|
pag. 107: I 1714 et sørgeligt mørkt Aar, i det Ørbecks Herskab, Min Høyst-gunstige
Hr. Patron blef bortkaldet d 12te Aprilis i det Aar, og blef saa hensatt i Ørbeck Kircke
d. 24 Maji. Hand hafde været En særdelis velsignet Mand i Sine dage; Sær kyndig i
Justitzen, hvilchen Hand betiente som Landets Dommere, og, alletide viiste Hand sig meest
inclineret for de fattige, dem at redde med Rætten, naar Hand saa dem overvældet; Der
foruden var Hand En Meget øm Huusbond for Sine Bønder, og en gandske gunstig Patron for
mig [R.W.]
pag. 108: Det Aar 1715 var, ogsaa et frydefuldt Aar for Landet (danskernes sejr over
svenskerne) men illigemaade Et betænckeligt Aar for Ørbeck.--
-- at Byens Haab, Welbr. Johan Henrik Rosenvinge, som forunderligen tegnede sig til ald
Fromhed, blef bortkaldet d. 12te Julii i dette Aar, da hand var 9 aar, 3 Maaneder og 14
dage gammel. Hans Sl. Fader hafde været Byen en gandske from Huusbond, og dene Hans
Eeniste Søn, saa vitt Hand var kommen, gaf os, næst Herrens Naade, aabenbare
forhaabning, at Hand skulde blevet ligesaa Veldædig og lifsalig En Mand, som Hans fromme
Fader ...
pag: 110 .........Men, strax efter at det hafde været Angistens Tid i landet
beskickede Herrens Allerhelligste Høy-viise Raad, Angistens Siun i Ørbeck, ved en
forfærdelig og meget Jammerlig Ildebrand, d 15de Aprilis 1716, da de sex gaarde i
Ørbeck, N:o 2, N:o 20, N:o 19, N:o 18, N:o 17 og N:o 16, samt det Huuss N:o 2, og
Smidden, Høyst-bedrøvenlig blef lagt i Aske. Dend 15de Aprilis var i det Aar, dend
næste Onsdag efter Paaske.
.........Tre Onsdager efter hver andre, Nemlig d 15de d 22de og d. 29de Aprilis. Branden i
Ørbeck, d. 15de Aprilis, indbrændte i dend gaard N:o 18, Et Meniske ved Nafn Anne
Jensdatter, Mandens Stif-moder i dend gaard, og det var paa det Høveste at ogsaa Mandens
Eeniste Søn i dend gaard N:o 17 hafde blevet brændt. Branden i Høye, d. 22de Aprilis
giørde til Aske, To store gaarde, som tilhørte min Patronesse, og derfor uden mange
gaarde og Huuse, som tilhørdte Andre. Branden paa Hindemae, d. 29de Aprilis, indberændte
To Røgtere, som laae i Øxneladen, og tillige alt qvæget.
pag. 114: Anno 1718 velsignede Herrens Miskundhed mit Huus med saadan Naade at Een af
mine Sogne Mænd anviiste mig at sætte priis paa dend Naade. De smaa i Ørbeck blef
hiem-søgt med Børne-Pocker og i mit Huuss var da fiire Børn, som Elendig laae syge, dog
blef de alle restitueret ved Herrens Miskundhed, enddog mange Børn i Byen døde bort, og
blant de mange var Een Søn, som var Eeniste Barn i dend gaard N:o 17; Samme Eeniste Søn
var paa det næste blevet indbrændt Ao 1716 da gaarden brændte, med de mange andre
gaarde i Ørbeck. Faderen som elskte overmaade denne Sin Eeniste, hafde ved at vove eget
lif, reddet Ham ud af Ilden, men nu mistede Ham i Børne-Pocker, derfor kunde icke
entholde sig, Hand io skulde sige: Præsten hafde fiire Børn Syge, dog maatte ieg miste
Ham. Ved dette behagede Herrens Miskundhed at tugte mit hierte, til at forstaae Herrens
Naade:...
