|
Vilhelm Madsen - dengang Ulbølle, kom lejlighedsvis som barn omkring 1910 på besøg
hos bedsteforældre i Troldekrogen ved Kirkeby. "Første gang jeg så toget, da
var jeg 4 à 5 år", fortæller han. "En lidt ældre kusine tog mig med til
overkørslen ved Troldekrogsvejen, men jeg blev ærlig talt skuffet, hun havde
sagt, at det var iltoget, vi skulle se, så jeg troede det var et tog, hvor ilden brændte
ovenud af skorstenen, og så kom der kun røg."
Men de gamle, idag romantiserede damplokomotiver, kunne nu nok i områder som ved
Kirkebyskoven, der tidligere var præget af lyngbakker, adstedkomme en lille hurtig
ildebrand.
Herom vidner optegnelser foretaget af skovrideren under Baroniet Lehn.
3. maj 1896 antændte gnister fra lokomotivet således granskoven i
Nåleskovene...., hvor ca. 0.6 ha nedbrændte. Jernbanen påstod, skønt selve
stationsforvalter Hansen, Kirkeby Station, straks anmeldte branden til skovrideren
således: "Toget har stukket ild i granskoven!" at ilden ikke var
forårsaget af lokomotivet og nægtede pure enhver erstatning.
Senere har der så at sige hvert år på de tørre årstider været tændt af
toget langs banelinien i Nåleskovene, men ilden er da iagttaget straks og det
fornødne slukningsarbejde foretaget, så at der ikke er sket større skade indtil
16- april 1906, da lyngen under birkeplantningen i Jernbanemosen blev antændt
af toget. Der nedbrændte ved denne lejlighed en stor del af den ca. 10-15 årige
birkekultur. Banen nægtede ligeledes her erstatning, men der vistes efter den tid mindre
uagtsomhed på lokomotivbetjeningens side; dog fandt der igen i 1909 flere antændelser
sted.
Også i Storehave har banen jævnlig antændt græsset langs banelinien, hvorfra ilden har
bredt sig ind i såvel ege- som bøgeplantningerne, så at omtrent alle kulturerne langs
banelinien 30-100 m. ind i afdelingerne 12,13,15,16 og 17 er nedbrændt en eller flere
gange.
5. april 1906 brændte således et ca ½ ha stort stykke egesåning - erstatning
nægtedes.
13. april 1909 brændte ca. ½ ha og samme år fandt forskellige mindre brande sted.
erstatning nægtedes.
Her er kun nævnt større ildsvåder, men som før nævnt er jævnlig sket antændelser,
der er stoppet, inden ilden har bredt sig ret langt. Det kan dog siges, at de fornævnte
kulturer i Storehave har lidt meget stærkt, og at skaden har andraget betydeligt"
I 1891 afstedkom et forbipasserende damplokomotiv endda direkte en husbrand på
Egebjerg Hede:
Politirapport. Sunds-Gudme herredsfoged. LAO.
Fra politiassistent Abelstedt, Svendborg d. 11. maj 1891.
Fremlagt i Sunds-Gudme herreders politiret 12. maj 1891.
Rapport
Det husmand Jens Larsen på Kirkeby Hede tilhørende hus [Formentlig
Hedestedet", nuværende Hedevej 11, ejendommen flyttet efter branden], som i
dags formiddag er brændt, ligger i umiddelbar nærhed af jernbanen, hvorfor det også
bestemt antages, at ilden er opstået ved en gnist fra lokomotivet, thi straks efter tog
2, som indtræffer klokken 9 formiddag i Svendborg, havde passeret huset, blev ilden
opdaget. Således har teglværksejer Mikael Hansen på Egebjerg Hede oplyst, at han som
var i nærheden, så, at det omtalte tog passerede forbi huset, og straks efter viste
ilden sig. Jernbaneformand Herman Hansen af Stenstrup har også oplyst, at han med sit
arbejdshold, dags formiddag var beskæftiget på banen imellem Stenstrup og det
nedbrændte hus. Såvel han som også hans folk bemærkede, at der straks efter, at toget
var kommen forbi huset var ild i dette.
