Foreningen er stiftet i 1866, og i vinteren 1867-68 begyndte gymnastikken at dukke op på egnen. Som andre steder var det våbenøvelserne, der begyndtes med, og først senere kom legemsøvelserne med.
Det var især lærer Appel, Ryslinge, der var foregansmand, men snart kom også folketingsmand Jens Jensens sønner med i arbejdet, og det skal bemærkes, at kredsen viste vej for andre ved selv at fremstille bajonetgeværer og andre fægte- og gymnastikredskaber. Ved siden af våbenøvelserne kom legemsøvelserne snart med, og specielt de årlige styrkeprøver med nabokredsen, Ryslinge, bidrog til at fremme idrætsarbejdet. Det hjalp også, at kredsen i 1875 fik sit øvelseshus - en tilbygning til friskolen. Øvelseshuset blev en realitet for en stor del af midlerne, der var kommet ind ved dilettantforestillinger. Da den svenske gymnastik kom til kredsen, kom pigerne med for første gang. De havde dog allerede fra foreningens start vist den interesse - en fane skænket i 1866 er et synligt bevis herpå. Den bar kongens navnetræk, foreningens navn og indskriften "Med Gud vil vi stå fast".
Foreningens første formand var gårdejer Jens Hansen, Trunderup, og han var foreningens førstemand indtil 1885, hvorefter han tog del i arbejdet som almindeligt bestyrelsesmedlem. Af andre bestyrelsesmedlemmer skal nævnes friskolelærerne Juler og N. Kjær, gårdejer Jens Michaelsen og Frederik Jørgensen  [elektriker Rasmus Nielsen og gårdejer J.P. Jensen Højgaard] m.fl.
Blandt delingsførerne kan nævnes Jens Jensens tre sønner, dyrlæge P. Jensen og havebruger Hans Jensen, gårdejer Anders Nielsen, Nørremosegård og Hans Lundsgård m.fl.
Rasmus A. Rasmussen, senere Ollerup, Niels Kr. Jørgensen fra Ferritslev.
Egebjerg 1915:

17. kreds, Kværndrup [i uddrag]
Kredsen begyndte sin virksomhed i foråret 1866 med 41 skytter og 40 bidragydende medlemmer og har siden gennemsnitlig haft 65 skytter og gymnaster.
Kredsen begyndte sin skydning i sommeren 1866 tæt ved Stenstrup-Lunde sogneskel; det var nemlig fra først af meningen, at disse tre sogne skulle have dannet en skyttekreds, siden har kredsen den meste tid haft skydebane i Trunderup, der har været skyttebevægelsens egentlige midtpunkt i Kværndrup sogn.
Foruden Jens Hansen bestod kredsens første bestyrelse af gårdejer Jens R. Skjerning, Egeskov, og gårdejer H. Kristensen, Kværndrup;
Dens første delingsførere var hørsvinger R. Frederiksen og skomager H. Nielsen, Kværndrup.
Baron Bille-Brahe, Egeskov skænkede kredsen 2 miniérifler.
Den 25. juli 1866 deltog den sammen med 6 andre kredse af 1. hovedkreds i en skyttefest ved Ringe, hvorfra dens skytter hjembragte adskillige præmier. Den deltog selvfølgelig også i den store skyttefest ved Kværndrup den 24. september 1866. Som stedets kreds fik den overordentlig meget at gøre med arrangementet såvel af denne som af de følgende kværndrupfester og gjorde det så godt, at den både mundtligt og skriftligt fik tilkendegivet forretningsudvalgets påskønnelse. Kredsen selv anstrengte sig stærkt for at kunne optræde som vært med fornøden værdighed, og dens kvinder hjalp den flinkt dermed.
De indsamlede i sommerens løb et så stort pengebeløb, at de for  det første kunne overrække kredsen en smuk fane med kongens navnetræk, årstallet 1866 og indskriften: "Qværndrup Sogns Skytteforening" og "Med Gud vi vil stå fast;" men der var endda så mange penge til overs, at skytterne kunne få foræret en flunkende ny felthue hver.
I vinteren 1867-68 begyndte gymnastikken at dukke op på egnen. Her som andet sted var det våbenøvelserne, der begyndtes med; først senere kom legemsøvelserne med. Det var særlig lærer Appel, Ryslinge, der gik i spidsen hermed. Han havde selv i vinteren 1866-67 fået undervisning i sabelhugning hos en hjemvendt artillerikorporal, P. Petersen, der gav kursus på Ringe Kro. Senere fik Appel oprettet et kursus i sin egen kreds, hos Torben Jensen i Sandager, under ledelse af af gymnastiklærer Jeppesen fra Nyborg, en ualmindelig flink og livlig lærer, som mange af amtsskytteforeningens ældre delingsførere den dag i dag omtaler med begejstring. I dette kursus deltog også en skytte fra Trunderup, Hans Jensen. Dermed havde våbenøvelserne fået indpas i Trunderupkredsen, som gennem en årrække glimrede navnlig i hugning og floretfægtning; den har haft skytter som Jens Jensen og Hans Lundsgård, der ansås for uovervindelige i disse øvelser, og som ved festerne endog med glans tog kontra med militære gymnastiklærere. Trunderupkredsen var i det hele taget tidligt med. Allerede fra en af de første Kværndrupfester er den fremhævet i et referat, der særlig nævner folketingsmand Jens Jensens tre sønner, som senere i en lang årrække var sagens egentlige bærere i denne kreds.
Kredsen viste vej for mange andre ved selv at forfærdige bajonetgeværer og andre fægte- og gymnastikrekvisitter. Ligeledes bør det særlig fremhæves, at det var herfra, en stor del skoler, ikke alene i Svendborg amt, men over hele landet, forsynedes med gode og meget billige stuebøsser, hvilket havde en meget stor betydning i retning af uddannelse af gode skytter. Det var ved den almindelige skyttefest i Horsens den 23. og 24. august 1869, i hvilken Hans Lundsgård og Jens Jensens sønner deltog, at P. Jensen første gang så en stuebøsse; senere lavede han en stor mængde, der fandt rivende afsætning, fordi de andre, der ellers var i handelen var altfor dyre. Ved siden af våbenøvelserne blev legemsøvelserne snart optagne; hvad der særlig bidrog til at fremme disse idrætter, var de årlige styrkeprøver med nabokredsen, Ryslinge. Højest nåede kredsen vel i årene 1874-82, da den lededes af Jens Jensen, Hans Jensen og Hans Lundsgård fra Trunderup og Anders NIelsen fra Ravndrup.