernbur, og disse bure igen tæt
sammenstuvet oven over lugerne til lasten. Det må være drøjt at opholde sig i 10 dage
på en udvandringsdamper til New York. Nå, vi andre på anden klasse havde det godt med
alle livets behageligheder. Med till England gik den Mikael Pedersen, som i 1885 var med
til at opfinde Koefod og Haurbergs centrifuge. Han har nu en fabrik og et patentkontor i
(Dürsbey) ved Bristol. Vi havde stærk modvind hele tiden, nåede først Parkerston kl. 9
om aftenen -England har tid efter Greenwich og er 1 time bagefter dansk - og da var toget
gået til London.
Næste morgen tog vi så til London og kom ind til Liverpool Street Station. Straks man
kommer op til gaden fra denne station bliver man stående på fortovet og synes ikke man
kan komme længere, thi kors -en sådan gadefærdsel overrasker, et mylder af mennesker,
der løber eller går meget stærkt og på gaden et utal af drosker, omnibusser,
lastvogne, 2- og 4hjulede, og alle synes at have meget travlt. Heldigvis står på hvert
hjørne, hvor to stærkt befærdede gader krydser hinanden, 2 politibetjente, så snart en
sådan rækker hånden ud, standser færdselen straks på den ene gade, og folk og
køretøjer på den anden gade skynder sig nu at passere krydsningspunktet, hvorefter den
anden betjent standser færdselen der, og nu foregår passagen fra førstnævnte gade en
tid, indtil turen kommer til den næste - uafladelig skiftes, ellers ville der ske alt for
mange ulykker, og det er da navnlig tilfældet på City Børsplads, hvor også den
berømte Bank of England ligger og hvor 7 hovedgader støder sammen. En sådan færdsel,
som her foregår fra om morgenen til hen på eftermiddagen, er aldeles utænkelig for den,
som ikke har set den. Jeg talte mindst 10 betjente, der stod og ledede færdselen, og så
undrede det mig da, der ikke skete en overkørsel eller anden ulykke hvert minut. Når det
nu er regnvejr og gaden er sølet (af de 10 dage jeg har været her har det regnet de 9),
så er ovennævnte betjente forsynet med voksdugskappe og bukser,, thi de bliver aldeles
bedækket med sprøjt af gadesnavs fra vognene helt op til bæltestedet. Barnevogne ser
man næsten aldrig på gaden, enkelte i parkerne. Skal et barn endelig med, så bærer
moderen eller en pige barnet på armene. Hunde er her eller ikke så mange af som f.eks i
København, men så er her en utrolig mængde af avissælgere, plakatbærere og folk, der
faldbyder blomster, skobånd, knapper eller lignende. Alle søger de at vække publikums
opmærksomhed ved høje råb. Ja at reklamere det er noget man forstår i England. På
huse, plankeværker ikke at tale om hvor en smule dagslys finder ned til væggene i den
underjordiske jernbane -overalt finder man alenhøje plakater med mærkelige tegninger
samt en anbefaling for en vare. For at vælge et eksempel - "Nestles
Børnemælk" så jeg mindst 100 gange ved at køre rundt med en indre underjordisk
jernbane. Vil folk værne deres ejendele, plankeværker og huse mod at blive benyttet som
reklameskilt, så forsynes de med et opslag "Stick no bill" (opslå ingen
plakater).
Nå, man bliver hurtig fortrolig med færdselen og så gælder det om at finde
seværdighederne. Ved hjælp af et kort over London til 1 shilling foregår det meget let
trods byens uhyre størrelse. Et fladefang som Lolland og Falster og Møn - 31 kvadratmile
- passer omtrent, og så forstår man endda næppe at efter opgivelse i min Londons
Vejviser 6.407.758 mennesker kan finde plads inden for byens grænse, thi husene er i
virkeligheden ikke særlig høje - 3 etager er meget almindeligt - sjældent 4.
