Koen i det fynske kulturlandskab 5
[ Forside ] [ Op ]

 
Koen i det fynske kulturlandskab 5.

Studier af Hans Nørgaard, Egebjerg, februar 2004
 
Jerseykoen i det fynske
 
Det første jerseykvæg kom til Fyn i 1898. Proprietær S. NIELSEN, Kjærgård v. Hjørring købte i hvert fald omkring 1900 et antal dyr tillagt på Fyn i 1898.
Lensgreve Ahlefeldt Laurvigen til Tranekær fattede tidligt interesse for jerseyracen, og på forpagtergården Korsebølle under Tranekær gods fandtes en besætning af jerseykøer i 1902.
Forpagter Otto Fabricius var her drivkraften. Danmarks Jerseyforenings første medlem på Fyn var lensgreve Reventlow til Brahetrolleborg, der indmeldte sig d. 7. april 1903. Han solgte i februar 1904 11 jerseykvier til greve Bille Brahe Selby på Steensgård, som den 5. oktober 1903 havde modtaget de første importdyr, 25 køer og 10 kvier. I løbet af 1904 modtog Steensgård yderligere 103 stk. køer og kvier. Så jerseybesætningen på Steensgård må i dag betegnes som Fyns ældste og Danmarks næstældste.

 
Jerseykøer på Steensgård
 
Flere fulgte efter

I løbet af 1905 eller måske lidt før etableredes yderligere en række besætninger, spredt rundt på Fyn. Mejeriejer Anders Andersen, Truelsholm (tidl. Bakkegården)i Langeskov indkøbte direkte fra Jerseyøen 24 dyr i 1905. Forpagter Chr. Rosager, Rødbjerggård, Vejstrup fik sine første jerseydyr på Gårdbogård hos Jørgen Larsen, hvortil de indførte dyr blev bragt. Gårdejer Jørgen Rasmussen, Enghavegård, Østerby, Millinge. Hans koantal var i kontrolforeningsåret 1905/06 6.2 årskøer. På Rønninge Magård i Ullerslev kom der jerseykvæg senest i 1907. Tilsvarende skete i Kragelund, Herrested sogn, hos husmand og senere konsulent Gerhard Nielsen, der ligeledes i 1907 skiftede de røde køer ud med gule jerseykøer.

 
Nr. Åby - Jerseyavlens mekka på Fyn.
Middelfartegnen blev dog den egn på Fyn, hvor jerseykvæget for alvor slog an.
Det begyndte med gårdejer og amtsrådsmedlem J.P. Knudsen,Byllerup, Nr. Åby, som i maj 1906 modtog de første jerseydyr. I Jerseybladet fra 1907 fortæller han om begivenheden:

"Den 25. Maj 1906 modtog jeg ved Nørre Aaby Station 20 Stk. Malkekøer, hvoraf en døde, før den kom ud af Banevognen, 1 Tyr, 5/4 Aar, og 5 Stk. 1 Aars Kvier. Af Køerne var 7 Stk. 2aars, 3 Stk. 3aars, 3 Stk. 4aars, 2Stk. 5aars, 3 Stk. 6aars og 1 Stk. 10aars. 4 af Køerne havde kælvet paa Rejsen, 3 kælvede i Juni, 5 kælvede i Juli .....Køerne er alle drægtige igen, med en enkelt Undtagelse til omtrent samme Tid som forrige Aar. Levedygtigheden hos Kalvene har været god, af alle de fødte Kalve er kun 3 døde i den første Tid, saa Besætningen nu (Juli 1907) tæller: 24 Malkekøer, en 2aars Tyr og 6 Kvier paa 3/4 Aar, 3 Stk. 1aars Tyre og 6 mindre Kviekalve, ialt 40 Stykker."
J.P. Knudsen kunne allerede i 1907 fremvise imponerende ydelsesresultater, som blev gengivet i Middelfartbladene -341 pd. smør mod 257 pd. smør, som var gennemsnittet for Nr.Åby Kontrolforenings 445 røde køer. Dertil kom så et væsentligt lavere foderforbrug.Jerseybladets redaktør bruger store ord om J.P. Knudsens indsats. "Selve den fynske jerseybevægelses centrum", kalder han det. Og Knudsen karakteriseres som en pioner, der på "sin rolige og støtte måde var den man søgte råd og hjælp" hos, når beslutning om raceskift skulle tages.
Jerseyforeningens formand Jørgen Larsen udtalte på foreningens generalforsamling i 1924 følgende om J.P. Knudsen:"Han var den første (!), der indførte jerseykvæget til Fyn, og det var den gang ikke altid lige til at være pioner for denne kvægrace, og når jerseykvæget forholdsvis hurtigt vandt så stor udbredelse på Fyn, skyldes det i første linje den tillid, man i vide kredse nærede til J.P. Knudsens praktiske sans".
Blandt Danmarks Jerseyforenings nye medlemmer på Fyn er den bedst kendte vel nok gdjr. Hans Anton Hansen, Kærbyholm, hvis besætning fik afgørende betydning for racens udbredelse på vor ø..

