|
I firserne i forrige århundrede blev
der landet over bygget en del forsamlingshuse. Den vigtigste
drivfjeder til denne byggen huse var det, at man ønskede
at få lejlighed til i nærhed at høre højskolelærere
og grundtvigske præster tale. Her i Humble rejstes forsamlingshuset
1884. Når det skete så tidligt og huset blev indrettet
som det blev, så skyldtes det i nogen grad andre bevægelser
end den grundtvigske.
I året 1880 var der en lille flok der i Humble skole
lavede dilettantforestilling Den ledende var lærer Knudsen,
Kædeby. Af andre medvirkende var lærer Stecher,
Humble, mejeribestyrer Andersen og gårdejer K. Bendixen
samt købmand Volder, også af Humble. Skønt
der var ret primitive forhold på scenen, forløb
forestillingen særdeles godt. Læge Viberg, som
havde fulgt meget med i teaterverdenen, udtalte senere, at
spillet i Humble skole var det bedste dilettantspil han havde
set. Det var Hostrups to stykker, "Soldaterløjer"
og "Intrigerne" man spillede.
Da det forløb så godt, er det forståeligt
at de ønskede at spille de næste vintre. Nu var
det imidlertid sådan, at man havde mærket at skolemyndighederne
ikke syntes om at skolen blev benyttet således. Selv
om man ikke ligefrem forbød det, så virkede det
alligevel sådan på dilettanterne, at de ikke ønskede
at fortsætte i skolen, hvor der jo også var ret
primitive forhold.
Man vidste, at der adskillige steder fandtes forsamlingshuse.
Om man kunne få bygget et sådant i Humble - der
ville blive god plads for dem at spille i….! Men selvfølgelig
kunne den lille flok ikke tænke på at bygge hus,
men man holdt tanken ved lige og så tiden an.
Der var på den tid en ret stor skyttekreds her i Humble,
38te kreds under Svendborg amt. Den drev gymnastik på
formandens mark og i hans lo, men det var selvfølgelig
under ret primitive forhold, og det højeste ønske
var om man kunne få et hus, så man kunne drive
gymnastik også om vinteren.
Så var der en sammenslutning der kaldtes "Det
gamle Skyttelaug". Det var lidt af en overklassesammenslutning,
nærmest alle sognets spidser var med, og af almindelige
arbejdere var der vist ingen.
Laugets virke bestod i, at der en dag om sommeren holdtes
en præmieskydning med efterfølgende spisning
og bal. Det hed sig, at dette laug havde lidt moralsk forbindelse
med skyttekredsen, men den eneste forbindelse jeg kan se,
var det, at man benyttede skytternes skydebane og lånte
deres rifler samt købte deres ammunition. Dette laug
holdt sine fester i magasinet i Ristinge, men man kunne nok
ønske lidt mere komfortabelt lokale - et forsamlingshus.
Kristoffer Bendixen var én af dem der mest ønskede
sådanne møder, han var formand for skyttekredsen,
han var én af de ledende inden for "Det gamle
Skyttelaug", og han var en ivrig dilettanter. Man kan
vel ikke sige at K.B. fik disse forskellige hoveder under
én hat, man han talte med de forskellige om sagen,
og man enedes om at der blev bygget et forsamlingshus. Der
blev dannet et udvalg, og man henvendte sig til Bendtsen,
Vallekilde, der havde bygget en del forsamlingshuse ud over
landet. Bendtsen var villig til at bygge et hus, men da der
blev krævet, at det skulle være et hus indrettet
til teaterforestilling, ville han ikke have med det at gøre.
Der var vist kommet en misforståelse på grund
af breve fra - jeg ved ikke hvem. Denne misforståelse
blev rettet, og Bendtsen påtog sig at bygge huset.
Fire tømmersvende blev lejet ind herovre. Mestersvenden
hed Hans Møller, en svensker hed Wennerberg.
Huset blev ikke opført efter de gængse regler.
Der blev over den store sal ikke lagt bjælker og intet
loft. Tre mægtige buer fra gulv til husets rykning holdt
det sammen. Det blev tækket med skifer, og spærene
indvendig belagt med brædder, der beholdt deres naturlige
farve. Da der intet loft var, så man lige til husets
top. Senere er der trukket lærred og gjort andre ting
til salens forskønnelse, men for mig er den aldrig
som den var i sin første skikkelse.
Skønt bygmesteren nok ikke havde ønsket at
bygge et hus til brug for teater, så blev huset her
i Humble indrettet ualmindelig godt til brug for dilettantforestilling.
Til daglig var den store sal klar i hele sin længde,
og var således udmærket til gymnastikken. Når
der skulle laves scene benyttede man de store borde med tilhørende
bukke og dannede deraf en udmærket ophøjet scene.
Ved hver side af denne fremkom et lille værelse til
omklædning, ét for kvinder, ét for mænd.
Over scenen var anbragt de tre nordiske flag. Ved indgangen
i øst var en lille entre, og ved hver side af denne
rum til gymnastikredskaber. I det ene opgang til en balkon
over disse rum. Midt i salen var en trapez med ringe og gynge.
Når man husker hvilke midler der stod til rådighed
og hvilke krav der stilledes, så synes jeg at opgaven
var løst ualmindelig heldigt.
Tiden har gjort, at der er foretaget en del ændringer,
men aldrig har dette hus da stået kønnere i mine
øjne end i sin første rene klare stil.
Den første bestyrelse bestod af følgende: Kristoffer
Bendixen, Mogens Jakobsen, H. M. Klausen, alle af Humble,
Niels Jensen, Brandsby, Jørgen Madsen, Hesselbjerg
og Niels Johs. Petersen, Helsned, den sidste var formand.
Ved husets indvielse talte Jens Lund, Vejstrup, og Anders
Jørgensen, Høng. Om aftenen var der dans med
damer for aktionærerne, musik fra Rudkøbing.
Fra denne aften har jeg et lille minde, som jeg vil drage
frem. Da bedstefar ikke var aktionær, havde han ikke
adgang til ballet, men han var gammel spillemand og ville
så grumme gerne høre musik. Skønt han
var 73 tog han om aftenen mig ved hånden, og vi vandrede
op til forsamlingshuset og stod udenfor og lyttede til musikken.
Jeg husker at vi blev skubbet lidt af nogle herregårdskarle,
men det tog vi med humør.
Skønt jeg kun var en halv snes år, står
mindet om denne aften så tydeligt for mig, og jeg har
altid ment at det var en skøn aften. Når jeg
nu 65 år efter fortæller om det, må jeg
undres over, at min bedstefar, den 73-årige gårdejer,
kunne finde glæde i at gå ved aftentide op til
forsamlingshuset og stå udenfor sammen med herregårdskarle,
for at lytte til musikken. Det viser hvor kær musikken
var for ham.
Så må jeg også undres over, at ikke hans
slægt og venner fik ham ind i salen. Men for at være
en lille smule "giftig" vil jeg sige, at undertiden
hænder det, at folk er så højt oppe i åndelige
tanker og følelser, at de ikke får tid at tænke
på byens gamle "spillemand".
- - -
Der oprandt nu en ret god tid for de forskellige sammenslutninger,
som havde ønsket huset. Lærer Knudsen, Kædeby,
ledede i en årrække dilettanterne Flere af de
første var med, og der spilledes godt til glæde
for både de spillende og for publikum, og hver vinter
blev der en pæn sum penge at uddele til trængende,
hvilket i den tid var såre kært, da der ikke var
anden offentlig forsorg end fattighjælp. - - -
Gymnastikken blev drevet med liv og lyst, og når man
om aftenen sluttede, var det almindeligt at man sang nogle
gode sange.
Det gamle skyttelaug havde nu god plads til deres fester.
De regnede sig jo lidt i slægt med skytteforeningen,
hvilket deres formand benyttede sig af, da huset var opført,
og man havde fået gymnastikredskaber, men manglede madrasser.
Kristoffer Bendixen holdt en spøgefuld tale og sagde,
at det jo ville være en skam, om vore unge mænd
slog sig fordærvet, vi måtte give dem en god madras,
og de fik den.
For den store kreds der var grebet af de grundtvigske tanker
var det en rig og skøn tid. Der holdtes hvert år
todages efterårsmøder med fuldt hus, og en gang
imellem kom der højskolemænd, lærere og
præster som talere. Der blev også arrangeret lidt
aftenmøder med stedlige kræfter.
Nogle år efter husets opførelse kom de såkaldte
universitetsforedrag. Af disse blev der holdt flere rækker
af statsgeolog Viktor Madsen. Hans møder var altid
godt besøgte. Han talte jo mest om geologi, men holdt
også en interessant række om arvelighed.
Dr. Moltesen talte om klosterkulturen, og Dr. Frederik Poulsen
holdt en række om den græske oldtidskunst.
Der står solglans om forsamlingshusets første
tid. Men som Grundtvig synger: "Har vi toppet må
vi dale, det er loven under sol".
Efterhånden som tiden skred og de gamle som havde rejst
huset gik bort, tabte interessen sig for det mest værdifulde
ved huset. Der kom stedse færre til møderne.
Og den dag kom, da man begyndte at tale om at sælge
huset. Nu var der kommet en kro i Humble, her var en stor
sal, hvor man kunne ty hen. Der var imidlertid en del som
ikke syntes om, at huset skulle kastes ud til hvem som helst.
Her var på den tid en livskraftig afholdsforening. Hvis
denne ville købe huset, syntes man at det var forsvarligt
at sælge det, og efter en del forhandlinger overtog
afholdsforeningen forsamlingshuset. Hermed begyndte en ny
epoke i husets historie.
Nu blev der bygget beværtning,
---
Her slutter Valdemar Bendixens optegnelser om forsamlinghuset
brat med et komma. Her skulle sikkert have fulgt en beretning
om Humble Afholds- og Højskolehjem. Men uvist af hvilken
grund slutter optegnelserne her. Foranstående har jeg
afskrevet efter det hæfte hvori det fandtes.
Humble 7. 11. 1984
Frode Bendixen
|
