Fra hjulplov til svingplov 1.
Forside ] Op ]

 
Fra hjulplov til svingplov 1..

Studier af Hans Nørgaard, Egebjerg, februar 2004



Pløjescene fra Bayeux tapetet udført mellem 1066 og 1077


Pløjescene ca 1180


Fransk hjulplov 1400-tallet


I løbet af den tidlige middelalder kom hjulploven til Danmark, og dette betød at man nu kunne dyrke korn på hidtil utilgængelige områder. Eftersom ploven var forsynet med hjul, kunne der lægges mere vægt på selve plovskæret, og så kunne den jo trænge dybere ned. Plovskæret fik også et nyt "design", hvilket gjorde at den var bedre i stand til at vende jorden.

Kalkmaleri fra Gjerrild kirke i Randers amt 1490-1500


Vignet fra Jacob Ulfeldts jordebog 1584
L.M. Wedel: Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen. Kiøbenhavn 1792:

Til at behandle og bearbeide Jorden, bruges i Almindelighed Plov, Harve, Krog og Tromle, som hver Egn og Provintz atter har forskiellige Dannelser af, mindre og større, tungere og lettere, efter Jordarternes Beskaffenhed og efter den paa ethvert Sted vedtagne Brugsmaade. Jo mindre konstlet ellers disse Redskaber kan være, jo bedre er det, for at istandsætte i en Hast, naar nogen Brøstfældighed indtræffer.

Iblandt de almindelige ansees de Holstenske-Jydske og saa kaldede Falkensteenske for de beste og brugbareste efter deres Bestemmelse, da de ere bedre indrettede og lettere end den sædvanlige Sællandske; men hvor Jorden dog er meget stiv eller Grunden til Deels stenig, gaaer det ikke saa vel an at bruge de lette, som de meer svære og stærkere Plove. Overalt maae man tilsee, at Aasen bliver af udflakt Træ, som, naar den er tilhugget, kullsvies i Smeden og overstryges med Tiære, hvilket giør den stærkere og varigere, især om Træet just ikke er grønt, men noget giemt siden Udflækningen; desuden bør den bindes med Jern Ringe paa de Steder, hvor Hullerne ere giennemhugne, for at forekomme Revner naar Langjernet tilkiles. -- Løbet forfærdiges af det haardeste Træe, som er mueligt, og beslaaes med tynde Skinner, baade for at hindre dens hastige Opslidning og tillige lette Plovens Gang. --- Men uden for Skovegnene bruger man og paa nogle Steder hele Løbet af Jern, som vel er kostbart, men og desto varigere. -- Hiulene bør løbe paa Jern-Axler og være forsynede med Skinner, hvorved deres Gang bliver vissere og mindre Tung for Hestene at trække. -Langjernet og Skiæret bør ikke bruges, naar de ere alt for afslidte, thi da kan Pløjningens Øjemed ej opnaaes; og er det saare godt, om man haver dobbelt af begge Deele til hver Plov, at man ej strax skal sinke sig for at gaae i Smedien at faae Jernene opsveitsede eller paalagde, naar enten det ene eller andet tilfældigviis skulle blive brøstfældigt. --- Hvor stenet og gruset Jord ikke forbyder det, var det raadeligt, at Plovjernene gjordes mere skarpe end almindeligt, og forstaaledes i Spidsen for at kunne skiære desto snildere. -- De videre Fornødenheder som henhøre til Plove, saasom Muldfielen, Styret, Tisten, Tyven, Drættet, Hamlerne og saa fremdeles, bør alle giøres baade stærke og tillige lette, og indrettes best af en kyndig Plovmand, hvordan de bør være.

Næsten i ethvert oeconomisk Skrift findes Afhandling og Beskrivelse paa adskillige nye og kunstige Plove ...... om man kunde giøre sig et tydeligt Begreb om een eller flere af disse fremmede Plove, ville Anvendelsen deraf ikke meget interessere de fleste Danske. ---
Dog den saa kaldede Engelske Plov uden Hiul, er paa nogle Steder her indført og befunden meget brugbar, da den trækkes magelig med 2 Heste, som Plovmanden selv kan kiøre, og har i lette Jorder virkelig Fortrin for den almindelige.