Om udviklingen på Vestfyn kan vi læse i Jerseybladet fra oktobernumret fra 1916
"Nr. Åby på Fyn er det sted i landet, hvor jerseykvæget har vundet størst udbredelse. Nogen bedre anerkendelse af racens overlegenhed kan ikke gives end den, at den her, midt i det røde kvægs faste borg har formået i løbet af ganske få år at fortrænge dette, således at der her i denne egn findes hele byer, hvor man kun har jerseykvæg. Og jerseykvæget går her stadigt og sikkert frem, idet alt over komplet opdræt finder rivende afsætning i nærmeste omegn.
I det skønneste sommervejr gennem lune frodige landskaber,hvor jerseykvæget overalt med sine lyse farver bidrog til, at man kunne føle sig hensat til selve Jersey.
 
De første jerseyforeninger på Fyn.

Fynsk Jerseys nestor H.A. Hansen, Kærbyholm fastslog i l936, at det var det ydre pres fra jerseykøernes kritikere,der i l910 førte til, at jerseyavlerne på Nr. Åby-kanten begyndte "at samles til fælles støtte".Der oprettedes en salgsforening for jerseykvæg med J.P.Knudsen som formand og direktør Frederik Jensen som sekretær.
Og i 1911 oprettedes en forsikringsforening af jerseyholdere mod tab ved M&K med gårdejer Mads Pedersen, Brangstrup Højgård som formand.Begge disse foreninger eksisterede i nogle år, men sygnede så hen i ubemærkethed.
Det næste initiativ kom i 1924, da "en ret anselig kreds af jerseyholdere" samledes på Nr. Åby Gæstgivergård d. l2.januar for at drøfte, hvorledes man kunne "fremme avlen afjerseykvæg" på Vestfyn. Initiativet må ses i forlængelse af de overvejelser som bestyrelse og konsulent i Danmarks Jerseyforening længe havde gjort sig, for at puste mere liv i foreningsvirksomheden. Foreningens 103 medlemmer boede spredt over hele Danmark, og kun på Vestfyn og i Vendsyssel var der så mange jerseyholdere, at der lejlighedsvis kunne afholdes møder "og maaske paa anden maade samarbejdes i en lokal klub". På Fyn talte jerseyforeningen 29 medlemmer, og heraf boede alene de 20 på Nr. Åby-kanten. Problemet var, at de yngre jerseyavlere, der var kommet til efter at importen af jerseykvæg var ophørt i 1909, ikke indmeldte sig i Danmarks Jerseyforening. Den nye lokalforening, iøvrigt Danmarks første jersey-forening, fik på den baggrund en flyvende start, idet 23 af de fremmødte straks tegnede sig som medlem. Som formand forden nye forening valgtes gårdejer H.A. Hansen, Kærbyholm. De øvrige i bestyrelsen var gårdejerne Carl Nielsen, Gadstrup og H.J. Hansen. Vejlby Lindegård, samt bryggeriejer Frederik Rasmussen, Indslev. På samme tid blev der gjort endnu et organisatorisk fremstød på Nr. Åby-kanten, med dannelsen af en "jerseytyreholdsforening", hvor Jens Jørgensen, Klintholm pr. Røjle valgtes som formand.

 
Dyrskuet i Nr. Åby - Danmarks største jerseyskue.
Dyrskuet i Nr. Åby begyndte i 1880`erne, men hvornår de første jerseydyr udstilledes er ikke undersøgt i denne forbindelse, formentlig dog omkring 1910. Men efterhånden blev Nr. Åbyskuet stedet, hvor jerseyfolk hver sommer samledes.Og dyrskuet i 1936, d. 18. juni indtager en særlig stilling, idet det var første gang i danske dyrskuers historie, at jerseykvæget var den største afdeling. Udstillingen rummede ikke mindre end 129 katalognumre jerseykvæg mod 110 numre af rødt kvæg. Så ikke så underligt fremhæver Jerseybladet, at Nr. Åbyskuet i 1936 var det største og det smukkeste jerseydyrskue,der nogensinde havde været afholdt i Danmark. Den gode redaktør hæftede sig da også ved, at en af fællesdommerne for rødt kvæg under dyrskuefrokosten følte sig kaldet til, "indtrængende at lægge forsamlingen på sinde endelig at holde fast ved de røde". Nr. Åby dyrskuet d. 18. juni 1936 var også stedet, hvor den første danskfødte "kunstige tyr", "Eske Hougård" udstilledes. Ifølge konsulent A. Wulff Pedersen var der tale om et eksperiment, hvori deltog dyrlægerne Svend Møller, Middelfart og L. Ramvad, Ringe.
 
Ved midten af 1970erne var der jerseykvæg i halvdelen af de fynske kvægstalde

I 1983 blev Dansk Jersey, med hensyn til antal kontrollerede køer den næststørste race i Danmark.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Leveret af Hans Nørgaard  

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk