FORORD

af Erik Bendixen

(Frode Bendixen og Erik Bendixens mor Gudrun var fætre og kusiner):

For fuldstændighedens skyld bringes her nogle supplerende tilføjelser om Ristingevej nr. 36 og 63. (Sidstnævnte har Frode slet ikke omtalt). Først nr. 36: Her boede i Frode Bendixens skoletid gårdejer William Bendixen (min bedstefar) med sin hustru Marie (min bedstemor) og datteren Gudrun (min mor). William havde arvet gården efter sin far Kristoffer Bendixen (min oldefar), som var Frodes og Gudruns bedstefar. Frode og Gudrun var med andre ord fætre og kusiner. Kristoffer Bendixens børn Valdemar, William og Marie delte på et tidspunkt slægtsgården. Valdemar kom til at bo i gården på Harnbjerg (Valdemar var Frode Bendixens far, Harnbjerg er således udgangspunktet for skildringen), William blev på slægtsgården Nedergård, Marie (Klinte) giftede sig til en gård i Kædeby.

Ristingevej 63: Skovhuset på Bukkensbjerg, nu Ristingevej nr. 63, lod William Bendixen bygge i sine velmagtsdage for at have det som sommerresidens. Han ejede som nævnt dengang Nedergård, og Bukkensbjerg blev købt til i år 1900 af faderen Kristoffer Bendixen. Efter tilbygning i 1956 blev huset på Bukkensbjerg brugt til helårsbeboelse af Williams datter og svigersøn, Gudrun og Charlo Rasmussen (mine forældre) med familie. Ved vejen anlagdes samme år en grønt- og blomsterforreting. - Familien måtte nemlig i 1955 af økonomiske årsager flytte fra Nedergård, nu nr. 36. - Efter at være blevet enke i 1973 boede Gudrun i huset sammen med to sønner (1984), den ene af disse var Erik Bendixen, som har skrevet dette. (Andre søskende boede andetsteds).

I 1984, det år hvor Frode Bendixens har sluttet sin skildring, var det Knud og Louise Christiansen, der ejede Nedergård, Ristingevej 32. Det var ikke Bendixen-slægten. I år 2001 hedder ejerne John Turner og Ulla Heilberg. Ristingevej 63 (Bukkensbjerg) blev ikke solgt med, da Nedergård blev afstået i 1955. Her på Bukkensbjerg blev Bendixen-slægten boende. I år 2001 bebos ejendommen af Erik Bendixen, oldebarn af Kristoffer Bendixen.

Harnbjerg har heller ikke været i Bendixen-slægtens eje i de seneste år. Gården (hvor der var frugtplantage i Valdemars og Frodes velmagtsdage) blev for en del år siden overtaget af en søn af Knud og Louise Christiansen - Jens Christian Christiansen. (Nedergård, se ovenfor), som også overtog Frode Bendixens beboelseshus på Harnbjerg over for gården efter Frodes død i 1990. Dette hus udlejes nu til turister om sommeren. Frodes hustru Inga Bendixen flyttede efter Frodes død til en lejlighed på Savværksvej i Humble.

Efterfølgende skildring fik jeg som fotokopier af Frode Bendixen i 1984.
Erik Bendixen
marts 2001

Frode Bendixen:

Når jeg nu kører op gennem Humble og ser alle de forskellige småvirksomheder forsvinde fra bybilledet, må jeg uvilkårligt lade tankerne gå tilbage i tiden som jeg kan huske, ca. 70 år, og mindes gadebilledet fra dengang og se på hvordan det har forandret sig. Jeg vil nu i tankerne følge min vej til Humble Friskole og se på hvad der var dengang, og hvad der er i dag. Hvad jeg beretter er med alt forbehold for fejlfortolkninger og erindringsforskydninger, men så godt som jeg nu efter mange års forløb kan genkalde mig "barndommens gade".

Om vinteren når jeg tik stak jeg genvej ned ad markvejen over Williams mark, om sommeren når jeg cyklede gik jeg vejen ad "Riststræde" ned til landevejen, nu Ristingevej.

Første sted på højre hånd er nu nr. 67. Der boede Martin Jepsen og Tonia. Stedet er stadig i familiens besiddelse. Men i det lille hus på den anden led mod øst boede Chresten "Vejmand" og Line. Af dem fik jeg som ganske lille foræret et bur med en fugl, jeg tror det var en stillids. Den havde jeg kun få dage. Jeg tror dens død skyldtes katten, men buret havde jeg længe efter.

Over for i nr. 44 boede Tine "Skomager" gift med Peter "Skomager". Tine drev en årrække hjemmebageri. Deres yngste søn havde jeg lidt som legekammerat, og vi fulgtes siden ad til skole.

Næste hus husker jeg intet om, men så kom mejeriet, der engang i 90-erne var opført på et areal fra min farfaders jord. Første mejeribestyrer var Jens Nielsen, som afløstes af min morbroder Kristen Tange. Han forlod mejeriet før jeg kan huske og opførte Langelands Højskole i Rudkøbing. Han blev efterfulgt af Aksel Navne og siden et par andre. Mejeriet blev nedlagt i 1984.

Der hvor nu nr. 38 ligger lå Afholdshuset, en lille forsamlingsbygning opført på min farfaders grund som en forløber for forsamlingshuset. Jeg kan lige huske det, men har ingen klar erindring om det.

Overfor i nr. 61 boede "Klodsmageren" (lig træskomager, uden dog at være det) med sin kone Anna. Som enke drev hun en overgang under krigen hjemmebageri, sikken nogle dejlige kringler hun solgte! Der var en stor børneflok, og yngste søn Villy bor der stadig.

I næste hus, nr. 59, boede en arbejdsmand Theodor. Efter ham kom Peder "Smed" med et maskinværksted. Nu bebos huset af kørelærer Ejvind Johansen.

Så var der ingen huse i den side før nr. 49. Der boede Mads "Stenhugger" (Hansen) med en stor familie. Han var en dygtig arbejdsmand og blev far til 10 døtre, før han nåede at få en søn.

Men tilbage til nr. 36 på den anden side. Det var min faders fødegård, og der boede hans broder William, gift med Marie. De havde kun en datter, Gudrun, med hvem jeg gik i skole sammen. Gårdens navn er "Nedergård".

Næste gård i rækken, nr. 34, er "Stengadegård". Her boede Bosgårds, en familie med mange børn, og der var "hårde bananer" imellem, som absolut ikke var min livret. Far fortalte, at der tidligere på gården havde været drevet mejeri, hvor det havde gået ret hårdt til. Han mente at det var en ulykkesgård, som ikke kunne blive i slægten, hvad den da heller ikke er blevet endnu.

Nr. 32 var et lille husmandssted med lidt jord til. Her boede Godtfred "Skomager" Larsen. Han har nok drevet lidt skomageri. Nu er huset reduceret til beboelse, men står tomt til salg. Det er uden moderne installationer og forfaldent. Uvist om det bliver renoveret eller nedbrudt.

I næste hus nr. 30 boede Anton "Jyde" Smed, Christensen. En arbejdsmand med stor familie. Huset ligner stadig sig selv og er i familieeje.

I næste hus, kapellanboligen, boede kapellanen, dengang Ristinge og Kædeby kapeller hørte under Humble præstekald. Det er nu bolig for en lærer og politiker.

På den anden side vejen ligger "Bukkensbjerggård" nr. 41. Den ejedes af Rasmus Jacobsen og hans ugifte broder. Det var min faders familie langt ude. Rasmus og hans kone Inga havde mange børn, og gården er stadig i slægtens eje.

Næst efter kapellanboligen kom forpagterboligen til den som drev præstegårdsjorden, men den var nu i min tid forpagtet af Bosgård. Efter præstegårdens brand blev det beboelse til ét af de udstykkede husmandssteder. Det er nu nr. 26.

Præstegården nr. 24 var et anseeligt kompleks med bindingsværks avlsbygninger ud mod vejen. Men ind gennem porten kunne man kigge ind på den store gårdsplads foran den 50 alen lange grundmurede beboelsesfløj. I februar 1919 nedbrændte avlsbygningerne, og præste-gårdsjorden blev udstykket til husmandsbrug på 8 tdl. hver. Der blev opført en bygning mod vest til konfirmandstue. Den er nu kommunal garage og redskabshus. Den statelige præstegårdsbygning blev for nogle år siden nedrevet og erstattet af en mindre og mere moderne præstebolig.

