|
I Årets begyndelse var jeg flere gange
om ugen til genoptræning på sygehuset i Middelfart,ved
fru Rasmussen , det gjorde at jeg igen kom til at gå
nogenlunde, selv om jeg haltede så var jeg befriet for
smerter og en morgen midt i januar var der ikke kommet nogen
afløser og jeg gik derfor i gang med at malke.Der var
gået 15 md.og det var med lidt skepsis jeg startede,men
det gik og dermed kom jeg langsomt ind i de vante gænge
igen.I løbet af året skiftede jeg flere gange
medhjælp,det var folk som kommunen anviste og det var
udmærket,jeg havde ikke brug for fuldtuddannede medhjælpere;
men helt uden var heller ikke lige sagen .Desværre var
de ikke lige sikre alle sammen,den ene forsvandt med tegnebog
med indhold,det var et rent tilfælde at det kunne lade
sig gøre; men han var lidt mere dørkdreven end
loven tillader og havde tilfældig hørt at der
var penge,jeg havde i flere år næsten kun brugt
dankort og havde kun lidt rede penge Vi fik noget nyt det
år--nemlig Gæs. Det var Poul Erik der fik lov
at prøve det, og vi lavede en fold omkring dammen og
fik efterhånden både Gæs og Ænder.
Det udslettede alt liv i dammen; men samtidig kom der en del
Vildænder som vi havde fornøjelse af.Det var
sjov at se dem lige før aften i en lang række,
hen over gårdspladsen og ind i laden for at se efter
spildt foder under siloerne. Jeg havde en heldagsfridag og
var en dag i Skagen.Det var en reklametur og kostede ikke
mere end 140 Kr. og vi fik middag og en klokradio i tilgift.Det
var en god tur ,jeg havde aldrig været så langt
mod nord og vejret var fint .Næste morgen var den helt
gal,Poul Erik som hver morgen kom inden han kørte på
arbejde ,opdagede at Ræven havde brudt ind til Ænderne
og taget nogle og resten var skræmt fra vid og sans.Der
var ellers elhegn om men han var krøbet under.Jeg var
sikkert vågnet ved larmen hvis ikke jeg havde været
extra træt efter Skagensturen.Det var et stort arbejde
med det fjerkræ det skulle sælges privat og det
skulde slagtes,alt sammen noget som jeg ikke havde noget med
at gøre , ikke i den forstand da. Det var et kørende
slagtehus med tre mand der en lørdag slagtede det meste
af bestanden,kun avlsdyrene overlevede,det med at slagte har
aldrig været det der var rart at have med at gøre
,de dyr vi nærmest havde kælet for--nej da. Dum
som en Gås,dem der bliver kaldt det er rigtig godt stillet
for gæs er meget kloge,eller ihvertfald dørkdrevne.Hele
vinteren gik de frit om dagen og var inde i det gamle kalvehus
om natten.En dag havde de gnavet hul i bryggersdøren-det
kunne laves-og en dag vi var inde fløj Poul Erik ud
,Gæssene var ved at afmontere gummilisterne i hans Esort
s døre---så blev de spæret inde ! Der satte
han grænsen .Hele økonomien ved at have fjerkræ
var ikke lige det store; men spændende var det, og ande
og gåsesteg var heller ikke at foragte .Kalkuner blev
også prøvet,de er ikke kønne og var nogle
slemme krabater at slagte. Egon og Inga--Poul Erik s forældre
hjalp og vi var alle i sving en dags tid og al vores frysekapasitet
blev udnyttet indtil de var solgt alle .Jeg havde gavn af
Poul Erik som hjælp ind immellem og han havde fri plads
til sine dyr-så det balancerede.
