Jens Christensen

Dagligt Liv i Landsbyen. I Tiden før l837.
Mine Sønner og Svigerdøttre har bedet mig at skrive, hvad jeg kan huske fra min Barndom, til Dato. Saa vel jeg begynde i Dag da fylder jeg 82½ Aar.
1801 blev Fader indkaldt til Soldat. Hjempermiteret l8l4, gift l8l5, boede hos Mormoder paa hindes Fæste, til hun døde l832. Til den Tid var der Jord til Huset, saa der til Nød kunde fødes en Ko; jeg kan lige mindes en sort Ko med hvidt Hoved. Fra l815 til l828 var vi blevet 7 Søskende, saa der kunde ikke tjenes mere end Føde og Klæder; der blev ikke tilovers til at fæste Jorden for hos Hærskabet paa Gyldensten. At faa Penge at laane, det var ikke mulig, ingen havde flere, en de havde nøvendig Brug for. Jorden blev taget fra og lagt til Landsnerens, en Fader til Abelone, min Broders Kone i Højrup. l832 var der smittsom Sygdom paa Ejnen, 2 Søskende døde, en Broder Niels 14 Aar, en Søster Anna 12 Aar. De tre ælste Søskende var ude at tjene. Broder Knud tjente hos Faster Anna, hun var Farmoder til Skipper JøJensen, de to Sødstre tjente hos mine Farbrød(r)e, Christiane i Kosterlev, Margrete i Nø Nære. Lars, der var 3 Aar eldre en jeg, var hjemme, han var meget flink til alt mulig Husfli. Spinde Blaar, strikke og meget mere, jeg var saa meget yngre, fik ikke Ferdighed i at spinde, men der var andet, jeg kunde udrette. Moder var Væverske, jeg kunde vinde Garn,hæspe,spølgte, slæde, rede op ve Væven og stoppe Strømper. Naar untages den Tid, der gik med at læse og skrive, saa var vi i fuldt Arbejde lige til Tussemørket; en Time maatte vi gaa ud at lege paa Gaden og var mere tilfreds en dem, der havde drevet paa Gaden hele Dagen. Vi fik ogsaa en Toskillings Hunnekage, naar Moder kom hjem fra Fadstemarke og havde solgt Markestøj. Det var en Vinter, jeg var ene,Lars var ude at tjene, da tjente jeg et Par Sko, de koste 5 Mark; det var mange Penge i de Tider; der var kuns faa, der havde Sko, men der var heller ingen, der tjente dem saa godt. Jeg havde en sjelden god og fornuftig Moder, der forsto at faa os til at arbejde med Lyst.

Der kan med rette spørges; Hvorfra fik Moder alle de raa Materialer til al det Tøj, der laves hele Vinteren? Mine ældre Søskende fik hver et Faar født, en eller to Fjerdinkar Hørfrø saaet, og Gaarmendene vilde gerne legge Jor til ½ Skp. Hørfrø for at faa lit Hjelp i Høsten. Hørren koste meget Arbejde, ruskes, køres hjem, Knevlene rives af, Høren bindes i smaa Styger  lidt tykkere som en Fladske, saa settes den i en Tørvegrav og bliver, til den bliver skør, tages saa op og breder paa Grønjor nogle Dage, saa rejses i Styger for at blive tør, bindes saa i større Knipper og køres hjem for at blive broet, men føren det kan skje, skal den være fulstendig tør, det gaar til paa den Maade:Der graves en Grav, 4 a 5 Alen, 1½ dyb,11/4 bred, Negang fra den ene Ende, ve den ene Side er gravet saaledes, at den, der passer Hørren, kan gaa uden at være al for bøjet.I Bunden af Hulen laves et Baal af Tørv og Brende, oven paa lægges Stenger, hvorpaa Hørren bredes, og vendes, røstes omhyggelig, for at den kan blive knagende tør, ellers kan Skallen eller Skjæven ikke skilles fra Hørren. Den, der skal passe Hørren, skal være godt øvet, tillige have stærke Øjne. Det kan ske, at Vinden er drejet sig, efter at Hulen er  gravet, saa Røgen farer lige i Øjnene paa den, der paser Hørren. Der var som 3 a 4 til at brække den Hør, en dygtig Kone kunde tøre. Na(a)r Moders Hør skulde broes, var alle vi Søskende hjemme at hjelpe til om Søndagen.Skade det udførte Moder ene. I Gaardene var de 5 a 6 Huskoner, der sa i en Port og skaede, saa blev der fortalt en Del Nyheder, men der skulde ogsaa noget til for at oplive, det var en kol Tur at sidde i en aaben Pordt en kol Dag sendt om Efteraaret. Hegle Blaaerne fra Høren det er et penere Arbejde, det kan faaregaa i Bryggerhuset. Dette Haandarbejde blev senere afløst af Maskine, Skademaskine; fra den Tid har Anton et Ar ve det ene Øje. Faarene var for længst klippet, men Uldden blev ikke kardet, før den kunde spindes straks efter, der blev saa samlet saa mange, mest Pige(r), skiftevis i Gaardene. Saa gik det rask med at karde, hver fik sit Bytte. Det gik løstig med Sang og Historier, saa det var en fornøjelig Aften til over Minat. Det aller fornøjeligste var at liste ind i Karlekammeret og gemme Dynerne, saaledes at de var ikke til at finde den Aften, Karlene maatte da lige foruden  Dyne den Nat, men der skulde Hel til for Pigerne, Karlene var ogsaa paa Vagt, kunde de saa faa Døren smukket i for Pigerne, saa maatte de bede om Bardon, det var det aller morsomste
Vier ve November og gaard tilbage til Agust, det er Høstmaane. I den Tid høstes alt med Leen, det gik både raskere, og lettere at høste den Gang; Folk forsto bædre at lave Leen skarp, den blev kun sleben første Gang, siden blev den haret, det er at banke den ve Ægen med en Hammer, som en ron Pen. Naar den var haret af regtig øvede Karle, maate der ikke være et Hammerslav kendt, den skul ligne en tyk Gaasefjer, der er flekket; naar der dryppes Vand ve Laaret, skulde det løbe ud til Spissen uden at løbe af paa Mitten.Saa kunde den holdes skarp med en St(r)yge, skøndt det var ikke de bedste. Folk lave dem selv, de var ikke holbare, det var Bej og Harpix smeltet, og heldes paa Strygen, som blev overdryset med findt Grus og bankes med en Hammer eller rulles, de skulde helst gemmes en Tid paa et koldt Sted for at blive haare, de taalte heller ikke at ligge i Solen, saa blev de bløde.
Naar daa den Bitte Korn var kørt i Hus, blev der begyndt at køer Gøning til Rug; den blev lagt paa Boghvedestubi, og Smaabyg Stubi, det blev saa pløjet, og saaet Rug, det var segt at harve med en Danskharve, men ingen havde andet Reskab, en Julplov, og en Harve, der var lavet af Træ undtage Tenderne, de var af Jern. Efter en saa simpel Behandling kunde er ikke gro ret meget Rug, men der vokse kønne Blomster, som vi Børn var glade ve at plukke. Det var Smørurter og Blaaurter, med dem kunde vi male Billeder; det vanskeligste var at faa et Stykke Papir at male paa, for den Gang var kuns faa, der skrev Breve, saa var der ingen Brug for Papir.Der voxse en anden Blomst i Rugen, den var mere nyttig, det var Klinten, af den kunde der laves Klintelug til at stampe Valem i, saa var det letttere til at krybe ind. Stampe Vamel var Aftenarbejde for Karlene, der blev heldt varmt Vand i et stort Kar, vori der og var kommen Klintelug, der sto Karlen og stampe, saalæng til det fik den ønskede Tykkelse, det blev ikke paa en Aften. Det kom heller ikke saa nøje, hvor længe det vare, naar det kunde udrettes om Aftenen, saa spares Stampepenge, det var 3 Sk. for Alen. Til et Set Klæder brugtes 6 Alen stampet Vamel, saa skulde der sendes 7 Alen til Stampen, de tog Betaling for de Alen, der blev  indleveret, det blev 21 Skilling, det var mere en(d) Karlen fik i Løn for 3 Dage, 11 a 12 Rd. for ½ Aar.

I kan vel nok mindes , at paa Side 1 sto om en, der blev indkaldt l801, han hed Kresten Neil hans Kone hed Makrestens, ham vel jeg ogsaa skrive lit om, hvad han udrette. Det første Arbejde i Marken om Foraaret var at faa Grøfterne i Orden lige saa snart Fraasten var af Jorden, en lige og pen Grøft det var en hel Pry."Vi skaa sej aa faa fat i Kresten Neil, ette alene faadæ at han banker den saa faste og lige som en Væg, men han har nemt ve at grøfte lige saa meget som halaaen Karl"; men det kunde ette gelpe, at Kresten ku grevde saa møj. Karlen gik ve deine Sig ad Grøvden aa Kresten ve daan, saa de kom lige langt..
Kresten Neil vil gerne ha Akordt, det sku saa rejnes ud, at han skul ha for Favnen saa meget, at det kan blive 12 Sk.om Dagen for saa mange Faune, som Karlen grøfte om Dagen, la os sette 20, men fik Kresten Akordt kunde han grøfte 30. "Det var dog en grov Davleg, 18 Sk.; de vaa datte te aa gi", mente Haans Jen. Johanne Haans Jens vaa klogere:"Kaa du dade faastaa, Haas, at det er Fordel ved at foie ham 1 Dav i Stædet for 2". Kresten Neil fik saa Akord paa at grøvde og tjente seks Mark og ti at tol Sk. om Ugen. Det var en storartet Fortjene(ste), men kom han saa forbi Kroen og der sto nogen udenfor:"Versko kom med ind, saa gir jeg en hal Pel", har de andre ingen Penge, saa bad Kresten om en til, det kunde ogsaa skje, at den tredie randt med, saa var Homøret ogsaa godt, det kun høres, naar han kom i Forstuen, for saa nonesang han. "I Aften har Kresten faaet en lille Taar", sagde Maren smilende. Saa fik vi ham til at synge: hans Ynlings Sang var:Vi har Venner nok i Glæde, men kuns faa i Saargens Tid. Saa var der Liv (i) Hjemmet. Kresten Neil var ikke ferdig med at grøfte, føren Steffi Tømmer kom og vil have ham med paa Tømmerarbejde. Kresten havde ikke lært Haanværket men var rask til at skære Tappe og snil til at hugge Huller med den lange Tverøgse. Der skul Øvelse til at faa Hullerne lige, saa Staffi vel gerne have ham, foruden var han munter og ved godt Homør. Kresten havde ogsaa lit Kenskab til at slagte, det havde han vel lært lit af en Broder, der var Slagter, han boede i Lumby, og he Hans Nielsen.
          *  *  *

Aftenen før Paaske kom Kresten hjem lit før en(d) ellers. "Hvorfor kommer du saa tilig", spurgte Maren,"er du ikke rask". "Go, jeg fejler intet, men vi har arbejdet saa rask i Dag for at faa tilig fri. Jeg længes efter at komme hjem ve Dagen for at se, hvor køndt du har faaet smit til Paaske. Hvor har du faaet dæ Smiler fraa, det har aldri vær saa vit før?" "Kresten, ve dude gaa ne til Søster Kesten, jeg har bagt to Væibro te hi, hun har edde saa ledt ve at bære dem". "Go", siger Kresten og gaard.
Straks efter kommer Bykkerkonen for at laane en Ævleskivpae, det vaa saa sent med his egen, dæ vaa saa lit Huller i. Hu ku dovde vi, om Hendrek aa Maren Kesteine edde kom him i Maaen, - "du vei go nok de to, jæ haa, føren ge fe Rasmus. - di haade væ hime heile Videri. Laves, som er her i Byen, kommer næsten ardrig, men op te Kroi der kaa ha nok fa(a) Tid til at komme. Dæ er regde no sære Bøn. De store her heime ve slet edde avde; dæ er edde, fordæ at di faar det edde at vi tit nok, for Rasmus  skæler dem ud manne Gar om Dagen for de værste Dævleøver, der kaa fis paa Joren, li møi hjelper det. Det vaa vel bær,naar dei store fe no Tæsk, men ha er edde te aa faa fat i.Naar Rasmus (er)blivt regde gal og vel hen aa ha fat i ham, saa farer han ud a Døren li som i Haare, saa gaar ha hen te Hans Jens, der bl(i)ver ha te Avten. Dei store vaa lembet aa faadt si Faers Klaasestøvler paa, vi minte dæ vaa dog bædre en Træsko, men da eies Jens kom for at fyls med til Juleleg, aa ha saa di pene Sko, du køvde Markesdagen, saa blev han saa gal, skjelte os ud for de usseli(gs)te Forældre i hele Byen. Kresten Neils Dree di ku faa baade ny Klæer aa Sko, ha haa edde aaet en Pjalter, aa saa ska ge gaa aa laane ad dem, naar jeg skal uden for en Dør, fordæ du gaard og dasker i Byi hele Davi i Steet for at bliv heime aa lembe no Tøi lisom Ma Krestens. Saa kaa du ellers tro, at Rasmus blev vre, da ha saa, ge daske i Byen hele Dagen. Vem ær der andre til at gaa med al det, jeg laver, andre en(d) Mor. Vi skal have Pengene straks. Betro din Æsel til at gaa med Stripper og Spande det kan vi ikke, du kan go faa i Sinde at gaa ind i Kroen og købe Hvedbrød for en Del af Pengene. Rasmus haa sat Røven faa Døren for at ha skude ræe ud. Rasmus tog saa i Haavret paav ham, men hvad brø ha se om dæ, det vaa lisom vi ku ta i Manki paa i Hest. Gæ saa:"Ta i Ørene Rasmus". Det gorde ha, saa fik ha ham rit om i Sæen paa Rygi. Hvad tror du saa, Drengen saae. Han sa:"Du skal Fandenedeme bliv fri for at træke Støvlern av, det skal jeg vise deg". Saasna(r)t Rasmus tog ve med begge Hæner, saa spjete ha ham med daaet Ben over Arme og Hender, hvor han kunde; der blev manne store Holler paa Rasmusses Hæer, aa ha blev li te Svei havle ud a ham. Saa saae je: "Læ naa vær aa staa brys med ham læer, der blivr go aller helt a den Hæer, saan Bloet ræer ud a dem". Saa slap ha a ham. Synes du edde, Maren, at dæ er kivsom aa ha saan Bøn, der er saa visnæse aa seg te der Mor, at hun gaar aa dasker i Byi i Stæet for at blive hime aa lempe Tøy. Gæ er ny te a gaa med al dæ ha lember baade te Rie, aa Nære, aa omkrin i Byi. Dei store Dreng kaa vi edde betro til at gaav, ha kommer edde him med Pæene, aa saa ve ha tænge, vi kaa skaffe Sko te alle de Bøn. De ko kaaste tre Rd. Hvor skul vi da faav alle di pei fraav, her er seks Muer aa mette hver Dag, der (er) kun to Hæer til at fortjene det.Bønene vel slet edde hjelpe ted, den store Pige, der lie gammel ved eies Jens, har aldr(i)g stoppet i Strømbe. Ser jeg te hi, saa ska hun læe, eller hun rer i Byi, er der nore, som gir hie en Bitte Mad, saa kommer hun edde meier deg Dag. Men dæ æ saa aa de same, naa di er ud, gør di dadde Spitagel. Naa kaa dæ snaat lig, at den store kaa komme ud, saa hjelper dæ dog lit. Du kaa savdens Maren, saadan no raare Bøn du haa til at hjelpe te med al Ting. Dæ jør aa paav, at I kun fire te Foie, dæ mæste Tid kun treg, naar Kresten er paa Aarbe; saa slagder ha en Ko, eller Kveg, dæ tjen haa aa lit paav. Saa kønt du haa faat smit, dæ æ saa vidt som Sneg. Vor haa du faat dæ Smiler fraav? Dæ løvder saa frisk. Naar ge haa smit, saa lovder de altig saa døet". "Det er edde Smileirets Skyld, det er er fordæ du har det alfor ielukket, det bliver ikke tørt.Du sku ha et Slavvie tel at lukke op li som vi". "Ja dæ veg gæ nok, edde alene faa Løvdig, men her tit saan i Ryg, at vi kaa rejse en Stag. Vi har kun deg øvne Æsse, naa saa Vien slaar ne i Skaarstenig, kommer al Ryi ud i Støven; naar saa Vinden er lige paa Døren, er den ikke til at faa ud, saa er vi ve at kvæles i den ene Stue. Men ge fik edde ad vig, hvor du fik de Smiler".  "Det hente Jens ne i Lars Ergesens Mose". "Ku ha bæ dæ?" "Ha gik to Gange, ha har edde saa travlt i disse Dav, Vævi er tom, ha skal verken spølte, rede op, eller slæde, for gæ vil aa ha smit i Vevstøven te Paavske; derfor strevde gæ at faa Vævi tom". "Lavs ku da gelpe ham". "Lavs, nej, det har ha edde Stune tel, ha skal hinge i med spinde Blaar, vi blev ikke nær ferdig med at spinde Hør og Blaar, til jeg skulde væve Markestøj. Vi haae saa møg go Hør siste Aar. Sogneføv Haansig kom her om aa spurgde , om vide haa no Hørfrø aa vi selle. Kresten veste nok, a ha vidde køv Hørfrø, faa haa go ien Penge. Kresten saae saa, at dersom ha maa faav saaet te halles al de vi haae, naar det blev saaet før Mag, og ikke i Udkanten, saa Kreaturerne trampe det ne, det skulde ogsaa byttes straks, saa kunde Drengene pille Ukruttet op, at det ikke skulde kvæle Høren. Der blev meget god Hør, han har den beste Jor i hele Byen, blodt den ikke var saa fylt med alle slaks Røbønger, Tisler,Sminekaal, unde Urter, ga meget mere. For nogle Aar siden kom han og var saa forlegen for en Tønde Byg til at saa, Kresten sagde, det kunde han nok skaffe ham, naar den maa blive saaet til halles.De blev saa enige om, at Kresten skul høste tærske og rense. Han skul køre det hjem i sin egen Lo. Kresten viste, at han kunde faa Byggen hos sin Broder Knud i Nære, han fik saa en Vogn at hente den med.Det vare kun godt en halv Dag at høste, jeg bandt op, det fyl(d)te ikke saa meget. Kresten task og rense det paa to Dage, der blev 4 Tøn. Det var da hel godt, vi fik 2 Tøn til vor Part, den ene skul Knud Neil ha, men saa haa vi da 1 for Ulejlighed, knap 4 Dage. Den Tønde Byg fik vi 11 Mark for; det var en rar Skillig.Foruen var det no godt For te den sorte Ko. Der var saa møi Græs i, at det var som Hø". "Det var da en stor Skam, a Grevi tog Joren fra ger. Alle Folk saa, at ha maatte skamme sej, da Kresten har tjent Køvvi 13 Aar, de er der edde manne der har. Der er nogle, dæ ser, at Grevi er i Tysker; hvad bry ha se saa om vor Konge". "Folk mide, at det var kivsom at komme av med Joren, men ge var glad, fordæ deg laa saa langt borte. Enten skul en af Drengene blive hjemme, eller jeg skul gaa den lange Vej for at flytte den. Ge ku nok bie en hel Del Hoser, men hvad gir de imo at sidde paa Vævi, eller sy Sjorter. Der (var) saa tit knap paa For, aa dei Bide Raaste, der kun bliv a en Skp. Malt, ku edde faaslaav, naar hun skul ha i Næfel paa to Gaer om Dagen;miere ku hunde gæne ha, naar hun sku gi en Drøv Mælk. Vi haa edde nore Fornøjelse a hi, hun var saa fortræden, hun laa og drønne, naa vi kom ind for at give hinde noget at æde, lige som hun ikke kunde rejse sig. Det kunde hun nok. Sme vi Katten hen paa Ryggen, kunde hun springe op". Det gik ikke saan med Pæ Lavs. Naar de blev dreven ne til Gakæret, (og) faldt en om, blev den liggend, til der kom Folk og rejste den, om det var nok saa haar Fraast og Sne.
Saa kom Kresten. "Du kommer saa snart, var Aes ikke i Homør til at snakke?" "Go, vi snakke da en Timestid, ha haa tøret en Del gamle Sk(r)aa og nulet det til Røgtobak og mente, det var hel godt at blande i noget andet. Jeg vilde ikke sige, at jeg ikke røg den Slaks; jeg saa Tak og tænkte at forære Bøkeren det, for han ryger al tig, naar han ikke spiser eller sover". "Jeg har haft Selskab hele Tiden, du var borte. Straks kom Bøkerkonen, hun vilde laane Ævleskivpaen; det var ikke det værste, hun ha ikke Fet at komme i Paen, hun spurgte om jeg haa et Stykke Tælle, det veste hun nok, da du nylig har slagtet den Kveg.Jeg ga hi saa lit Fet, hun ku smelte sammen og dryppe i Paen; det  blev hun glad for, hun var ellers hel kivsom den Dag, fordig hies Børn slet edde vel hjelpe til med nøv. Lit etter kom Aane Larshusemaas med si Træske aa vi lone Ild. Du kommer lige tepas, (sagde jeg til hende), her er en stor Glø, den er snart brent ud men go, naar den bruges st(r)aks, kom med Træskoen. Jeg vil ikke føre lang Snak med hinde; jeg viste godt, at hun kom edde for at laane Ild, men hun kun løvde, at der blev bagt Æbleskiver, saa mente hun, det var her. Jeg vel edde spille Dagens Lys til det, der blev saa manne Lys a den Branketælle,  de er gode nok til at bage Æbleskiver ved, til det behøves ikke saa klart Lys. Er der saa travlt, at det behøves at arbe Skærtaarsdag og Langfredag?" "Nej, det er der gust ikke, det var Sønnen, der saa gerne vil have Stalden ferdig til Paaske, det er go saa flinke Folk, at vi ikke vel nægte det, da vi gik inde i Stalden, saa der var ingen, der kunde se os. Daglejen vil vi ogsaa nok tjene, der har været ledige Dage nok i Vinter". "Blaat det vil blive godt Vejr i Morgen, at Pigerne  kun komme hjem". Margrete hun kommer med (en) Lue, hun har sat Flaaseni paa, hun har lovet sin Bror Knud, at han skul faa den til Paaske. Kristiane har saa langt og kan ikke komme, naar Vejret ikke er godt. Paaskemorgen: det er lit Blæst, Kristiane kommer vist ikke, hun har saa tit Ørepine og Tanpne. "Viste jeg, hun ikke kom, vilde jeg til Kirke". "Det kan du godt, jeg bliver hjemme". Maren gik saa.
Da hun kom heim, var Margrete kommen. "Er du her alerede?" "Ga, Maren saa, jeg maate nok gaa, hun ku nemt malke den ene Ko, for at Knud kunde faa den Lue paav i Eftermide, som jeg har flaaset". De ligne Nissehuer med en Flosning paa 2 Tommers Brede, de skul være saa gævne og faste som en Borste. Det var Margrete en Medster til, det var hun til al Ting. "Var der mange i Kirke i Dag? "Ga, det er der gerne, naar der ofres paa Alteret". "Fik I en go Prædiken?" "Go, han prædike i Dagens Andlening, det var helt rart at høre paa. Vi blev meget forundret, da vi var kommet ud af Kirken, blev Lars Hansen staaende og taste Præsten an. Vi kunde ikke begrib, hvad han havde at tale med Præsten om, og hvor han dog torde taste ham an, naar han har Korle og Krave paa". "Det er der ingen rejseko ve", bemærke Kresten, "den Tid er forbi"."Lars Hansen sto og slo ud med denene Hug og sagde, det har vi Præst og Dejn til, hva det var, det regnes der paa saa længe, til Lars Hansen giver en Forklaring om det, det gør han i Aften, naar han kommer til Kros. Rasmus Madsen mente, at Lars Hansen har sagt til Præsten, hvorfor han har været saa slem ve Maren i Vinter; saa har Præsten sagt, det var fordig hun kunde ikke læse, mente Rasmus Madsen. Det kan ogsaa godt passe". "Det er en stor Glæde at komme hjem, saa rent og klart her er og saadan en dejlig frisk Lugt, og køndt hvidt, det er da no køndt Smiler, saaden noget kan vi ikke faa, det er saa blaadt. Saadan det pynter, at I fik den Bilægger i Stædet for den aabne Esse". "Ga, edde alene det hæver, naar den varmer, naar de tykke Jernplader bliver varme, saa skyder jeg et Spjel i, som sidder her i Tuen, saa bliver al Varmen i Kakkelovni; i Essen fare den lige op i Skaarstenen". "Hvordan kan det være, at vi aldri kan faa saa frisk Lugt oppe hos os?" "Det vel jeg sige dig, I har det aldt for indelukket, der kan aldrig blive Gennemtræk, fordig der er ingen Slavvinde til at lukke op. Sig det til Maren". "Det kan ikke hjelpe noget, det faar hun ikke Farbroder til at lempe". "Der behøves ikke at snakkes med ham om det, du har let ved at  lempe det. Du kan nok finde et gammelt Støvleskaft; der skjæres et Stykke af ikke for smaldt, saa bredt som to Skelkeppe, det legger du i lunket Vand, til det bliver bevægelig, saa gaar du ne til Smeden og faar nogle Braade, dem der nappes af, naar de skor Heste; de maa ikke være al for lange, dem der slaas i Vinduet, de maa ikke gaa helt igennem, da der ikke er Hove paa dem, maa de bøjes, saaledes at der kan blive et Hove, der kan holde det fast".
"Vi kom hel bort fra Snaki om Bileggerig, at den var saa pyntelig, det er den ogsaa, men det kaaster Arbejde at holde den blank; det har Drengene travlt med, at pusse hver sin Side, det er ogsaa behagelig med den store Overplade,der kan tøres askelige Ting paa om Vinteren, og saa det dejlige Fyrtrin til at legge en Glød paa, naar jeg vilde brende Levender, og til Blade af Røløg for at sette frisk Luft i Stuerne. Naar saa Kakkelovnslugen lukkes og Dørene, er den nø til at blive i Stuerne; da vi havde den aabne Esse, trak det meste op i Skaarstenen, saa der er mange Behageligheder og Fordel ved den Bilægger, men skulde jeg unvære en af Delene, Klokken eller Bilegger, saa gav jeg Afkal paa den siste, det vil blive et forferdelig Savn at unvære Klaake, nu jeg er vandt til det. Om Aftenen viste jeg ikke, hvad Kl. var, føren Kokken raabte første Gang, saa var det ve Minat. Før kom jeg sjelden til SÆngs om Vinteren. Ve tre raabte den anden Gang, hen mo Dag tredige Gang; det skjete ofte, at jeg tog Fejl og sto op, naar den raabte anden Gang, begynte at spinde blev søvnig og gik i SÆng igen, det var ubehagelig. Om Dagen viste vi, naa Pæ Lavs drev Køerne til Gadekæret for at vande, saa var Kl. 11. Det er, som jeg er kommen i en hel anden Verden, at ligge i Sengen og høre Klokken pekker og slaar. Det er ogsaa baade rart og pendt, at der er lavet det Klokkehus, det fik jeg Kresten til i Vinter, der var nogle ledige Dage, men det meget nøvendig for ikke at støde Permedeken".
"Fik I spekket og smidt?" "Hvordan kun det være?" "Maren havde bestemmet, at jeg skulde spekke om Onsdagen og kalke Lørdagen, men Farbroder sagde, jeg skulde strø Gøning, efterhanden den blev kørdt ud. Det maatte ikke ligge de to første Helligdage i Haabene, det skulde pløjes ne om Lørdagen. Jøren Pein skal gelpe til at pløje, saa skal Margrete gævne Mulsku. Det kan nok væ, at Maren blev mørk; det var da ogsaa ergelig, da vi var saa opsat paa at faa det pendt til Helligdagene; det er hun ogsaa nø til, naar hun holder Omgang med Degnekonen, hun kommer kuns, hvor der er rent og pendt". "Kunde Maren ikke sige, om du maatte blive fri for at strø Gøning og gævne Mulsku for at faa smit til Paaske?" "Det kunde ikke nytte, hun har faaet til Svar, at vi skul være fire Fruentimer. Han er alfor ivrig paa sit Markarbejde, til at kan opsette noget for andres Skyld. Nu kommer Far henne paa Gaden. Hvorfor mon han kommer saa tilig, plejer han det?" "Nej, men det er vel for at komme hjem og fortelle for digm, hvad Lars Hansen sagde til Præsten".Rasmus Madsen havd e dømt regtig. Lars Hansen spurgte , hvorfor Præsten har været saa skaans ved Maren i Vinter. Præsten saa, at han har kun gort sin Pligt, naar hun ikke kunde sin Leksie. "Hvem skal lære hinde at læse", spurgte Lars," hindes Mor og Far har aldrig lært at læse". Dertil havde Præsten ingen Svar. Saa tog Lars Ordet:"Jeg mener, vi betaler Præst og Degn for at lære Børn at læse, hvad skal vi ellers have dem til. Vel Præsten give mig Svar paa dette Spørgsmaal?" "Go, ganske vest  har vi Degnen for at lære Børnene at læse, men han kan ikke alting". "Skal Præsten saa hjelpe haam?" "Nej, han skal forkynde Guds Ord for Menigheden og andet mere, som Lars nok ve". "Var det ikke mere passende at kalde Degnen en doven Skrubbert en stadig kalde min Datter en doven Tøs. Har jeg ikke lærdt at læse, har jeg dog lærdt at bruge disse Næver, det skal Præsten faa at føle, dersom han behandler mine andre Børn paa lignende Maade": "Hvad menes med det?" "Jeg mener, hvad jeg har sagt", svarede Lars. Der blev talt meget frem og tilbage, nogle roste ham for hans Mod, andre dadle, at det var ikke hæderlig at tiltale hverken Præsten eller andre, naar de var beruset. Det var Lars, han havde sviret hele Natten; saa siges der tit noget, som mand tav med, naar mand var ædru.
Alle vore Børn er glade ved Præsten, den lille allermest, en Dag de var til Eksamen, spurgte Præsten, om han heller vil gaa i Skole eller være hjemme. Dertil svare han, at han heller vil gaa til Skole. Saa klappe Præsten ham paa Kinden og kalte ham en flink Dreg. En Dag han havde været i Uggerslev, kom Præsten kørende og spurgte, om han vilde køre med, det var da en stor Fornøjelse at køre især med Præsten. Lit før de naaede Hans Stegstes Led, sprang Drengen af, løb forbi Hedstene og lukke Ledet op, saa Præsten ikke behøve at holde stille. Han fik Ros for sin Raskhed og var i stor Karl, da han kom hjem og fortalte, at han har kørt med Præsten og lukket Ledet op for ham.
Da Bovl Jukems skul flytte fra Jøren Jens, fordig de vilde bygge den Ende om, som hun boede i , kom Præsten og spurgte, om vi vilde afse to Stuer til hinde. Knu Andersen har sagt, at Christen Nielsen havde to værelser, som benyttedes af Svigermoderen. "Go, men de kan ikke bruges, føren der bliver lavet en Forstue og to Døre". "Det kan Christen Nielsen lave, han er go Tømmer". "Ganske vest, men det koster baade Tid og Penge". "Det skal De nok faa betalt, og 2 Rd ½ Aar, det er da en årdenlig Husleje, naar de kan onvære Stuerne". "Det siger jeg intet imod, naar Dørene maa blive i Huset, og jeg ikke er forpligtet til at tage andre i Stædet for Bodil, det gelder kuns hindes Levetid". Præsten godkente Lejligheden, da den var ferdig, kom gævnlig og saa til Bodil, naar han havde været til Kirke. Det var den eneste, der blev forsørget af Kommunen. Præsten er meget flink og homan ved enhver Lejlighed, der er kuns faa, der giver Laers Medhold i  hans Optræden over for Præsten.
"Hvordan har Farmoer det?" "Hun er rask nok, men det ogsaa omtrent det eneste, hun har at glæde sig ved, men det er da ogsaa det vigtigste; hun er ganske lit tunghør, naar saa 3 a 4 Rogger snurer, kan hun ikke faa fadt i et Ord. Naar hun spørger, faar hun sjelden Svar, naar jeg ikke er ve". "Hun har sig Plads ve Vinduet for bædre at se". "Det er regtig nok, men hun ser ligesaagaadt om Sofie (det er Marens mor), hun sider altid ved Kakkelovning,Naar jeg spinder, forteller jeg hinde alt; det kan Sofie ikke godt taale i sit Hove at geg raaber saa højt". "Det kan jeg ikke forstaa". "Det er ogsaa ensformig at siddee fra Morgen til Aften udafbrut ve Rokken, kommer aldrig i andre Folks Huse og faar ikke andet at vide, i den lange Tid jeg sider paa Væven, en det, jeg forteller for hinde, naar vi er kommen i Seng. Hun kan ikke altid uholde til Kl. 10, føren hun kommer og klager, hindes Føder er som Is. Saa snakker vi, til mine Øjne lukkes, det varer ikke saa lenge". Kristen gaar igen, det er mit paa Eftermidagen. "Det er da no deglig hvidt San, hvor har du faaet det fra Mor?" "Det kom Jen(s) Jyn med  forleden Dag". "Er det i Deres egen Mark?" "Ga, han grøv efter noget, der kaldes Mærgel, det er til at legge paa Jorden, da fandt han en ganske lille Revle. Saa kørte han lit over til os, han er altid betænksom, han viste, at det var noget, jeg blev glad for". "Ve at tale om Jen(s) Jyn kommer jeg i Tanker om noget nyt at fortelle dig Mor"."Er det noget godt?" "Det maa du bedømme. Folk siger, at Jens Jyn skal ha As Haans Johanne, men det tror jeg ikke". "Hvofor vel du ikke tro det?" "Nej, for det første har hun faaet den Pige ved Rasmus Pein paa Egense Mark, for det andet er hun verken saa køn eller pen som Jens". "Du kommer vel ogsaa til at leie lenge, føren du finder en saa pen og køn som han. Pigen det er det daarligste, den burde hun ikke have". "Men Pigen kommer aldrig fra Kesten Ase"."Rasmus Pein maate hun ikke faav, faa ha haa igen Gaard, men et deglig Hus, hvor de har en køn Hest, saa hun kunde nok komme til at køre og har det bædre en mange Gaardmænd. Johanne har ellers alle gode Egenskaber, tarvelig, flitig , dygtig og god; hindes useende og Penhed er som Folk flest; det er en, at Faster Aane bliver glad ved, og saa har hun rigelig Penge; de kan nok bruges. Han har begyndt at bryde ne af Gaarden og helmer nok ikke, føren hele Gaarden er bygget om. Her i Byen er nok ingen, der ve den Nyhed".
"Forige Uge kom Søren gaaende forbi med en Spand, han vil til Bøkeren med. Kresten ba ham indenfor, naar han gik tilbage, han vilde tale med ham om at faa en Vogn forige Lørdag.Han har slagtet en Kvige. Søren kom til at fortelle en hel Del om Jens Jyns Bedrefter:"Naa var han bleven Sognefoge, der var no mer, jeg husker ikke, hvad det var, det var alsammen til at sinke Tid med, men ha kun naav lisaa møi, ha vel, siste Somer høste ha aa Christen Lavs Hans al Konet for langt tilbage, tog eg Jens en Stompe Skaar for ham, for at han skul ikke tabe Modet. Optagerne dem vente de ikke efter. Di kun komme, naar de ku. Ha har skaffet sig to ad deher tyske Plove, de kaaster i grov Del Penge, aa saa er der næsten in dæ kaa pløg med dem; smaa kaa slet edde, faa trykker de ne paa Styrene, saa gaar han øvenav. Jens Jyns aa Hans de kaa savdens, de er saa store; han ser ogsaa , at det er hans største Fornøjelse at gaa og pløje, det kan det se ud til, for de gaard og pløjer begge to hele SOmmeren, istædet for at vi andre kan høste Boghvede og Smaabyg, naar vi naar Høst, saa har han kun den sorte Jord at se paa, det skal han snart blive ke af, det kan ikke blive ved at være Fornøjelse at pløje med tyske Plove, naar det gir kun Udlejlighed; det er ogsaa til at pine Hedste med, at de skal gaa for Ploven næsten hver Dag. Da kan vore ligge og balre dem nede paa Mosen eller paa Læerne. Men pokren forstaar, hv(o)rdan han kan holde Kødet paa dem; de siger han giver dem noget, der kaldes Staalfor;det fylder ikke i Husene te Vinder, det di æer om Sommerig, de ser aasaa, at han vel til at grave Ler op af Joren; det er noget, de kalder Mærgel, det skal leges oven paa Joren lisom Gønig, to Hove a et Las, det bliver da et forferdelig Aarbe til ingen Nytte, hvad kaa det dog hjelpe at legge Ler paa Ler".Da Søren var gaaet, saa di Faar, at Jens Jyn var klaagere en alle de aare i hele Byi, de ler af ham, fordig han pløjer hele Sommeren, det er paa den Maade, at alt Udkrudt kan renses af Jorden, det staar og kvæler Kornet, og hvor der staar Tisler, Røbønker, Svinekaal,Blaadurter, Klindt og meget mere, der kan ikke staa Korn; de skal nok drage Lære af Jens Jyn". Det er langt hen paa Eftermidagen:"Jeg troe, Drengene kom hjem,  før jeg gik". "De kommer ikke før Aften, jeg sagde, de motte blive hele Dagen, ellers staar de og hopper efter at komme til Kroen at lege; der er alle de andre Drenge Søndag Eftermidag og Aften; det holder jeg dem fra saa meget som mulig".
Der kommer de. KNud er med. "Har du nu Helligdag?" "Ga jeg vilde hjem og sige dig Tak, fordig du har lavet den Lue saa pent. Faster beundre, at du kunde faa den saa gævn, som den var høvlet". "Blaadt Fader nu vilde komme, saa kunde vi faa os en Sang"."Lars kan løbe ne efter ham". Lars render, men ikke længer en til Julmandens, der kommer han. "Hvor vil du hen?" "Jeg skul hente dig; Knud er kommen hjem; Mor vel ha dig hjem; Margret ønsker du og Knud skul synge". Det var go hel rart. Det gik hel fornøjelig med Sang en Timestid, saa skulde Knud og Margrete  hver til sit, Drengene fulgte Margrete til Ringe, saa gik Tiden til Aften. "Bliver det godt Vejr i Morgen, skal Drengene saade gaa til Kaastesle og faa at vide, hvordan Kristiane har det; jeg længes altid mest efter hinde, det kommer af, at hun ikke er saa rask".
Anden Paaske Dag: Drengene gaard til Kaasterslev ; Kresten lave saa Stelas til at henge Garn paa for at bleges. Det var tykke og lange Stænger lig et Læssetræ, saa lange at de kunde naa fra Jorden og lit op paa Taget, derpaa blev lagt nogle tynde Stenger, hvorpaa Garnet blev hængt, de blev fastgort med en Mane eller stort Søm saa fast, at det ikke kunde tages af uden Økse eller (ved at) save Stængerne over. Det kunde ikke altig lykkes Tyvene, da det som Regel hængtes lige udenfor Vinduerne.  Der skulde det saa hænge til det blev bleget hvidt; det blev gævnlig pillet og vendt for at blive ens Lærre kunde ikke ligge ude om Natten, det kunde ikke fastgøres  til Jorden, det skulde tilig ud og sildig ind, for at Dugen kunde gøre sin Virkning. Det fik ikke Lov til at ligge ret mange Nætter; opdage røde Johan, at der laa Lærre, saa tog han det; han fik Skyl for det meste, der blev stjaalen paa Ejnen; han saa selv, at stjal ha al dæ, han fik Skyld for, vaa hade saa fadde, som han var, faa fatte det vaa ha. I den Tid var der ikke andet at stjele en Garn, Lærre, eller andet Lenne. Der blev aldrig noget me(l)dt til Øvrigheden , kunde det opdages, tog Ejeren det igen, dermed var det afgordt.
Nu kommer saa Drengene. "Hvorfor kom Kristiane saa ikke hjem i Gaard?" "Fordig det blæste, saa var Farbbr(o)lders Kone bange, at hun skulde faa undt i Tænder og Øre".

