Jerseykvæget på Fyn og sydlige øer

Jerseykvæget på Fyn og sydlige øer
[ Forside ] [ Op ]

Af Hans Nørgaard

Jerseykoen kommer til Fyn
De små gule køer fra Den engelske Kanalø satte deres klove i den fynske muld senest i 1898. For af Danmarks Jerseyforenings første registerstambog fra 1911, fremgår nemlig at proprietær S. Nielsen, Kjærgård ved Hjørring år 1900 købte et antal Jerseydyr, tillagt på Fyn i 1898, men hvem, der ejede disse første fynske Jerseyer må foreløbig stå hen i det uvisse.

Jerseykvæget på Langeland og Fyn
Der havde siden importen af de første Jerseyer pågået en voldsom debat om det betimelige i at indføre racen til Danmark. En af racens varmeste fortalere var docent ved Landbohøjskolen i København, Valdemar Stribolt. I februar 1905 deltog han i et møde på Møn, hvor den kendte politiker og højskolemand Frede Bojsen rundede mødet af med at henvise til de forsøg, som var iværksat på Tranekær gods på Langeland med henholdsvis Rødt dansk Kvæg, Jersey og krydsninger. Bojsen nærede som mange andre tillid til, at resultatet af disse forsøg ville give et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt Jerseykvæget havde en fremtid for sig i Danmark eller ikke. Så alles øjne var for en tid rettet mod Tranekær og det forsøgarbejde, der udførtes her.

Korsebølle
På Korsebølle, mejerigård under Tranekær, havde man gjort forsøg med Jersey siden 1902. Jerseyerne var hentet til Langeland fra Nordjylland, nogle var importerede, andre var tillagt på Gårdbogård eller hos proprietær P. Jensen, Vestermark i Sindal, og efter to år kunne forpagteren af Korsebølle, landbrugskandidat Ove Fabricius konkludere: "Jeg har i snart to år haft lejlighed til at sammenligne de to kvægracer, RDM og Jersey, hos mig selv, og dette falder absolut ud til fordel for Jerseykvæget".

Tranekærforsøgene
Ove Fabricius fremkom med sin konklusion i Ugeskrift for Landmænd, hvor han i begyndelsen af 1904 udvekslede synspunkter med proprietær Grut Hansen, Kollekolle, om "Jersey og Rødt dansk Malkekvæg". En diskussion som fulgtes med interesse oppe på Tranekær Slot. Den unge greve noterede således i sin dagbog den 3. februar 1904: "læste Stribolts pjece". På det tidspunkt havde Landmandsblade allerede været ude med en historie om, at lensgreven på Tranekær ville "gøre et forsøg med Jerseydyr til sammenligning med sin tidligere besætning", og Ugeskrift for Landmænd havde en bemærkning i januar om, at man på Langeland var "gået til handling". Tranekær var også "gearet" til at løfte en sådan opgave. På godset foregik allerede en omfattende forsøgsvirksomhed. Siden 1902 havde man eksperimenteret med et projekt "billigt staldbyggeri", som blev meget grundigt omtalt i landbrugspressen. Stalden på Pæregård , under Tranekær, blev nærmest et forbillede for fremtidigt staldbyggeri. En lollandsk landmand indberettede for eksempel til Ugeskrift for Landmænd, der den 1. marts 1904 skrev: "Denne kostald til 200 køer med vedhængende lade, roehuse o.s.v. gjorde et højst tiltalende indtryk på ham, og det synes han så praktisk og godt indrettet, at han ligefrem føler det som en pligt at tilråde folk, der skal bygge: Se først nybygningerne på Pæregård!" Så alle avls- og staldbygninger på Tranekær Ladegård og Grønslettegård blev også fornyet. På Korsebølle opførtes ny kostald i 1905. Besætningen på Korsebølle bestod herefter af 270 køer, og heraf var de 60 Jersey, resten RDM. Mælken leveredes til Tranekær Herregårdsmejeri På Tranekær blev det planlagte antal Jersey anskaffet fra de to svenske godser Engeltofta og Svartingstorp. Den unge greve noterede den 11. maj i sin dagbog: "Tilså Jerseykøerne". Og måneden efter satte greven virkelig trumf på, først ved den 10. at vise sig i Brogade i Rudkøbing i sin "ny, lukkede automobil", og siden ved dagen efter på dyrskuet i Rudkøbing at fremstille "en samling af fem små grågule Jerseykøer og en tyr.." - Men langelænderne sagde nej til det nye og anderledes i 1904. Langelands Avis mente, det var "en betænkelig sag" for dansk landbrug "at ombytte sine egne køer med disse små fremmede.", men heller ikke lensgrevens automobil vakte udelt begejstring. I Tryggelev blev hestene sky, da greven kørte gennem byen "i rasende fart", og senere på året blev der direkte klaget over lensgrevens nye vidunder. Men hvad værre var, det meget ambitiøse forsøgsprojekt, under ledelse af Forsøgslaboratoriet, blev heller ikke, hvad mange havde håbet. Forsøgene løb frem til 1919, og der blev talt meget og skrevet mange artikler og rapporter, men resultaterne var ikke entydige. Problemerne opstod allerede, inden man kom igang. Jerseykøerne var opstaldet på Grønslettegård, og den unge greve noterede i sin dagbog den 7. september, tre uger før forsøget officielt startede, at køerne var syge af "blodpis". Året efter ankede Jørgen Larsen bl.a. over, at det ikke på forhånd var oplyst, "at kvæg, som indføres til Langeland, som oftest får blodpis". Fem døde det første år og så fremdeles. Konsulent Elmose skriver om problemerne: "Disse forsøg vanskeliggjordes af kastning, lollandsk syge og andre forhold, der gjorde holdene uens, ligesom ydelseshøjderne ikke var store". Så noget endegyldigt svar gav Tranekærforsøgene altså ikke.