Over for Præstegården var "Præstedammen", byens gadekær og branddam. Der var nedgang i begge ender, her vandede folk heste og kreaturer, satte vogne i blød, når ringene sad for løse, eller vaskede dem efter møgkørsel. Ved vejudvidelse blev dammen gjort halvt så bred, og senere blev den "moderniseret" og lavet om til et "pænt cementtrug", der ikke er særlig miljøvenligt for de fredede padder.

Lige efter dammen lå et lille hus med forhenværende smedje i østenden. I min ungdom blev det nedrevet og erstattet af et nyt hus med snedkerværksted. Det var Jørgen Lassen der her etablerede sig i nr. 33 og drev en meget fin snedkervirksomhed der, til han måtte opgive på grund af alder. Der er nu beboelse.

Lige efter opførte Hartmand Hansen nr. 31, hvor han drev sadelmagervirksomhed til sin død. Hans enke bor stadig i huset.

På hjørnet af stationsvejen byggede skomager Hans Larsen hus nr. 29, hvor han drev butik og værksted. Nu bor der en vognmand.

"Stationsvejen" har nu fået navnet Vågebjergvej. Det var omkring 1910-11 da banen kom, at stationen blev opført. Der skete meget i den bygning dengang. Foruden banegård med ventesal for de rejsende var der udlevering af banepakker og fragtgods. Men desuden var der telefoncentral og posthus, hvor vi selv kunne hente vor avis om søndagen. Nu er stationen med stor tilbygning blevet til sydkommunens "rådhus".

Men der skete mere omkring banen. Øst for skinnerne gik en vej hen til to pakhuse for henholdsvis Langelands Korn og Fyns Andel. Det var træhuse på piller, så vi bekvemt kunne aflæsse vort korn og læsse vor kunstgødning der. Længere hen ad vejen ved sidesporet lå et svinehus. Der afleverede folk deres svin, og når så formiddagstoget kom med både fragt og passagerer blev det rangeret der over, og svinene ad en rampe jaget op i en godsvogn. Det tog tid og var ikke lydløst. Det var en langsom forbindelse. De små pakhuse er nu borte. Nu har Andelsbanken en lille bygning på denne vej, nr. 27. På baneterrænet ligger "Brugsen" Supermarked.

På den anden side vejen i nr. 14 boede smeden. Hans søn bor der stadig. Smedens datter Olga gik jeg i skole sammen med. Ved siden af i nr. 14 havde smeden sin smedje. Den blev senere lavet om til fryseri med beboelse ovenpå, og da det blev almindeligt at folk selv havde fryser, ophørte fryseriet. En tid havde Andelsbanken lokale der, før den flyttede over vejen. Nu er der antikvitetsforretning.

Ved den anden side af smeden, kun adskilt af banesporet, lå et beboelseshus, nr. 16. Her boede en overgang en dyrlæge, en elendig "substitut". Han afløstes af dyrlæge Stockholm, der senere byggede nr. 18, hvor der nu er damesalon. I nr. 16 havde min jævnaldrende nabosøn Hans Egmose så sin cykel- og radioforretning til sin død. Nu er der kun beboelse.

Over for smeden i nr. 25 boede hjulmanden, og det passede jo fint sammen med hans og smedens arbejde. Nu er der beboelse.

Ved siden af hjulmanden i nr. 21 boede "Frøknerne Wolder", et par ældre damer, Johanne Wolder og hendes tante Ida Andersen. Med dem kom vi lidt sammen, og jeg arvede forskelligt gammelt fra dem, blandt andet en gammel dragkiste, der var ved at falde sammen. Den ombyggede snedker Jørgen Lassen til et dejligt chatol.

Næste hus i rækken nr. 19 var meget fornemt, det var jordemoderboligen. Her boede fru Jepsen, der var så tyk, at man skulle tro det var hende der trængte til hjælp. Der er nu almindelig beboelse.

På tiden omkring banens oprettelse opførtes hus nr. 17, "Humble Handelssted" af købmand Pedersen. Han var meget dygtig og initiativrig, og endte med at eje hele Siø. Efter ham kom købmand Smidt en årrække. Nu huser nr. 17 Lars Elektrikers Installationsforretning.

Efter handelsstedet kom et stykke med stengærde ind til marken, og med en dam, men det måtte vige, da slagter Kofod etablerede sig der i nr. 13. Han afløstes af slagter Heinrichs, der nu har lukket butikken, så der nu kun er beboelse.