Når man skal se byen er det meget almindeligt at begynde ved det såkaldte monument,
et 200 fod højt tårn, der er rejst i den gade, der fører fra Londoner Broen til
Børspladsen til minde om en ildebrand, der hjemsøgte byen 1666. Ud mod gaden ser man
nogle figurer i relief efter sigende udført af en dansk billedhugger (Sibbern?), der
udtrykker byens lammelse - der brændte 13200 huse og 89 kirker - idet en kvinde -London -
synker besvimet om, men længere til højre ser man bygmester, som på Kongens bud alt er
i færd med at opføre nye bygninger. Fra dette monuments top har man en storslået udsigt
over byen dvs. kun den allernærmeste del. Selve tårnet har en del lighed med Rundetårn
også deri at på platformen, hvorfra udsigten nydes, har man anbragt et solidt
jerngitter, der forhindrer folk, hvis agt det er at begå selvmord, i at styrte sig ned i
hovedet på deres medskabninger, der uden at ane nogen fare færdes på gaden. Særlig har
man heroppe fra lejlighed til at se, hvorledes Themsen snor sig gennem byen medens
de mægtige broer danner som bælter over den. Ret langt kan man nu desværre ikke se i
London, thi ud over byen svæver bestandig et røgslør, som intet formår at fjerne.
Alting bliver efterhånden sort derovre, selv inde i husene trænger disse fine
kulpartikler, så boghylder, bøger, møbler o.a.l. med ganske små mellemrum må støves
af, for at der ikke skal danne sig et lag af disse fine kulpartikler. Færdes man på
gaden en hel dag, lægger man mærke til at her før et andet sted bliver man i høj grad
snavset i ansigtet, på klæder og hænder, men de skorstene, store og små, hvorfra der
går røg, er jo næsten også utallige.
Apropos mens jeg er ved renlighedsspørgsmålet må jeg rose alle de små drenge, der
forsynet med en lille kost og et fejeblad er sat til at fjerne det hesten taber. Med
utrolig hastighed smutter de ud og samler det sammen og kommer det i 2 alen høje
støbejernsbeholdere, der står på fortovet og hvorfra mænd med heste og vogn senere
henter det. Det er imidlertid gentaget så ofte, det mest berømte af, hvad der er at se i
London, så det skal jeg ikke opholde mig ved. At jeg var i Tower og så Kronjuvelerne
samt den mængde af harnisk og gamle våben og berømte historiske værelser, skal jeg kun
lige nævne. At Britisk Museum er enestående i verden, hvad angår indholdet af gamle
Babyloniske, Assyriske og Ægyptiske mindesmærker, billedværker, hieroglyffer, mumier
skal ligeledes nævnes. Endvidere så jeg naturligvis Trafalgar Square med Nelson
monumentet, Nationalbilledgalleriet, Parlaments House, Westministerabbediet, hvori
man kun træder med stor ærefrygt, vel vidende de store fortjenester englænderne skal
yde deres fædreland for at få plads ved siden sådanne navne som Newton, Shakespeare,
Milton, James Watt, Livingstone, Gladstone (Toussauds Mueseum). Jeg kan selvfølgelig kun
ubetydelig lidt af den engelske historie og var da også mest optaget af ovenstående
mænds tavler og statuer. Dog skal jeg endvidere nævne, at selv vor nære frænde
kunstneren Jenny Lind Goldschmidt også er fundet værdig til at få en mindetavle
ophængt i Abbediet. Hun var endda ikke født englænder, men svensker.
Endelig skal jeg af andre store bygninger nævne St. Pauls Katedral den 3die største
kirke i verden samt Albert Hall - et eneste stort rum, der kan rumme 8000 mennesker. At
jeg også så slottene Buckingham Paladset og Sommerset House skal lige nævnes. At jeg
var i de umådelige parker, Regents Park med zoologisk have og Hyde Park, der hver har et
fladefang af 200 tønder land og i hvis yderkreds der både findes ride- og kærebaner,
skal ligeledes kun nævnes. Endnu vil jeg bare opholde mig et øjeblik ved det storslåede
oldtidsminde Kleopratras Nål der findes ved Themsens bred på den smukke såkaldte
Victoria kaj. Nålen er en eneste granitblok 64 fod høj og oprindelig rejst i den
ægyptiske by Heliopolis for 3300 år siden.1819 blev den skænket til den engelske
regering, det var imidlertid ikke let, at få den til London og først i slutningen af
70èrne blev den transporteret til London indesluttet i en vandtæt jerncylinder.