Da det er en vigtig Fordeel i Agerbruget at pløje smaa Furer, fordi Jorden derved bliver skiørere og bedre kan udsættes for Luftens Virkninger; saa har man udtænkt adskillige Forbedringer ved Ploven i denne Hensigt, hvoraf den simpleste og mindst bekostelige Maade synes at være denne: Man fæster et Stykke Træ bag til Løbet af Ploven med Skruer, og i Enden deraf anbringes 1 eller 2 smaa Jern, som kunde flyttes, forhøjes og dybes med Kiler eller Skruer; - .....dette kan ogsaa skee paa en anden Maade: ved at sætte i den sædvanlige Plovaas 2 Langjern ...... [For at lette plovens gang] bør Muldfielen være bredere, noget krumagtig og beslaaet med tyndt Jernblik .... Adskillige andre Opfindelser til Plovens Forbedring .. finder man hos de fleste, som have skrevet om Landvæsenet.

Krog, er et Redskab, som man nogle Steder her til Lands bruger i Steden for Ploven, hvormed den har og nogen Liighed i Henseende til Bagdelen, men har ingen Hiul og kun et Jern, dannet som et Hierte, der sidder paa tvert, og opkaster Jorden til begge Sider. I Mecklenborg og Norge bruger man den almindelig paa de Steder, hvor stiv og stenet Grund ikke hindrer dens Brug. Den er simpel og let at forfærdige af enhver Karl, som forstaaer at bruge en Øxe. Den kan magelig trækkes af et Par Stude, som Plovmanden selv kiører;
Horne sogn, Salling herred, Svendborg amt

Den smulrer og løsner Jorden meget godt, og ved Bygsæden især er fortrinlig frem for almindelige Plove. ...


E. Møller-Holst: Landbrugs-Ordbog, Kjøbenhavn 1881.
Indtil slutningen af forrige århundrede kendes den danske plov kun som et ufuldkomment og plumpt redskab, der til dels sammen med en svagt bygget krogform måtte udføre pløjningen ved datidens i reglen tarvelige agerbrug. Jern fandtes som oftest kun anvendt til de egentlig skærende dele, medens andre plovdele, som var stærkt udsatte for slid, hyppig styrkedes ved at inddrive småsten (så som vættelys) i træet, og muldfjælen var en plan trædel, som kun ved at forsynes med fremstående tværstykker kunne fuldbyrde en tålelig vending; og så krævede den langsomme og lidet dybe pløjning med dette redskab betjening af 4-8 trækdyr og foruden plovmanden ofte 2 kuske

Uddrag af fynske skifteprotokoller

Smeden i Egebjerg 1712 (Kirkeby sogn, Sunds herred)

Krog fra Vordingborgegnen


Jernfang Smede Redskaber
1 Buløxe
1 grafue Spade
1 tørfuespade
1 gl. v=brugelig Læe [le]
1 gl. Skierre Knif
I Gaarden
1 gl. Vogn
1 gl. Slæede
1 Jernharfue
1 Ploug med behør

Anton Nielsen: Landhaandværkere før og nu (1889): Hvorledes Bonden i gamle Dage har kunnet hjælpe sig, da alle hans Redskaber: Vogne, Plove, Harver og Tromler bestod næsten udelukkende af Træ, kan man næsten ikke forstaa.......Plovhjulene var ligeledes af Træ og paa en Plov var der næsten ikke andet Jærn end Langjærnet. Muldfjællen og Skjæret var altsaa ligeledes af Træ, men det sidste var skoet med Jærn paa den skarpe Spids. Endnu længere tilbage i Tiden blev baade Vogne og Plove beslaaede med smaa Sten. Man borede Huller med korte Mellemrum og drev Stenene derind. I den Tid var det altsaa særdeles vigtigt at have en god Hjulmand og godt Træ. Dette leverede Bonden selv. ........ Alt Hjulmagerarbejdet baade paa Vogne og andre Redskaber var forfærdeligt massivt og klodset; det maatte være saadan, naar det skulde staa sig uden Jærn. DIsse Træplove og Træharver med Trætænder gav Jorden en daarlig Behandling, men de gav Hjulmanden en god Fortjeneste, efter hvad man tjente i den Tid.
.. I vore Dage da Plove, Harver og til Dels Tromler bestaar af Jærn og da alle Vogne er stærkt beslaaede er der ikke saa meget at bruge Hjulmand til, der er maaske i det højeste en i hvert Sogn

