|
[Fra Møller Holsts Landbrugsleksikon ca 1880]
|
| |
|
[Nærmere oplysninger ønskes om dette prospektkort ]
|
| |
| Af Danmarks kvægracer er det jyske eller sortbrogede danske kvæg det
i hensyn til herkomst mest ublandede. Det har, som navnet antyder, hjemme
på den jyske halvø; det er muligt, at landets første nybyggere har
benyttet dets forfædre som husdyr, og såfremt tamkvæget stammer fra
uroksen, er det heller ikke udelukket, at der i Danmark, hvis tørvemoser
er rigt på skeletter og skeletdele af bos primigentus, har fundet tæmning
af okser sted - men i øvrigt kender man ikke synderlig til det jyske kvægs
forhistorie og herkomst. Kun så meget er vist, at det er beslægtet med
de andre nordeuropæiske lavlandsracer, såsom det hollandske kvæg (derom
vidner hovedskallens form), og at kvæget i Jylland allerede fra gl. tid
af, også uden for Danmarks grænser og navnlig i Tyskland og England, har
kunnet glæde sig ved et vist ry for sine gode egenskaber. Dengang var det
især søgt, fordi dets kød var særdeles godt, og der er ingen tvivl om,
at de jyske landmænd allerede i umindelige tider har lagt vægt på og
har forstået at producere slagtekvæg, der var forholdsvis godt og
svarede til tidens fordringer. Men med 19. årh. begynder disse fordringer
at sige, og da man dengang mente, at det jyske kvæg ikke var godt nok i
sig selv, søgte man, navnlig i 1820erne at forbedre det ved krydsning med
forskellige fremmede racer, såsom kvæg fra Schweiz, Tyrol, den
hollandske marsk og England. Disse forædlingsforsøg fik dog kun en kort
levetid, fordi der rejste sig mange ivrige forsvarere for den jyske races
bevarelse og forbedring ved selv. Senere har den jyske races selvstændige
beståen atter gentagne gange været truet - man indførte f.eks. i
1840erne en del Ayrshire-kvæg til Skanderborg amt og i 1850erne
Galloway-kvæg til Ringkøbing amt, ligesom der også kom en del østfrisisk
og hollandsk kvæg til Jylland; men ingen af disse racer fik blivende
betydning. For tiden findes der dog en del hollandsk kvæg i de sønderjyske
landsdele. |
| |
|
| |
| Ved midten af 19. årh. var det jyske kvæg en mellemform, hverken en
udpræget malkerace eller en decideret federace. Det var tilsyneladende en
udmærket race, hvor man, som i Jylland, lagde stærk vægt på opdrætning
af handelskreaturer - stude til fedning, kvier til malkebrug - men i øvrigt
også selv drev studefedning og mejeribrug. Man prøvede på at udvikle
racen yderligere for at få den endnu bedre egnet i disse retninger, men
opgav det igen. Så forsøgte man at spalte racen i 2 typer, en kødtype
og en malketype. I sidste halvdel af 19. årh. var der ved
landmandsforsamlingsdyrskuerne en afdeling for hver af disse former.
Fedetypen, som kaldtes "det mere tætte slags" er imidlertid nu
forsvundet fra såvel dyrskuerne som avlen. Der var ingen betingelse for
at oparbejde en sådan race. Fedeanlægget har ikke været så stærkt
udtalt, at det "tætte" kvæg kunne konkurrere med korthornet,
som første gang indførtes til landet i 1860erne. De jyske kvægopdrættere
har heller ikke kunnet finde sig i, at malkeevnen reduceredes til et rent
minimum, og naturforholdene i Jylland er ikke så gunstige, som de må være,
for at det skal lykkes at skabe højt kultiveret kødkvæg. Det gik langt
lettere med at udvikle racen til en malkerace. De anlæg, den oprindelige
race besad, såvel som de forhold, dyrene levede under, passede bedst til
dette formål. Interessen for udvikling af en yderig malkerace øgedes
også stærkt i den periode, hvor kødpriserne dalede, medens mæleriprodukterne
steg i pris. Det var også malkekvægsavlere, som især støttedes fra de
ledendes side. - Det jyske Kvæg er middelstort, ganske typisk malkekvæg
med passende fremtrædende malkepræg. Løden er overvejende sortbroget,
undtagelsesvis gråbroget. Der sættes pris på, at haledusk, ben og den
nederste del af brugen er hvid samt på, at der er 2 hvide bælter, det
ene ene på brystets forreste del og et stykke af boven, det andet i
flanken og hofteregionen. Legemsvægten for harmonisk byggede,
veludviklede køer svinger mellem 350 og 500 kg, alt efter ernæringsforholdende
på opdrætningsstedet. Racen har ikke så stor udbredelse, som den har
haft; navnlig er det gået meget tilbage for den i Vest- og Sydjylland. I
den østlige del af Nordjylland samt i Midtjylland har den klaret sig
bedre. I Århus, Randers, Ålborg og Hjørring amter findes langt de
bedste besætninger af ren jysk afstamning; i Viborg og RIngkøbing amter
er bestanden stærkt blandet, og i Ribe, Vejle og Thisted amter samt i de
sønderjyske landsdele er Det jyske Kvæg afgjort i mindretal. |
| |
|
| |
|
| |
|
|
|