Under overførslen fra Alexandria og hertil rev den sig i en forrygende storm løs
fra dampskibet, der havde den på slæb, men blev senere indfanget i den spanske sø af et
andet skib og bragt til London, hvor den rejstes 1878. 6 mand af besætningen fra
førstnævnte skib druknede og deres navne står indhugget på stenen, der er oversået
med et utal af indridsede ægyptiske billeder og hieroglyffer. For landmænd har det også
stor interesse at aflægge et besøg på kvægmarkedet, især når vi ved, at der
fortæres 1000 stk. voksent kvæg pr. dag foruden en masse kalve, 400-4000 får og lam,
500 stk. svin. Men en del af dette tilføres dog også i slagtet tilstand. Således dansk
bacon - og forhandles på de store overbyggede torvehaller i Smithfield.
Ved hjælp af en anbefalingsskrivelse herhjemme fra fik jeg lejlighed til at aflægge
et besøg på Maypole Dairy Comp. Hovedkontor i Leonard Street. Kontoret beskæftiger over
100 kontorister. Her findes også forretningen Thepakkeri, der beskæftiger 200 kvindelige
arbejdere. Når teen kommer fra Kina, Indien eller andre steder i store baller, går den
pr. elevator op til den 4 etagers store bygnings øverste loft, og her bliver den
behandlet på en maskine, der findeler sigter og blander teen omhyggeligt, og nu glider
den gennem rør ned i den næste etage, hvor pakkeriet findes. Selve papirsposerne dannes
på en sindrigt indrettet maskine. Noget så snildt som denne maskine skal man lede længe
for at finde, men den er aldeles ikke til at beskrive. Den formede poserne, limede dem,
lukkede dem sammen i den ene ende, lagde et lille firkantet stykke pap i bunden af posen
og nu var den færdig til at tage mod sit indhold, hvorfra den hældtes ud på en vandret
gående elevator, der bevægede sig i en 1½ alens højde og langs hvilken de maskiner var
opstillede, der afvejede teen automatisk. Parallelt med den løb en anden elevator på
hvilken fandtes det yderste fine papir med teens navn, firmamærke osv. og som anbragtes
allersidst, når posen var fyldt og lukket. Måtte jeg beundre de maskiner, der lavede
poserne, var det samme tilfældet med de maskiner, der automatisk afvejede teen med
absolut nøjagtighed. En skovl tog imod teen, der kom ud af en tragtformig åbning, der
var forsynet med 3 over hinanden siddende lukkeapparater. Maskinen virkede gennem
automatisk sluttede kontakter, der lod elektriciteten passere igennem sig. Når en pose
omtrent var fuld, lukkede det øverste par klapper sig og teen strømmede nu meget
forsigtig, derpå lukkede det næste par klapper sig, og man så nu kun en uendelig fin
stribe komme, når så 1/4-1/2 engelsk pund var nået, klappede de sidste par klapper i,
men i det samme øjeblik tømte skålen sig ud i en pose, medens en anden skål, der var
stillet diametralt modsat den første nu tog imod den udstrømmende te. Det hele foregik i
et øjeblik, og ved hvert af de 4 tempo kunne man se en lille elektrisk gnist gå over
mellem de to poler, når strømmen sluttedes. Etablissementet havde naturligvis også sit
eget trykkeri i kælderen, hvor al emballage til te, smør, margarine samt reklamerne
trykkedes. Smør og æg behandledes ikke i selve hovedforretningen her, som bekendt
afsættes der jo kun forholdsvis lidt dansk smør i London. Det var da også ret
karakteristisk, at de 2 danske forhandlere af danske mejeriprodukter, jeg talte med på
Londons smørmarked ikke havde noget dansk smør. Jeg så kun en drittel, men ellers
udelukkende new zealandsk? og australsk. Derimod søgte den ene at sælge noget dansk
skummet mælk, det var fra et kendt dansk andelsmejeri. Derimod havde Maypole Dairy Comp.
en kælder forsynet med kølemaskine, hvori dansk smør opbevaredes i den varme tid om
sommeren. Parkliv, automobilkørsel osv.