Det nedbrændte hus bestod af et grundmuret stuehus tækket med halm og en
staldlænge af bindingsværk, der ligeledes var tækket med halm, og afstanden imellem
disse 2 bygninger var ca. 4 alen. I staldbygningens tag, på den side, som er jernbanen
nærmest, udbrød ilden i nærheden af rygningen. Fra det sted på staldbygningen, hvor
ilden begyndte, der menes 2 fag fra gavlen og til skinnerne på banen, er der kun ca. 30
skridt. Vinden var østlig med stærk blæst og herved førtes røgen og de gnister som
kom fra lokomotivet, lige over på de nedbrændte bygninger, som lå vest for banen.
Med hensyn til de nærmere omstændigheder, da forklarede den brandlidte at han dags
formiddag ved den tid , at det omtalte tog passerede hans hus , havde været i stalden,
hvor han var ifærd med at fodre sine kreaturer, 3 køer og en hest. Såsnart toget var
passeret, forekom det ham, som om det lugtede noget svedent, men da vinden var østlig og
således stod lige på stedet, troede han, at det var kulosen fra lokomotivet, thi ved
denne vindretning fik de altid kulosen ind på gårdspladsen og i bygningerne. [Da han
kom] ud på gårdspladsen og bemærkede ilden i taget i nærheden af rygningen. Han kaldte
da på sin kone og murer Rasmus Hansen af Rødme, som begge var i stuehuset, hvor den
sidste, efterat der var bleven lagt nye gulve, havde gipset og udført andet
murarbejde,
men da de var kommen ud havde ilden således bredt sig på staldlængen, at denne ikke
kunne frelses. Brandlidte søgte derfor at få kreaturerne ud, medens mureren tilligemed
folk, som fra Hansens teglværk øjeblikkelig var kommen tilstede, søgte at redde
stuehuset, idet de bragte vand op på dets tag, hvor mureren var oppe for at
belægge det med våde lagner. Ilden fra staldbygningen førtes snart over i taget på
stuehuset og dette stod også kort efter i lys lue. Af besætningen blev de 3 køer af
brandlidte bragt ud, hvorimod hesten, som var en ældre hest indebrændte. Også menes
der, at hønsene samt nogle ællinger er indebrændte, idet man senere ikke har set spor
af dem. Bohavet fra stuehuset er kommen ud, men en del flæsk og korn på loftet samt et
oxehoved med gammelt øl er også brændt.
Murer Rasmus Hansen af Rødme, der som anført var i brandlidtes hus, har for sit
vedkommende afgivet en lignende forklaring.
Den brandlidte er bekendt for en hæderlig og retskaffen mand, som sidder i gode
økonomiske kår. Den indebrændte ældre hest, som undertegnede mange gange har set, var
et sjældent smukt dyr.
Stedets brandfoged er gårdejer From i Egebjerg og sprøjterne fra Kirkeby,
Stenstrup og Lunde var mødt.
Hvorledes der på en eller anden måde kan opstå ild fra lokomotivet havde
undertegnede tilligemed mange andre på brandpladsen, dags eftermiddag lejlighed til at
iagttage, da toget som afgår fra Svendborg klokken 4.45 havde passeret brandstedet, kunne
det ses, at der i græsset ved siden af banen på dennes egen grund circa 500 alen sydlig
for brandstedet var ild, idet man tydelig kunne se røgen, og var det også på banens
vestlige side, at ilden var. En mand gik hen til banens arbejdere for at henlede deres
opmærksomhed derpå, men det blev så iagttaget, at ilden af sig selv var gået ud.
Ærbødigst Abelstedt.
Til Sunds Gudme herreders og Lehns birkekontor
|