pag 115: En anden min Sogne Mand, Nemlig denne fromme Redelige Mand, Søren
Clausen, som da boede i Ørbeck, i dend Gaard N:o 21. Der var blevet En meget Bedrøvelig
Misvext, i det Aar, og, fornæfnte Mand, der Hand leverede til mig Sin Tiende, sagde Hand:
Imin gaard har ieg nu boet i 38 Aar, men aldrig har ieg tilforn leveret saa liden Tiende,
som i dette aar. Med en vemodig Klage besvarede ieg disse Hans ord; men I er vor Præst,
og I bør trøste os andre, vil I da Self være mistrøstig? I skal see, Gud skal
underligen velsigne dend liden Grøde som Hand har givet i dette Aar; underligen skal Gud
velsigne denne liden Grøde, at den skal blive riigeligen nock, baade til at ernære
Menniskene og til at opholde Creaturene. Herrens Miskundhed beskickede mig denne Tugtning,
og klarligen lod Gud mine Øyne see, set mig var sagt ved denne Min Tugter.
Underligen blef Folck og Fæ opholdt, ved den liden grøde, der var givet Anno 1719...
Ald grøden, var Anno 1719 indsamlet af alle Marcke, otte dage før Bartholomæi,
og, fordi meniskene vidste icke hvad arbeyd de skulde tage sig for, søgte de ud at grave
i Høyene, og meente der at finde liggende fæ; Hvilket ieg maa antegne, med Anger, over
ald dend daarlighed som vedhænger os yderst- begrædelige arme Daarer!
pag 116: Anno 1723 indprentede Herrens Miskundhed i mit Minde, En vigtig gierning fra
Gud, som vidnede klarlig for mine øyne, det Skriften lifsalig vidner for mit
Hierte, i at
sige; Dersom Herren giør bedrøvet, da skal Hand forbarme sig eefter Sin store
Miskundhed. Der hafde været En stor Tørhed i det Aar, fra mand først begyndte at pløye
Jorden; og dend Tørhed hafde bundet iorden saa bedrøvelig, at Eendeel jord, som skulde
være pløyet, kunde icke modtage Plougen. Tørheden continuerede, indtil Tirsdagen d.
22de junii, da En Torden med overflødig herlig Regn begyndte om Aftenen Klokken Ni...
pag 117: En Mand i Ørbeck hafde To Sønner, hvilcke blef fundet i deris livis
opførsel saa u-liige som dag og nat: Der kunde ingen Formaning frugte hos dend
Eene, som
var u-villig til Læsning, og, som uskickelig i lifs Forhold, at ieg længe hafde formanet
Ham forgiæves; Dend Anden der imod viiste mine øyne glædigen, alt det, der blef
sørgeligen saunet hos Hans Broder: Til Læsning i Kircken, efter Tienesten, indfandt Hand
sig flittigt uden liige, og frugter af Guds ord viiste Hand i Sit Forhold
mangfoldigen:
Han skyede som ild og gift, de lyster, dend daarlige ungdom meget elsker, og, dend løn
Hand fortiente: thi Hand tiente mig i nogle aar for Svend: gaf Hand Sine Forældre, som
hængte ved gaarden med stor Besværlighed. Dette blef mig sagt af andre, og der ieg
tilspurgte Ham, om det var saa, svarede Hand mig: Fader, ieg kand icke taale, at mine
Forældre lider nød, saa længe ieg eyer En Skilling: Derpaa vilde ieg erindre Ham, at
efterdi Hand alt var 24 Aar, skulde Hand ogsaa tæncke paa at giemme nogle af Skillingerne
for sig self: Men ieg husker at Hand svarede mig: Aldrig lader Gud mig fattis, kunde ieg
ickun beviise mod mine Forældre det ieg bør.
pag 126: Det følgende aar 1729 begyndte med En anden lifligere vederqvægelse for mit
Hierte i det Herrens Miskundhed beskickede for Mig, Festo Ephiphanias, denne søde glæde,
at ieg saae Ørbecklunde Herskab og samtlig Ørbecks Menighed, saare velvillig til at
frembære paa Alteret deris Medlidenheds Gave til Kiøbenhafns Bedrøvelse; hvilchen Gave
blef dend næste dag der efter leveret til Prousten, Mag. Sechmann som frydede sig ved at
see denne Meenigheds Velvillighed.