 * * *
Nu er Paasken forbi, Kresten gaard paa Tømmerarbejde, Maren og Drengene tager fat paa deres sevanlige Arbejde der er Trav(l)hed med Spinderokken. Maren spinder Hør, Lars Blaar, Jens hæsper.Lørdag kom Kresten fra Arbejde,lit sendt. "Hvorfor kommer (du) saa sendt?" "Go,det vel jeg sige dig, jeg gik hen til Rasmus Neil i Bolmere, jeg ha hørdt, han havde en Kvige at sælge; der gik en forferdelig Tid, føren vi blev enige om Prisen. Søseslagterig ha budt 7 Rd. 3 Mark; ha vil gust ha 8; det var egenlig ikke for møj; jeg mente da, at han skul ikke ha mer a mej, en ha ku faa a aare.Vi blev langt om læe enig om, at jeg skul gi 8, saa skal de komme med Kvigen Lørdag Morgen Kl. 5 , og køre med Kødet, saasnardt den var slagtet. Det blev den ve 11(-Tiden), saa kun begge Dele besørges paa 1 Dag, det er da ogsaa en Fordel. Nu vil jeg skrive om Køprisen. For 75 Aar  siden koste en almindelig 2 Aars Kvige 7 a 8 a 9 Rd., de var ikke med Kalve. Saadan en Kvige kun vej 12 Lpd. Bagkødet koste 4 sk. pd, Forkødet 3 Sk., Huden 11 Mk., Kalunet 10 Sk., Nyren 6 Sk., ialdt 9 Rd. 1 Mk. Tællen 5 pd. a 12 Sk. pd., den beholdt Maren,Tran var ellers den almindelige Belysning, fordig Tællen var saa dyr, men det var ogsaa mere renlig; Tran gav en vemmelig Lugt, og det hold Maren ikke af. Foruden Tællen blev der en Fortjeneste paa 1 Rd. 1 Mk. det var en stor Fortjeneste for 1 Dags Arbejde. Der kan go spørges, hvorfor der ikke blev slagtet hver Uge, det var go mere, en der kun tjenes  paa 6 Dage. Kom det Kø for tit, blev der ingen til at købe, de smed ikke 1 Mk. ud til Kød ver Uge.
Nu er vi naaet hen i Sommeren,Kresten gaard hver Dag paa Tømmerarbejde,Maren er ferdig md at spinde Hør og Blaar, Drengene luger Ukrudt af Hør, der staar og gror paa Marken og hypper Kartøfler i Haven, Ma Krestens syer Sjorter for Fremmede, 10 a 12 Sk. for en Sjorte, det kalder hun en go Fortjeneste, dem der kaaste 10 Sk., tjentes der mere ve, en dem der koste 12 Sk.; de skul sys saa findt og flere Stikninger baade paa Hærestykkerne og Ruerne, og saa skul der syes Takker paa Kanten af Ruerne, det var sent, men saa var det ogsaa stærkt, det kunde ikke vare saa længe at sy 4 til 10 Sk. Stk., det var 40 Sk., som 3 til 12 Sk. Stk., det var kun 36 Sk. Plaane Jørrens det var den vanskeligste at sy for, det skulde være saa akorat, det blev der ogsaa gordt Umage for det blev, saa gav hun gerne et godt Stykke Flæsk i Tilgift.
Vi er først i Juli, Garnet er nu blejet, saa Lærret kan blive vævet før Høst, Maren væver, Drengene vinder Garn, spølgter, reder op, og slæder, Christen gaard hver Dag paa Tømmerarbejde, er kuns hjemme om Søndagen. "Kan du huske Maren, at Hans Jyn i Ringe havde en god Kvige, jeg vilde have købt den faarige Sommer, da var han for dyr med den; hun har gaaet paa Sebjer siden Marts, og der har været meget Græs i Sommer, der kan ikke være Tvilv, at den er fe. Jeg gaa ne og høre, om han vel sælge den". Chresten gaard ne til Hans Jyn, de faar Karlen med. De to Kviger var som vilde Dyr, der kom ingen Folk til dem hele Sommeren; de fik dem drevet ind i Christen Neils Fødegaard den ligger ve Siden af; Hans Jyn vel ha 14 Rd,. naar den gaa til Høst, de blev enie om 13, men saa vilde ha have 7 Rd.straks. Chræsten kommer hjem hen paa Eftermidagen og forteller, hvorledes det gik med Handelen. "Hans Jyn vilde været med her op for at faa de 7 Rd., men jeg sagde, der var et Ærende, at jeg vilde besørge hos Søster Margrete, saa jeg kom ikke hjem før hen paa Eftermidagen; det var en Undskylning for at blive fri for at faa ham med, for enten var han bleven sidende til langt ud paa Aftenen, eller han var gaaet ne i Kroen og drukket sig pær Fuld, og det synes jeg ikke om; jeg love, at Pengene skulde komme ne i Aften. Vil du Maren gaa om til Johanne Hans Jens aa faa 3 Rd". Maren gaard, kommer straks med Pengene, Lars fik dem i Lommen det var en stor Sum at betro en saadan Dreng, men Lars var lige saa sikker til at gaa med Penge, som til at spinde Blaar.
Det gaar rask med Væven, Dagene er lange og lyse. Der er Tøre i Luften; der behøves ikke meet Ophold for at faa Garnet tøret, efter det er slædet. I ve vel ikke hvad Slæde er. Det vel jeg forklare. Det er Mel, der røres ud i kogende Vand til en tyn Velling; det børstes paa Garnet med store Børster for at gøre det gladt, ellers bliver det laaden ve at gaa igennem  Væveskjeden, saa er det tilbøjelige til at gaa itu. Lærredet bliver ogsaa gladt og pent, naar det bliver slædet. Nu er vi mit i Juli. Maren er ferdig med at væve sit eget Lærre og vel til at væve for fremmede; det er ikke alle Sletteboere, der kan væve. Aane Haanse har Blaagen til 50 Al. aa 2 Sk. Alen, det gir Penge. Johanne Rasmusse ar Hørgarn til 60 Alen 3 Sk. Al., det er en god Fortjeneste. Nu nærmer det Høsten. Der skal sendes Bud til Hans Jyn, at han skal komme med den Kvige paa Mandag Morgen. Kvigen kommer; Maren har aldrig set saa stor og fe et Dyr før, den blev straks slagtet, den veje 22 Lpd. Det var saa fedt, at det kunde sælges til 4 Sk. pd. alt sammen, en Del blev brugen  omkring i Byen, nogle fik Bu om at hente, 8 pd. blev lagt i en Kurv, at Lars skul gaa ne til Trine As Jens paa Ringe Mark med. Hun fik ellers kun sent 4 pd., men Kresten viste nok, hun blev glad ve 8 pd., da det var saa godt; hun har ikke saa nøje paa en SKilling, hun var kommen fra en anden Ejn og var 50 Aar forand Sletteboerne;  hun bage noget de kalte Baværk, det kente de andre Koner ikke noget til, dem fik de 3 a 4 af, når de kom med et Stykke Kød, Jens skul til As Jen paa Ugerslev Mark med Nyrerne, dem fik han altid, de koste ellers 6 Sk., disse skul koste 8 Sk.Maren ba Kresten at skære et godt Stykke af til sin Bror Knud, Maren selv tog det dorligste. Tir(s)dag Mor(g)en kørtes til Nabobyerne. Jens var med for at holde ved Hestene;der var udsolgt til mit paa Eftermidagen, det havde Maren ikke ventet og (hun) var knap ferdig med Suppen.
Da de var ferdig med at spise, kørte Søren hjem. Saa blev Pengene talt:14 Rd. 2 Mk. foruden de Stykker der var taget fra. Fortjenesten var Huden 2 Rd., Tælen 3 Rd., Kalund og Nyre 24 Sk. i aldt 6 Rd. 3 Mk. 8 Sk.. Det var en enestaaende Fortjeneste.Der har været talt mere om den dyre Kvige, en der bliver talt om et Primiedyr, der nu til Dags kaaster 4000. Sofie Maarges, der ellers aldrig fortalte noget for Farmor, var meget ivrig til at fortelle, at Kresten har købt saa dyr en Kvige, at ingen har hørdt Mage siden kord efter Kvægpæsten. Folk siger, at Kresten taber mange Penge 3 a 4 Rd.; det blev Farmor meget bedrøvet over, men hindes Søn Knud trøste hinde med, at alle de Penge, der blev tabt, vilde han betale, saa blev Farmor glad, men Sofie blev misundelig og ærgelig, saa talte hun ikke mere om det. Kl(o)k(ken) er ikke mere en 7. Du kan naa at gaa op til Nære med det Stykke Kø, det vil glæde din Mor at høre, at det gik heldig med den dyre Kvige. Det er ikke vær at tage noget for Kødet, det skal Maren nok betale Margrete dobbel med Uld eller Hør". Kristen gaard kommer Kl. 10. "Du kan tro, at Moder blev glad, og Maren ligesaa for det dejlige Kød".