Lørdag aften 8/4 tog jeg så med toget til Reading. Lørdag eftermiddag arbejder man
ikke i de engelske byer og der mødte mig da den første aften et rigt gadeliv. På torvet
sælges billigt tøj i boder samt appelsiner, sukker, kager o.a.l. Frelsens Hær holder
stort møde på torvet med fuld musik, og mange ivrige talere. Byen har et stort bibliotek
med fri udlån af bøger og i en særlig læsesal ligger opslået på pulte dels lokale
dels de store engelske blade. Man står op og læser og ingen må have et blad mere end 10
minutter ad gangen. Byen har 75.000 indbyggere 22 kirker i alle afskygninger af religiøse
samfund. En aften holdt Vestbyansk Samfund spansk basar i byens rådhus, der solgtes mange
forskellige sager, særlige broderier af elegante spanskklædte damer. En anden dag var
jeg til fodboldmatch mellem London og Reading fodboldklubber. En mængde mennesker
overværede den forestilling. Der var mindst 10.000 mennesker, hver gav gladelig sine 6
pence ca 45 øre - selv de mest lasede mennesker om hvem man skulle tro, det var klogere
for dem at spare sammen til et par nye bukser var mødt op. I det hele er det jo meget
karakteristisk i England, at man ingen steder ser mere elegance end den, der udfoldes af
middelstanden og den besiddende del af befolkningen, men tillige heller ingen steder ser
mere usselhed hvad klædedragt, snavsethed og fattigdom angår, -å, hvor jeg priser mit
fædreland, at de, der kan og vil noget, er kommet ind på at være med til at hæve det
almindelige niveau, være med til at skabe så lykkelige og gode kår som muligt for alle,
og tifold mere sander man Grundtvigs ord, når man kommer lidt ud, at da har i
rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget men færre for lidt.
Nå, men vi kom bort fra fodboldspillerne. 11 mand (monstro) tre på hvert parti
forskelligt klædte og kampen tog sin begyndelse, men her ser man først det engelske folk
rigtig i sit Es. Alle tilskuere var bogstavelig med, tilråb og modsigelse mødte hinanden
fra tilskuerne sådan som "go on reading" og lignende lød bestandig stærkt
æggende. Det gik sådan som det skulle. Reading vandt 3 mål - London 0 og spillerne hver
20 pund sterling. Det hele var en artig komedie , men en stor folkeforlystelse.
Byen ligger malerisk på en skrænt ned mod fader Themsen, som man kalder floden. Her
er statuer af Victoria og Edward den 7., et monument for soldater faldne i Afghanistan,
efter sigende tænkes et rejst for soldater faldne i Boerkrigen. I byen findes en meget
stor (Bokent)fabrik, der daglig beskæftiger 5000 mennesker samt en meget stor
kornvareforretning.
Den 9/4 gjorde jeg en udflugt på cykle til WIndsor, der ligger 18 engelske mil herfra.
Derved havde jeg tillige lejlighed til at se farmene. Alle kreaturer går løse her.
Særlig så jeg en flok Soudownsikrefår. De 200 der gik i en fold. Folden flyttes
eftersom fårene æder den bredbladede afgrøde, der er sået og dyrket til dem i rækker.
Omkring selve slottet, der er så velkendt fra billeder, er der vokset en hel by op.
Slottet ligger særdeles malerisk på en meget høj skrænt ud mod Themsen 20 engelske
miles fra London.
Den 16/4 gjorde jeg en cykleudflugt til Oxford, den berømte universitetsby, hvor både
Griffenfeldt, Holberg og Grundtvig har opholdt sig. I byen findes en mængde såkaldte
college, hvor studenterne bor, Christ Kirken, Magdalenes, St. Johns og mange flere. Der er
en mængde prægtige kirker, og såvel de som universitetet og kollegierne er alle
opførte af en forholdsvis blød sandsten, der er stærkt udsat for vejrsmuldring. En del
figurer omkring universitetet sagtens de gamle græske og romerske videnskabsmænd og
filosoffer var udført i samme materiale og havde på grund af vejrsmuldring lidt stærkt
brud på såvel næse, hage som øren og lignende fremstående steder.
I Oxford blev jeg mindet om mit fædreland ved at læse Danmarksgade, og endnu mere
forbavset blev jeg ved at læse skiltet uden på en viktualiehandel, hvor der stod Dansk
Mejeri Komp. Da jeg så gik ind og gav dem mit kort og forespurgte, om nogen talte dansk
eller om nogen dansk mejerist var i forretningen, besvaredes det benægtende. Nå, i
London findes både Danmarks- og Københavnsgade.
