I Ugeskrift for Landmænd kunne man den 26. 8. 1902 læse: "Der er den 20.ds på et møde i Frederikshavn dannet en forening under navn af: Dansk Kvægavls- & og Opdrætterforening "Jersey". Foreningens formaal er ved "opdræt og import" at virke for jerseykvægets udbredelse i Danmark og navnlig vaage over, at krydsning, hvis en saadan finder sted, sker rationelt og efter anerkendte principper og navnlig at blandingstyre ikke benyttes til avl. Det er meningen, at der med tiden antages en konsulent, der skal føre stambog over alle benyttede jerseytyre" og de bedste "jersey-småkøer" i Danmark." I en række andre "Jerseylande" organiserede jerseyavlerne sig i disse år (Australien 1900, Canada 1901 og New Zealand 1902), så tidspunktet for oprettelsen af Danmarks ældste eksisterende avlsforening var næppe tilfældigt. Initiativtager til foreningen, etatsraad og jerseyimport aar Jørgen Larsen, Gardbogaard har formentlig fostret ideen ud fra de oplysninger, han har faaet om hvad der rørte sig i andre Jerseyimporterende lande.

Jerseyeksport til Danmark i juni 1898. Et sensationelt billede fra St. Helier påJersey-øen. Den kraftige
person i mørkt tøj midt i billedet er Jørgen Larsen.. I 1898 importeredes 121 dyr, hvoraf 45 kvier og 2
tyre var bestemt for Gaardbogaard. Resten overtoges af J. Hasselbalch, Linderumgaard, Sindal, L.H.
Bramsen, Lauritsminde, Kolding, J. Thygesen, Lykkegaard, Kolding, H .Møller, Kornumgaard,
Brænderslev og Breth Petersen, Bøgsted.

Aar 1900 gennemførte Jørgen Larsen en mindre import på 37 kvier og kalve fra Torreby i Sverige, hvoraf 11 gik til Gardbogaard og de øvrige til O. Olesen, Asdal, Hjørring, N.C. Nielsen, Skiveren, A. Willian, Sauntegaard, Saunte, og Th. Andersen, Skovsgaard, Hørby.

Pa Vendsyssel historiske Museum i Hjærring findes dette foto af en jerseybesætning. Billedet er dateret
til 1899, og besætningen kan identificeres som værende tilhørende gårdejer N.C. Nielsen i Skiveren.

Naar Jørgen Larsen genoptog importen af jerseykvæg til Danmark i efteraaret 1901, skyldtes det i stor udstrækning, at etatsraadens godsejerkollegaer i Vendsyssel nu var blevet overbevist om det fornuftige i at udskifte deres jyske høveder med jerseyer. Det var i lang tid strømmet ind med henvendelser til Gardbogaard fra interesserede købere til alle de jerseykalve, Jørgen Larsen kunne afse. Kalvene var solgt, længe før de blev født. I 1901 hentede Jørgen Larsen derfor en ny forsyning af dyr til Danmark, ialt 251 køer og kvier (+ 6 tyre) og i maj 1902 fortsatte importen med en skibsladning pa 271 stk. Efter importen 1901 fandtes der Jersey i ca 25 danske besætninger, af hvilke de fleste var nord for Limfjorden, men jerseykvæget havde dog ogsa fundet vej til det sydlige Jylland, Sjælland og Bornholm. Det kan lige nævnes, at de første jerseydyr til Bornholm og til Landsledgaard pa Møn importeredes fra Sverige. 14 af disse nye jerseyejere, alle med bopæl nordenfjords, troppede op hin augustdag 1902 pa Hotel "Dania" i Frederikshavn, hvor Jørgen Larsen havde indbudt til stiftelsen af Dansk Kvægavls- & og Opdrætterforening "Jersey". I aarene herefter skrev man "Foreningen Jersey" eller slet og ret Jerseyforeningen. Fra 1936 og frem til den seneste navneændring til Dansk Jersey hed foreningen Danmarks Jerseyforening. Selve oprettelsen af den nye jerseyforening var just ikke nogen mediebegivenhed, jeg har forespurgt pa lokalarkivet i Frederikshavn og bedt dem se efter hvad lokalpressen skrev i den anledning, - og kigge dybt i arkivkasserne, men den gode arkivar fandt intet, der kunne kaste yderligere lys over begivenheden. Den stigende interesse for jerseykoen kunne jo i sig selv nok motivere til oprettelsen af en forening.
Nok saa væsentlig var det maaske ogsaa at Jørgen Larsen tilsyneladende havde fundet den "person", der kunne aflaste ham for alt det praktiske omkring selve importen til Danmark. Godsinspektør Breth Petersen, Bøgsted havde været "paa banen" siden den første import i 1896, og pa tætteste hold fulgt udviklingen pa Gardbogaard. Breth Petersen tiltraadte da ogsa straks som sekretær og konsulent for den nye forening, en post han bestred i 13 aar.

Breth Petersen og Jørgen Larsen pa opkøb pa Jersey-øen i 1907

Gennem adskillige aar var han foraar og efteraar paa rejse til Jersey-øen for - sammen med andre - at indkøbe kvæg. Mindst 16 gange foretog han i dette øjemed rejsen til Jersey-øen foruden at han ordnede alle bestillinger og sørgede for fordelingen af kvæget efter ankomsten til Danmark. Breth Petersen fungerede tillige som redaktør af aarsberetningerne de første aar og fra 1907 af Jerseybladet. Stambogsføringen som i andre jerseylande motiverede til foreningsdannelsen, var selvsagt ogsaa en
medvirkende bevæggrund til dannelsen af Danmarks Jerseyforening. Pa Skagen lokalhistoriske Arkiv opbevares en række stambøger fra Gardboga rd helt tilbage fra 1896. Jeg kan efter selvsyn bekræfte, at Jørgen Larsen helt fra første færd meget omhyggeligt har registreret alt om de importerede jerseyers afstamning og ydelse.
I 1903 begyndte den nye forening stambogsføring over tyre og køer. De højestydende dyr blev endvidere optaget i en særskilt "smørstambog." Da den første haandskrevne registerstambog var udskrevet lod man den i 1911 udkomme i bogform som "1. bind af stambog over jerseykøer i Danmark". Heri bringes oplysning om afstamning og ydelse paa ialt 600 dyr. Stambogen blev redigeret af Breth Petersen og indledes med et kapitel om "Jerseykvægets historie og kvægavlen paa Jersey". Siden kom registerstambogen til at danne grundlaget for stambogen over elitekøer, hvis første bind udkom i 1925. Den næste trykte stambog udgav man i 1918, den omfattede kun tyre og startede betegnende med en tyr fra Gardbogaard ved navn Bravo. Denne tyr har altsaa Jerseystambog nr. 1. Bogen var udarbejdet af konsulent J.Kr. Madsen og omfattede ialt 181 numre. Jørgen Larsen, Gardbogaard, tegnede sig alene for 52 tyre. Mens selve oprettelsen af Jerseyforeningen nærmest forløb i al ubemærkethed, sa var det absolut ikke tilfældet med selve importen af jerseykvæget. Siden jubilæumsdyrskuet 1897 i A rhus, hvor det jyske kvægs førstemand Harald Branth rettede en bandbulle mod "de smaa rotter" paa Gardbogaard, saa havde bølgerne gaaet højt i Danmark. Dette emne vil jeg se nærmere påi næste nr. af Jerseybladet.