Jerseykvægets videre udvikling på Langeland
I mange år fandtes Jerseykvæget stort set kun på Tranekærs gårde. Først sidst i 1920erne begyndte Jerseykvæget at vinde indpas i de almindelige landbrug på Langeland. I husmandskolonien ved Ormstrup på Sydlangeland kom flere gode avlere blandt andet Karl Chr. Pedersen. Og på den midtlangelandske Bøgebjerggård indsattes Jersey midt i trediverne, direkte hentet på Gårdbogård. Bøgebjerggårds Jerseybesætning er første gang medtaget i ydelseskontrollen i 1937/38 med 18 årskøer

Jerseykvæget på Ærø
Den første Jerseyavler på Ærø skal angiveligt være Peter Clausen, Ommelsvejen pr. Marstal. Efter sigende skal han have været fodermester på Vestfyn og herfra medbragt et par kvier til Ærø. Peter Clausen optræder første gang i ydelseskontrollen 1937/38 med 1.9 årsko.

Jerseykvæget på Fyn Svendborg amt.
Besætningen på Steensgård ved Fåborg "har nok været med til at grundlægge de fynske Jerseybesætninger", hedder det i Nationalmuseets pragtværk om "Herregårdsliv". En brand i 1903 var den direkte anledning til at den rige greve Henrik Bille Brahe Selby foretog et raceskifte. "Efter branden blev de brændte bygninger genopbygget . Dette gav muligheder for at udskifte den røde race med Jerseykøer. Fodermesteren blev sendt til Jersey-øerne for at hente dem hjem. Racen var ny og ukendt". Det første Jerseykvæg ankom til Steensgård den 5. oktober 1903 - 25 køer og 10 kvier. Og i løbet af 1904 modtog godset yderligere 103 stk. køer og kvier. På Fyn havde Reventlow til Brahetrolleborg, som den første indmeldt sig i Kvægavlsforeningen "Jersey" den 7. april 1903. En handel med Steensgård om nogle kvier i 1904 forklarer hvorfor, for en senere ejer af Brahetrolleborg, hofjægermester Mourier afviste meget bramfrit, at der skulle have været Jersey på Brahetrolleborg. Men de 11 kvier omtales i en protokol i Stensgårds godsarkiv. En datter af greven, komtesse Caroline Bille Brahe Selby, forsøgte sig også på et tidspunkt med Jerseykvæg på Dalkildegård i Svanninge Bakker ved Fåborg, men skiftede dog siden om til den røde race. Hun var ligesom faderen stærkt interesseret i avlsarbejde. På den tid, hvor Jerseykvæget kom til Fyn, var der blandt de samme godsejere, der stod som medlem af Foreningen "Jersey", en bevægelse igang for at fremskaffe bedre heste såvel til ridebrug som til markarbejde. Grev Reventlow for eksempel holdt fra 1890 hesteskuer på Brahetrolleborg. Da Bille Brahe Selby i 1907 udstillede sine Jerseyer på dyrskue i Fåborg var der kun yderligere to Jerseyavlere på Sydfyn nemlig gårdejer Jørgen Rasmussen, Enghavegård, Millinge og forpagter Kr. Rosager, Rødbjerggård, Vejstrup, der begge blev medlem af Jerseyforeningen i 1905. Og bortset fra husmand Gerhard Nielsen, Kragelund, Herrested sogn på Østfyn, der gik fra rødt til gult i efteråret 1907, så skal vi formentlig helt frem til 1912 for at finde den næste større Jerseybesætning i Svendborg amt, nemlig hos gårdejer Hans Jørgen Jensen, Feldholm, Kværndrup sogn, der netop havde færdiggjort en ny kostald. Dyrene fik han på Steensgård. Besætningen på Feldholm blev siden videreført af sønnen, Johs. Jensen, mens en anden søn, Nicolaj Jensen, i 1916 etablerede en Jerseybesætning på Hestehavegård i Gislev.

Millinge
Fra gammel tid havde der været et tæt samhørighedsforhold mellem herskabet på Steensgård og det lille lokalsamfund Millinge i Svanninge sogn, som før sidste krig kom til at indtage en central placering i sydfynsk Jersey. Det unge grevepar på Stensgård udviste en påfaldende stor åbenhed over for det lille lokalsamfund. Grevinden medvirkede således til at opbygge et bibliotek, mens greven foranledigede, at der i 1904 rejstes et forsamlingshus. Handel blev det også til. Gårdejer Jørgen Rasmussen, Millinge, købte i 1904 kalve på Stensgård. Efter sigende var han også med på Jerseyøen. I 1906 udgjorde hans besætning ni røde køer og seks Jersey. Senere gled hans Jerseykøer dog ud af ydelseskontrollen? og i "La Cours Danske Gårde" omtales besætningen da også som værende af rød dansk malkerace, hvilket kan være udtryk for, at Jørgen Rasmussen er løbet ind i sygdomsproblemer. - Sønnen Jens Rasmussen etablerede dog igen en Jerseybesætning, ligesom flere andre på egnen fik en enkelt Jerseyko "til at stive fedtprocenten af". Men i 1934 kunne Jerseybladet meddele, at gårdejer R.J. Rasmussen, Bækkelundgård, Millinge, i marts 1933 havde solgt sin røde besætning og købt 20 kælvekvier fra Gårdbogård. Rasmussen var kontrolassistent på Steensgård, dengang Jerseykvæget kom i 1903. Men da han i 1905 etablerede sig med egen gård i Millinge var det med røde køer, som han drev op til en temmelig høj standard. Bækkelundgårds Jerseyer blev hurtigt kendt over det ganske land for sin høje ydelse, og som en af de første etablerede Bækkelundgård en privat sædstation, der fik overordentlig stor betydning for Jerseyracens videre udbredelse på Fåborgegnen. "Medens der i 1933 kun var en enkelt Jerseybesætning i Millinge mejerikreds, er en fjerdedel af mælken til mejeriet nu Jerseymælk" hedder det i Jerseybladet 1947.