Den 23/4 gjorde jeg påny en cykleudflugt til London, der som sagt ligger 40 engelske
mile fra Reading. Allerede 10 engelske mil uden for Hyde Park, der dog ligger i byens
vestende begyndte Londons gader, og dermed en elektrisk sporvognsrute. Da jeg samme dag
havde ærinde i London nordende (Rigmor Stenthal), red jeg bestandig fremad på gaderne i
4 timer fra 12-4. Det er i høj grad trættende at ride sålænge på gaderne. Man
vil gerne se lidt på folk og butikker, men samtidig skal man passe på i
færdselen. En del af Londons brolægning er træklodser. Dem slider omnibusserne
efterhånden store huller eller ujævnheder i. Det er meget ubehageligt. Asfalt er det
bedste -således i Oxford Street og Rilborne. Samme dag -påskedag - kom jeg gennem Hyde
Park, hvor de engelske damer luftede deres nye forårsdress. De var i høj grad elegante.
Endvidere havde jeg lejlighed til at aflægge et besøg i den store Vestindia Dok, hvor de
uhyre transatlantiske dampere og sejlskibe ligger og losser eller lader. Det var netop
ebbe og jeg anslog forskellen mellem vandstandshøjden i Themsen og dokken ved dokporten
til ca. 25 fod. Fra dokken fører en tunnel under floden over til Greenwich Park. Den er
for gående og kørende. Elektriske glødelamper brænder bestandig. Tunnelens sider er
beklædte med glaserede fliser eller mursten. I selve tunnelen er der en aldeles
ubeskrivelig støj. Væggene kaster lyden tilbage overalt og det rumler fælt, når
arbejdsvogne og omnibusser passerer stenbroen, og når der så er en hel del børn i
tunnelen har de sådan et sted en ubetvingelig lyst til at forøge støjen med råb og
skrig, og den lyst tilfredsstiller de her i fuldt mål. I det hele har jeg aldrig før
hørt en sådan råben og støjen som hos ungdommen i de engelske byer. De voksne og
ældre passer derimod i høj grad sit og lader sig ikke afficere. Det er således
beundringsværdigt at se den fart og ro, hvormed man kommer og forlader de underjordiske
jernbanestationer i London. Når man passerer indgangen til den store Vestindia Dok, kan
man ikke undgå at lægge mærke til et langt skilt, hvorpå der står Skandinavisk
Sømandshjem. Jeg aflagde samtidig et besøg i dette, det ejes og bestyres af svenske. men
de tager imod såvel svenske som norske og danske. Påskedags aften så jeg 20-30 sømænd
samlede i lokalet, deriblandt flere danske, men der boede langt flere. Resten var vel så
i byen. Det er en i høj grad brilliant institution. Man bor billigt der, spiritus tåles
ikke, en god tone opretholdes, og man hører sit hjemlands mål talt. Således var der en
ung dansk dame -frk. Busk - der skænkede kaffe i selskabslokalet om aftenen og ellers
gjorde sit til at opholdet var hyggeligt og pænt for alle. Hun havde et venligt ord til
enhver. Det gør sikkert god virkning på mangen ung mand at blive mindet om sit hjem og
sin moder i en ledig stund på sådanne højtidsdage. Fristelser er der nok af i den store
by. Hele kvarteret deromkring er tæt besat med restaurationer, cafeer og steder, der
tilbyder endnu værre udskejelser end drik.
Medens jeg endnu var i Reading aflagde jeg et besøg, 6/5 1905, hvor Dr. Natney i
Bughole ved Pangburne. Endvidere aflagde jeg langfredag et besøg hos den farmer - mr.
Lousley - der leverede mælken til skolen i Reading for 8-9 pence pr. gallon. Besætningen
var blandet Korthorns Ayrshire, Jersey eller Guernsey. Nå, men den 6/5 om aftenen
startede jeg fra Reading for Jersey, hvor jeg var til onsdag aften. Søndagen var der
intet at gøre. Jeg studerede den prægtige kystnatur der i byen ved St. Helier, forreven
klippekyst med mægtige høje klippeskrænter, hvorfra haves en herlig udsigt ud over
Atlanterhavet. Ved ebben bringes klippebunden til syne indtil 1 mil ud fra kysten. Victor
Hugo har boet i et hus ved St. Helier og Boulanger ved øens nordkyst. Klimaet er herligt,
en evig sommer. Stor besøg af engelske, franske og tyske turister i badesæsonen.
Kvæget, kartoflerne, tomater, pastinakker, jordbær, kæmpekål, vin frugt, cider.
På mr. Bensons opfordring havde mr. Young skrevet til mr. Perce, den stedlige
Landboforenings sekretær, og denne gav anvisning på 4 mænd med elitebesætninger, hvis
køer hvert år tog præmie ved skuerne -særlig for smørudbyttet.