1992
Fra slutningen af sidste år havde jeg i nogle uger en
ny medhjælper igen.Erik var blevet syg og i stedet fik
jeg Hans en ung mand fra Ejby som jeg hver dag hentede ,det
ville jeg hellere end ingen have.Poul Erik var på skole
på Dalum Landbrugsskole men boede hjemme så han
var her daglig og passede sine gæs og hjalp med når
der var andre ting at gøre.Han havde lejet jord i Sletterød
til gæs og både herhjemme og derovre støbte
vi et vandbassin så gæs og ænder havde noget
at svømme i.Her var der godtnok dammen som vi rensede
op og gjorde i stand, ænderne var meget hårde
ved kanterne, så vi satte brædder ned til kant..Hele
foråret var vi næsten hver uge i Verninge med
gåseæg ved et rugeri.Det var ikke lige let med
de æg for gæssene lagde ægene rundt om i
hele indhegningen og kragerne sad nærmest og ventede
på det næste æg: men der nåede da
at blive næsten 200 gæslinger,Også dem var
kragerne efter og vi måtte have net over hvor de gik
de første uger.Da de var nået en hvis størrelse
blev de flyttet til Sletterød og så havde vi
kun avlsgæs og 200 ænder herhjemme.Det var et
halvstort arbejde.men da rimeligt sjovt selv om der var en
duft af jeg ved ikke hvad!!En dag hen i foråret kom
Povl Erik og sagde at han var kommet til at købe en
traktor af en lærer pa skolen ,de forskellige havde
budt på den gamle Ford Major og for 1800 Kr var det
altså blevet hans . Vi hentede den i Svanninge og senere
malede vi den og det viste sig at den var brugbar og pengene
værd.Den sommer var med oplevelser som andre år.Roernes
pasning blev lettere år for år takket være
sprøjtning med --ja mange forskellige ting,Først
inden de kom op-Reglone og så Pyramin eller Goldtex
og Betanal og så mod kvik senere.Halm i høst
blev det år hentet fra det meste af vestfyn--helt i
Ørsbjerg var det længste væk. Der var heldigvis
også tid til andre ting end lige arbejde .Der var flere
store fødselsdage-Moster Margrethe holdt sin i Fredericia
og det var som sædvanlig hyggeligt at træffe de
forskellige i familien. Det var det samme ved Aksel og Thea
s guldbryllup som også var i Fredericia .Der var det
jo til gengæld min far s familie der var med. Der var
flere store fødselsdage herhjemme omkring som vi også
var med til.Det er altid hyggeligt; men på den anden
side lidt vemodigt- tænke sig at dem vi har kendt som
unge er blevet så gamle.Det er ligesom tiden går
så hurtigt at vi ikke helt forstår det.Der sker
hele tiden fremskridt,nogle ting på bekostning af ting
som vi har været vant til altid,.vores handelsforbindelser
skifter,masser af små forretninger er forsvundet og
når vi skal handle billigt ind skal vi helt Fakta i
Aarup.Alle de nye ting som kommer er det der gør tiden
spændende; men også lidt usikker,der kommer flere
og flere regler og forbud som ikke alle er lige let at forstå
meningen af.Der er særlig et påbud for nogle år
siden jeg særlig husker-det var stænklapper på
biler .De var ikke særlig stærke og jeg nåede
at få flere inden de kloge fandt ud af at det ikke var
nødvendig alligevel.Forurening skal der også
gøres meget mere for og der bliver lavet en masse kloakarbejde
både i Harndrup og Fjelsted;men herude er vi fredet
en tid endnu .Hver vinter var der 2 udstillinger om landbrug,først
i Herning i de store haller og så en mindre i Odense
og vi nåede enkelte år at besøge begge
steder .Den sore udstilling i Herning var det ikke mulig at
nå at se alt på en dag,men vi fik da set det som
vi mente var det vigtigste og mest spændende.Maskiner
er efterhånden blevet kolsalt store,en mand kan på
den måde påsse et kæmpe areal og det giver
da stof til eftertanke .Skal alle de mindre brug, som blev
oprettet for 70-80 år siden sammenlægges eller
være fritidsbrug eller hvor stort skal et såkaldt
bæredygtigt brug være og hvordan skal fremtidens
landbrug i det heletaget se ud, den udvikling der kører
stærkt med alle de store maskiner er det ikke let at
se hvordan fremtiden bliver bedst for landbruget.Maskiner
er helt nødvendige da arbejdsløn er så
høj at alt der kan mekaniseres bliver gjort billigere
med maskiner .Desværre bliver maskiner tit forældet
hurtigt da næste model er forbedret eller at det efter
bare få år er umuligt at få reservedele,Vores
model af Allis Chalmers var ude af markedet på få
år selv om den var lavet med våde foringer.sliddele
i lejer og alt andet så den kunne repareres mange år
frem.Den kører dog stadig,takket være en ordentlig
pasning af både mig og smeden.