Der begyndes paa Høsten og fremdeles hver Dag dels for Dagløn, de fleste for at have saaet Hørfrø, for Tørv og for at køre dem hjem. Hvad Makrestens bestiller fra Høst til November er skrevet paa et af de første Ark, saa det er kuns Kresten Neil, der skrives om foreløbi. Han gaard paa Tømmerarbejde, slagter et eller to Lam om Ugen, til der er blevet rigelig Uld til Maren at karde og spinde hele Aaret. Der blev ogsaa nogle Lammelaar  til at legge i Saltkaret, saa hun aldrig havde Mangel paa Paalæg. Hen efter November begyndes at slagte Svin, Kresten Neil er meget optaget af at gaa omkring og slagte, det tager han ikke Penge for, dem er der kuns lit af, men ikke saa knap paa Flæsk, Rivelsben og Pølse, saa Mad Krestens behøve  ikke selv at slagte nogen Gris. Efteraarsarbejdet er noget  forskjelig, det meste er invendig Tømmerarbejde; der ventes paa lidt Frost, at der kunde blive to Tommer Is paa Nære Strand, saa der kunde stanges Aal, det havde Kresten Neil Mod paa; dertil brugtes en Stang en fire Alen lang, paa E(n)den er fastgordt en Alger, en Bulleøkse med et Skafte 1½ Alen lang, med den hugges der runde Huller paa Størrelse som en Spand. Aalene  ligger noget samlet, saa det gelder om at hugge, hvor Aalene ligger. Er en saa heldig at treffe en Dynge Aal, huger mand straks Huler rundt udenom. Den der har hugget Hullern, har Ret til at stange Aal i dem, ingen maa hugge Huller nærmere en to Favne, det er ingen Lov, kuns en Regel, de bruger, for ellers kunde der let blive Uenighed. Det var et meget udbehageligt Arbejde at staa og føre den lange Stang op og ne til Bunden, Vandet drype paa Klæderne; var det Staarm, var det som en Slireng; det løb dem helt ne af Benene: Dengang kente ingen til Træskostøvler;  de lave et Halmbaan, snoet tynt og fast, det bevikle de Benene med fra Træsko op til Leggene; det var nogle tunge at drage med, naar de var fylt med Is. Det var ikke alle, der kunde stange Aal, de tabte ogsaa snart Lysten, de skulde være raske til at flytte dem hen paa et andet Sted, saasnart de mærke, der ingen var.Kresten Neil har fanget saa mange, at han ikke kunde bære dem ene; saa fik han en Mand til at hjelpe sig, saa hængte de Aalene paa Algerstangen  og bar dem paa Skulderen, saa Aalene hængte i mellem dem. Manden fik nogle, fordig han har været begelpelig med at bære den hjem. Mad Krestens fik travlt med at rense de mange Aal, de store blev saltet, de mellemstore foræret bordt til gode Venner, som nok forsto at vondere dem, de minste brugtes til Aalesuppe, den var Jens ikke glad for. Det gik for gævnlig, naar Fraasten holdt sig en Tid. Kresten afsted naar Vejret tillod; heller en Karde, det var for ensformig, og en lille Fortjeneste  i Forhold til a stange Aal, naar da var nogenlunde Hel med, og det var der næsten hvergang. Nu er vi naaet Marts, saa der er ikke mere at skrive om Kresten Neils Virksomhed for 1 Aar.

