Af Aage Slæbæk

Da jeg er blevet opfordret til at skrive om mejeriets historie, vil dette blive nogle af de detaljer, som jeg har fra min far Rasmus Nielsens erindringsbog, samt ting han har fortalt mig gennem årene. Samt ting jeg selv har oplevet. Med mejeriet som nærmeste nabo gennem ca 65 år, mælkeleverandør i 40 år, samt formand for mejeriet 24 år.

Rasmus Nielsen blev antaget som den første mejeribestyrer som startede mejeriet op d. 8/8 1889.

Rasmus Nielsen blev født på en gård i Kirkeby i 1862. 1880 kom han i mejerilære hos Mine og Jens Knudsen på deres gårdmejeri "Lindely" i Egebjerg. Det første år ved både landbrug og mejeri, som fik mælk fra egnens landmænd.

Efter 1½ år som soldat og underofficer blev han bestyrer for sin farbroders enke i Kirkeby, men hans lyst til mejeribruget fik ham atter ind hos Jens Knudsen, hvor han kom til at stå for mejeriet, hvor de bl.a. installerede en af de første dampmaskiner fra Svendborg Maskinfabrik efter en brugsanvisning.

Der skete stor udvikling inden for mejeribruget i årene efter starten på det første andelsmejeri i Hjedding i 1882. Rasmus Nielsen var klar over, at det var nødvendigt med yderligere uddannelse. Han rejste derfor i 1886 til Brørup Mejeri, hvor mejeribestyrer Justesen var regnet for en af landets dygtigste inden for faget.

Det blev et ophold, der kom til at betyde meget for ham. Som nabo til Askov Højskole, havde han også lejlighed til at følge med, hvad der skete indenfor det folkelige i disse for landbruget begivenhedsrige år. Bl.a. havde han lejlighed til at høre Bjørnstjerne Bjørnson holde foredrag om ægteskab og skilsmisser for 700 tilhørere, hvoraf de fleste stod op i 4 timer.. En oplevelse for livet.

1887 kom han atter tilbage til Jens Knudsen som mejerileder, selv om han var fristet til at komme ud at se og opleve noget mere.

I 1889 meldte han sig ind på det første hold mejerister på Dalum Landbrugsskole hos Jørgen Pedersen, hvor han fik en god eksamen.

Da Kirkeby Andelsmejeri var under opførelse, blev han af nogle andelshavere opfordret til at søge pladsen som bestyrer, og fik den. Den 1. august 1889 flyttede han ind i bestyrerboligen, som bestyrelsens koner havde indrettet til ham.

Den 8. august startede mejeriet op som planlagt, men med en mindre mælkemængde end beregnet, da det havde været en meget tør sommer med afsvedne græsmarker og høst af rug først i juli.

Smørproduktionen var ved starten den vigtigste produktion, selv om der også blev lavet lidt skummetmælks ost med 15 - 20% fedt, men af en god kvalitet, som mejeriet allerede ved en osteudstilling i Ringe efteråret 1889 fik højeste karakter for. På dette tidspunkt var man også begyndt en produktion af "fedt-ost". Fremstillet af skummetmælk tilsat amerikansk fedtstof bestående af dels vegetabilsk og animalsk fedt. Dette gav en ganske god ost, som gav en god fortjeneste, som kom andelshaverne tilgode.

1891 blev der indført en margarinelov som bevirkede at "fedt-ost" skulle sælges under navnet Margarineost, hvad der bevirkede et meget stort prisfald.

Kirkeby Andelsmejeri blev i 1891 godkendt af Det kongelige danske Landhusholdningsselskab som lærested for mejerister og bestyreren som rejselærer for kurser der afholdtes landet over. Dette fortsatte årene fremover. Rasmus Nielsen forsøgte sig i de år med at lave ost af sødmælk, hvad der gav en ost med 30 - 35% fedt. Denne produktion blev en meget god salgsvare, som ostgrossererne opfordrede ham til at udvikle.

Blandt andelshaverne var der en del skepsis ved denne produktion, med fedt-ostens skæbne i erindring. Enden på dette blev at Rasmus Nielsen efter at have været tilbudt gode stillinger på større mejerier, at Rasmus Nielsen forpagtede mejeriet med forpligtelser på at give en mælkepris efter Københavnernoteringen ca 5 - 6 øre over nabomejeriernes pris, samt at andelshaverne valgte en mand til indvejning af sødmælken. Denne forpagtning fortsatte gennem 20 år uden uoverensstemmelser.

I 1897 fik Rasmus Nielsen tildelt Det kongelige danske Landhusholdningsselskabs legat til en studierejse. En af hans tidligere medhjælpere overtog det daglige arbejde og Rasmus Nielsen rejste på motorcykel til Tyskland, det vi idag betegner med som Østtyskland og videre til Holland.
I omegnen af Kønizberg ved Posletten, var der gode osterier, hvor der var lejlighed til at se og prøve noget nyt bl.a. Tilsitter osten.