Om tirsdagen kørte jeg rundt med Breth Petersen og Larsen junior fra Gårdbogård. De
købte 22 unge køer eller kvier til en gennemsnitspris af 10 pund. B.P. opgav 50 kr.
omkostninger på hver, 5 dages karantæne, de skulle have 220 [blis/øre] for 3000 pund.
Nå, jeg tog fra øen onsdag middag i det dejligste vejr, kom over Southampton (store
skibe) derfra til Reading, så kirken i WInchester, Englands ældste kirke.
Torsdag den 11/5 så jeg Landbrugsskolen i Reading, hilste på mr. Fletcher, der havde
været i Danmark, Holsgaarde ved Børkop. Han kunne dog ikke tale dansk. Han underviste i
tegning og modellering. Hans afdeling hørte ikke til landbrugsskolen. Samme dag cyklede
jeg til Rothampsted, hvor jeg næste dag 12/5 så de forsøg bl.a. med overgødning til
græsmarker, der var påbegyndt 1856 af Sir Lawes and Gilbert. Meget interessant. Deres
meteorologiske apparater, regnmålere 9 kvadratalen, nedbørens kvælstof og kvælstoffer
som fremkommer ved nitifikationen.
Cyklede derfra til Chelmsford. Men mr. Dymond var flyttet til London, dog var mr.
Clarke og mejersken der uhyre elskværdige. Jeg var hos 3 mænd om lørdagen, den ene
leverede mælk til mejeriskolen fra en meget stor farm. Hans søn havde været med
Essex-farmere i Danmark år 1900. Dernæst besøgte jeg en mand, der havde Devonshire
kvæg og lavede Devonshirefløde. Devonshire kvæg er stort med korthornspræg, giver fed
mælk 4-4.20%, men formodentlig ikke så meget mælk. Kvæget har lange ud til siden
stående horn.
Før satte man tin fadene, der kunne tage 3-4 gl., på komfuret, nu varmes de enten i
varmt vandt eller ligefrem over en gasflamme. Dette sidste så jeg hos manden, jeg
besøgte om aftenen. Han havde også været med på turen i Danmark. Han boede lige ved
byen, den meste mælk solgte han til en sh. pr. gallon, så skummede han resten ved
Bøttesystem -glaserede jernfade - og lavede soft Cheese af den skummælk, han ikke kunne
sælge -en glimrende forretning, men hans gård var naturligvis også dyr. Stalden var
ualmindelig velholdt, strøer med hø. Køerne var blandet Korthorns Ayrshire eller
Jersey. Søndag den 14/5 slemt med kedsomhed og Homesick. Skrev en del. Mandag til St.
Yves.
Reading
Reading er en by på ca. 80.000 indbyggere, der ligger 40 engelske mile vest for London
på en høj bakkeskrænt ned mod Fader Themsen, som floden kaldes her. Byens oprindelse
søges langt tilbage i tiden, idet her findes ruiner af et kloster, om hvilket man ved med
bestemthed, at det eksisterede 1121. Det er dog først i de sidste 50 år, at byen har
taget noget opsving efter at jernbanen nåede herned og der er kommet forskellige
fabriksanlæg og store (Uomers Ciele (Owners Circle?) foretagender. Her findes således
flere store trykkerier, adskillige kornforretninger, af hvilke Suttan & Sons er det
største. Endvidere er her en maskinfabrik, der laver landbrugslokomotiver, hvilke finder
udstrakt anvendelse i England til befordring af tunge varer, kul, mursten o.l. samt
lokomobiler til anvendelse i landbruget, således til damppløjning. Sidst men ikke mindst
må jeg nævne Huntley og Palmers Biscuitsfabrik, efter sigende den største i England. I
alle tilfælde opgiver fabrikanten selv, at den beskæftiger 7000 mand. Når man aflægger
et besøg i denne, bliver man først lukket ind i et venteværelse, hvis vægge er
fuldstændig beklædt med flade glasmontrer fyldt med de forskellige slags kiks. I stuens
midte står et stort bord på hvilke hele fabriksanlægget er udført i gips i miniature
af en arkitekt. Portieren har imedens afleveret ens kort på kontoret, og nu kommer der en
mand, der skal være vejviser i fabrikken, af sådanne vej- eller forevisere må der
findes adskillige, thi vi mødte 3 partier af besøgende hver med sin. Man kommer nu ind i
de uhyre store fabrikslokaler. Man ser hvorledes dejen til kiksen laves af mel, smør, æg
, mælk, vand, sukker, chokolade -alt efter den forskellige godhed, den færdige kiks skal
besidde. Æltningen foregår naturligvis på maskine, og dejen får nu lov at passere de
forskellige stål valser, så den trykkes ud til en lang sammenhængende masse ganske som
man ser papiret i en papirfabrik. Derpå passerer det hen under et stort stempel, der har
en op og nedadgående bevægelse og som samtidig aftrykker mindst 10 kiks ved siden af
hinanden mindst 20 gange i minuttet. Kiksen besørges nu af maskinen lagt på plader.
