Lejermål i Lindelse

Da Lindelse kirke var ny engang 1100-tallet, havde den intet tårn, sakristi eller våbenhus - og skibet havde et fladt træloft. Som de fleste andre såkaldte romanske kirker i vor del af landet fik den så engang i senmiddelalderen udskiftet træloftet med murede hvælvinger og fik efterhånden de nævnte tilbygninger.
Den tunge konstruktion holdt i mange år, men så skete der formentlig det, at murene begyndte at slå revner, og murstenene begyndte at falde ned.

Kvalificeret lejermål
I 1845 tog man den konsekvens, at skibets hvælv blev erstattet af en pudset tøndehvælving af træ.
En af dé håndværkere, der arbejdede på kirken samme efterår, var murersvenden Peder Madsen Mortensen fra Pederstrup ved Longelse.
Han stiftede bekendtskab med Ane Cathrine Christensdatter, der boede i et af kommunens fattighuse på Herslev Mark lidt nord for byen. Det fik konsekvenser cirka 9 måneder senere, idet hun fødte en lille dreng 30.juni 1846.
Sogneforstanderskabet i Lindelse mente, at sagen skulle angribes fra to sider.
Dels ville man rejse en faderskabssag overfor den udlagte barnefader, så han kunne blive dømt til at betale børnebidrag - det var vigtigt, for moderen var jo almisselem, der blev forsørget af kommunen, som så ellers også ville komme til at have ekstraudgifter til den lille nye.
Dels var man også ude efter moderen, som man ville have anklaget for hor - eller kvalificeret lejermål, som var den præcise juridiske betegnelse.

Brevet til von Schmidten
I sidstnævnte øjemed skrev formanden for sogneforstanderskabet sognepræst Christopher Octavius Gede til herredsfogeden for Langeland Marcus Pauli Carenus Holst von Schmidten for at få ham til at tage sagen op.
Gede stammede fra København var 43 år gammel og havde haft embedet som præst i Lindelse sogn siden 1842.
Han skrev: "Bemeldte fruentimmer er ikke en ung person, der i uerfarenhed er lokket til at begå et fejltrin, hun er såvidt vides over 40 år gammel og har en voksen datter på omtrent 20 år. Det barn, hun nu har bragt til verden, er efter angivelse det sjette, og, efter hvad der er opgivet, har ethvert af børnene en forskellig fader. Hun er således endog på det løsagtige Langeland et ualmindeligt eksempel på liderlighed, og, uanset den byrde, hun ved sin liderlighed pådrager sognet, er den af hende givne forargelse vistnok af den natur, at den ikke bør gå uænset hen. Sogneforstanderskabet har derfor anset det for sin pligt at anmelde hendes forhold for deres velbårenhed som politimester, med anmodning, at hun vorde anset med den straf, loven i dette tilfælde måtte tilsige".

De fædrene ophav
Forhørsretten blev sat på rådhuset 28.august. Den anklagede var selvfølgelig indkaldt og måtte redegøre for sine forhold.
Hendes ældste barn hed Kristine Nielsen, hun var født 24.december 1824. Her havde faderen daværende ungkarl Niels Jørgensen søn af en gårdmand i Haugbølle betalt "opfostringsbidrag".
Den næstældste var blevet døbt Christen Mikkelsen. Han døde fjorten dage gammel. Faderen til dette barn var selv siden afgået ved døden.
Det tredje barn var blevet født 7.juni 1832 og døbt Christiane Frederikke Christensen. Her var nuværende gårdmand fra Oure Christian Larsen blevet udlagt som fader.
Nummer fire var også en pige, hun var født 21.februar 1836. Hun hed Hanne Kirstine Hansen. Faderen til dette barn var den afdøde dyrlæge Hansen i Tranekær.
Marthe Christensen blev født 19.januar 1841. Her havde den udlagte barnefader dyrlæge Bagge i Lindelse undraget sig faderskabet ved at sværge sin uskyld.
Nu var der så den lille nye - Morten Pedersen Christensen.

Strafeftergivelse
Ifølge gammel lovgivning kostede en forbrydelse som Ane Cathrines en bøde. Som almisselem var hun selvfølgelig aldeles uformuende, og så var der formelt udsigt til et ophold i tugt- og forbedringshuset i Odense. Det var ingen myndigheder interesseret i - slet ikke pastor Gede og de øvrige sogneforstandere i Lindelse, der ville få et problem med forsørgelsen af den nyfødte og de 3 andre hjemmeboende børn.
Rutinemæssigt sendte herredsfogeden via amtmanden så en ansøgning om strafeftergivelse til de centrale myndigheder.
Ligeså selvfølgeligt kom svaret. Det hedder i et brev dateret 15.oktober 1846 fra "Danske Kancelli" til amtmanden for Svendborg Amt - angiveligt fra den enevældige konge Christian 8: "at Vi efter den af dig derom gjorte indberetning samt de Os i øvrigt oplyste omstændigheder allernådigst ville have fruentimmeret Ane Cathrine Christensdatter af Stielundshuset i Lindelse Sogn på Vort land Langeland eftergivet den straf, som hun for 6 gange at have begået lejermål med 6 forskellige mandspersoner efter loven har gjort sig skyldig til at lide, imod at hun hensættes i fængsel på vand og brød i 7 dage." - de syv dage var oven i købet delt i to af en såkaldt mellemdag, hvor hun blev sat på fri fod.

Faderskabssagen
Ane Cathrine havde fået den afklapsning, som det formentlig hele tiden havde været sogneforstanderskabets hensigt, at hun skulle have. Ligesom at hun selvfølgelig ikke kunne regne med at slippe så let ved en eventuel gentagelse.
Så var der faderen tilbage. Han indrømmede, at han havde haft et forhold til Ane Cathrine, men han påstod, at dette rent tidsmæssigt ikke passede med hendes graviditet. Da han derfor skulle sværge sin uskyld, svigtede hans mod imidlertid. Han blev dømt til at betale 8 rigsdaler årligt i barnets første 10 leveår og 6 rigsdaler i de fire følgende.
Det økonomiske problem løste sig dog for faderen, idet lille Morten døde af mæslinger 3.november det følgende år11/4 år gammel. 4 dage senere blev han begravet på Lindelse kirkegård.

1. Lindelse præstegård fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet. Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.	2. Christopher Octavius Gede 1803-58. Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

Noter:
1. At en mand er "udlagt" som barnefader betyder, at dette er moderens påstand. Han skal så ydermere indrømme faderskabet eller af andre årsager idømmes et ansvar.

2. Det eneste billede der eksisterer af von Schmidten (1791 - 1849) er et maleri af Jens Juel, hvor han er afbildet løbende som ca. 11-årig.
For et par år siden blev billedet brugt som propagandaplakat for "Hjerteforeningen" - von Schmidten døde af en hjertesygsom!!
Oplysning fra Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.