 
Mejeribestyrer Rasmus Nielsen [siddende] med øvrige personale på Kirkeby Andelsmejeri ca 1908

I Holland som jo stadig er Danmarks største konkurrent på ostemarkedet, var der også lejlighed til at gøre gode studier. Resultatet af studierejsen blev stigende produktion af fede oste. Rasmus Nielsen forsøgte sig med forskellige ostetyper, men navnlig en ost han kaldte "Steppeost". Den der i dag hedder "Danbo" faldt i forbruger og grossisters smag og til en god pris.

Efter forpagtningen var der gode muligheder for osteproduktionens udvidelse, da der blev lejlighed til at købe mælk fra egnens større gårde. Skjoldemose - Løjtved - Kroghenlund og Langkilde, samt at forpagte Brahetrolleborg Herregårdsmejeri med mælk fra Høbbet, Egneborg og Brændegård. Denne mælk blev købt på kontrakt til 1919, hvor Skjoldemose var den eneste som fortsatte som andelshaver.

En af mejeriets årlige arbejdsopgaver der bør nævnes, var at skaffe is til mejeriets ishus. En usikker men nødvendig del af den daglige mejeridrift. Den store smør og osteproduktion krævede store ismængder for at kunne styre ostelagrenes temperatur i sommermånederne. Isen som opbevaredes i et stort ishus, bygget som et stort roehus isoleret med kork og risskaller. Ved rensning af ishuset før iskørsel, har jeg selv set is fra forrige vinter.
I kolde vintre var det ikke så stort et problem at få ishuset fyldt op ved hjælp af andelshaverne, der kom med deres kassevogne - save - grebe - træskovle og brandhager, fra et par lergrave på  naboens mark. Det var nærmest et par festdage, men var det småt med is i milde vintre, var risikoen for våde støvler og bukser stor. Dette fungerede op til 1935, hvor det nye mejeri fik indrettet E.L. køleanlæg.

Fra starten var Rasmus Nielsen klar over at mælkens kvalitet var meget afgørende for en god osteproduktion. Osteløben blev tilsat mælken fra vejmandens ko, da den altid fik rigeligt med godt hø.

Ved forpagtningen i 1899 begyndte Rasmus Nielsen som den første at betale ekstra for den gode mælk. Kvalitetssystemet med udgang i lakmusprøven blev senere indført, så man kunne give fradrag for den dårlige mælk.

Allerede i 1903 fik Rasmus Nielsen indregistreret "Solmærket", som bruges den dag i dag, som Kirkeby Mejeris varemærke om end med små ændringer.

I 1919 da forpagtningen ophørte antoges Rasmus Nielsens førstemejerist og ostemester Thorvald Rasmussen som bestyrer. Thorvald Rasmussen var en meget dygtig ostemand. Korrekt og præcis i al sin færden med øje for hvad der rørte sig inden for mejeribruget og især osteproduktionen. Han prøvede flere nye produktioner, men den bedste blev Rouqeforte nu Danablue.

Det var nogle privatmejerier, der havde startet denne produktion bl.a. Boel og Kyed med et godt resultat. Det lykkedes Thorvald Rasmussen at få få en god og lønnende produktion af Danablue selv om det er og var en vanskelig produktion. Mange har prøvet til og mange har måttet opgive.

Danablue producenterne oprettede en forening med formålet at støtte hinanden i produktion og afsætning. På et tidspunkt hvor produktionen var ved at være for stor og det kneb lidt med afsætningen, indførte man en frivillig kvoteordning, som stadig fungerer godt inden for Danablue produktionen.

Ved nybygningen i 1926 og omforandringen i 1935 viste Thorvald Rasmussen sin dygtighed og evner så Kirkeby Andelsmejeri placerede sig blandt landets beste ostemejerier.

I 1947 døde Thorvald Rasmussen pludselig og man skulle finde en god afløser. Der var mange kvalificerede ansøgere, også nogle der var oplært hos Thorvald Rasmussen.

Begrundelsen for at man valgte den meget unge Aage Rasmussen er omtalt andetsteds. At Aage Rasmussen var sin fars fortrolige i Danablue produktionen, hvor han mundtligt som i praktik havde fået overleveret mange af de finesser og erfaringer hans far Thorvald Rasmussen var i besiddelse af. Nævnes skal det også at Anna Rasmussen var sin søn en meget god støtte i overgangsårene hvor også hendes erfaring og personlighed kom Kirkeby Andelsmejeri tilgode.

På opfording af en græsk eksportør begyndte Aage Rasmussen sidst i 50erne, som den første her i landet at producere FETA-ost.