Peder Hansen, 1917, Dahlkildegård, Svanninge. Statens Museum for Kunst

Korinth
På Flidsagergård, der var forpagtergård under Korinth Landbrugsskole holdt N. Dyrbye Jerseykøer helt tilbage fra midten af 1920erne, samtidig med at han var lærer på landbrugsskolen. 1930 tiltrådte han som konsulent for Kvægavlsforeningen "Jersey". I 1933 begyndte ejeren af "Høbbet" i Korinth proprietær N. Pedersen med Jersey. Ifølge Jerseybladet købte han kalve og årskvier, så han i juli 1933 havde 40 stk., hvoraf de 10 havde kælvet. Besætningen blev siden fortsat af Langkilde-Lauesen.

Vejstrup
Nord for Svendborg hos gårdejer Kr. Rosager, Rødbjerggård i Vejstrup sogn, stod en anden af Fyns første Jerseybesætninger, som dog efter en årrække mødte en del modgang. Alle køer måtte således udsættes omkring 1920 på grund af tuberkulose. Kun de 5 kalve, der var fodret med spand undgik smitte. Så Rosager måtte foretage nye indkøb, så at besætningen kom til at bestå af tre kofamilier: 1. Lynafamilien, som Rosager selv havde indført fra Jerseyøen omkring 1907, 2. Rosafamilien fra mejeriejer Anders Andersen i Langeskov, 3. Thranefamilien, der stammede fra Ellinggård ved Strandby i Vendsyssel. Kr. Rosager, der var uddannet mejerist, døde i 1928 efter en brokoperation, men enken, Karen Marie Rosager, født Ellegaard og søster til cykelrytteren Thorvald Ellegaard, drev ejendommen videre, først med svigersønnen Laurits Jensen som bestyrer, og efter ham tog sønnen Hans Rosager over. Rødbjerggårdbesætningen var altid meget yderig takket være indkøb af en række gode tyre fra blandt andet Vestervang i Høng og Lillemosegård i Grindløse sogn på Nordfyn, og fik stor betydning for racens udvikling på Fyn. - En af de nye gode besætninger, der udgik fra Rødbjerggård tilhørte Laurits Jensen, som tog en del avlsdyr med sig til sit nye hjem, først som præstegårdsforpagter i Vester Hornum i Himmerland og fra 1940 som ejer af Toftegård i Håstrup på Fåborgegnen. Laurits Jensen såvel som Hans Rosager var med ved det store landsskue på Bellahøj i 1938 Kvien Guldhorn, tilhørende husmand Siggaard Veje, Kragelund, Herrested sogn på Østfyn, var ligeledes fundet værdig til at repræsentere Jerseyracen ved det prestigefyldte skue på Bellahøj. Men en raserende M&K-epidemi på Fyn forhindrede ham i at udstille. Siggaard Veje havde i 1926 overtaget den første husmandsjerseybesætning i Svendborg amt, grundlagt 1907 af den senere konsulent i Nyborg Hovedkreds, Gerhard Nielsen. "Husmanden", som Gerhard Nielsen populært blev kaldt blandt fagfæller på Landbohøjskolen, fik stor betydning for den østfynske husmandsbevægelse. Han evnede i sjælden grad at forene teori og praksis. Allerede som 13-årig blev han faderløs, men det lykkedes ham med bistand af familie og gode naboer at klare sig. Han kom på højskole og siden på Fyns Stifts Husmandsskoles første elevhold 1908. Det blev så året efter fulgt op af et ophold på Høng landbrugsskole, før han 1910 begyndte på Landbohøjskolen, hvorfra han fik eksamen i 1913. Som praktisk husmand modtog Gerhard Nielsen en lang række hædersbevisninger. I 1904 fik han diplom ved en udstilling i Horsens, det blev i 1906 og 1907 efterfulgt af præmier "for ypperlig dyrkning af husmandbrug" og så fremdeles. I 1907, samme år som han anskaffede sig Jersey, var han medstifter af Herrested Husmandsforening. Samtidig samlede han hele livet på landbrugslitteratur og blev i samtiden kaldt "Danmarks mest belæste husmand" Når han skiftede om til Jerseykøer,var det for at blive tuberkulosen kvit i hans kvægbesætning, hvilket efter hans eget udsagn lykkedes. I begyndelsen "trak han til tyrs" i Langeskov hos mejeriejer Anders Andersen, senere benyttede han egen tyr. Gerhard Nielsen var aldrig i tvivl om, at "Jerseykoen var den helt ideele husmandsko". Et af de sidste år, han havde ejendommen fik han en kviekalv, som blev den første fynske Jerseyko, der opnåede at få guld-, sølv- og bronzemedalje for høj ydelse. Jerseystambog nr. 287, Sophie 14. Grundet svigtende helbred måtte Gerhard Nielsen i 1926 opgive landbruget, og overlade besætningen til Siggaard Veje, der stammede fra Hammerum herred i Jylland, og som under sit ophold på Korinth landbrugsskole var blevet anbefalet ejendommen af lærer Sloth. Det er en stående vending på Østfyn, at alle Jerseykøer her nedstammer fra Gerhard Nielsens besætning.