Nu skal der skrives lit om Kresten Neils Familie, hans Fader va Jyde, kom til at tjene Greven paa Ensidelsborg som Kusk, fik saa den Gaard paa Ringe Mark ve Sebjerg, det er den som Rasmus Jørgens Søster paa Højrup Mark ejer. Han hed Nis Grejsen, hans Kone Ane Margrete, der blev en talrig Børneflok. No. 1 hede Greges og døde i Tyverne, No. 2 Elsa, blev gift og boede paa Særslev Mark, døde som ung;Manden ligesaa; de efterlo dem to Døttre, den yngste Kirsten blev gift men døde som ung uden Børn , den elste Maren blev aldrig gift, men føte en Datter ve Jens Hansen som blev Gaardmand i Skamby. Da han ikke avle Børn ve sin Kone, tog han Datteren til sig, hun blev klædt flaat og findt, pen og køn var hun, saa (hun) fik Navnet Skamby Skønhed. Hun fik en Del Penge, blev gift med Jørgen Hansen, Jullerup og tog sin Moder til sig,da hun blev eldre. No. 3 Anna boede i Uggerslev Gaarmandskone, og Bedstemoder til Skibsfører Jø.Jensen. No. 4 Karen havde et godt Hus i Ringe. No. 5 Kresten boede i Nørre Højrup og havde et jorløst Fæstehus. No. 6 Maarten, boede i Snapskov, Skjeby Sogn og eje et Hus, hvor der holdt(es) 1 Hest og 2 Køer.No.7 Hans, boede i Lumby og ærnære sig med at slagte. No. 8 Jens Nielsen, boede i Kosterlev og havde et Hus til 2 a 3 Køer. Kordt efter at Jens var føt, døde hans Moder, saa gifte Niels Greisen sig med Maren, hun føte en Datter, der hede Ane Margrete og en SØn Knud. Nogle Aar efter  døde Niels Greisen, saa gifte Maren sig med Lars Staffi;Margrete og Knud var hjemme til de blev voksne, saa døde Lars Staffi; haam blev Kresten Neils Lavs næv(n)t op efter. Sønnen Knud skulde saa have Gaarden, men der var ingen Penge at fæste Gaarden for. Maarger i Nære havde en voksen Datter, der skulde have hans Gaard, men de var lige saa forarmet og kunde heller ikke fæste deres Gaard. Greven paa Ensidelsborg  fik Maren og Knud paret sammen. Knud skulde  rejse fra Ringe og tage sin Moder med til Nære, og forsørge hinde, og Maarger, og Sofie, saa var Fæstet betalt. No. 9 det var Ane Margrete, og fik et Hus paa Uggerslev Mark, hvor de havde 2 Køer. No. 10 det var Knud, der boede i Nære. Disse 10 Søskende er for længst døde, alle deres Børn ligesaa un(d)tagen Maartens Kestens, hun bor i Otterup, og Kresten Neils Jens der bor i Væde. Af hele den store Familie er kun en i smaa Kaar, og det er paa Grund af Sygdom.

Det var ve November, at Hørren blev skadet og hejlet, nu skal den spindes, det er kuns de flittige, der skrives om, de begynte Klk 5 at spinde. Belysning var en Tællepraas, som de selv lave. Meget tyk Vøje, som var snoet af groft Garn, det sto paa en Lyseklove, det var en Stok 1½ lang, 1 Tom. tyk, den blev sat i en Klaas Træ, lit større  en et almindelig Fad, det var nøvendig, at Lyset kunde hæves op og ne, derfor var der en lignende med Takker paa, i den faste Staak var der to faste Bøjler til at holde den løse Staak hvor det passe efter Lysets Lænde; i Enden var en Jærnpiv, til at sætte Lyset i, ve Siden hængte Profitten, som brugtes, naar Lyset var brendt ne til Piben. Denne var 6 Tom. lang paa øverste Ende var en Blekplade af Fason som et Underkob, men paa Størelse som en Femøre, den blev fastgordt med 4 Stefter, der stod ½ Tomme op for at holde det siste af Lyset, Pladen skul være hul, for at den Tæl, der mulig var smeltet, ikke skulde spildes. Klk. 7 gik Pigen ud at malke, det var hurtigt besørget, der var sjelden mere en 8 a 10 pd. om Vinteren. Køerne fik kun Halm, og lit Raaste demm der gav Mælk. For Køer var ogsaa Pigens Arbejde, men det tog ikke lang Tid for at give dem et Knipe Halm, saa rete hun Sænge og feje Gulve til Davretid, medens Husmoderen lave Øllebrø og stegte Flesk, der blev ikke dækket Bord med Talærkener og Gafler, hver havde sen Kniv med Træskafte, Flæsket lagdes paa et Stykke Brød, det tog de med Fingrene, ingen eje et Postelins Talærken ej heller Gaffel, saa der var ingen Opvaskning efter Davren, de kunde straks sette dem ved Rogen.Konen spandt mest Uld om Dagen for bædre at se. Til Markes Dyner brugte de noget, der kaldes Skieruld, til at bland i egen Uld for at d(r)øje; den var billig. De sagde, det var godt nok til Holstensprangerne; de kunde heller ikke se det, naar der var 1/3 af egen Uld imellem.Der blev saa blandet 2 Mark Skieruld og 1 Mark af egen Uld, de rejne ikke med pd. 2 Mark til 1 pd. Det blev pillet sammen og kom i en Pose. Saa snake Konen godt til Karlen og Drengen og fik dem til at Karde det i store Triller, knap saa tyk som en Bajerflaske. Pigen Karde den om til smaa fine og gennemsigtige Tøier, den Slaks Uld blev Kardepigerne ikke betroet til at Karde.