Disse anbringes på en vandretgående elevator, der langsom passerer en vældig ca. 50 fod
lang ovn, og når kiksen når ud på den anden side er den fiks og færdig. Men sådanne
kombinerede maskiner og ovne fandtes der i dusinvis. Nu skal kiksen imidlertid sorteres og
pakkes, og det giver jo arbejde til en mængde mennesker. Overalt i fabrikken fandtes spor
af tipvogne. Endvidere var der en mægtig overbygget hal med jernbanespor, hvor der holdt
hele tog med råprodukter eller med vogne, hvori de færdigemballerede varer anbragtes for
at sende ud i verden. I et lokale havde fabrikkens kunstnere plads, og en af disse viste
os, hvorledes han i utrolig kort tid kunne frembringe de nydeligste blomster eller grene,
en harpe, en stork i en sø med siv eller en anden fugl siddende på en gren - alt sammen
i en plastisk sukkerblanding, der trykkedes ud af en med en fin åbning forsynet tube.
Disse figurer anbragtes på de færdige kiks. I samme lokale fandtes under en glasmontre
den biscuitfigur, der blandt andet var udstillet i Paris 1900 og tog Grand Prix. De
mislykkede kiks deles ud til arbejderne, de gifte 2 pund, unge folk 1 pund hver. Desværre
var det mig ikke muligt at få nogen som helst oplysning om forbruget af smør, mælk,
æg, sukker el. l., men sluttelig skal jeg nævne, at det var et imponerende skue at se
denne mægtige skare af arbejdere strømme ud fra fabrikken ved middagstid for at spredes
ud i de mange hjem. Man tænker sig at de og deres familie alene for sig ville udgøre en
by på mindst 30.000 indbyggere.
Nå, men den egentlige grund til at det netop er Reading, jeg har fortalt bladets læsere
om, er den, at her findes Britisk Mejeriforeningsinstitut i hvilket jeg har lejlighed til
at opholde mig i 4 uger i april måned, og det er dette skoleophold og hvad jeg
under dette så og lærte, der skulle være stykkets emne.
Skolen er oprettet af British Dairy Farmers Association i 1896 under navn af British
Dairy Institute. Bygningen har kostet 5000 pund og er beliggende i hjertet af byen
umiddelbart ved siden af byens landbohøjskole , der sorterer under det Kongl. engelske
Landbrugsselskab og Christi Kirke Collegiet i Oxford. Mejeriskolen giver ligesom andre
engelske væsentlig undervisning i praktisk mejeribrug. Dog har eleverne som regel en
times foredrag eller laboratorieøvelse de 5 dage i ugen. Lokalerne er små, men
velindrettede, monterede med elektrisk lys. Den nederste halvdel af væggene er beklædt
med glasserede fliser. Gulvet alm. cementgulv. Af rum, der som sagt er små og kun
beregnet til, at mælken fra en gård -50-100 køer - skal kunne behandles der, findes der
et til mælkemodtagelse og centrifugering, 4 forskellige håndcentrifuger benyttes
skiftevis, endvidere et kerne- og ælterum. Et rum til mælkeundersøgelser. 4 forskellige
rum for tilberedning af forskellige slags ost. 7 små ostlagerrum og kældre, et lille
laboratorium og en lille foredragssal. Eleverne bor ikke på skolen, men privat i byen for
20-30 sh. om ugen. Betalingen for undervisningen er 1 pund om ugen. Kursusets varighed
varierer efter elevernes ønske fra 1 uge til 1 år. I sidste tilfælde efter 1 års
ophold kan man indstille sig til eksamen. |