Videre i nr. 11 boede bødker Vest. Han lavede smørdritler, som så blev sendt med mælkevognen ned til mejeriet til det daglige forbrug. Nu er der beboelse i huset.

Købmand Knudsen, Ristinge, flyttede til Humble og byggede nr. 9. (Efter tidens skik og brug kørte far et læs grus for ham til hans byggeri). I et lokale fik Langelands Bank til huse og har det stadig. Men i en stor del af bygningen havde en herreekviperingsforretning en lang årrække til huse, men den er nu ophørt.

I nr. 7 boede snedker Hans Kristoffersen og hans kone Gine. Han havde en virksomhed med flere svende, og senere lærte hans datter Kisse håndværket hos ham. Med Kisse gik jeg i skole sammen. Efter forældrenes død boede deres datter Mie i huset. Hun havde hofteskade, men var på anden måde en meget stærk pige. Hos hende kom vi meget indtil hendes død. Hun ernærede sig som sypige. Huset bebos stadig af slægten.

Vi kommer nu til nr.3, hvor vor gode gamle købmand Møller før min tid havde afløst købmand Wolder. Møller var ungkarl og meget flink. I den lille hyggelige butik stod to bænke, som vi kunne sidde på, og i dem var der magasiner med træskohaver og andet. (De to bænke er nu i min besiddelse). På porten til bagbygningen hang en automat, hvor man for en toøre kunne købe en flødekaramel, og for en femøre en chokoladevaffel. Det passede til datidens sparsomme lommepenge. Møller afløstes ved sin død af købmand Eriksen, der var gift med min kusine Rigmor Klinte. Efter hans død bor hun nu ene tilbage i huset, der nu kun er beboelse.

Hjørnebygningen nr. 1 blev opført til posthus. Hvornår ved jeg ikke, men jeg ved at min farfar sad i sognerådet dengang, og at de var vakse og fik det placeret i Humble i stedet for i Tryggelev, som også var på tale. Der var både posthus og "station". Når mor og jeg skulle rejse på familiebesøg i Jylland, blev vi med vor egen vogn kørt derop. Så ventede vi på at diligencen fra Bagenkop skulle komme, og så steg passagererne fra den over i en frisk diligence, kørt af postkontrahent Hans Andersen, og så gik turen ad Rudkøbing til. Ja, det var dengang før vi fik Langelandsbanen, som nu også er nedlagt. Siden har bygningen mest huset manufaktur. Skiftende indehavere, først og længst Hans Jakob Pedersen, med udsalg fra Crome & Goldschmidt, Horsens Tugthus og andre. Nu er der "Sydsport" med sportstøj og sportsartikler.

Men vi må et stykke tilbage ad Ristingevej til nr. 10. Jeg tror kun det var et beboelseshus indtil gartner Andersen slog sig ned der med et gartneri. Nu er det gartner Rasmussen, men kun med en gartnerbutik. NB. Jeg har fået bragt i erindring, at før gartneren i nr. 10 var der en købmandshandel.

Så lå der to gården, nr. 8 er der stadig, men jorden er snart ædt op af byggegrunde. Den anden gård var før min tid udflyttet til "Askelsbjerg" i Helsned.

Da vi fik elektricitetsværk i Humble byggede elværksbestyrer Veje nr. 4. Efter at han var fratrådt var det Brdr. Kock med installationsforretning, og hos dem fik vi vort første radioapparat til julen 1924, må det have været. Der var også sognerådslokale i bygningen, og senere overtog kommunen den til kommunekontor. Det havde til huse der indtil overflytningen til det nyopførte "rådhus" på baneterrænet ved kommunesammenlægningen. Nu hører bygningen sammen med kroen.

Men nu til nr. 2. Her var forsamlingshuset, opført til brug for skytte- og gymnastikforeningen, til foredrag og fester og med scene til dilettantkomedier. Der var også et lille kaffekøkken. Det var enkelt og primitivt, men gjorde god nytte efter tidens krav og forhold. Senere blev der vist levende billeder i salen, men på grund af brandfaren måtte der laves operatørrum, og senere flyttedes biografen over i den ombyggede hestestald, som hørte til forsamlingshuset. Men der skete mere på pladsen. Som modtræk mod kroen fik afholdsfolkene opført Humble Afholds- og Højskolehjem, sammenbygget med forsamlingshuset. Det startede meget idealistisk, men efterhånden med vekslende bestyrer blev det mere til en smugko, og nu er det under ét med det moderniserede forsamlingshus blevet til Kro og Hotel.

Vi drejer nu om hjørnet ned ad Hovedgaden. Her i nr. 1 boede læge Sørensen, der tog navneforandring til Segel. Han var pionér for motoriseringen og havde ét af landets første kørekort. Han var meget frugtavlsinteresseret og anlagde en frugthave på et areal der siden kom under ejendommen Bagenkopvej 11. Efter Dr. Segel kom Dr. Bjørnson, der var islænding, og da han havde udtjent, kom Bang Jensen, som stadig fører praksisen videre.

I nr. 3 boede skrædder Hansen med sin familie. Der var mange børn, jeg gik i skole sammen med datteren Sigrid. Herreskrædderiet er nu blevet til damekonfektion med systue, drevet af Dagny Jørgensen.

I nr. 5 boede slagter Lassen med sin virksomhed og butik. Han afløstes af slagter Hansen, og efter ham blev slagterbutikken lukket. Der forsøgtes med en tapet- og farvehandel, men den kunne ikke gå. Nu er der kun beboelse i bygningen.

I nr. 7 boede urmager Rasmussen og virkede. Efter ham er der kun beboelse.

Men nu kommer nr. 9, der har betydet meget for mig, og hvor jeg har haft min gang gennem mange år. Her boede blikkenslager Michelsen, der var en tyk mand, der sagde "sgu" til hvert andet ord og grinede af det hele, men han havde et hjerte af guld. Fru Michelsen var en mere fornem dame, fhv. sygeplejerske. Det var min moders gamle venner fra friskoletiden. Hos dem fik jeg mit første akvarium med tre guldfisk. 1919 kom der en ung sønderjyde i huset og blev senere svigersøn. Det var Arthur Reis. Han var noget ældre end mig, havde været med i krigen og var nedbrudt. Han blev min gode ven og læremester i mange slags husflid. Vi arbejdede også sammen med akvarier og fotografi og tog sammen på ekskursioner. Fru Michelsen døde, Arthur forlod byen, et par gamle tanter kom og tog sig af Michelsen. Da alle disse gamle mennesker var borte, kom der atter en blikkenslager i huset, nemlig Krogh, og arbejdede til han nu også bebor huset som pensionist.

Men nu tilbage til hjørnet af Hovedgaden til nr. 2. Her lå efter hvad jeg har forstået et hus der tjente som lade og hestestald for lægen overfor. Den afløstes af en stor og flot hjørnebygning, hvor Humble fik sit apotek og stadig har det efter overståede trusler om lukning.

Nr. 4 har ført en omtumlet tilværelse. Manufakturhandler Hans Jakob Pedersen residerede der og byttede noget rundt med en anden "kludekræmmer" ved navn Øksenhauge. Før Langelands Bank flyttede til Ristingevej havde den lokale der. Nu har Flintegård og hans kone gennem en årrække her drevet en herre- og damefrisørsalon.

Sparekassen har nylig fået placeret en filial i det nybyggede nr. 6.

I næste hus nr. 8 boede barber Pedersen. Han var en driftig mand der også rammede billeder ind, men så fik han også udsalg, Tatol (sæbehus) og begyndte med boghandel. Alle tre ting på én gang. Nu er de andre ting fortrængt af boghandlen, der nu er Sydlangelands Boghandel med filial i Rudkøbing, indehaver Ejvind Stürup.

På den anden side gaden i nr. 11 havde P. Larsen en cykelforreting. Han var driftig og opfandt en petroleumsmotor, afhændede forretningen til sin broder Valdemar, byggede Maskinfabrikken Langeland overfor på nr. 12, samt et flot beboelseshus nr. 14. Han svor ikke at ville forlade Humble før han var blevet millionær, og det var meget dengang. Det gik dog ikke sådan. Elektriciteten kom, og den var for hård en konkurrent for petroleumen. Min fader fik en petroleumsmotor, og jeg har fundet en gammel regning fra dengang. På den står der "Motor & Maskinfabrikken "Langeland", P. Larsen, Humble. Specialfabrik for Benzin- og Petroleums Motorer med Magnet-Tænding samt Patent automatisk selvbindende Halmpresser." Den lyder på "15 Pund Benzin a 25 = 3,75 Kr." Det var dengang i 1916. (Motoren skulle startes og varmes op med benzin). P. Larsen drog til Rudkøbing og drev bilforretning der. Fabrikken blev overtaget af en anden Larsen og nu af en Arne Jensen. Der er stadig maskinforretning og værksted samt beboelse i bygningen.