Nu nærmer det Jul. Fra Jule Aften til anden Nytaarsdag staar Roggen stille; der var ikke noget, de kalte Hoverengøren til Jul, ingen Gulve af vaske, de var alle af Ler. De fleste  Stolesæder var lavet af Simer, der var nogle af de kalde Bøglestole, med 3 Ben og et Sæde lig Halvmaanen. De fleste lave selv derres Stole; de øvrige Møbbler besto af en lyseblaa malet Klædekiste, et Klædeskab, enkelde havde et Schartol. Hele Indkøbet ( til Jul) var nogle Lod Allehand til at komme i Æbleskiver, ½ pd. Serip til Praasekage, et Stykke hvidt Sukker til at skrave paa Æbleskiver, det var paa Størelse som Patroleumbeholderen til en Borlampe. Hele Bagningen var Hvede, og Segtebrø og Praasekage. Juleaften blev der opvartet med Hagenkaal, det var Grønkaal hagget ganske lit; den blev præset omtrent tør, der til et Stykke kaald Madisterpølse og et Stykke kogt koldt Flæsk, og Æbleskiver. Tiden gik med at synge Salmer og læse, ingen Kordtspil.
De Koner, der laver Dyner, besøger hinanden, fremviser , hvormange Mark Gøn de har til Skierndyner, bedømmer Finheden. Derefter kan saa berejnes, hvormange Alen der kan trenges. Den aller største Kuns(t) er dog at lave et smukt Mønster til de ulne Dyner. Det bør ikke gerne være ens hverdt Aar, der maa ikke gerne bruges for meget farvet Gøn, for det fordyrer Dynerne. Der var tre Farver, Højrødt, Karmesinsrødt og Grøndt, det var alle dyre Farver, saa der kunde kuns blive smalle Striber. Saa kom der en anden Kulør, den kaldes Magenterø; den kun(de) de selv farve, det var betydelig billigere. Der var den Mangel, at det ikke var ægte, men godt nok til de tyske Prangere. Dynerne var ikke saa meget udsat for Sol, saa de kunde holde dem længe.Til at lave Mønster paa brugtes en Skælkeb. Den er 2 Alen lang, 1½ Tom. bred; den blev beviklet med de forskelige Kolører, smaa eller bredere Striber, som de synes bedst om. Det var almindelig, at Dynerne var vide i begge Ender og stribet over Miten, men dem, der kunde farve Magenterødt behøve ikke at spare paa det farvede, det var saa billig, og de fik saa meget mere for Dynerne, at det lønne sig godt. Johanne Haans Jens, aa Makr(e)sten var de første, der fik begyndt at væve, De andre Koner kom for at faa Mønster, det synes Johanne ikke om, for hun vilde, at hindes skul være de kønneste, hun haa edde selv lavet Mønsteret, det havde Maren, det var hun den snilleste til, men saa til Gengel var Johanne dygtigere til at sælge, hun var mere fri og kunde bædre snakke med Prangerne.
Væve Dyner var svert Arbejde, der skulde bankes mange Slag paa hver Traa, saa der kunde ikke væves mange Alen om Dagen, men Væverne tog ogsaa  8 a 10 Sk. for Alen, saa de kunde tjene en god Dagløn. Det var kun faa Piger, der kunde væve Dyner. Saa var de nø til at gaa til Væveren; det benytte de dem af, naar de har faaet det i Gang, kunde der tjenes 2 Mk. om Dagen, der var dem, der kunde tjene 5 Sk. til, det tog et slemt Skaar i Fortjenesten, og foruden et stort Brød og Slætemel. Naar Dynerne er vævet, skal de læsses, det er et sendt Arbejde; det gaar til paa den Maade, der settes et Bord ve Enden af Væven, der staar Konen og Pigen ve vær sin Side af Bordet med en Saks i Haanden, Dynerne trækkes af Underløberen hen over Bordet, hvor de bliver grundig undersøgt og klippet den minste Traa eller Knude, og børstet. Saa rulles Dynerne over en Staak saa fast som mulig, saa er de ferdig, kommer saa i en dertil indrettet Sæk. Sa begyndes paa de linne Dyner. Nogle Blejer Garnet, andre bruger det, som det tages af Hæspen, Træning er stribet sort, vidt, eller graadt, de sorte lit mindre, Isletten er enten Hørgarn eller findt Blaagarn, der behøves ikke at  telle Traade for at faa alle Striber lige brede, da der ikke er noget farvet, men det er lige saa strenge at væve lenne som ulne Dynevaar. Saa begyndes paa Lærredet, det er let og kan gaa rask, kuns et eller to SLav, til sidst Vamel, det gaard ennu raskere, der behøves aldrig ophold,da det ikke bliver slædet. Det er Karlenes Arbejde at stampe Vallem om Aftenen; saa er Markestøjet ferdig. Konerne besøger saa hinanden, som de er Venner til, og beser Markestøjet, om det er rullet pendt og gævndt i Enden, det blejede Lære bliver krittet for at have et øjenfalden hvidt udsende, men det skal børstes godt af med en Børste for ikke a smitte af paa Fingrene. Nu kun dette ene Ønske: Blaadt det vel blive godt Vejr den store Markesdag. Saa køres der til Odense tilig om Maargenen, der er ingen bestemt Markesplads; hver Bonde kører ind til de Købmed, de handler med. Der kommer saa de tyske Prangere eller Mellemhandlere; Kjøbmanden er gerne de Koner behjelpelig, der ikke godt kan snakke med Prangerne, Johanne Haas Jens behøve ingen Hjelp, hun kun snakke baade for sit eget og Makrestens, det gik gerne under et, det var ogsaa ens i Useende, hun fik 4 a 5 Sk. mere for Alen af de ulne Dyner, fordig der var kolørde Striber over hele Dynen, mest Magenterø, det var køndt, saa længe det ikke var falmet.
Det var kuns i Nørregade der handles med Markestøj, da kuns Slætteboerne drev den Inddustrig, og det var langt fra dem alle, der var mange, der ikke fik solgt føste Dag, og losere i Odense om Natten. Saa skul der rigelig Fødemiler til. Dem helt ude fra Slettenskrogen sagdes der om, at de havde endel tykke Pannikager med, og dem opbevare de i deres SKeppe. Markes aftenen er en stor Højtidelighed  for Drengene. Nede ve Kroen var et Led; der sto Drengene og raabte:gi Markesgav, gi Markesgav, gi Markesgav. Fik de intet, maatte de selv staa af og lukke Ledet op, men det var kuns faa, der ikke gav et eller to Sk. Brød. Johanne Hans Jens gav hver Brød, om der var 10.Naar hun og Makresten var kørdt i gennem Ledet, saa havde Chresten Neils Dræe edde Ro til at være, længer en det kunde vare for Maren at spise Naare hos Johanne, saa løb de hjem, der fik de den store Markesgave, som de har arbejdet for hele Vinteren, det var en to Skillings Hunnekage.
Lars og Jens ba deres Moder om at gaa ne til Kroen igen og blive, saa længe der kom Vogne; det fik de Lov til, for det var kuns en Gang om Aaret, den store Højtig. Dem, der kom sist, var gerne de knappeste til at give Markesgave; enten har de gordt en daarlig Handel eller faaet vel meget at drikke, saa Konen var gnaven og tænkte ikke paa Børnene, der ba om Markesgave, saa løb alle Drengene bag efter Vognen langt op a Gaden og raabte:Kafiden,Kafiden,Kafiden Kafiden, Kafiden. Der skulde passes paa ikke at komme for nær Kusken, saaa vanke der en af Pisken, for det var ikke Børnevenner, der gav ingen Markesgave. De første Dage blev der ikke talt om andet en Markedet, hvormeget den fik for Alen, hvormange Penge envær især har solgt for, det veste dig over hele Byen tre Dage efter Market. Der kom ikke to til at mødes paa Gaden, uden det var paa Tale, men hvilken der havde den største deregte Fortjen, det var der delte Meninger om. Dagen efter Market kom Plaane Jørrens op til Makresten og spurgte, hvornaar hun maate komme og faa en tres Alen Lærretræng, Lit efter kom Aane Laseirges; det var mest for at snakke om Maarget, de regne det ogsaa for Helligdag Dagen efter Markedet.Aane Lavs Eierks vil ikke lave Markestøj, naar  det ikke kunde blive vævet i Huset, saa fik Væveren al for meget af Fortjenesten, foruden 3 a 4 Sk. for en Alen Lærre skulde de give et stort Træbrog og daabel saa meget Slettemel, som de brugte. Væver vi selv, har vi hele Fortjenesten, "faa vi vei da, at vi skal foie Vævrig". Plaane:"Ga jeg skal løv for, at du har hele Fortjenesten. For det føste gir du din Pige 7 Rd. i Løn, faadæ hun kaa væv; saa skal du holde Lys ene for hinde, hun kan ædde seg ve i Tællepraas. Trani er dyr 12 Sk. Pælig, aa deg vaarer edde ret lenge, der skal i brer Vøje for at lyse, deg træker møg Tran, aa dei Tid Pigen sider paa Vævi, da spier hun edde-. Jeg gir min Pige 4 Rd., saa sider hun ve Siden af mig og spinder, saa besteller hun nøv, og saa er vi fri for at høre paa Baankege baade Maan, heile Davi aa Avdeni med". Saa tov Aane Laseirges ordet:" Du skul bare høre, hvad Mad Knud i Nære saa Markesdavi, hun saae, at hies Pige haa tjent over 20 Rd. paa Vævi, al dær har di kardet og spunden elv, saa dæ var alsammen tjent". "De takker je hinde nov for, hun har Malavse, Sofie, se selv, til at spinde, Maarger spøilter, Margrete spier aa i hel Del, hun er edde længe om at væve en Dyne. De ser , at hun kan væve en ulden Dyne paa 4 Dage, 1 Alen Lærre paa 1 Time; haa jeg saan en Pige, vil Væveren heller ikke faa noget at tjene hos mig., men jeg har haft Piger der ikke nær har vævet det halve, og saa høre paa den Gammer over at side paa den Væv, det blev jeg ke af". Nu er vi ve Foraaret; Pigerne skal u a sanke Sten, gævne Mulsku, strø Gøning, grave i Haven, og andet mere. Hermed ender Fruentemmernes Vinterarbejde.
 

Saa skrives der lit om, hvad Karlene forslaar Tiden med om Vinteren.

I Begyndelsen af Vinteren er det tæske om Dagen, skære Hakkelse om Aftenen. Naar de er ferdig med at tærske, stryger de Simer, staar paa Huggehus, og laver alt mulig Reskab, Skovle, Grebe, Hamler,langvaogne, Kebstaakke, Vognkebbe, Vognfjelde, Høstehaver, Trømler, Harver, enkelde kunde smøje Jul, men kuns til de Vogne, der brugtes i Marken og ikke kom Skinner paa, Trillebøre, River og andet mere. De lave ogsaa Mejtøj, Slaastenger og Plejler, men det var ikke dem alle, der kunde lave alle de Reskaber.
Saa skal der begyndes paa at gøre Gaarden i Stan. Det er et stort Aarbejde; der er ikke en brendt Mursten i hele Gaarden ontagen Skorstenspiben; alle Væggene er Lervægge, de øverste som Regel muret af raa Sten, de urderste kaltes Sibensvægge. I mellem hver Stolpe blev der sat 3 Staver knap saa tykke som et Forkeskafte, der blev lavet et Hul i Fostykket, et lignende i Løsholdig, hvor de blev sat i; saa blev der gæret med Hesselkæppe helst flekket for at have skarpe Kanter for at holde Leret. I Leret sku rigelig Grus, og lit meget lang Hakkelse for ikke at sprække og falde af, naar Solen skenne. Regn kunde de ikke staa imod, men ikke falde længer en til Sibenene. Det inderste blev mest sidende, saa der blev ikke Hul helt igennem; dem der var muret med raa Sten var tilbøjelig til at falde hlet ne, naar de var udsat for Rejn, det tog lang Tid med at mure Vægge, spække og smi, det siste kaldes nu at kalke, men dengang brugtes Smiler, ingen brugte Kalk. Saa blev der tækket og lappet paa Taget, der var ikke brug for Tækkemand, det hørte  med til almindeligt Arbejde. Til Rygnen brugtes altid Tang, for de var saa nær ved Stranden; for at holde Tangen, at den ikke skul flyve bordt i Staarmvejr, brugte nogle Kragetræer, de fleste skar Grøntør nede ve Mosen. Disse Grøntør var 3 Alen Lange, 1 Alen brede, 2 Tom. tykke, for at skjære dem skal bruges en særegen Spade, lang, smal, tyn og meget skarp. Grøntørene rulles sammen i runde Triller og læsses paa en Vogn, de bliver saa lagt paa en lille Slæde, hvori er fastgordt et Reb, der sider saa en Karl paa Ryningen og haler dem op; de bliver saa rullet ud med Grønsværen ud, de bliver lagt et Par Tommer over hinanden og fastgordt med en Pin, De kan ikke flyve af men bliver rolig liggende, til de tæres af Sol og Vejr. Enkelde Ryninger groe noget, der kaldes Husløg; den blev brugt til at korere Bylder; om det var Trækplaster eller Lægeplaster, det husker jeg ikke.

Lit om hvorledes Folk i Almindelighed klæte dem.