1993
Vinteren var sådan at vejret tillod at der kunne renses
hegn af og ordtnes brænde og andre småting uden
at være sinket af dårligt vejr.Vi købte
en fodervogn mere den vinter-brugt,.til at fodre med roer
og samtidig en snegl så roerne kom direkte fra vaskeren
og i vognen.Det var en lettelse mere i stalden.Senere købte
vi en MF Ballepresser, også brugt så vi selv kunne
presseen del af al den halm og hø vi skulle bruge.Poul
Erik fandt en ballevogn som vi satte i stand så vi blev
rimelig godt kørende Samarbejdet med Poul Erik udviklede
sig mere og mere,Han havde sine Gæs her og var her daglig
lidt og i sin fritid og jeg havde gavn af hans hjælp
til mange ting. Der var også det år en del fester.Sletterødgårds
holdt Guldbryllup--Tænk jeg kan huske Karen og Henry
blev gift-hvor tiden dog går! Gunhild og Hans holdt
Sølvbryllup og det år var jeg sammen med Egon
s og Godtfred og Skrædderen med tur til Kiel 2 gange
det var ture til bare 140 Kr med formiddagskaffe og tag selv
bord på færgen hjem til Langeland.Samtidig besøgte
vi ting på turen--Det fremskudte dige ved Højer
og i Husum og en gang helt i Neymeunster ved et glasværk
Ved en sådan en tur glemte jeg mit pas hjemme . Undskyldningen
var at ligesom jeg skulle af sted til Harndrup til bussen
kl ½ 9 kom Elektrikkeren med parabolantennen som havde
været bestilt en tid og dermed var det med at komme
af sted i en fart--De andre gange var der ingen der skulle
se pas så jeg tog det roligt,og der skete heller ikke
noget ingen opdagede det; men det tog lidt af fornøjelsen
for tænk nu hvis--Midt på sommeren døde
farbror Aage,han havde ikke haft det så godt siden ved
juletid hvor han var på sin sidste ferie til Østrig.Han
blev bisat i Nr Aaby den dag han kunne have blevet 85 år.Hans
eneste arving var foruden Julie s.familie var Faster Thea
og hun bestemte at alle søskendebørn skulle
dele hvad der var.En lørdag var vi alle samlet og alt
der var af værdi blev solgt til den højstbydende,Jeg
købte lidt møbler og bilen,en Corolla til 40,000
kr. og en havefræser og så fjernede jeg alle de
småting som ingen ville have.Det var stole og borde
og tøj som jeg senere gav til Røde Kors.Det
var en mærkelig fornemmelse at dele alle hans ting sammen
med dem fra Julies familie som ingen af os fætre og
kusiner kendte; men det hele gik i fred og med fuld tilfredshed
for alle parter.Huset blev solgt og sagføreren sørgede
for at alt gik rigtig til og alle os i Aages familie har hver
i sær et godt minde om ham og Julie .Poul Erik havde
det år rigtig mange gæs og det var en stor historie
at få dem slagtet og solgt, selv om det ikke var mit
bord så var jeg involveret når der rigtig skulle
ske noget..Om han tjente ret meget ved at arbejde med dem
ved jeg ikke men med det ret store arbejde der er med at passe
dem og fodre og slagte så var det vist ikke nogen guldgrube--men
spændende og de var livlige at se på og så
var der jo lige det med lidt gåsesteg !!Aase og mig
var det efterår pa besøg hos mine kusiner ,både
Ellen og John og ved Anna og Jens Karl.Det var ligesom vi
kom hinanden mere ved efter Farbror Aages død , i mange
år havde vi alle travlt med hver sine ting og den eneste
forbindelse var nærmest det årlige julekort.;men
efterhånden familien svandt ind er der heldigvis stadig
noget der holder os sammen i en ellers forjaget tid.Aase er
naturligvis med på de besøg og lærer min
familie at kende og jeg har også lært hendes familie
i Odense at kende ,og vi har det altid hyggeligt i hinandens
selskab og jeg har lært mange nye mennesker at kende
i de seneste år.Også i nabolaget sker der stadig
noget,vores barber døde pludselig,han som havde haft
vores jagt helt fra fars tid var herude i marken den sidste
søndag han levede og selv om det var uden for jagttiden
så havde han planer om hvordan fasaner og vildænder
ville udarte sig og hvordan han ville fodre dem den næste
vinter. Nu bagefter har jeg på fornemmelsen at han den
sommersøndag var ude at tage afsked med den natur han
som havde været hans i en menneskealder,han var usædvanlig
livlig og et fint humør --og så lige tre dage
efter --jo jeg tror han anede at det var sidste gang.Han var
en personlighed som efterlod sig et savn som var næsten
lige så stort som om han var en i vores familie.I de
næste par år blev jagten ikke lejet ud .Det havde
jeg lovet ham ved en tidligere lejlighed.--hans fødselsdag
!
1994
I slutningen af 1993 begyndte et nærmere samarbejde
med Poul Erik.Aalund var blevet til salg og 31/12 1993 købte
vi i fællesskab Aalund og næste dag blev I/S Billesbølle
dannet hvilket var nødvendigt for at få mælkekvote
til Poul Erik som flyttede ind på Aalund med det formål
at bygge ny stald og flytte alle køer der om.Ejendommene
var vurderet ens og vi byttede lige over og ejer hver halvdelen.
