Da jeg var lillepige, måtte vi op, mens det endnu var brandmørkt. Når vi malkede, havde vi en lysstump tændt, som vi satte i gødningen bag køerne. Ellers måtte vi gå og rave i mørke. Vi skulle være færdige med morgenarbejdet til klokken 8. Når vi bryggede eller bagte, måtte vi op klokken 3-4. Så skulle vi mænge grut og give køerne, og så skulle vi have malketøjet gjort i stand. Vi kappedes om, hvem der havde det pæneste malketøj. Båndene skulle skures på malkebøtten. Så skulle vi passe mælkefadene under loftet. Til hverdag skulle vi blot feje ud; men om lørdagen skulle vi skure bord og bænk. Til davre fik vi øllebrød uden sukker og alle spiste af et fad. Hvis vi kunne nå alt det inden klokken 8, kunne vi få tid til at vaske og rede os; men ellers måtte vi gå ind, som vi var. Vi skulle være ved arbejdet klokken 8.

Arbejdet var at spinde og karte. Hen på formiddagen fik vi mellemmad. Det var en pande stegt flæsk og lidt brød til at dyppe i fedtet. Så arbejdede vi igen med ulden, til vi skulle ud og malke til middag. Middagsmaden lavede konen selv; men vi skulle vaske op. Om eftermiddagen skulle vi igen spinde eller karte.

Fra mikkelsdag til den 12. marts sad vi aftensæde undtagen lørdag og søndag. Vi sad til klokken 9. Lyset var et hjemmelavet tællelys i en høj buk. Dene ene kone jeg tjente ved, havde et stykke brød stående på sit hoved at bide af for ikke at falde i søvn.

Om eftermiddagen fik vi mellemmmad klokken 4. Det var et par stykker rugbrød med øl at drikke til. Vi spiste til aften klokken 7, når vi havde malket.. Hveranden aften fik vi nykogt grød med kold mælk og hveranden aften kold grød i varm mælk. Det var byggrød.

Det værste var, når vi havde bagt, så skulle vi ind i ovnen og rense den ekstra, for så skulle rugen ind og tørres til bagning næste gang. Vi måtte kravle ind med en skæppe, hælde kornet af og jævne det ud. Det var sådan, at kulden kunne slå os, når vi kom svedt ud.