Først Konernes og Pigernes , de var omtrent ens. Om Vinteren:Der begyndes med Fotøjet. Det var Træsko uden Læder. For at oprykket ikke skal flækkes, var der slaaet en Jærnkram paa, og beslaaet med Jernplader. SStrømperne sorte, de fleste farve selv, Skemisen var Blaadlærres Nederdel, Overdelen var Hørlærre med Ærmer saa lange, at de naaede Haandledet. Bokser kentes ikke, Undertrøjen var strikket, Ærmerne røde eller grønne og lange. Underklaakkerne var kaserede Overklaakker. Det der nu kaldes Nederdel, var den Gang kaldet Klaakke, naar det var Vamel, det var det almindelige om Vinteren; det blev farvet rødt eller grøndt, og trykket sorte blomster paa, store eller smaa, som Folk synes best om, det der nu kaldes et Liv, var en Bul uden Ærmer; den blev syet fast til Klokken, de lange Nattrøje Ærmer erstatte for andre Ærmer, Bullen var Hørgarns Vergarn, rø eller grønstribet. Det meste af Islæten var sort, det røde og grønne var dyrt at faa farvet, det sorte kunde de fleste farve. Bullen var skaaren sirkelrund ve ve Halsen for og bag. Der blev en stor Aabning, der blev dækket af et Lærestørklæde, som de lave, det var stribet eller tærnet. Paa Hovedet en streket Lue, Forklædet stribet Vergarn. Det var Dagligdragten om Vinteren.
Om Søndagen blanke Træsko, klare Blækkrame, 3/4 (Tom) brede, tre messingsøm slaaet i ovenpaa, de var paa Størelse som en stor Kaffebønne og blanke som Guld, Trykkeklokken var som ny, og Ærmer i Bullen, i Forklædet var der en Messing Plade med 3a 4 Kroge,, lit lengere en end svovlstikkeæske, enkelde havde Sølv; men det var kuns faa.
Saaa kommer vi til Stadsdragten. Blanke Sko, blaa Værgarns Skørdt og Trøje, sort Silke Forklæde, kolørd Halstørklæde, der naade lit ned paa Ryggen; der var som Regel en broderet Blomst paa af en anden Farve. Hovebedækningen den var kaastbar. Hotøj med Piber omkring Nakken; det var Kunsten at faa dem til at staa akorat. Dertil brugtes et Pibejern paa Størelse som en Finger, der i kom saa en he Pibeboldt. Det vanskeligste var dog at ordtne det faareste af Hovetøjet; det sto højt og af Fason, som naar en Paafuglhane breder sin Hale, dog knap saa stor. For at holde den i Belanse blev der rynket udenom, og holdtes oprejst med Bøjle enten af Spansrør, eller en Staaltraa, den siste var den solideste, den skulde bevikles med Traa for ikke at ruste Blunden. Luen var Silke med en Blomst paa Pollen. Ve  Luen var fastgordt en Silke Sloife, 3 a 4 Tom. bred saa lang at den kunde naa Forklædelinien, der var saa en Sløife oppe ve Huen. Under Hagen var ogsaa en lignende, men kuns kord.Der var ingen Modehandlere eller Vaskekoner, det lave de selv. Var der en, der ikke kunde, fik hun en anden til at lave det, lig nu, det er ikke alle, der strikker derres Strømper, enten af Mangel paa Tid eller Lyst. Der var Holstenere der gik omkring og solte disse Ting, der brugtes til Hovepyndt. De blev kaldt Kneblingsprangere.
Kan I nu se en Bondekone fra Slætten i Dagligdragt. Træsko af ene Træ, beslaaet med Jærnplader og Jærnkrame, den røde slitte Trykkeklokke, den stribede Bul, det stribede Lærresklæde de lange røde strikke Ærmer og den strikked Hue.
I Stadsdragten, blanke Sko, blaad Vergans Kole, sort Silke Tørklæde , kolørd Tørklæde, Silke Lue, brede Silke Baand hænge langt ne af Ryggen, og saa Hovetøjet med Piberne bag ved, og det høje for an, jeg husker ikke, hvad det kaldes, som var holdt i Belanse af en Bøjle og lig en Paafulehale.

Lit om hvorledes Karlene klæte dem om Vinteren

Til daglig Træsko, beslaaet med Jærnkrame (og) Jærnplader. Naar de blev slidt i Snuen, blev der slaaet en Næseplade paa og en Næsejord om Snuden, saa var de næsten udopslidelig, naar de blev saa beslaaet med Jærn. Det var gerne betinget i Lønnen, at Karle og Drenge skul have fri Træskobeslag; et Par Træsko kaaste 12 Sk., og de kunde vare længe, saa Fotøj kaaste ikke meget;Strømperne  var mest lyseblaad, Bokserne Værgarn, Væsten Værgarn med hvid Lærres Ryg, Trøjen hvidt Vamel, Huen rø. Mændenes Paaklædning var lignende til daglig.
Søndagsdragten var lignende Stof men ikke afgasket. Lyseblaad Benklæder var ogsaa meget brugelig. Til Stads Støvler med Skafter, blaa Bokser og Trøje, Vergarns Vest med Hørgarns Ryg, Væsten lukket helt op i Halsen, ngen Krave, i Stædet et vidt Tørklæde under et sort, der skulde være oven for med en lille Kandt, paa Hovedet en Kaskedt.
Mændene var klædt lignende med Untagelse, de brugte høj Filthat og Frakke. Naar de kørte, brugtes et løst Slav, lig et Rejneslav, men ikk saa langt.Enkelde velstaaende brugte Senellie. Den var foret med Vamel og lang med et løst Slav for oven, der var fastsyet under Kraven.

Lit om Køretøj

Hestene var ikke magre, for de brugtes ikke meget; de var langhaaret om Vinteren, til Haarene faldt af. Lædersegler var der ingen, der brugtes Puder af Siv, der var lavet efter Halsens Tykkelse og bløde, for at Hesten ikke skulde faa Hul paa Bringen; foran Puden var der noget, der kaltes Stavtræ, det var to af Træ paa Førelse som et Haandled paa et voksen Menske, de hængtes sammen i den øverste Ende med en Krampe, forneden en Krog, der hægtes i en Mane, saa de kunde hægtes af, naar der spendes fra. I Stavtræerne sad Hammelrævene; til Bujor brugtes en Snor. Der var ikke andet Læder en det, der var spendt om Halsen, at Jernkoblene blev fastgordt ved. Det var meget farlig at køre ne a Bakker. Der var ingen Romperemme til at holde Stavtræerne tilbage, de trags helt ude , til Ørene paa Hæstene. Fjdervogne var der ingen. Stive Vogne, Fjelde, For(-) og  Bagsmæk. Bunden var kuns 7 a8 Tom; var de brede saa kunde de ikke vende; Julene tog paa, for de var stive underneden. Forkiebstaakken sat fast paa Akselen ligesom de bageste, saa der skulde stor Plads for at vende en Vogn.

Lit om hvorledes Karle og Mænd more dem

Før Jul var det Kroen, de søgte. Mændene sa mest 2 o 2 med en ½ Pæl brendevin i et Glads; de sad saa og holdt Pasiar, nippe til Gladset, ikke meget a Gangen, for at det kunde vare længe, inden det blev tømt, de skiftes til at fylde det. Det kunde ogsaa treffe, at 4 slutte dem sammen om en hel pæl; saa kom den i en Pæleflaske dertil 4 smaa Glas og et lille Glas Øl, det var et pendt lille Selskab.De kunde side længe for at drike en Pæl, de tog en lille Snaps med lange Mellemrum; det var ikke for at drikke dem fulde, alle der gik til Kroen, men hvad skulde de egenlig fordrive Tiden med Søndag Aften. Romaner og Aviser var der ingen, der var heller ikke mange, der kunde læse, saa de viste, hvad de læste.Der var mange, der gik ædru fra Kroen, men der  var ogsaa dem, der gik til Kroen for at drikke dem fulde og slaas; det taltes der mest om. naa to møtes om Mandagen. "Var du til Kros i Aftes, var der nogen der sloes?" Mandag Formidag:"Go Dag, Rasmus Christian"."Go Dag Henrik". "Naa, Rasmus, Du kom saa ikke til Kroen og gav de ½ Pæl, du skylte". "Nej, jeg kom ind til Naboen, vi kom til at snakke om aldt mulig. Tiden gik saa hurtig, at det blev for sent at gaa til Kroen". "Saa fik Du da en Del Løjn at vide"."Du maa seg om Pær, hvad (du) vel, det er edde Løjn alt, hvad han ser". "Hvad saa ha da?" "Ha saa som San vaar, at det vaar edd nøv faa i Husmaag aa sidde i Kri og drikke li saa møj op, som han kan tjene i hel Dag, Der kom han ikke". "Nej, der skal deg Gnitig nok bliv fraae, faa der skal han betale, hvad han drikker. Ku han faaet for edde, saa kaa Du tro, han skul nok komme. Du ser Rasmus, de er ette Løjn, hvad Pær ser. De miste er da, naar ha ser, at I Husmaag drikker en hel Dagleg op paa i Avden". "Pær saa, at Pærsk(r)ær ha druket to Mark op paa 1 Søndag". "Ha har altid Pærsk(r)ær aa pjatte op om". (Ha er ellers Væver og sider paa Vævig før Dag om Morgenen til langt ud paa Aftenen). "Naar han kommer ud, er han løstig, men det er ikke mere en et Par Gange om Aaret, saa det er ikke vær for den Patron at snakke saa meget om".
"Var der ellers nøv Komærs i Javdes, var der norre, dæ slos?" "Ga, de gor, dej lille Hans Christian aa Jære Fifa, de kom til at trækes Finger; Jære trak straks hans Finger ud. Saa sku di tas Hug, aa det skul gelde ½ Pæl; Jære vre straks hans Hug om. Saa blev Hans Christian gal aa saa, at Jære go Krøer Arm. Saa blev ha go gal; der skul en holde om Livet paa ham, for at Armen kun være udstragt. Det galp edde Hans nøv; vi veste nok alle, at ha kude staa seg. Jære Fifa slo saa hans Haand saa haardt ne i Borde, at Blodet sprang ud af Knøglerne. Saa blev Hans Christian rasende, da han saa sit eget Blod, han sprang over Bordet og i Hovedet paa Jære; ha tog saa i begge Ender paa ham og sme ham ind under det store Bord; der laa ha saa og puste lidt, saa krøb ha slukkenøret ud og jik hen og satte sig".
"Vaa dæ saade flejr, dæslos?" "Go, der vaa Per Rasmussen aa Haans Ove"- "Hvad vil Per Rasmus der; ha ku da ien Tig gø mo Hans"."Det sku du bare ha set: de vaare edde læe, føren Per slo  Hans ne i Gulvet, saa det kaalk i hans Tarmer. Alle forundre dem og mente, naar Hans Ove kommer op, saa bliver der Tur til Per, men Hans blev skamful og luske ud i Sæng. Pær blev rost for sin Taperhed, at han ku felde dej Kaal, der hor Ord for at væ dej stærkeste i hejle Byi".
Nu er vi ve Jul; saa begynder det, der kaldes Juleleg, der var 8de; dem skul de være ferdig med før Fasten. Anden Juledag var altid den første, der gik saa skiftevis. De møte ve 7 Tiden, baade Karle, Piger og store Skolebørn; der var ingen Klaseforskel. Tjenestekarle var lige saa agtet som Gaadmas Sønner, naar der var ordenlig og flinke i deres Tjeneste. Naar en Karl har tjendt saa meget, at han kun købe et Sølvkabseluhr til 12 Rd., en Sølvkæde, Segeneder, eller Sølvnøjler af en Mark, der kaldes Frivillig Offer (de var saa smukke, der taltes om, at de var foræret til Danmark af en anden Nation, derfor blev de kaldt (Frivillig Offer), en Mærskems Pibe med Sølvlænk og Kvaster, den Karl, der var Ejer af disse Sølvgenstande og tillige ordentlig klædt, behøver ikke mere for at kaldes en formuende Karl. Den Gang var Uhrlommen i Bokselinien; den brede Sølvkæde med de to Segneder eller Nøjler hængte saa og daskede paa Madven, naar de dansede, det var det fineste i de Tider.
Nu har Julelegene begy(n)dt. Karlen i Gaarden forlanger først Musekantern til at spelle. Han raader saa for at bestemme, hvorlenge og hvor mange Danser, han vel danse først.Han tager go den Pige, han synes bedst om at danse med og bliver til Tider ved at bestille saa mang forskelige, at det vækker Forargelse hos de andre, som saa klapper af. Det kan tidt foraarsage Spetakkel, i sær naar det sker ud paa Natten. De kapes om at faa bestilt Spellet for at danse først. Kan en ikke faa første Gang, der er ogsaa bestilt anden, tredie, fjerde Gang, lige saa vanskelig er det at faa den Pige en helst vel danse med, synes hun ikke om ham, svarer hun, at hun er bøden op til 3,4 Danse. I ve vel ikke, hvad der egenlig forstaas ved en Da(n)s. Den begynder altig med en Vals, og slutter med Vals. Der i mellem er flere forskelige:Skaask, Rider, Firetur, Hamborg, Hopsa og andre flere. Kl. 10, blev der opvartet med Smørebrø. Pigen gik med et Fadfuld omkring. De havde alle taget Plads paa Kister, Bænke og Stole. Dem der var mest glade ve hin(a)nden, satte dem sammen, saa det var en hel Fornøjelse at side og pasiare, mens de spiste. Manden gik med Fladsken og skænke 1 Snaps; saa kom Kaespaatten med Øl i, og nok 1 Stykke Smørebrød; alt var fridt untage Musekanteren, han fik 1 Mark for at spelle; der blev som Regel holdt op Kl.2. Det var billig Fornøjelse for dem, der kunde nøjes med den Snap,Manden skenke, men det kunde de ikke alle, de sikre dem saa i Tide og lagde hver 2 a 3 Sk. og fik hentet, før der blev lukket i Kroen. Der var saa nogle, der drak for meget, som havde tilfølge, at der blev saa tidt Udenighed, mest over Dansen. Den Karl, der flere Gange havde nejet for en Pige, men faaet til Svar, at hun for bedet op, han var go gnæven og kunde godt finde paa at række et Ben frem og kaste hinde tilllige  med den, hun danse med; det maatte go ikke  faa Udseende af, at det var gordt med Villie, men Vekommende blev aligevæl gal, ikke alene fordig de andre lod af dem, men det var udbehagelig at blive tilsvinet paa det snavsede Lergulv, der var vaadt af Spyt; det kunde nok udarte til Slagsmaal.Det var der ingen, der brø sig videre om; det var de saa vant til at se. I Storstuen sto et langt Bord (og) 2 Klædekister; der krøb Børn og Piger op paa for ikke at live  træet over Tæerne, naar de brydes. Der sad de med spent Opmærksomhed og vente paa Udfaldet, nogle holt mest med Pæer, andre med Povl; Tilskuerne havde noget tilfelles med Københavnerne, naa de saa paa Bæk Olsens Brydekamp. Det var sjelden, nogen slo eller rev hinanden, saa det var kent Dagen efter. Saa kunde de resekere, de fik Øgenavn:slaa Haansig eller riv Per, hvad de ellers hede. Jeg kender en, sombar Navnet riv Asig hele sin Levetid; hans Søn blev kaldt riv Asens Søn, men han var ogsaa slem til at skremme sine Modstandere i Ansigtet. Naar saa den ene var feldet til Jorden, og (havde) sagt Bardun, fik han Lov at komme op.Begynte han aligevel igen at ymte Spegtekkel, var der gerne nogle til at stifte Forlig, de tog saa en Taar til, vis der var Brendevin, saa skul aldt være glemt, men det var ikke let at glemme for den, der har ligget underneden og var blevet saa tilsølet, at det blev vanskelig for ham at faa en Pige til at danse med sig. Det er den første Juleleg de andr 7 er go noget lignende, saa der er ikke noget at opholde sig ved; de skul være ferdig 8 Dage før Fasten. Kom Fasten tilig, blev der to Juleleger enkelde Uger, Fastelavnsgeldet skulde og være ferdig før Fasten. Om det var et Lovbu eller en gammel Skik, der skulde overholdes, at der ikke motte danses i Fasten det ....
Saa begynder den store Festlighed. Den varer godt tre Dage. Taarsdag Aften samles Ungdommen i Gildelsgaarden, det kaltes at smykke Hat. En høj Filthat blev pyntet med forskelige Slaks kolørte Baand. Fredag Morgen tilig blev Tønden hejset op, der var et Sted i Byen, hvor Gaden ikke var br(e)dere end en Landevej; der sto høje Træer inde i Haven, der blev fastgordt Reb, hvor Tønden blev hængt i. Den var paa Størelse som En Tønde, der sendes Frugt i til København, men af meget svære Materialer; det var en Ære for Bøkeren, naar det tog lang Tid, føren der blev slaet saa stort Hul, at Katten kun springe ud. Kl. 9 møte alle Ryterne i Gildesgaarden, og alle Folk fra Byen fra de aller minste til Oldinger, om de skulde støtte dem ve to Krykker, møte de og sto opstillet inden for Havehejnet. Saa kom de ridende i Orden en for en, under Tønden skulde de enten ride i Trav eller Galop, ingen maatte ride i Skrit eller holde stille og slaa paa Tønden. Det kund treffe, der blev slaaet Hul paa Tønden men ikke stort nok til, at den (Katten) kunde faa Kroppen igennem.Der sad den saa og gamre sig af Angst for den idelige Banken paa Tønden. Det var meget stræng paalagt, at i(n)gen maatte slaa Katten eller i dens Nærhed.Den der slo Tønden saa meget itu, at Katten kunde springe ud, ham blev der klappet og raabt Hura for, derimod den, Katten spran ud lige foran , han blev gordt til Latte, han skul nemlig ride omkring med den store Hat, han blev kaldt Brumaag. Det er ellers en Ære at være Brumaag, men ikke i dette Tilfelde. Senere hen blev der pyntet to, saa blev de kaldt Konge og Dronning, saa var det en Ære. Katten blev afløst med en Kule saa stor som et lille Barnehove. Naar saa Tønden var slaaet i tu, re Karlene hen i Gildesgaarden. Drengene fulgte med for at holde ved Hæstene, alle de andre gik vær til sit. Der skulde gøres Forberedelse, til de ridende Gæster kom, de skulde opvartes med Smørebrød, Æbleskiver, varmt Øl og Snapser; i alle Gaardene var de inde at danse, og fik 8, 12 eller 16 Sk. Det var ellers  noget, der more Drengene at løbe med omkring i Byen og holde Hedstene, mens Karlene danse. Drengene blev trakteret lige som Karlene. Jeg ve af egen Erfarin, at vi glæde os længe før den Dag. Hver  Karl gav Drikepeng, 2 eller 4 Sk. for at holde ved en Hest, der var dem, der holdt 2. Jeg holdt altig Hans Skræders Hest og fik altid 4 Sk. Naar de har faaet lit Snapse, skete det gerne, der skulde prøves, hvilken Hest der kunde løbe hurtigst, det foregik i Kromandens Mark fra Vejen til Bolmero Marker. En Dag var der tre, der fik Lyst til at rejs til Ringe. Der blev sat Vædemaal, men hvormeget huskes ikke. De skulde ride ind i den første Gaard i Ringe og drikke en Taar, saa galt det om at komme først til Højrup; der var mange, der sto og vente efter at se, hvem der kom først, det vare ikke mange Minutter saa kom Hans Ove paa en lille sort Englaver, saa kom Hans Skræder paa en mørkebru, langt bag efter kom Povl Rasmussen, Niels kender haam nok, han boede i den nederste Ende af Buen, hans Hove helte meget til højre. Hans var en stor tyk, fe, rød med Blis. Det staar saa tydelig, som det var paseret i Gaard, at de kom ridende ne ad Vejen fra Ringe. Naar de var ferde med at ride Byen rundt, det vare til mit paa Eftermidagen, det siste Sted var Gildesgaarden, der tog de saa Bestemmelse, hvad Tid de skulde mødes igen, de re hjem, fik Hæsten i Stalden, blev pyntet, den fineste Stas var ikke sparet verken af Karle eller Piger. Fastelavnsgilde det var den største Fest, Ungdommen kente. Ved 5 Tiden kom saa Karle og Piger, det kunde nok ske, at en eller flere har faaet rigelig varmtt Øl og Brendevin, at han, elle de, først var nø til at sove Rusen ud. Det var flogt og meget omtalt. Mendene var ogsaa bedt med; de kom ikke alle, der var dem,der foretrak at blive hjemme hos Moder, hun var ellers den eneste, der var hjemme, naar hun da ikke havde mindre Børn. Der var ikke Tale om, at Pigen skul hjem at malke, det rejnes der ikke med i de Tider, der var kuns nogle faa pd. Mælk at trække af. Det var ikke som til Juleleg, at Manden t(r)atere med Smørebrød, Øl og Brendevin, alle de Penge, der blev samlet, brugtes til Hvedbrød og flydende Varer. De kunde ikke nær slaad til, der blev ikke sparet. Mændene sad hele Natten og spelle Kord, nogle af Karlene med, de tog gævnlig  en Snaps og et Brød. Dem der danse fik ogsaa gævnlig en Forfriskning. Det vare gerne til hen mod Dag. Ved 8 Tiden skulde Karle og Mænd møde at drike Morgenbrendevin; det var ikke saa sjelden, at der sa nogle og spelle Kord, for dem har Tiden gaaet for hurtig. Hen mod Midag gik Karlene hjem; det kunde nok skje, at nogle faa blev sidende, men det var ikke regnet for at være af de pæne. Ved 5 Tiden kom saa Ungdommen igen og blev ved at danse, saa længe de kunde udholde det. At holde Fastelavnsgilde uden Slagsmaal det hører til Sjeldenhed, men det er der før skrevet om, hvordan det gaar til, det vel jeg ikke opholde mig videre ved. Det der kaldes Fastelavnsgilde er nu forbi. Søndag Etermidag skal Karlene hen og betale Gilde. Der (er) et Par af de solideste sat til at holde Rejnskab med de Penge, der kom ind, og hvormange der blev givet ud. Det kaaste gerne hver Karl et Par Mark, Musekanteren fik en Daler, det sle ogsaa paa Strengene, skøndt lille Mads var meget forsigtig ikke at ligge for haardt i.
Vi skulde nu mene, der har været rigelig med Dans i Vinter, 1 a 2 Gange om Ugen; der var aligevel mange, der gik til Nabobyerne, ligeledes dem fra Naboerne kom her til, det kaaste 8 a 12 Sk. til Juleleg. 1 Mk. til Fastelavnsgilde. Nu er vi saa ve Fasten; da er der saa rolig for Musik, men saa er der andre Adspredelser om Søndagen. Er Foraaret tilig, og Gaden er tør, sa spelles der Kegler. Ikke som paa Hotellerne. Her bruges 9  Kegle, 20 Tom. lange.De opstilles paa følgende Maade

 » » »
 
 » » »

 » » »
 

Den midterste Kegle kaldes 9-Kongen, den er lit højere en de andre og har et lille Hove, hvor der er en Dusk af Hæstehaar. Der var flere Benævnelser til Keglespil, det kender envær, der er født paa Landet,de kan letere forklare det, en jeg kan skrive det. Var det snavset, gik de enten ind i Smeden eller Kroen. I Smeden kunde prøves Styrke med den store Hammer; der toges i Enden paa Skaftet og løfte den op i stiv Arm, eller tage ve Pænen af Hovedet med 2 Fingre og holde den i stiv Arm, der skul stærke Fingre til, da Pænen var skraa. I Kroen blev der prøvet at tage tomme Ankre ve Luggerne med 2 Fingre eller stikke 1 Finger i Spunshullet og løfte dem op til en bestemt Højde. Alle disse Kraftprøver galt Brendevin, sjelden mere en ½ Pæl.
Nu er Fasten forbi, vi er naaet Paaske. Søndagen efter var der lige som nu Komfirmation, de Drenge, der var blevet komfirmeret, fulgtes saa ad og besøge Forældrene om Eftermidagen, der var sjelden fler end 3 a 4. Det var aligevel en hel fornøjelig Dag at gaa omkring i de lange Fraker. En mærkelig Skik at (de) netop skul have en Frake paa den Dag; der var ingen af Børnene, der eje en Frake, den blev laandt af eldre, som var smaa af Vekst. Bedstemoder havde en Broder, der ikke var større som vores Anton, men blev lit førere med Aarene, saa Fraken blev for snæver. Den hængte flere Aar og blev ikke brugt mere en den ene Dag. Søndag efter Paaske; den var bestilt længe før, det galdt om at faa Oles Frakke, for den var ikke for stor. En underlig Skik, den vare til ind i Førrerne,0.

Afslutningen af Vintergilder kaldes Pigegilde. Det skul Pigerne betale, men saa var de ogsaa de raadende. De bestilte Spellet, bød Karlene op, og derfor skulde de saa betale, hvad det koste. Det var nogle Kander Øl, og en Kande Brendevin og Musekanteren, han fik 2 Mark. Der begyndtes mit paa Eftermidagen. Her havde Drengene ikke Lov at være med, men vi skul mene, at de har haf Fornøjelse nok hele Vinteren. De fulgte Kalene til Fastelavnsgildet og alle Julelegene men havde aligevel deres eget Fastelavnsgilde. Det gik ikke paa Omgeng; nogle af de største Drenge gik ud at bestille Jildestue Søndag Eftermidag før Gildet, det begynte Lørdag Morgen. Da samles Drengene. De slod ikke paa Tønde men begynte straks at spasere omkring i Byen. De fik vert Sted 4 a 6 Sk.,Æbleskiver og Øl;Kaffe kentes ikke. Der blev saa to af de største sat til at holde Rejnskab. Der blev købt Mjnø og Hvedebrød for alle Pengene, untagen den Mark lille Mads skul have for at spelle.
Aldt det, her er skrevet, er, hvad jeg mindes før l837. Det jeg ellers kan mindes, er noget, de eldre fortalte, om Napolions Krig.Spaniolerne var her i Landet, den Franske Revolosion, den sorte Pest; det kender I bædre af Historien, en jeg kan skrive det.