Aalund kostede 1,1 mil og var ikke nogen urimelig pris selv
om den var tom for dyr.Bygningerne var velholdte og jorden
ren og skoven hørte til.Det var Rask Nielsen fra Landboforeningen
der ordtnede handel og alt det administrative sammen med Amtssparekassen
i Aarup og Kreditforeningen .Jeg havde stadig den gamle Opel
stående---- uden plader men i februar købte Gerda
og Arnes søn den til veteranbil,jeg synes ikke det
var sagen at have den stående selv om den var køreklar
så ville den sikkert ikke kunne klare et syn efter alle
de nyeste krav,Jeg fik 1000 kr. for den men kunne have fået
6000 i skrotpræmie hvilket pludselig blev indført
en uges tid efter at jeg havde afleveret nummerpladerne!!!Så
det var forpasset! På Aalund lavede vi forskelligt om,
vi hentede en halmbane som blev lagt op så halmballer
nemt kunne komme på loftet,desværre blev den ikke
meget brugt for udviklingen gik i retning af storballer ret
hurtigt,Brænde savede Poul Erik ned på Vedelsborg
og Egon var med til at hente hjem,han var sammen med Inga
hver dag til hjælp på Aalund og de dage hvor Aase
ikke var her spiste jeg til middag der også.Det meste
arbejde foregik der fra, der var 2 traktorer,en Ferguson fra
54 og en næsten ny Ford 4600 Så sammen med AllisChalmers,Fiat,
Ford 3000 og hans gamle Fordson Major var vi kørende-..Morbror
Alfred var kommet til at bo på plejehjemmet iGelsted
og enkelte gange besøgte jeg ham der,han havde det
godt, men det var ikke det samme som da han var hjemme og
enkelte gange kørte vi en tur sammen og havde det hyggeligt
.Han viste mange ting om familieforhold og var trods sin høje
alder meget frisk.Andre ting i familien var Karen s fødselsdag
hos Polle hvor vi var sammen med alle dem i min faders familie
,I bedriften skulle der sættes mere fart på så
vi hentede mere halm end vi plejede og vi forhandlede med
flere byggefirmaer om ny stald til 70 køer, men det
var ikke sådan lige at få det sat igang,Vi havde
flere dyr end vi kunne binde ind så vi fik lov at have
kvier i stalden hos Chr. Thorø i Gelsted, han var ophørt
med køer og havde en fin stald.Det var extra arbejde
men Poul Eriks far Egon var den der tog turen derover nogen
dage,mit helbred tillod ikke rigtig at køre med trillebør
og slæbe med tunge ting mere men jeg malkede for det
meste hver dag, køerne stod stadig her.Markplanerne
blev også ændret, vi havde lejet jorden ved Gotfred
og ved Ole Jul sa vi såede både hvede og rug og
vi havde fået en Dronningborg mejetærsker med
i handelen;jeg har ikke kørt med den men Egon var expert
han havde høstet for år tilbage så han
gik op i det med livog lyst.Vi var ude at se stalde andre
steder og fik mange forslag også hvor den skulle ligge
.der var ret stor forskel på de forskellige priser,
men vi var enige om at det ikke kunne gå at bygge alt
for ringe selv om det i mange år næsten ikke har
været vinter så turde vi ikke bygge som nogen
steder hvor siderne af stalden var et tyndt net af nylon til
læ,det er udmærket i tøvejr--meen hvis
nu Vores rådgivere i landboforeningen mente at et sådant
byggeri kunne startes rimelig hurtigt, men der var mange ting
at tage højde for så det trak ud og godt for
det for der kom stadig nye ting at tage stilling til med indretning
og med jord nok til et vist antal dyreenheder af hensyn til
miljø noget der de seneste år var strammet gevaldig
op på.Selv om enhver der kender bønder ved at
de er så nærige at de ikke bruger et gram gødning
mere end de får udnyttet skal der efterhånden
føres indviklede regnskaber over al produktion og køb
af gødning og hvor vi kan tænke os at bruge det.Det
er et papirarbejde som Poul Erik tager sig af--det er jo ham
der sidst har været på skole og lært det,
jeg tager mig af kassebog og har lidt hånd i hanke med
økonomi selv om han selvfølgelig skal have frie
hænder.I I/S kontrakten står at alt der koster
over 500 kr skal vi være enige om, men alt hvad der
kan forrente sig blir som regel købt .
|