Det begyndte i det små med opskrifter fra grossereren. Senere fik Aage Rasmussen græsk assistance nogle år. Da Feta i sit hjemland Grækenland og de omliggende til dels er produceret af gedemælk, måtte Aage Rasmussen tilsætte osten enzymer, som kunne give den specielle gedesmag. Dette lykkedes så godt, at Statskontrollen herhjemme en overgang gav Kirkeby lavere points på grundt af afsmag, samtidig med at besøgende kunder roste ham for den specielle smag.

Dette irriterede Aage Rasmussen meget, men det var ikke let at lave om på Statskontrollen, selv om det var dem der havde fejlen..

Dette beskedne osteforsøg voksede i løbet af 25 år op til at blive landets største osteproduktion og eksport af ost.

I starten var Fetaen beregnet til skibsproviantering til græske skibe. Emballagen var smørdritler. Senere blev det 500 g blikdåser som FAO hjælp til Mellemøsten, hvor bl.a. iranske skolebørn fik smag på denne for os specielle ost. Den var så saltet, at den kunn e holde sig længe uden køleskab.

Det var for alvor opfindelsen af ultrafiltreringen der satte gang i Fetaproduktione til Mellemøsten især Iran. Aage Rasmussen var lidt skeptisk ved ultrafiltreringen selv om han godt kunne se de store muligheder der var. Det var i den lidt anderledes konsistens og kvalitet han så en risiko. Hans skepsis viste sig at være begrundet, og han beholdt den traditionelle produktion efter at Kirkeby Andelsmejeri havde anskaffet et ultrafiltreringsanlæg, som virkede alt for godt og gav overproduktion af ultra Feta. Hvorimod den traditionelle Feta der kræver mere håndarbejde, og var en dyrere produktion beholdt en vis kundekreds.

Først i 60erne begyndte de store mejerisammenslutninger inden for andelsmejerierne på grund af en øget mekanisering og stordrift.

Konsummælksområdet var det første sted, der blev sat ind. Vi forsøgte også her på Sydfyn at samle en kreds af mejerier i en sammenslutning med centrum i Svendborg med konsumproduktion og ost på de bedste ostemejerier i det omfang der var brug for. Trods mange møder og et stort tidsforbrug og gode argumenter lykkedes det ikke. Resultatet blev derfor ansøgninger fra større leverandørgrupper og hele mejerikredse fordi Kirkeby ANdelsmejeri gav en højere afregning.

Tankvognsafhentningen som vi i Kirkeby Andelsmeejeri var nogle af de første med, blev vedtaget af en enig bestyrelse, som så de muligheder, der lå i dette, med fordele for såvel andelshavere som mejeriet i den daglige arbejdsgang.

De stærkt stigende mælkemængder bevirkede store udvidelser af mejeriet for at kunne øge osteproduktionen. Ja, i virkeligheden blev der bygget et helt nyt mejeri rundt om det gamle på de to sider. Et nyt og et effektivt mejeri. Den stigende mælkemængde og osteproduktion havde også sin bagside, og det var spildevandet.

I 28 år blev spildevandet sprøjtet ud på Slæbækgårds marker. De første 15 år kun i sommermånederne, men de større miljøkrav og støre spildevandsmængder bevirkede at det skulle være hele året såfremt det ikke frøs for stærkt. Dette gav store vanskeligheder for såvel producent som aftager, så resultatet blev et forrensningsanlæg, hvorfra det blev ledt videre til det kommunale rensningsanlæg. En større bekostning men nødvendig. Rensningsanlægget er et iltningsanlæg af en nyere type, fungerer ganske godt, men kræver en omhyggelig pasning og kan overbelastes.

Gennem de 38 år Aage Rasmussen, de 28 år sammen med Lissi fik lejlighed til at virke på Kirkeby Andelsmejeri slog han sit navn fast, som en af landets dygtigste og han fik derfor mange tillidshverv blandt sine kolleger bl.a. censor ved Dalum Mejeriskole.

Vi der havde lejlighed til at arbejde sammen med Aage Rasmussen i bestyrelsen værdsatte også hans dygtighed, men ikke mindst hans menneskelige egenskaber. Det tillidsforhold vi gensidig havde gennem de mange år står for mig som en meget god tid. At få sin arbejdsplads, kapacitet og omsætningsmængde seksdoblet er der kun få der har nået.

Der vil derfor uanset Kirkeby Andelsmejeris skæbne, stå stor agtelse for den arbejdsindsats Aage Rasmussen ydede til gavn for sine andelshavere og medarbejdere gennem de 38 år.

.......................................

      Aage Slæbæk

Efterskrift: Kirkeby Mejeri er i dag en del af Kløvermælk.