Jerseykvæget i Odense amt

Jerseyer på Bakkegården 1905

Bakkegården i Langeskov
Den første Jerseybesætning i Odense amt blev etableret af mejeriejer Anders Andersen, Langeskov, beliggende mellem Odense og Nyborg. Købet af 24 Jerseykøer fra Jersey skete i forbindelse med et ejendomskøb i 1905. Anders Andersen, der stammede fra den driftige fynske landsby Ferritslev, begyndte med Langeskov Mejeri i 1896. Bakkegården, der indtil 1886 havde været kro, købte Anders Andersen i 1905 og skaffede der plads til 32 køer og et stort svinehold, samtidig med at han bibeholdt mejeriet. I 1908 besøgte Landbohøjskolen Bakkegården, de havde tidligere besøgt mejeriet. På Bakkegården blev deltagerne fra Landbohøjskolen meget betaget af Jerseybesætningen, "med hvilken ejeren er særdeles godt tilfreds, og han mener at have gjort den erfaring, at de trivelige individer altid er særlig gode. En ko har i et år efter 1. kalv givet 442 pd. smør." Uheld og sygdom førte dog efter nogle år til besætningens afvikling. På Rønninge Maegård, ikke langt fra Bakkegården, gennemførtes en tid, det vil sige omkring 1906, krydsning med Jerseytyre. Ejeren Peder Madsen flyttede senere til Gudme på Sydøstfyn.

Jerseykvæget på Nr. Åby-egnen
Landbohøjskolen besøgte i 1905 Vestfyn, og mens de andre steder besøgte Jerseybesætninger, så var det ikke tilfældet i Nr. Åby, for der var simpelthen ingen endnu! "På Nørre-Åbyegnen ser man en mængde forskellige kulturer, som ikke er almindelig i andre egne af landet, der dyrkes bl.a. tobak, humle, konservesærter, foruden at der drives alsidig frøavl. Konservesærterne synes i øjeblikket at give gode penge; tobakken er i tilbagegang; i humleavlen er der nærmest stilstand; der anlægges ikke nye haver og humlen ofres kun lidt opmærksomhed. Et særdeles intensivt landbrug så man hos L. Hansen, Indslev; næsten hele marken er optagen til frø- og stamsædavl; afgrøderne var rige og rene. Alt tyder på, at så godt som alle der på egnen forstår at passe deres marker, de var rene og så ud til at give godt udbytte". Sådan var situationen i Nr. Åby i 1905, ikke et ord om Jersey, de kom nemlig først året efter, helt nøjagtig den 25. maj 1906 med banevogn til Nr. Åby station, direkte fra Frederikshavn. Køberen var amtsrådsmedlem J.P. Knudsen i Byllerup. En anden af egnens Jerseypionerer gårdejer Hans Anton Hansen, Kærbyholm, fortalte i 1936 om Jerseyracens udvikling på egnen fra det tidspunkt: "Da gårdejer J.P. Knudsen købte de første dyr her til egnen, var det jo noget af en begivenhed i den fynske kvægavls historie. I kontrolåret 1906-07 medtoges for første gang Jerseykvæg i beretningen for Kvægavls- og Kontrolforeninger; 30 år efter blev der kontrolleret Jerseykvæg i 102 foreninger (tredieparten af kontrolforeninger i Fyns stift) ganske vist i mindre besætninger og antal, men det skader ikke avlen som helhed, at den begynder småt og udvikler sig i fremtiden. 1906-07-08-09 er de år, der importeredes størstedelen af Jerseykvæg her til landet, og der kommer hvert af disse år et ret betydeligt antal dyr til denne egn; så hører importen op, men allerede 1910 begynder vi at samles til fælles støtte, idet vi ofte måtte stå for skud på grund af vore gule køer. Der oprettedes en salgsforening med J.P. Knudsen som formand og direktør Fr. Jensen som sekretær. I 1911 oprettedes en forsikringsforening af Jerseyholdere mod tab ved mund & klovsyge med gårdejer Mads Pedersen, Brangstrup, som formand. Begge foreninger virkede nogle år, men fik dog næppe større betydning, og de sygnede med årene hen i ubemærketheden". Selv om interessen, ifølge H.A. Hansen, tilsyneladende tabte sig for foreningerne, så var der, i modsætning til mange andre steder, fra begyndelsen tale om en positiv udvikling. Jerseybevægelsen på egnen blev hurtigt så livskraftigt, at den kunne leve sit eget liv, uanset hvad der end skete andre steder i Danmark. I 1936 kulminerede udviklingen, da Jerseyfolkene på det lokale dyrskue udstillede flere dyr, end de røde kunne mønstre. Nr. Åby blev centrum ikke bare for den fynske, men for hele den danske Jerseyavl. Og det var herfra racen bredte sig ud til det øvrige Fyn, og efterhånden til resten af landet. Bygningen af Lillebæltsbroen i 1935 var uden tvivl med til at forstærke denne udvikling.

