Ase-folkets vandring - 16. Hnefatafl & Knáttleikr · bræt- og boldspil
Forside ] Op ]

 
Historien om Ase-folkets vandring fra Ásaland via Garðaríki og Saxland til Ódinsey - af Flemming Rickfors

Hnefatafl & Knáttleikr – bræt- og boldspil


Hnefatafl – det strategiske brætspil


Hvad lavede vor forfædre når de havde et øjebliks pause i krig, når høsten var i lade og dyrerne slagtet, i de lange vintermåneder, hvor man ikke turde sætte langskibet i søen af frygt for at isen skulle skære det op, og man ventede på foråret? Fra Kjøbenhavns Diplomatarium kan vi se at 2. august 1343 kaldte man det at ligge skibet op for vinteren for ”skip legges til winterlaw.”

De gjorde, som vi gør det i dag, de spillede brætspil.

Hnefatafl, der betyder ”kongens bord” og ofte blot kaldes i det forkortede navn ”Tafl” eller ”bord” er et strategisk brætspil, der er blevet dokumenteret ved arkæologi mange steder i nordbolandene og på de britiske øer. I Vimose, Odense har man fundet fragmenter fra dette brætspil dateret år 400 e.Kr. De tidligste kilder, der nævner spillet er fra 100 tallet e.Kr. og her er det
ikke omtalt som noget nyt, men som et spil der spilles i fritiden.

Tafl simulerer angrebet på en borg. Selve brættet, der selvfølgelig var lavet af træ, er konstrueret som Ludobrættet med firkantede felter. Hver spiller har nogle brikker, og det gælder om at tage den anden spillers brikker. Dette gøres ved at omringe modspillerens brik enten lodret eller vandret. Brikkerne kan kun flyttes parallelt, dvs. som tårnet i Skak. Spilleren der har kongen vinder hvis kongen slipper ud af borgen, og taber ifald kongen er omringet. Jeg har gentagne gange spillet dette helt utroligt spændende spil, der kræver stor taktisk forståelse. Det er ikke nemt at få Kongen og hans hirdmænd ud af borgen og bragt i sikkerhed enten i hjørnerne af brættet eller på de anførte sikkerhedspladser.




Rekonstruktion af Taflbrættet fundet på Ladbyskibet dateret til år 925 e.Kr. Johannes Larsen museet, Kerteminde.

De fleste forskere synes at være enige om at Tafl oprinder fra det romerske spil ludus latrunculorum (betyder spil med små tyveknægte). Dette spil var meget populært i de romerske garnisoner omkring i Romerriget, og er beskrevet af bl.a. Varro (116-27 f.Kr.), Saleius Bassus (ca. år 100 e.Kr.), og den romerske historieskriver C Calpurnius Piso. Nogle forskere mener dog at begge spil oprinder fra et meget ældre spil, og er udviklet herfra.

Tafl menes at oprinde fra det latinske ord Tabula.

Ludus latrunculorum spilles efter samme princip som Tafl. Brættet havde 56-90 firkanter, og blev spillet med sten.

Tafl uddør som spil med indførelsen af den katolske kristendom, og afløses af Skak og Backgammon.

Fra Edda Sæmundar (Poetiske Edda), Völuspá, vers 8:

Tefldu í túni,
teitir vóru,
var þeim vettergis
vant úr gulli,
uns þrjár kómu
þursa meyjar
ámáttkar mjög
úr Jötunheimum.

Som jeg oversætter til:

De spillede Tafl i marken
De var glade
De var ikke for mangel
af guld overhovedet
Indtil 3
meget magtfulde
jættekvinder kom
fra Jætteland

 

Og hvis De gik og troede af nogle af vore forfædre ikke snød i spil så hør hvad der skete i år 1135 e.Kr. som fortalt af Snorre i Magnúss Saga Blinda og Haralds Gilla (Heimskringla):

10. Sigurd Slemme-Degn

Han kom en Dag ind i Stuen, hvor en anden Nordmand sad og trak Tafl med en af husets Folk, som var en Stads-Mand og førte sig glubsk op, men havde just den Gang en daarlig Fod, med en hoven Taa som bolnede. Nordmanden kaldte paa Sigurd og vilde raadføre sig med ham om Spillet; men Sigurd skjønnede ved første Øjekast, at det var tabt, satte sig derfor ned paa Bænken, tog et halmstraa og trak hen ad Gulvet, hvor der just løb nogle kattekillinger, som da straks var ved Haanden og fulgte med Straaet, hen paa den daarlige Fod. Det gjorde ondt, Islænderen sprang op og raabte au! Brikkerne kom derved i Ulave, og Spillet gik over Styr under Trætten om, hvordan det havde staaet.

Og på engelsk:

15. Sigurd in Iceland

One day Sigurd came into the sitting-room, and a Northman who was splendidly clothed was playing chess with one of Thorads house-servants. The Northman called Sigurd, and asked him his advice how to play; but when Sigurd looked at the board, he saw the game was lost. The man who was playing against the Northman had a sore foot, so that one toe was bruised, and matter was coming out of it. Sigurd, who was sitting on the bench, takes a straw, and draws it along the floor, so that some young kittens ran after it. He drew the straw always before them, until they came near the houseservant's foot, who jumping up with a scream, threw the chessmen in disorder on the board; and thus it was a dispute how the game had stood.

Knáttleikr – det hårde boldspil

Vore forfædre spillede naturligvis også boldspil, og fra dette boldspil oprinder formentligt mange af nudagens mest kendte og mest spillede spil hos nordboerne, anglerne og sakserne.

Knáttleikr oversættes generelt til “boldspil,” men er sammensat af ordene “knátt” der betyder “hård/energisk”, og det oprindelige ord for leg “leikr” der betød spil/leg/sport. Ordet har derfor faktisk betydet “hård leg/energisk spil.” Knáttleikr får engelsk rugby og amerikansk fodbold til at ligne en sport for tøsedrenge i sammenligning.

Man kender til spillet i skrift men kender ikke helt præcist til spillereglerne og hvordan man scorede point/mål. Fra Leikskálavellir i det vestlige Island hører vi at der var årlige turneringer der varede i 14 dage. Man byggede læskure, hvor deltagerne overnattede under turneringen. Deltagerne kunne være såvel børn som voksne, og man spillede på enten is eller græs.

Kilder der nævner spillet er Gísla saga Súrssonar (kapitel 15), Grettis saga (kapitel 15) hvorunder det berettes at spillet spilledes hvert efter år ved Miðfjarðarvatn, et stort og flot åbent område i Island. Også Egils saga Skalla-Grímssonar (kapitel 40), Harðar Saga og Hólmverja (kapitel 23), Þorsteins Saga Víkingssonar og Gull-Þóris Saga (kapitel 2) omtaler spillet. Sidstnævnte saga fortæller os at om vinteren spillede man Knáttleikr i Þorskafjarðarísi "En um veturinn léku þeir knattleika á Þorskafjarðarísi."

Her er hvad man ved om reglerne for spillet:

  1. Man blev opdelt i hold baseret på fysisk styrke.
  2. Man spillede generelt to mod to, men flere kunne deltage.
  3. Alle deltagere havde et bat/boldtræ.
  4. Man havde en hård bold.
  5. Man skød bolden med boldtræet.
  6. Modstanderne der ikke havde bolden greb den med hænderne og enten kastede bolden eller løb med den.
  7. Fysisk kontakt var tilladt i kampen om at erobre bolden uden nogen kendte begrænsninger. Det er derfor en underdrivelse at sige at den stærkeste havde en rimelig chance for at få bolden.
  8. Spillet blev spillet fra solopgang til solnedgang og fortsat næste dag.
  9. Hvert hold havde en anfører.
  10. Man kunne blive tildelt straf og man havde en straffeboks.
  11. Spilleområdet var afmærket.
  12. Man skulle skifte tøj for at kunne deltage spillet.
  13. Det blev spillet på is eller græs.

Den bedste måde at visualisere spillet på er nok at forestille sig engelsk rugby med hver spiller havende et cricketbat og Genevekonventionen om behandling af krigsfanger sat ud af kraft.

Mere seriøst finder vi så store ligheder mellem spillet La Crosse, der spilledes af indianerne på den amerikanske nordøstkyst, og Knáttleikr, at der må være en mulighed for at et af spillene af udviklet fra det andet. Om nordboerne lærte det fra indianerne eller omvendt, efter nordboernes ankomst til det amerikanske kontinent, skal være usagt.

Det siges om La Crosse spillet at det blev udviklet i 1400 tallet af de amerikanske indianere dels som en sport, dels for at afgøre stridigheder stammer imellem, og for at træne krigerne. Der kunne være mellem 100 og 1.000 deltagere i et spil, der varede 2-3 dage. Spillet startede ved solopgang og sluttede ved solnedgang hver dag. De to mål, der bestod af store sten eller træer, var ca. 800 meter fra hinanden. Der var ingen sidelinier.

Det siger naturligvis sig selv at ifald vi først finder spillet hos indianerne i 1400 tallet, så er Knáttleikr det oprindelige spil. Omvendt, så er skriftlige kilder begrænset af tidspunktet for genopdagelsen af det amerikanske kontinent af Columbus i år 1492.

Fra Harðar Saga og Hólmverja (kapitel 23) hører vi om hvordan det gik for sig:

"Kolgrimur sendte bud til mændene fra Botn om at de skulle spille knattleika og sköfuleika (et andet spil man ikke ved meget om, men som inkluderede brugen af potteskrabere) i Sand. De ville gerne..... Denne leg blev meget hård og da aftenen kom lå seks af mændene fra Strand døde men ingen af mændene fra Botn." (Sjá leikur var allharður en áður kveld kæmi lágu dauðir af Strandverjum sex menn en enginn af Botnverjum.)

Grettis saga (kapitel 15) beretter at Auðun ramte bolden over Grettir's hoved så han ikke kunne gribe bolden. Herefter gik Grettir bersærk fordi han troede at Auðun havde gjort det for at gøre grin med ham. Han hentede bolden på isen, og da han kom tilbage kastede han bolden lige i hovedet på Auðun så det begyndte at bløde. Herefter hamrede Auðun sit boldtræ mod Grettirs hoved, men Grettir dukkede sig. Herefter kommer de i klammeri og da Grettir tabte balancen på isen og gled, sparkede Auðun ham i skridtet. Herefter blev deres skænderi stoppet af andre.

I Egils Saga (kapitel 40) løber en af spillerne med bolden. Egill løb op til spilleren og huggede en økse i hovedet på ham som betaling for en hård behandling han havde modtaget tidligere i spillet.
Egill var kun seks år gammel på dette tidspunkt!



 
 
Nr. 567 Hoo som haffwer baal oc staff han faar stalbrodher
(Hvem der har bold og stav (boldtræ) han får en staldbroder/legekammerat)

E-mail til Flemming Rickfors

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk