I en tidligere artikel citerede jeg nogle breve, som præsten i Tryggelev Hans Jakob Drejer fik i foråret og forsommeren 1848 fra sin kollega i Humble Ulrik Adolph Plesner.
Min brug af disse breve var et forsøg på at illustrere og levendegøre nogle forhold i det første år af "treårskrigen" og de omstændigheder vort parlamentariske demokrati blev skabt under og af - set med langelandske briller.
Tildels handlede brevene om den indsamling og hjælp, der blev ydet til det belejrede Als. Men de bidrag befolkningen måtte yde handlede i højere grad om noget andet. Kommunernes befolkninger skulle yde trækheste og tildels rideheste til den danske hær.
Men mest af alt havde landbefolkningens yngre mænd som de eneste endnu værnepligt - som en følge af det første krigsår blev der indført almindelige værnepligt, dette kom med i junigrundloven året efter.
De følgende breve til Drejer er også fra 1848, men de er ikke fra Plesner. Brevene har flere forskellige afsendere og er vedrørende to af hans sognebørn, der som værnepligtige deltog i krigshandlingerne.

En fattig gårdmand
Ud fra brevene og deres dateringer er der ikke nogen grund til at tvivle på præstens og det øvrige sogneforstanderskabs velvillighed overfor den fattige soldat, men inden lånet var blevet givet havde også andre været involveret i sagen. Drejer fik et brev fra skolelærer Knudsen:
"Jeg er af gårdmand Niels Andreassen i Kædeby Haver anmodet om at tilstille deres velærværdighed hoslagte brev, med anmodning fra bemeldte Niels Andreasen om de af Søren Nielsen forlangte 2 eller 3 rbd. gunstigst måtte sendes ham af Tryggelev fattig- eller sognekasse imod Niels Andreasens selvskyldner kaution, såfremt karlen kommer tilbage; skulle han derimod falde, da formener Niels Andreassen, at Tryggelev sogn nok ville bære dette lille tab, for én af dets sønner, som opofrede livet for fædrelandet. -
Niels Andreassen ville meget gerne afhjælpe karlens trang; men han er selv i denne tid meget forlegen for penge, da han ved en datters død, er sat i mange uforudsete udgifter, da imidlertid karlen har tjent ham, og han ved at denne ingen ven eller frænde har, der kan yde ham den forlangte hjælp, så beder han ved disse linier at Tryggelev sogn, vil hjælpe den meget fattige karl med den forlangte understøttelse. -
Iblandt Deres sognemænd er Niels Andreassen godt kendt af gårdmændene Johan Nyborg og Hans Jørgensen i Kinderballe, der kunne nærmere give oplysning om hans stilling. -
Deres ærede svar tillader jeg mig ærbødigst den frihed at udbede mig snarest muligt. -
Kædeby Skole 21. maj 1848
Med største ærbødighed
Knudsen"

Den døde soldat
Som alle krige have også "treårskrigen" sine ofre, en af de dræbte danske soldater var fra Tryggelev/Fodslette kommune. Et af brevene til Drejer er fra herredsfogeden Marcus Carenus Holst von Schmidten:
"At der fra skifterettens side intet er til hinder for at tjenestekarl Niels Larsens få efterladenskaber realiseres af fattigvæsnet og anvendes af dette efter bedste skønnende. Det undlader jeg ikke i gensvar på hr. pastorens behagelige skrivelse af gårs dato tjenstligt at melde.
Langeland herreders kontor den 16.juni 1848.
Schmidten"
Af et andet brev fremgår det også, at man søgte at organisere hjælpen overordnet:
"Hoslagte fra "kommisionen til understøttelse for kvæstede og efterladte" modtagen opfordring af 15. dennes, om at yde bidrag til denne kommissions disposition, skulle jeg herved tilstille det respektive sogneforstanderskab for Tryggelev og Fodslette sogn til videre behagelig foranstaltning.
Tranekær slot den 29.juni 1848. -
Ahlefekdt Laurvigen"
Krigen blev anledningen til, at den hjælp som soldaterne og deres pårørende eventuelt fik ikke blev betragtet som "fattighjælp" med følgende tab af borgerlige og demokratiske rettigheder.
Set i bakspejlet så forekommer mange af de demokratiske tiltag på dette tidspunkt som magthavernes forsøg på at få de dårligere stillede samfundsgruppers til at slutte op bag krigen og komme eventuel social uro i forkøbet - både i Danmark og Slesvig-Holsten.
Dette mener jeg kom klart til udtryk efter nederlaget i 1864, hvor de "nationalliberale" utvetydigt bekendte kulør og sluttede op bag et konservativt styre - som bekendt var det, som siden hen skete i Slesvig-Holsten/Tyskland af et væsentligt større tragisk omfang.