Den flotte villa nr. 14 er stadig beboelse. I hjørnet har været en butik med skiftende indhold lige fra delikatesse, frisør, urmager og andet.

En lagerbygning der blev opført til maskinfabrikken har nu nr. 10. Der var en overgang trykkeri (under krigen med illegale blade). Der har også været renseri, Norvalin.(E.B.) Nu er der lotterikollektion.

Men tilbage til nr. 11. Valdemar Larsen overtog cykelforretningen, det blev til biler. Efter Larsens død kom Olsen, som afløstes af Rødgård, der nu er flyttet om i Hallinggaden (Eggertsvej). I bygningen blev så indrettet posthus ved banens nedlæggelse. Det var fru Nielsen der var postmester i den ene ende af huset, og hendes mand var urmager i den anden. Men der skete igen stor forandring i huset. Nu er der frisørsalon i den ene ende, og Mogens Bonde som nu er ejer, har "Nyt Tøj" i den anden ende.

I nr. 13 havde fru Nissen sin mode- og hatteforretning. Hun var en meget lille dame. Jeg mindes stadig hvor komisk jeg fandt det, når hun stod bag disken og så op på min velvoksne moder og sagde: "Goddag lille frue, hvad skulle det være lille frue?" Der er nu kun beboelse i huset.

I nr. 15 var bager og konditori. Bagerforretningen drives stadig videre af tredje generation af familien Jensen i en moderniseret bygning.

I nr. 17 boede fotografen Henriette Hansen, gift med "Fotografskrædderen". Jeg tror nok det var hende der "havde bukserne på". Hos hende blev jeg gennem årene fotograferet, og da jeg til min 13 års fødselsdag skulle have et kamera, blev det købt gennem hende. Hun gav mig de grundlæggende begreber om fotografering, hvorfor jeg er hende megen tak skyldig. Hun flyttede senere længere ned ad gaden, over på den anden side. Så rykkede maler Sørensen ind. Han drev malerforretning, og hans kone havde udsalg fra "Tatol" og broderihandel m.v. Efter dem kom butikken til at hedde "Dorthe" efter indehaveren. Det var også noget med garn og broderi. Nu er navnet "Økunst", og den rummer kunst, keramik, trævarer, tekstiler, turistvarer m. m. m. Indehaver K. Søberg.

Ovre på de lige numres side er vi nu nået til nr. 18. Her boede Hvidsten, der drev karetmagervirksomhed og savskæreri i en sidebygning. I nr. 16 er stadig beboelse. Værkstedsbygningen drives nu af Theilgård Hansen med savværk, snedker og tømrerforretning. Men nu er det med indgang bagfra på Eggertsvej.

Nr. 18 var et beskedent beboelseshus, der blandt andet husede værkfører Bæk (motorfabrikken). Med hans søn Ejvind var jeg skolekammerat. Senere en elværksbestyrer, og endelig blev det overtaget af maskinstrikker Jørgensen. Han etablerede sig med en lille beskeden butik, der i familiens eje har udviklet sig til en stor og god forretning med garn, børne- og damekonfektion.

I nr. 20 boede skomager Larsen, som tog navneforandring til Russel. Han var meget samvittighedsfuld og nægtede at sy sandaler til mig, da det ville ødelæge mine fødder, så jeg ikke kunne gå med rigtige sko. Også hans søn Hakon var min skolekammerat. Der er stadig en stor flot skobutik i huset.

I nr. 22 residerede maler Hansen med værksted, svend og dreng. Blandt den store børnefolk var sønnen Åge min skolekammerat.

Vi kommer nu til nr. 24 med Kocks butik. (Oprindelig en filial fra Lucas i Rudkøbing). Efter Kocks død drev hans kone Marentine den videre med fast hånd. Sønnen Ernst, som hellere ville have været noget andet, måtte blive købmand, og han drev dygtigt forretningen videre, til den blev overtaget af Johannes Nielsen, der stadig har den. Johannes var i lære i butikken sidst i trediverne og kom meget hos mig i Vandrelauget. Johannes har forstået at drive firmaet videre, først som HOKI butik, nu som TRIKA med ca. 15 ansatte. Han er præsident for HOKI sammenslutningen.

Over for TRIKA er en stor P. plads og Humbles nye posthus, hvor der før lå en gård. Eneste minde om den er et gammelt gråpæretræ, som endnu står.

Med nr. 21 er sket mange og store forandringer. Der blev i min allerførste tid opført en stor flot kro. Efter kromandens tid skete et mageskifte med realskolen, der havde til huse i den fhv. friskole. Realskolen udviklede sig til kostskole og nu ungdomsskole. Gennem tiden var der ledere af forskelligt karat, men nu har skolen en god leder i Viggo Knudsen. Der er sket store bygningsmæssige udvidelser.

På den anden side gaden skal vi helt hen til nr. 42 før der er bebyggelse. Det var snedker Eckstrøm med sit værksted. Pladsen blev for trang, og virksomheden flyttede om til Tværvej, hvor den stadig drives af slægten. I nr. 42 var der sidst en genbrugsbutik, men der er nu ophørsudsalg.

Derefter kom Guldborggården, hvis bygninger nu er overtaget af Ungdomsskolen til lærerboliger og værksteder.

Dernæst kom Hvidtfeldts gård nr. 46. Den har også mistet sit jordtilliggende, og her regerer Hans Karlo Jacobsen med taxa og biludlejning.

Så var der ikke mere bebyggelse på den side af vejen

Næste hus efter kroen var nr. 31, hvor sognefogeden, Guldborg, boede. Nu har vi ingen sognefoged mere, huset er nu almindelig beboelse.

I min skoletid byggede vejmanden/Jacobsen hus nr. 33. Han startede som "hobbygartner", men udvidede til "Gartneriet Rosenvænge" og kvittede sit vejmandsjob. Hans yngste datter driver nu der "Salon Elsa" for damerne.

Så var der ikke mere før Friskolen, men jeg vil lige springe forbi den til næste hus, nr. 59. Her boede tømrer Flint med sin tømrervirksomhed. Den ophørte med ham, så der er nu kun beboelse.

Men tilbage til friskolen. Den flyttede fra lejede lokaler i Hallinggaden, ind i sin nybygning grundlovsdag 1900. I den bygning nr. 57 er nu bibliotek. Nogle år senere udvidede friskolen med bygningen nr. 55, hvor der nu er alderdomshjem. Engang først i tyverne kom lærer Kærtoft til friskolen, omdannede den til realskole, og som tidligere nævnt, mageskiftede han med kroen.

Det var en vandring ad min gamle skolevej med hvad der er sket gennem årene, og det er ganske symbolsk, at der hvor vi legede som børn, der er det nu de gamle der holder til og får deres pleje.

- - -

Det var en følelsesbetonen gennemgang af udviklingen på Ristingevej og Humble Hovedgade i min tid. Men lad os se rent statistisk på hvad der er sket.

Ristingevej nr.
44) - hjemmebageri
65) + købmand
40) - mejeri
61) - hjemmebageri
33) - snedker
31) - sadelmager
29) - skomager, jernbanestation og diverse pakhuse
27) + Brugs supermarked
27) + Andelsbank filial
12) - antikhandel
14) - smed
16) - cykelsmed
18) - dyrlæge
18) + damefrisør
25) - hjulmand
19) - jordemoder
17) - købmand
17) + installatør
13) - slagter
11) - bødker
09) - herreekvipering
07) - snedker
03) - købmand
- posthus
01) + sportsbutik
02) - forsamlingshus, afholdshjem
02) + kro, hotel
04) - installatør

Hovedgaden nr.
03) - skrædder
03) + dametøj
05) - slagter
07) - urmager
09) - blikkenslager
04) - manufakturhandel
04) + frisørsalon
08) - barber, sæbehus m.m.
10) + bogtrykkeri
11) - cykelsmed bilforretning
11) - posthus, urmager
11) + frisør, manufakturandel
13) - modeforretning
15) - fotograf
15) + souvenirbutik
16) - karetmager
16) + tømrer
18) + dametøj
22) - maler
17) + posthus
42) - snedker
46) + taxa
33) - gartner
33) + damesalon
31) - sognefoged

Således opgjort 4.11. 1984
Frode Bendixen