Vindeballe på Ærø

Slæbæk 1716 (Kirkeby sogn, Sunds herred)
1 færitzvogn med sæle tøy og behør
1 gl. dito med fielle
1 gl. f..? vogn
1 jern harve
1 gl. slæde
1 skiere kiste med knif
en gammel ploug med jern, alt meget slit

J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø (1834): "Agerdyrkningsredskaberne ere endnu overalt de gamle. Ploven er en gammeldags Træplov, hvis Langjern staaer for høit over Skjæret til at det kan gjøre nogen egentlig Nytte. Skjæret eller Hovedet er vel af Jern, men det er for smalt. Med denne udfuldkomne Plov pløie de dog temmelig godt, hvis Jordskorpen er løs, som den er det paa de fleste Steder; men komme de i seit England eller i haard lerholdig Jord, da kunne de umuligt pløie behørigt".

Nordfynsk pløjescene 1791

Jens Christensen: Træk af nordfynsk landsbyliv.Optegnelser ved Poul Andersen.Udvalg for Folkemaals publikationer. Serie B nr.4..Kbh. 1958
Dagligt Liv i Landsbyen. I Tiden før 1837.

Vi er ve November og gaard tilbage til Agust, det er Høstmaane. I den Tid høstes alt med Leen, det gik både raskere, og lettere at høste den Gang; Folk forsto bædre at lave Leen skarp, den blev kun sleben første Gang, siden blev den haret, det er at banke den ve Ægen med en Hammer, som en ron Pen. Naar den var haret af regtig øvede Karle, maate der ikke være et Hammerslav kendt, den skul ligne en tyk Gaasefjer, der er flekket; naar der dryppes Vand ve Laaret, skulde det løbe ud til Spissen uden at løbe af paa Mitten.Saa kunde den holdes skarp med en St(r)yge, skøndt det var ikke de bedste. Folk lave dem selv, de var ikke holbare, det var Bej og Harpix smeltet, og heldes paa Strygen, som blev overdryset med findt Grus og bankes med en Hammer eller rulles, de skulde helst gemmes en Tid paa et koldt Sted for at blive haare, de taalte heller ikke at ligge i Solen, saa blev de bløde.
Naar daa den Bitte Korn var kørt i Hus, blev der begyndt at køer Gøning til Rug; den blev lagt paa Boghvedestubi, og Smaabyg Stubi, det blev saa pløjet, og saaet Rug, det var segt at harve med en Danskharve, men ingen havde andet Reskab, en Julplov, og en Harve, der var lavet af Træ undtage Tenderne, de var af Jern. Efter en saa simpel Behandling kunde der ikke gro ret meget Rug, men der vokse kønne Blomster, som vi plukkede

Pløjning med hjulplov på Lolland. Billedet er tegnet efter en i Nationalmuseet bevaret model, skåret i træ af gårdejer Hans Petersen, Erikstrup ved Nakskov, født 1795

Christen Hansen Rosager, Vejstrup på Fyn fortæller i sine erindringer om et ophold i 1829/30 på Lolland. "1. november (1829) mødte jeg på herregården Knuthenborg i Lolland hos forpagter Skouboe. Jeg havde hjemme hos min fader kun set og pløjet med hjulplove, men her var de i fuld gang at pløje med svingplov og 2 heste. Med hjulplov brugtes i reglen 4 heste. Om sommeren derefter kom jeg til en anden gård, Bremersvold, som min husbond også havde i forpagtning. Til denne gård hørte 80 hoveribønder, 40 af bønderne betalte forpagteren for hoveriet, de øvrige 40 forrettede hoveri, og bønderne brugte også hjulplove, og når disse mødte og pløjede deres hovlodder, så pløjede de iblandt vi andre af herregårdens karle. Ved en sådan pløjning så jeg, hvad jeg ikke havde set i Fyn, at nogle havde 8 heste for en plov, de fleste havde 6, og kun nogle enkelte 4 heste. Det så underligt ud. Vi havde kun 2 og kunne pløje ligeså meget som dem med de 8. Sagen var nu den, bøndernes heste var så små og magre, så jeg ikke i Fyn havde set så små heste. Årsagen var vist den, at lollænderne endnu dengang ikke havde fået deres marker udskiftet, men græssede deres kreaturer i fællesskab".

4 hestes hjulplov. Plovstyreren benyttede en stage til rensning af langjernet. En dreng, plovkøringen, red på en af de forreste heste.

Danmarks Folkeminder nr. 4. Kbh. 1909
Landsbyliv i Horns herred
Minder fra Kyndby i årene 1820-40
Så vidt jeg mindes, blev hoveriet afskaffet i midten eller i slutningen af 30erne. Ladefogden havde tilsyn på markerne. Prygl anvendtes ikke mere; kunne en mand ikke nå at få sit arbejde gjort, måtte han møde en gang til, hvad de fleste søgte at undgå ved at møde med stor arbejdskraft.
......



Til hovpløjning mødte en mand og en plovkører af hver gård. I almindelighed brugtes 6 hestes plove, nogle nøjedes med 4 heste for, men ingen kunne den gang nøjes med at have 2 heste for. De nyere engelske plove kom først i brug i slutningen af 30erne. Sørgede plovkøreren, dreng eller pige, ikke for at styre hestene tilstrækkeligt langt fremad, når de skulle svinge for enden af stykket med en 6 hestes plov, vankede gerne plovstaven hen over nakken ledsaget af nogle kraftige opmuntrende bemærkninger om at passe ordentligt på. Jeg var en tid plovkører, men blev tidlig afløst af min noget yngre broder. Han var til at begynde med så lille, at de bandt ham fast på hesteryggen, når han skulle være olovkører. I hovrejser kørtes furage til København.............

Hjulplov fra Thy


Wilhelm Bruhns beretning ca 1911 fra godset Hessel i det nordjyske

...... Efter denne afstikker ind på Mejeriets Område fortsætter jeg om min første Arbejdsdag på Hessel, jeg skulle hjælpe Rolin med at pløje Agre af i en gammel Græsmark lige bag Haven, der skulle i brak. 3 Heste spændtes for en gammeldags Hjulplov, aldrig havde jeg set en sådan Plov, helt af træ, kun Skæret, Langjernet og de to Hjul, hvorpå Aasen hvilede, var af Jern, en lille Trækølle hængte på Aasen, den brugtes til at banke Trækilerne fast, hvormed Langjernet rettedes, mægtig lang var Ploven i sin Helhed, saa der maatte Plovkusk til, og det betroedes jeg til; det var et ret svært Arbejde baade for Plovmanden og Hestene. Grønjorden var 7 Aar gmmlel og trampet fast af den store Faareflok, som her havde sin Gang, og saa var der en mængde Agertorn, disse havde bredt sig i hele Klynger, med spidse Torne og Rødder, tykke som en Finger og Alenlange, ofte kjørte vi fast, maatte rykke, et besværligt Arbejde at rykke den svære Plov tilbage, og saa med al Kraft igen fremaf, forsøgende at faa Skæret ind under Tornene. Rolin bandede og jeg diverterede mig med at synge "På tornebunden Ager der gik en liden Plovdreng og sang under sky" - naar der ikke var noget i Vejen, gik Ploven godt og lagde med sin Træmuldfjæl en køn Fure.

Det blev Middag, og det blev Aften, inden vi blev færdige, det vil sige, der spændtes aldrig fra, føer Solen gik ned over Sallingland, og vi hørte Kirkeklokken ringe, lige i det Øjeblik Solskiven stod i Horisonten. Gamle Louns Peter var lige saa nøjagtig til at ringe Solen op i det Øjeblik den viste sig i Øst som ned; det var en lang Dag; næste Dag var en Søndag, det var jo behagelig nok, men Morgenlur var der ikke noget der hed, saa skulle man være rigtig Forvalter og paase alt med Kreaturer osv.

Hedebondens Søn: Peter af Lars Deleuran
(uddrag fra min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift, 1999:1)
Dyrlæge Peter Christensen, Brønderslev, 1846-1921
Tiden gik saa paa sædvanlig vis med dygtig Arbeide til "Pair", han maatte ud med Lisberth for at lære at pløie; naturligvis med Stude og en gammeldags Hjulplov, jeg kunde lige naa at faa fat paa Haandtageme, og Lisberth kørte Studene. Det varede ikke heller ret længe, før jeg selv ogsaa maatte være Kudsk med de store Plovstude, der kunde følge Furen selv. Lisberth maatte saa ud med et Spand yngre Stude, der ikke var alt saa drevne.

6 hestes hjulplov. Landsiden beskyttedes mod slid ved indkilede sten. Brugtes endnu ved Ebeltoft 1820-30















Hjulploven klargøres. Erritsø

Minder_fra_Erritsø fortalt af Rasmus Andersen Ussing:
Bismersmeden:
De vægte, der brugtes på landet, var sjælden justerede. I Erritsø boede en bismersmed. Han havde været beslagsmed ved de Horsens kyraserer og været med i treårskrigen. Han lavede bismere, som han solgte i Erritsø og omliggende sogne. "Æ bismersmed" var vidt kendt. Der var nogle, som kaldte ham æ vendsersmæj (en bismer kaldtes også en vendser). Men når nogen kaldte ham æ kanonsmæj, svarede han altid: "Nej, nej, slet så groww ær 'et da idt."

Spader, økser, kartoffelbakker, forke og slige ting kunne smeden i byen i almindelighed lave. Der var for det meste en mand eller to i sognet, som lavede hølekroge og høledrag samt hulskovle og river. De fik skyld for, at de hentede asketræet til redskaberne i skoven om natten uden at spørge ejeren om forlov. De var meget billige med deres sager, men endda sagdes der om dem: "Stææl å sææl, de gie profit" (Stjæle og derefter sælge den samme ting giver fortjeneste). Det kunne også hænde, at de blev taget på fersk gerning. Men der kom ingen rettergang deraf.
Maskiner brugtes ikke. Hakkelsen blev skåret i en hakkelsekiste, og kornet blev renset med et drøftetrug eller med et sold, ligesom det blev tærsket med en plejl. Ploven var en hjulplov. Den var for største delen af træ. Af jern var kun langjern og skære, og en lille plade på muldfjælen. En hjulplov kunne bønderne selv lave trætøjet til, når de havde fået hjulene lavet hos hjuleren. Der var ingen jern om dem.
Harven havde først i århundredet tænder af træ, som man brændte på spidserne for at gøre dem hårdere. En plov og en harve var alt, hvad der blev brugt til at behandle jorden med. Når det var meget tørt, var harven slem til at tabe tænderne, så den slags måtte de have på rede hånd, når de harvede.

Vestjysk trilleplov






Museumsdirektør Svend Nielsen skriver i 1988: "En interessant detalje er, at man i store dele af Vestjylland allerede fra o. 1750 benyttede en let trilleplov, som har megen lighed med svingploven, og som teknisk set var fuldt på højde med de første svingplove, men den synes at have været helt ukendt for de såkaldte toneangivende kredse, som agiterede stærkt for svingploven. De har øjensynligt været mere fortrolige med, hvad der skete i udlandet, end hvad der foregik i Jylland.


 
 
 
 
 
 
Leveret af Hans Nørgaard  

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk