"1848" er et af de specielle år i Danmarkshistorien.
I det år blev den enevælde, der havde fungeret siden 1660, nemlig afskaffet.
Danmarks første grundlov blev som en konsekvens af begivenhederne i dette år vedtaget af en valgt forsamling i det følgende. Men hvad der skal ses i uløselig sammenhæng med denne politiske omvæltning, så blev 1848 også det første år i det, som siden blev kaldt "treårskrigen" eller "første slesvigske krig".
Under indtryk af de revolutionære begivenheder rundt om i Europa ønskede de nationale tyskorienterede kræfter i Slesvig og Holsten foruden indførsel af de samme frihedsrettigheder som i Danmark også at de to hertugdømmer blev løsrevet fra kongeriget og tilknyttet "Det tyske forbund". Flertallet af de nye magthavere i kongeriget var ligeså nationalistiske som deres tyske modstykker og ønskede, at hele Slesvig blev tættere knyttet til Danmark.
Borgerkrigen var en realitet.
I april rykkede en dansk hær på 11.000 mand dels ned gennem Jylland, dels blev den sejlet til Als. Hæren bestod foruden af en del frivillige fortrinsvis af værnepligtige fra landbefolkningen - almindelig værnepligt blev først indført som en følge af det første krigsår.
Første gang de to hære mødtes, blev den noget mindre og tildels utrænede slesvig-holstenske slået ved Flensborg. Dette forhold var totalt ændret, da hærene igen kom i kamp, da havde tyskerne nemlig fået undsætning af preussiske tropper, og en tysk forbundshær var i reserve i Rendsborg på grænsen mellem Slesvig og Holsten. Sammenstødet skete ved et blodigt slag ved Slesvig i påsken. Danskerne trak sig dels tilbage til Als og dels op gennem Jylland.

I det såkaldte "kommunale arkiv" for den daværende kommune Tryggelev/Fodslette findes der diverse breve til sogneforstanderskabets formand præsten Hans Jakob Drejer. En del af disse omhandler krigen.
Nogle af brevene fra det første krigsår er fra hans noget ældre kollega i Humble provst Ulrik Adolph Plesner.
Plesners to sønner Christian og Matthæus på 22 og 20 år havde meldt sig frivilligt til at deltage i krigen..

Hjælpen til Als
Plesner kom hjem til præstegården i Humble. Også på Langeland blev der organiseret hjælp til det belejrede Als, det handler hans næste brev om:
"Kæreste Drejer
I nat kom budene tilbage fra Als, hvor de fandt den hjerteligste modtagelse både hos militære og ikke militære, for så vidt nogen på Als kan henføres under sidste navn. Alt er der mod og bitterhed imod fjenden, mod hvem man venter at gå, men opventer at få hjælp udefra, en forventning som jeg frygter bliver skuffet undtagen måske af russerne. -
Vort bud herfra gården kunne ikke noksom rose det krigeriske mod, som var tydeligt at læse i alles åsyn. Han selv var blevet ganske henreven deraf.
Af 5. bataillon var en del i Eckernförde d.23, men den del, hvorved Christian og Matthæus er, var med i slaget, men langtfra i samme fare som jægerne, der især var udsatte. Besværlighederne var vel i øvrigt omtrent lige for alle.
Budet fandt omsider Matthæus, men under våben og i færd med at tiltræde sin 24 timers feldtvagt over for fjenden, men med den dybe rende imellem dem. Christian så han ikke, da han var på Augustenborg formedelst et sår på den ene fod, der for en kort tid hindrer ham fra at gå, uden dog ellers at have noget at betyde. Såret er ikke tilføjet af fjendens våben.
Kavaleriet er i Nordslesvig, hvor det skal understøtte vore venner. Når vore hestfolk føre sabelen, skal det være gevaltige slag der ramme fjenden. Jeg vil ikke opholde Dem med anekdoter om kløvede fjender, men forlade disse bedrifter og melde, at fodtøj af læder og af uld er der mangel på. Hos mig alene har man strikket 24 par sokker og halvstrømper, og der kommer ganske tåleligt ind af den artikel, som vi gerne ville have bort straks, men finder det for kosbart at sende en båd med nogle hundrede sokker.
Alsingerne har korn nok, men ikke tilstrækkeligt af smør, flæsk, kød, ost. Disse artikler ville være velkomne. Adskillige af sognet tilbyder gaver heraf, men endnu ved jeg ikke om flertallet kan og vil give. Snart må det i alt fald bestemmes, thi det er uvist om hovedstyrken bliver ret længe på Als.
Preusserne fører linier og skandser op imod Sønderborg, som vel snart beskydes. Vore tropper siger, at det skal blive løgn, men om de kan holde det ord, er vist tvivlsomt.
Kvitteringen fra Schmidten for det sendte linned er vedlagt. Højstkommanderende selv pålagde budene at bringe enhver giver den hjerteligste tak.
Humble 2.maj 1848.
Deres Plesner"

En sogneforstanders tur til Als
5.maj skriver Plesner:
"Med hensyn til vore troppers stilling og til krigsministerens ytringer i det sidst hertil indløbne nummer af "Fædrelandet" vil vor båd efter at have anløbet Als måske finde sig foranlediget til at gå til Assens; for derfra at sende vore gaver til nærmeste depot. Måske at Deres sogne kunne ønske deres gaver på samme måde ekspederede. Jeg ønsker derom at modtage Deres nærmere bestemmelse. Sogneforstander Henrik Thomsen går med fartøjet og tager bestemmelse efter omstændighederne. Muligen kunne en sogneforstander eller anden befuldmægtiget fra Deres sogne tage med båden, som afgår i morgen tidlig.
Deres hengivne Plesner"

Et par dage senere fortsætter han:
"Henrik Thomsen kom i nat tilbage fra Als efter en heldig overrejse og en langsom tilbagetur og medbragte indlagte bevis for rigtig aflevering af Deres gaver til intendanturen der på øen, hvor der d.7. var meget både af militær og artelleri, som dog tildels afgik samme og næste dag til Fyn.
Han talte med Schmidten, som var meget varsom med ordringen, af hvad han samme dag havde at afsende. H Thomsen meldte sig først ved lazarettet, men blev af en embedsmand underrettet om, at gaverne, om de blev der, kom entreprenøren for bespisning mv. tilgode, hvorfor gaverne blev afleveret i Sønderborg og var særdeles velkomne, da man vel havde fødevarer, men desuagtet mangel på de artikler, som vi især sendte. Uldsokkerne var slet ikke tilovers, endskøndt man hver dag modtog flere pakker deraf.
H. Th. talte med flere af de menige, som kun havde én mådelig skjorte, men som meldte, at de nu får nye skjorter skjorter givne. Et kompagni, eller flere så H. Th. opmarchere for at erholde linned og uldsokker.
Alle militære var ved godt mod. Alsingerne ligeså. Dog sagde vore folk, at enkelte bønder var "tyske," og de klagede, at man på en gård endog havde nægtet soldaterne en kedel til at koge suppe i.
Matthæus var borte, Christian på lazaret og i søndag for først gang igen i fri luft. Han led ikke lidet i benet, men håbede dog at kunne komme med i det slag, som snart ventes.
Alt fjendligt går nordpå, så at vi en dag har sendt en forpost over vandet igen og haft en trop længere ude i landet på rekonisering under en norsk officer. Fjenden opdagede vor trop og skød på den. Vore dukkede sig bag en grøftevold, men han, som var gået med "for at høre kuglesang", blev stående på volden og hørte på den, men mente dog musikken var uskøn og kuglerne lidet farlige, da han blev urørt.
Overalt på Als håber man på hjælp fra Sverig.
En flydebro med over 100 preussere og 2 flensbogskibe med samt en del ditto blev skudt isænk, da de forsøgte overgang til Als.
Der bliver, som avisen og har meldt, 3 batailloner og en del skyts på Als, men man stoler især på skibene.
Alle hilse venligst også Christian sender hilsen.
Deres hengivne Plesner"

Sidst i maj gjorde danskerne fremstød over Alssund via en pontonbro til et brohoved på Sundevedsiden. Tyskerne lavede en modoffensiv, og ved Dybøl 5.juni var netop 5. bataillon (sjællandske livregiment) i første række.
På dansk side var der i alt 100 døde og 280 sårede, men brødrene Plesner var hverken da eller siden i krigen blandt de dræbte.
Ved stormagternes og Sveriges mellemkomst blev der 26.august indgået en våbenhvile - dermed var "treårskrigens" første år forbi.

1. "Sogneforstanderskaberne", der for første gang var blevet valgt i 1841, blev siden hen omdøbt til "sogneråd".
2. Marcus Pauli Carenus Holst von Schmidten (1791-1849) var by- og herredsfoged for henholdsvis Rudkøbing og Langelands Sønder herred.
   Friedrich Wrangel (1784-1877) var prøjsisk general og ledede de tyske tropper.
   Anton Frederik Tscherning (1795-1874) blev dansk "krigsminister" i det såkaldte "martsministerium", der afløste enevælden.
   "Fædrelandet" var den førende "nationalliberale" avis.
   Der blev indrettet lazaret for de sårede danske soldater bl.a. på Augustenborg Slot.
3. Børge Sander, Lindelse har tydet Plesners breve, når min egen kendskab til gotisk håndskrift ikke slog til. Tak for det.