Andelsmejeribrugets gennembrudsår i egnen mellem Fåborg og Svendborg kan indkredses til årene 1887,88 og 89. I 1886 var det ganske vist forsøgt at få stablet et andelsmejeri for Øster Skerninge og Ollerup på benene, men forehavendet mislykkedes. Men året efter kom man så igang i Ulbølle.
"Efter indbydelse af nogle Mænd i Ulbølle" samledes jordbrugere fra Ulbølle og Vester Åby den 29. januar i detailhandlerske Johanne Andreasens udlejningslokale i Ulbølle "for at forhandle om Oprettelse af et Andelsmejeri". Og her viste det sig, at der var stemning for at komme igang så hurtigt det var gørligt.

På mødet indtegnedes straks 150 køer, og med hensyn til mejeriets placering enedes forsamlingen om, at "det mest passende sted ... vilde være sydvest for Ulbølle  by ved vejen fra denne til Fjellebroen".
På et nyt møde den 1. februar nedsattes et 7 mands udvalg til at udarbejde lovforslag samt indlede underhandlinger med ejeren af den påtænkte byggegrund. Ved dette møde sikredes mælken af yderligere 100 køer, hvoraf de fleste kom fra Vester Skerninge.
Og allerede den l4. februar holdt mejeriet så sin stiftende generalforsamling, hvor det fremlagte lovforslag vedtoges og underskreves af de 74 indtegnede aktionærer. Måneden efter udvidedes aktionærkredsen med 6 jordbrugere fra Gundestrup i Hundstrup sogn, heriblandt Bertel Petersen, Kildegården.
I den første bestyrelse, der var identisk med det forberedende udvalg var alle byer indenfor mejerikredsen repræsenteret, 3 fra Ulbølle, gdjr. Rasmus Brandt, Bilkeris, der overtog formandsposten, lærer Henrik Jensen og gdjr. Hans Rasmussen, Søndergård, 2 fra Vester Åby, maskinfabrikant Jens Nielsen og gdjr. Jens Pedersen, og endelig 2 fra Vester Skerninge, gdjr. Niels Jensen og gdjr. Anders Hansen, Damgård.
Da først Ulbølle Andelsmejeri var en realitet, de færdige bygninger blev taget i brug midt på sommeren 1887, blev mejerisagen taget op i sognene øst for.
En overgang drøftedes det at anlægge et mejeri i Vester Skerninge, men det forpurrede dyrlæge Rasmus Skov - et mejeri alene for Vester Skerninge måtte han afvise som værende for dyr i drift. Han argumenterede derimod for et andelsmejeri omfattende de tilbageværende mælkeproducenter i Vester Skerninge, foruden Ollerup og Øster Skerninge.

Rasmus Skov havde hidtil solgt sin mælk til gdjr. Morten Markussens fællesmejeri i Ulbølle, men ønskede altså ikke at søge optagelse i det nye andelsmejeri i Ulbølle. Måske var det Skovfamiliens kirkelige og kulturelle orientering mod Ollerup, der her spillede ind? Og det var da også højskolens
folk, der tog teten med at få et mejeri op at stå her. Foruden dyrlæge Skov, der havde undervist på Mads Hansens gamle højskole i mejerilære, så deltog Kr. Kolds svoger J.P. Lebæk, Bøjlsgård, Niels Johansen, Ollerup Højskole i arbejdet.
Der blev i løbet af vinteren 1887/88 afholdt flere møder om sagen - det sidste og afgørende møde holdtes den 25. februar 1888 på Vester Skerninge Kro. Ifølge Lebæk var det kammerråd D. Lau, Vestermølle, der indledte, og han gjorde sig bl.a. til talsmand for at lægge mejeriet et sted ved Langegyde. Dyrlæge Skov fik derefter ordet, og her gentog han sine argumenter for
et stormejeri, det afgørende var blot at finde en central beliggenhed til mejeriet, som alle kunne tilslutte sig.
Ved det pågældende møde indtegnede der sig 112 andelshavere -49 fra Ollerup, 47 fra Vester Skerninge og 16 fra Øster Skerninge - med ialt 502 køer. Og til bestyrelsen valgtes fra Vester Skerninge, J.P. Lebæk, der blev mejeriets første formand desuden gdjr. Rasmus J. Christensen, Skovlyst og husmand Søren Nielsen (Kurvemager). Fra Ollerup valgtes sognefoged Hans J.
Christensen, gdjr. Hans Knudsen, Toftegård, hos hvem man fandt byggegrunden, og endelig Lars Pedersen, Husargården. Øster Skerningefolkene sendte gdjr. Rasmus Jensen Juul, præstegårds-
forpagter Peter Rasmussen samt gdjr. Rasmus Ovesen, Stighovedgård.
Det nye mejeri blev opført umiddelbart ved Syltemae å, på et sted, hvor der var adgang til rigeligt og godt vand fra en rindende kilde. Mejeriet døbtes Åkilde Andelsmejeri og var i mange år et af Fyns største mejerier.