Fynsk Jerseys udvikling 1911-1936 v. H.A. Hansen
"Som årene gik, kom der jo også Jerseykvæg til andre egne af Fyn, og året 191112 er første gang, der i kontrolforeningsberetningen medtages samlet opgørelse af Jerseykvægets ydelsestal. I de følgende tal nævner jeg kun hvert fem år, deraf ses fremgangen. antal mælk fedt smør køer kg pct kg 1911-12 521 2457 5.21 144 1916-17 604 2392 5.36 145 1921-22 588 2517 5.49 156 1926-27 992 2708 5.58 171 1931-32 1413 2784 5.73 181 1935-36 1787 2955 5.74 192 26 år fremgang 1250 500 0.05 50 Trods bortsalg af mange dyr til landets andre egne, viser ovennævnte tal dog en jævn fremgang både i antal og ydelse, det samme gælder for det år, vi har sluttet [1936]. Dog ser det ud som antal køer stiger stærkest i de sidste 10 år. Handel og omsætning med Jerseykælvekvæg har hele året været tilfredsstillende, i særdeleshed sidst på året, der sælges ikke få dyr til Sjælland og Jylland, og i efteråret solgtes der 11 kvier og en tyr til Sverige".

Pionererne på Vestfyn
Når Jerseykvæget så hurtigt vandt udbredelse på egnen tilskrives det gårdejer og amtsrådsmedlem J.P. Knudsens indsats. Han var i vide kredse en anerkendt personlighed, som man nærede ubetinget tillid til. Efter et års tids offentliggjorde han det første års regnskab over Jerseykvæget og sammenholdt det med de tilsvarende tal for Nr. Åby kontrolforening. Regnskabet blev omtalt i "Middelfartbladene", og har helt sikkert givet anledning til megen diskussion mand og mand imellem, og var uden tvivl stærkt medvirkende til at mange "hoppede med på vognen." Regnskabet viste, at hans Jerseykøer i forhold til 445 røde køer i Nr. Åby Kontrolforening havde ydet 42 kg smør mere og forbrugt 536 færre foderenheder, og det var jo "tal", som den praktiske kvægbruger kunne forstå. I en lokal lej lighedssang udtrykkes det på en anden måde: Hvem var det, som os bragte det første Jerseykræ? "Det er ej til at slagte" så råbte klog og fæ. Men da det var Jens Peter som atter førte an, igen det gav moneter". Inden det regnskab forelå, havde mange så godt som alle med bopæl i Nr. Åby, Asperup og Roerslev sogne, dog allerede foretaget et raceskifte. Gårdejer Lars Hansen Larsen, der drev "Nyholm" i Byllerup, fik Jersey på samme tid som J.P. Knudsen og var aktiv dyrskueudstiller allerede i 1909. Dernæst fulgte fiskerbrødrene Lillelund ved Båring Vig. Laurits Lillelund var nyetableret, da han fik Jersey og havde senere sæde i bestyrelsen for både fiskeriforening og mejeri. Laurits kom iøvrigt ulykkeligt af dage under sidste krig, da han blev stanget ihjel af sin tyr. En søn fortsatte med Jerseyerne frem til 1974. Hjulmand P. Jørgensen i Byllerup var også ganske ung, da han fik Jersey, og det vakte ikke så lidt opmærksomhed, da han i 1910 mødte frem på lokaldyrskuet med hele sin besætning på fire gule køer, og præsenterede en rekordydelse på 160 kg smør [mejerital]. Inden udgangen af 1906 havde også husmændene Johan Jespersen i Byllerup og Marius Larsen på Båring Mark meldt sig under fanerne. På "Damkær" i Blanke, Roerslev sogn, hos Jens Peder Nielsen fandtes Jersey også før 1907. Han hørte også blandt de første udstillere på dyrskue. Sognefogden i Båring, gårdejer Rasmus Sørensen, Dyrehøjgård, gårdejer Mads Nielsen i Gadstrup, gårdejer Jens Jørgen Nielsen, Gadstrup Nygård meldte sig ind i Jerseyforeningen i januar 1907. Sidstnævnte var med til at præsentere racen på dyrskuet i Nr. Åby 1909. Han var iøvrigt et kendt ansigt i Nr. Åby brugsforening. Mads Pedersen på Brangstrup Højgård var heller ikke ukendt med organisationsarbejde, og han var en af de flittigste udstillere på dyrskuet. Mads Pedersen fik Jersey i 1907, men døde midt i en aktiv livsgerning i 1915, hvorefter enken fortsatte, indtil en søn, Poul Pedersen, tog over i 1937. Besætningen hos gårdejer Hans Olsen Hansen, Åbylund, ligeledes grundlagt 1907 var en af egnens mere betydelige, der fik flere køer optaget i de første stambøger. Gårdejer Anders Olsen, Åbygård, fik Jersey på samme tid. Og gårdejer Hans Jørgen Jensen i Asperup var også blandt de interesserede, men så stødte der problemer til. Han havde bestilt 15 dyr, men blev forhindret i at købe dem, da han skulle hjem og overtage sin fødegård, og eftersom hans far var formand for landboforeningen, var det nok ikke så heldigt at indføre "en fremmed kvægrace" på Kongsgården i Nr. Åby. Det kom imidlertid Hans Anton Hansen på Kærbyholm tilgode, idet han overtog vennens "kvote". Senere kom der dog Jersey på Kongsgården. De to brødre fra Nielstrupgård i Brangstrup, gårdejer Karl Nielsen, Gadstrup og gårdejer Niels Nielsen, der havde fødegården, besluttede sig samtidig for at skifte om til Jersey. Karl Nielsen var måske nok den mest ivrige af dem, for han udstillede på dyrskue hvert år og gik fra begyndelsen aktivt ind i bestyrelsesarbejdet, da det kom på tale at organisere Jerseyavlerne. Fra Margård i Nr. Åby, der ejedes af Hans Peter Nielsen, stammer en af Fynsk Jerseys store personligheder, Georg Nielsen, Seden Ågård, der som en meget respekteret Jerseyavler og salgsleder bidrog stærkt til, at Jerseykvæget fik den store udbredelse på Fyn. Efter H.P. Nielsens tidlige døde fortsatte enken Marie Nielsen. På Brangstrupgård havde man også en kort tid Jersey. De to sidste, der kom med i 1907, var gårdejer Hans Anton Hansen, Kærbyholm, Indslev sogn og gårdejer Søren Nielsen Sørensen på Lilliehøj. Besætningen på "Lilliehøj" fortsattes siden af svigersønnen Alfred Olsen, mens en datter fra Lilliehøj", Johanne Marie Sørensen blev gift med Alfred Olsens bror, Karl Einar Olsen, "Irisdal", der også havde Jersey. Begge gårde var beliggende i Gadstrup. I 1910 tog gårdejer Laurits Larsen, Åbylund, også skridtet fuldt ud og skiftede om til Jersey. Hans besætning blev en af egnens højstydende og mest betydningsfulde for Jerseyavlen. En svoger til gårdejer Hans Olsen Hansen, Åbylund, Hans Kristian Jensen, fik mod på landlivet og forpagtede derfor først præstegården i Nr. Åby, hvor han så småt begyndte med Jersey, inden han i 1922 købte en gård i Byllerup, hvor han straks indsatte Jersey. Besætningen eksisterer stadigvæk. Jerseybesætninger i Indslev sogn I det lille vestfynske sogn Indslev stod nogle af Danmarks bedste Jerseybesætninger. Den første var gårdejer Hans Anton Hansen, der blev medlem af Danmarks Jerseyforening den 10. oktober 1907.