pag 133: Et vist barn i Ørbeck ble slaget af Sin Fader med Øxeflade i
Hovedet;
Faderen tilstod, at Hand hafde giort dette, i forsætt at dræbe Barnet, som og, Barnet
for vore øyne at see, var dræbt. Men, forunderligen gaf Herrens Miskundhed det slaaede
Barn, lif paa ny, og dend Rasende Fader Sands til en Sand Bod; I saa maader blef da en
forfærdelig Haard Steen afveltet fra mit Hierte. Alle unge i Meenigheden blef aldvorligen
tilholdt, at lade sig grundig underviise i deris Christendom, da Forordningen om
Confirmation udgick i dette Aar, og derved blef En forønskelig Bistand, til at faa
ungdommen ret oplært, beskicket for mit Hierte, Ihukommelse, at Anno 1536 var de
Papistiske Herre-Bisper af-satte, og dend Reene Evangeliske Lærdom offentlig indført i
ald Danmarck, foraarsagede, at dette Aar 1736, gaf en Jubel-fryd i landet.
pag 137: I det Aar 1745, hvilcket ieg maa kalde, Et særdelis ihukommeligt
Aar, baade
for aldt Landet, Saa og for mit Hierte. For aldt Landet blef dette Aar særdelis at komme
ihu, formedelst Qvæg-Sygen, om hvilcken Landet her, længe hafde hørt Sørgelige
Berettninger, men Landet i ald dend tid at Sygen endnu icke blef seet, var, trygt til at
tæncke, Sygen skal icke naae hid.
Denne Sær lifsalige Landets Fader (Chr. 6.) blef bortkaldet d. 6te Augusti 1746, da
Landet in Januario i Samme Aar, hafde, efter Hans meget gudelige Anordning, haft En Stor
FasteBededag for Qvæg-Sygens skyld. Menniskene i de andre Lande hafde Qvæg-Sygen
bedrøvet i nogle Aar, førend dend kom til os, Anno 1745, da dend i for-aaret begyndte
paa Brahe - Trolleborg, siden yttrede sig her og der i Landet, og, under Efter - aaret
ogsaa kom til Ørbeck Sogn, begyndende, paa Herregaarden, i Præstegaarden og hos
Sogne-Fogeden; siden udbrededis Sygen ogsaa hos de andre. Hos mig døde første gang, alt
mit Hornqvæg, undtagen Eet Eeniste ung-nød Anden gang, da ieg hafde kiøbt mig fiire
køer ind, døde de Tre, og dend fierde blef beholden. Herrens Beskickelse lod qvæg-Sygen
bedrøve mig, end og dend tredie Gang: Men i aldt dette Bedrøvelige viiste Herren
mangfoldig Miskundhed mod mig udle, at hvercken sørgede min Høyst-kiere Hustru eller
ieg, over dend forliiss os var skeet; vi end icke saunede det vi hafde forliist, eftedi
Guds Forsiun hafde givet os En Anseelig Provision, som vi hafde i forraad, dend tid
Qvæg-Sygen blef fornummet og, Guds Kilde lod flyde til os, baade Vederqvægelser og
Velsignelser i andre Maader, at vi fandt Aarsag at love Herren, som underligen giorde
Miskundhed mod os, og huldeligen føyede det saa, at end og det bedrøvelige tiente os til
gode, Gud være ævig ære!
pag 147: Ieg var gaaet i Kircken at holde Morgen - Bøn, Men, Degnen som var gaaet i
Taarnet at ringe, løber af Taarnet ind i Kircken til mig og siger at ieg maatte icke
forskræckis over Klemtning med Klockerne, som var fornøden, fordi der var ildløs. Dette
foraarsagede hos mig En Haard hierte-Smeltning, alligevel Ilden var i Frørup, icke i
Ørbeck, og blef dæmpet ved Herrens Naade. |
