|
Da Lindelse kirke var
ny engang 1100-tallet, havde den intet tårn, sakristi
eller våbenhus - og skibet havde et fladt træloft.
Som de fleste andre såkaldte romanske kirker i vor del
af landet fik den så engang i senmiddelalderen udskiftet
træloftet med murede hvælvinger og fik efterhånden
de nævnte tilbygninger.
Den tunge konstruktion holdt i mange år, men så
skete der formentlig det, at murene begyndte at slå
revner, og murstenene begyndte at falde ned.
Kvalificeret
lejermål
I 1845 tog man den konsekvens, at skibets hvælv blev
erstattet af en pudset tøndehvælving af træ.
En af dé håndværkere, der arbejdede på
kirken samme efterår, var murersvenden Peder Madsen
Mortensen fra Pederstrup ved Longelse.
Han stiftede bekendtskab med Ane Cathrine Christensdatter,
der boede i et af kommunens fattighuse på Herslev Mark
lidt nord for byen. Det fik konsekvenser cirka 9 måneder
senere, idet hun fødte en lille dreng 30.juni 1846.
Sogneforstanderskabet i Lindelse mente, at sagen skulle angribes
fra to sider.
Dels ville man rejse en faderskabssag overfor den udlagte
barnefader, så han kunne blive dømt til at betale
børnebidrag - det var vigtigt, for moderen var jo almisselem,
der blev forsørget af kommunen, som så ellers
også ville komme til at have ekstraudgifter til den
lille nye.
Dels var man også ude efter moderen, som man ville have
anklaget for hor - eller kvalificeret lejermål, som
var den præcise juridiske betegnelse.
Brevet
til von Schmidten
I sidstnævnte øjemed skrev formanden for sogneforstanderskabet
sognepræst Christopher Octavius Gede til herredsfogeden
for Langeland Marcus Pauli Carenus Holst von Schmidten for
at få ham til at tage sagen op.
Gede stammede fra København var 43 år gammel
og havde haft embedet som præst i Lindelse sogn siden
1842.
Han skrev: "Bemeldte fruentimmer er ikke en ung person,
der i uerfarenhed er lokket til at begå et fejltrin,
hun er såvidt vides over 40 år gammel og har en
voksen datter på omtrent 20 år. Det barn, hun
nu har bragt til verden, er efter angivelse det sjette, og,
efter hvad der er opgivet, har ethvert af børnene en
forskellig fader. Hun er således endog på det
løsagtige Langeland et ualmindeligt eksempel på
liderlighed, og, uanset den byrde, hun ved sin liderlighed
pådrager sognet, er den af hende givne forargelse vistnok
af den natur, at den ikke bør gå uænset
hen. Sogneforstanderskabet har derfor anset det for sin pligt
at anmelde hendes forhold for deres velbårenhed som
politimester, med anmodning, at hun vorde anset med den straf,
loven i dette tilfælde måtte tilsige".
De
fædrene ophav
Forhørsretten blev sat på rådhuset 28.august.
Den anklagede var selvfølgelig indkaldt og måtte
redegøre for sine forhold.
Hendes ældste barn hed Kristine Nielsen, hun var født
24.december 1824. Her havde faderen daværende ungkarl
Niels Jørgensen søn af en gårdmand i Haugbølle
betalt "opfostringsbidrag".
Den næstældste var blevet døbt Christen
Mikkelsen. Han døde fjorten dage gammel. Faderen til
dette barn var selv siden afgået ved døden.
Det tredje barn var blevet født 7.juni 1832 og døbt
Christiane Frederikke Christensen. Her var nuværende
gårdmand fra Oure Christian Larsen blevet udlagt som
fader.
Nummer fire var også en pige, hun var født 21.februar
1836. Hun hed Hanne Kirstine Hansen. Faderen til dette barn
var den afdøde dyrlæge Hansen i Tranekær.
Marthe Christensen blev født 19.januar 1841. Her havde
den udlagte barnefader dyrlæge Bagge i Lindelse undraget
sig faderskabet ved at sværge sin uskyld.
Nu var der så den lille nye - Morten Pedersen Christensen.
Strafeftergivelse
Ifølge gammel lovgivning kostede en forbrydelse som
Ane Cathrines en bøde. Som almisselem var hun selvfølgelig
aldeles uformuende, og så var der formelt udsigt til
et ophold i tugt- og forbedringshuset i Odense. Det var ingen
myndigheder interesseret i - slet ikke pastor Gede og de øvrige
sogneforstandere i Lindelse, der ville få et problem
med forsørgelsen af den nyfødte og de 3 andre
hjemmeboende børn.
Rutinemæssigt sendte herredsfogeden via amtmanden så
en ansøgning om strafeftergivelse til de centrale myndigheder.
Ligeså selvfølgeligt kom svaret. Det hedder i
et brev dateret 15.oktober 1846 fra "Danske Kancelli"
til amtmanden for Svendborg Amt - angiveligt fra den enevældige
konge Christian 8: "at Vi efter den af dig derom gjorte
indberetning samt de Os i øvrigt oplyste omstændigheder
allernådigst ville have fruentimmeret Ane Cathrine Christensdatter
af Stielundshuset i Lindelse Sogn på Vort land Langeland
eftergivet den straf, som hun for 6 gange at have begået
lejermål med 6 forskellige mandspersoner efter loven
har gjort sig skyldig til at lide, imod at hun hensættes
i fængsel på vand og brød i 7 dage."
- de syv dage var oven i købet delt i to af en såkaldt
mellemdag, hvor hun blev sat på fri fod.
Faderskabssagen
Ane Cathrine havde fået den afklapsning, som det formentlig
hele tiden havde været sogneforstanderskabets hensigt,
at hun skulle have. Ligesom at hun selvfølgelig ikke
kunne regne med at slippe så let ved en eventuel gentagelse.
Så var der faderen tilbage. Han indrømmede, at
han havde haft et forhold til Ane Cathrine, men han påstod,
at dette rent tidsmæssigt ikke passede med hendes graviditet.
Da han derfor skulle sværge sin uskyld, svigtede hans
mod imidlertid. Han blev dømt til at betale 8 rigsdaler
årligt i barnets første 10 leveår og 6
rigsdaler i de fire følgende.
Det økonomiske problem løste sig dog for faderen,
idet lille Morten døde af mæslinger 3.november
det følgende år11/4 år gammel. 4 dage senere
blev han begravet på Lindelse kirkegård.
 |
 |
| 1. Lindelse præstegård
fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet. Foto: Rudkøbing
Byhistoriske Arkiv. |
2. Christopher Octavius
Gede 1803-58. Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv. |
Noter:
1. At en mand er "udlagt" som barnefader betyder,
at dette er moderens påstand. Han skal så ydermere
indrømme faderskabet eller af andre årsager idømmes
et ansvar.
2. Det eneste billede der eksisterer
af von Schmidten (1791 - 1849) er et maleri af Jens Juel,
hvor han er afbildet løbende som ca. 11-årig.
For et par år siden blev billedet brugt som propagandaplakat
for "Hjerteforeningen" - von Schmidten døde
af en hjertesygsom!!
Oplysning fra Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.
|