Kærbyholm. Erindringer ved gårdejer Karl Hansen, Kærbyholm.

Importdyr på Kærbyholm

Personer A= Hans Anton Hansen, Kærbyholm B= Hans Jørgen Jensen, Asperup Omkring århundredskiftet levede en mand med fremsyn og vovemod, en stout bonde, som alle Jerseyavlere i dette land står i taknemlighedsgæld til, nemlig etatsråd Jørgen Larsen, Gårdbogård. J.L. inddæmmede og afvandede Gårdbo Sø; på disse jorder høstedes en stor mængde græs, der i form af hø eksporteredes til Jerseyøen. Høet blev sejlet til øen, og når skibene returnerede havde de kvæg med. I årene 1896-1909* [K.H. skriver ganske vist 1906-09, men det må være en fejlskrivning]. hentede J.L. ca. 5000 på Jerseyøen; det var hovedsagelig malkeprægede dyr til rimelige priser. Amerikanerne købte meget efter eksteriør og gav større priser end J.L. Efter Anden Verdenskrig havde jeg lejlighed til sammen med flere danske at hilse på en ældre Jerseybonde, der havde solgt kvier til J.L. for 7-8 pund pr. stk. Kort sagt dem som andre ikke ville købe. Vi følger nu en ung mand, der kort efter århundredskiftet overtog sine svigerforældres gård, og benævner ham A. A. byggede i 1906 ny stald til heste 10 stk., og køer, godt en snes stk. + ungkvæg. I hestestalden gik det ret tilfredsstillende med indtjeningen. A. havde budgetteret med, at hver boks skulle give 100 kr. pr. år ved handel med heste, og det slog til og mere til. Kostalden derimod var en ren underskudsforretning, idet flere af dyrene var tuberkuløse, så A. var klar over, at der ret hurtigt skulle ske en forandring. A. havde nære bekendte, der et årstid havde arbejdet med Jersey, og med tilfredsstillende resultater. Problemet var imidlertid stort. A. havde ingen penge, og hvor han end søgte om lån, så rystede de på hovedet, når de fik at vide, de skulle bruges til at betale Jerseydyr med. Da det for A. ikke lykkedes at låne penge i bank eller sparekasse, gik han til en sagfører, der administrerede grevens penge, og han spurgte ikke om, hvad de skulle bruges til. A. fik 6000 kr., de blev sendt til Frederikshavn, længe før dyrene kom til landet. A. havde kun bestilt 10 dyr, da det var så vanskeligt at låne penge; men han havde en god ven ved navn B., som boede i nabobyen, han havde bestilt 15 dyr. B. blev imidlertid forhindret i at modtage sin bestilling. Grunden dertil var, at han skulle hjem og overtage sin fødegård; da B.s fader var formand for Landboforeningen, kunne det aldeles ikke tillades at indføre en fremmed kvægrace på denne gård. Det kom A. tilgode, han fik i alt 25 dyr fra Jerseyøen; den syge besætning blev sat ud og stalden renset, inden de nye dyr kom. Jerseydyrene blev i Frederikshavn fordelt ved lodtrækning, her trak A. en ko, der havde født en kviekalv under rejsen; nævnte kviekalv blev senere en af besætningens bedste køer, den var fløjko i en samling, som tildeltes 1ste præmie bedømt af et R.D.M. dommerhold. Resultatet af de 6000 kr. var 26 dyr til en gennemsnitspris på kr. 230.00 samt yderlig et restbeløb på 339 kr. 56 øre. Til oplysning kan nævnes, at en Frederikshavnsrejse fra Fyn i 1908 kostede 17 kr. 18 øre; det var dengang da småpengene blev talt med. Underskrevet bonden. Fynske Wulff Pedersen har karakteriseret Hans Anton Hansen, Kærbyholm, som "opdrætter med liv og sjæl." og Wulff fortsætter: "Han købte Kærbyholm i 1905 og inden længe var han nået vidt med sin Jerseybesætning, som snart blev berømmet for sin gode ydelse, specielt en høj fedtprocent. Masser af tyre gik ud fra Kærbyholm, og næsten alle virkede de godt, flere endda helt udmærket. Hans Anton Hansen fik afgørende betydning for hele Jerseyavlen. Gennem sit offentlige virke, som medlem af en række foreninger, som dommer og meget andet, men navnlig gennem sin opdrættergerning der hjemme og gennem hele sin færden. Han blev da også udnævnt til æresmedlem i Danmarks Jerseyforening og i den fynske Fællesledelse med mere". Indslev Bryggeri* Indslev Bryggeri fik sine første Jerseydyr l909. Bryggeren, Frederik Christian Rasmussen drev i begyndelsen et lille intensivt landbrug på cirka 10 tdr. ld. med 10 Jerseykøer. Senere udvidedes dog både jordtilliggende og koantal. Som kraftfoder benyttede han masken fra bryggeriet. Om brygger Rasmussen hedder det i Jerseybladet: "Hans anseelse og rolige omdømme har sikkert i høj grad medvirket til, at Vestfyns landmænd hurtigt og i stort tal sluttede op om Jerseyavlen". I 1924 valgtes han til formand for Vestfyns Jerseyforening og i Danmarks Jerseyforenings bestyrelse afløste han J.P. Knudsen, Byllerup. Samme år, som han fik Jersey, opnåede han endvidere sæde i Danske Mejeriers Fællesorganisations første bestyrelse. Indslev Bryggeri blev omkring 1930 udskilt fra ejendommen, hvortil der efterhånden hørte 36 tdr. ld. Besætningen på Bryggergården i Indslev eksisterer stadigvæk. Niels Chr. Johansen overtog Bryggergården, og overlod den 1941 til sønnen Svend Johansen Indslevgård "Sognefogden i Indslev" som han kaldtes i Jerseybladet, gårdejer Hans Georg Jensen på Indslevgård fik Jersey i 1911. Senere fulgte broderen på nabogården, Karl Frederik Jensen på "Langagergård" efter. Besætningen på Indslevgård måtte dog midt i tyverne saneres for tuberkulose, og en ny besætning indkøbes. Disse to brødre ejede en tid i fællesskab en af Dansk Jerseys allerbedste tyre gennem tiderne, nemlig Indslev Ellekær. I forbindelse med Danmarks Jerseyforenings årsmøde i 1936 besøgtes de to brødre: "I Indslev studerede man besætningerne hos H.G. og Karl Jensen. Her stod tyren Indslev Ellekær, stb. nr. 393. En meget velbygget tyr af meget yderig afstamning, til hvilken også knyttes gode forventninger i Jerseyavlen". Tyren fik bl.a Guldmedalje på Bellahøj i 1938. Ellekærgård Ellekærgård overtoges i 1910 af Mikkel Petersen. Hvornår, der indsattes Jersey vides ikke, men besætningen blev op i 1920erne kendt for sin høje ydelse, og der tilfaldt ejeren flere medaljer af ædelt metal for høj ydelse. Sønnen, Johannes Andreas Petersen, overtog Ellekærgård i 1928. Og han lagde i 1934 Indslev Ellekær til på en af besætningens højtydende køer, bronzemedaljekoen nr. 7 "Musse", e.stb. 335, født 1920. Ellekærtyrene var meget berømte i samtiden. Husby sogn I 1908 etableredes besætning hos gårdfæster Chr. Poulsen, Husby, så han er formentlig den første i Husby sogn, der fik Jersey. Vejlby sogn Til de første besætninger i Vejlby sogn hørte gårdejer Jens Pedersen på Munkgård og sognefoged Hans Jørgen Marius Hansen, Vejlby Lindegård, der fik sæde i bestyrelsen for Vestfyns Jerseyforening 1924. Den senere bekendte besætning på Vejlby Munkgård, tilhørende Thagaard Nielsen havde en Jerseykrydsningsko i 1916. Udby sogn Udby Gammelgård, der stadig har Jersey, var sandsynligvis den første Jerseybesætning i Udby sogn. A.L. Andersen, der var fæster under Grevskabet Wedellsborg havde Jersey på det tidspunkt, da der samledes oplysninger til la Cours "Danske Gårde" 3. samling, det vil sige omkring 1915?. Besætningen bestod da af 12 køer plus opdræt og egen tyr. På Bygbjerggård hos Emil Poulsen, kom der Jersey engang i tyverne. En søn fra Bygbjerggård, Carl Poulsen byggede en gård Nybogård på fødegårdens jorder, samtidig med at han fik sine Jerseyer fra faderens besætning. Carl Poulsen fik guldmedalje på Bellahøj i 1938. En bror Peter Olaf Poulsen indførte Jersey på Viby Elmegård. Og på Viby Ellegård indførtes Jersey i 1928, da en søn fra Margård i Nr. Åby, Hans Jørgen Nielsen, flyttede ind og tog sin barndomsko med sig. Flere af Jerseybesætningerne i Udby sogn fik stor betydning for Dansk Jersey. Gamborg sogn På Bjergdalsgård i Gamborg havde Rasmus Jørgen Larsen flere særdeles højtydende Jerseykøer. En søn, Niels Larsen, blev en kendt Jerseyavler på Stenderupgård ved Vester Hæsinge på Fåborgegnen. En anden søn, Peter Larsen, fortsatte på Bjergdalsgård i 1937, og var blandt udstillerne på Bellahøj i 1938. Brænderup sogn Gårdejer Jørgen Jørgensen, Kødstrup i Brænderup sogn havde Jersey omkring 1915. Han havde overtaget gården i 1911 efter sin svigerfader. Besætningen fik en vis betydning i Jerseyavlen og flere køer blev optaget i stambogen. Kauslunde sogn Lambæksgård i Svendstrup ved Middelfart har haft Jerseykøer siden begyndelsen af 1920erne. Ejeren, Ejnar Pedersen, var en tid formand for den lokale Jerseyforening, og var blandt andet med på jubilæumsdyrskuet i 1942. Gårdejer Johs. Rasmussen, Ulvsbjerggård, ligeledes i Svendstrup, var dommer på landsskuet i Bellahøj 1938 og blandt udstillerne i Fredericia 1942. Assensegnen Ved Ebberup på Vestfyn fik en række gårde i 1908 og 1909 Jerseykøer. Proprietær H. Buhl på Nordbygård i Kærum sogn introducerede racen på egnen i 1908. Buhl afstod Nordbygård i 1918 til Peder Lunde, som i hvert fald en årrække fortsatte med Jerseykvæget. Sognefogden i Sønderby, Hans Eriksen, fik også Jersey, men gik senere tilbage til de røde, hvorimod besætningen på Sønderby Søgård bestod helt frem til 1976. Ejeren, gårdejer Anders Jacobsen, indkøbte i 1909 to kvier direkte fra Jerseyøen. Anders Jacobsens svigerdatter, Karen Margrethe Jacobsen, har foræret stambog og importpapirer til den nye ejer af Søgård. Gid flere ville gøre det samme!! Løgismose På Løgismose gods i Hårby sogn udskiftede godsejer J. Jessen i 1930-31 sine røde køer med Jersey. Jessen havde ifølge Jerseybladet det mundheld: "Vil du have penge i kassen, så køb Jerseykøer". Og det hedder videre om ham i Jerseybladet, skrevet i forbindelse med hans død i 1939: "Det som aldrig var lykkedes for Jessen med de røde køer, at skabe en rentabel besætning, lykkedes straks med Jersey. Jessen var den initiativrige, vennesæle og stoute storsynede foregangsmand og organisator, ægte fynbo med hjertet på rette sted; han nød overordentlig stor anseelse og beklædte en lang række tillidshverv. Mange fynske landmænd stævnede til Løgismose for at lære af den vel gennemførte, forretningsmæssige alsidige herregårdsdrift efter bondegårdsmønster. Godsejer Jessens overgang til Jerseykvæg har betydet umådelig meget for Jerseyavlens anseelse og vækst på Fyn". Fra Løgismose blev igennem 1930erne solgt "utrolig mange avls- og brugsdyr". Besætningen blev senere flyttet til Sandkrogen ved Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor Chr. Hansen fortsatte avlsarbejdet med en af Danmarks bedste Jerseybesætninger igennem mange år. Bogenseegnen Gårdejer Mads Pedersen i Klinte var sandsynligvis den første Jerseyavler på Nordfyn. Han må have fået de første dyr omkring 1910 eller 1911, og efter få år havde flere på egnen en eller to Jerseykøer, og racen bredte sig ud til flere sogne. På Lillemosegård i nabosognet Grindløse, boede en af Nordfyns første og mest farverige Jerseyfolk Hans Jørgen Hansen."Uortodoks. På flere måder foregangsmand. Han beholdt ofte det sidste ord i en debat," skrev den fynske konsulent Wulff Pedersen om ham. Seden Ågård I 1930 overtog Georg Nielsen, Seden Ågård. Hans far, H.P. Nielsen, havde indført Jersey til Margård i Nr. Åby i 1907, og hans bror, Hans Jørgen Nielsen, indførte dem på Viby Ellegård i 1928, og nu introducerede Georg Nielsen altså racen på den anden side Odense. Jerseybladet skrev i 1934. "Gårdejer Georg Nielsen, Seden Ågård ved Odense har sammenkøbt sin besætning i 1930 på Nr. Åby egnen. I besætningen var flere udmærkede køer og allerede i regnskabsåret 1931-32 nåede besætningens gennemsnit op på 212 kg smør. Et par af køerne er optaget i stambogen" "Glad og frejdig kom han trækkende med en af sine mange smukke og højtydende køer. Selvfølgelig skulle koen malke meget, men den blev ikke ringere, fordi også typen var i orden." "En fremragende opdrætter" og "eminent dygtig salgsleder" er andre udtryk, som Wulff Pedersen anvender om Georg Nielsen.