Svendborg, 6. August 1886
Kjære Berg!
Det forekommer mig, at Deres Venner stiller altfor store Fordringer
til Dem i Øjeblikket. Længe har Demokratiets ledende Mænd
her paa Egnen ønsket Dem hertil. Jeg troede, at naar de tog over
for at hilse paa Dem i Kolding, saa vilde De være tilfredse. Men
ikke saa snart Mødet i Kolding er forbi, før de paa ny ytrer
sig den samme Fordring om at faa Dem hertil.
Jeg har nu faaet det Hverv at spørge Dem, om De kan komme
hertil ved et Møde den 5te eller 12. Sept. Man har ogsaa ved denne
Lejlighed tænkt at indbyde i alt Fald en Del af Amtets Rigsdagsmænd
som Talere.
Hvis De nu vilde besvare mig dette hurtigst muligt, vilde jeg
være Dem meget taknemmelig.
Venlig Hilsen; Tak for sidst.
A.C. Bondegaard
Svendborg, 1. September 1886
Kjære Berg!
Her er fra ingen Sider indgaaet bindende Forpligtelser om at
vælge bestemte Kandidater til Landstinget. Der er i det hele ingen
Stemning for nogen af de foreslaaede, men selvfølgelig vil den,
der vil blive anbefalet herfra, være sikker paa at blive valgt som
een , og der kan ogsaa herfra lægges et betydeligt Lod i Vægtskaalen
for No 2 og No 3 tør man ikke vente at at faa.
Nu forholder jeg mig imidlertid afventende indtil videre. Men
for Resten ere vore Folk ikke altid paa deres Plads. Der er nu f.Ex. Harald
Holm, han har ladet sig indbyde til at tale for en splittende Ungdomsforening
her i Svendborg den 12. Sept. sammen med Neergaard og Pingel. Ungdomsforeningen
har ikke Spor af Betydning. Den tæller c. 250 Medlemmer særlig
fra Vejstrup og Langeland.
Den 5te September vilde vi her i Svendborg gjærne have
en Taler "andetstedsfra", der kunde deltage i en Diskussion om Landstingsvalget.
Sagfører Knudsen skulde skaffe een; nu i Dag melder han, at han
ingen kan faa, og Grunden hertil er aabenbart det berammede Møde
den 12. Sept. Kan De, da De nu rejser til Kjøbenhavn alligevel,
sørge for, at der kommer en anden, vilde det være gavnligt,
men paatrængende nødvendigt er det ikke. Svar pr. Telegram,
om De kan skaffe nogen. Han skal blive vel modtaget. Omkostningerne, Rejseudgifter
m.m., vil blive dækket.
Angaaende Middelfartvalget har vist Læge Dreyer større
Skyld end Rasmus Knudsen, Baaring. Men naar det viste sig, at der var aabenbare
Tegn paa - før Prøvevalget at der var Slinger i Valsen, saa
skulde der have været sendt Assistance andetsteds fra ned i Kredsen.
Lad mig nu snarlig vide, hvad Udfaldet af Overvejelserne blive
i Fællesbestyrelsen ang. Landstingsvalget; her er som sagt intet
foregrebet i nogen Henseende.
Hilsen til alle, Deres hengivne
A.C. Bondegaard
Svendborg. 20 September 1886
Kjære Berg!
Udfaldet af Valget til Landstinget af de 2 Mænd, som Venstre
kan vælge her paa Fyn, kan man imødese med største
Sindsro. Der kan ikke blive valgt Høruppere. Sagf. J. Knudsen gav
mig forleden (i Lørdags) det Svar, at han vilde stille sig velvillig
over for begge Venstrefraktioner, men var der Tale om, i hvilken han skulde
indmelde sig, meldte han sig ind i det danske Venstre.
Jeg er ogsaa overbevist om, at han ikke ligger i nogen Underhandling
med Høruppere, og hvis jeg skal anbefale hans Valg, bliver det kun
paa den Betingelse, at han stiller sig i det danske Venstres Rækker,
og det er den Betingelse, de under Haanden stiller til de eventuelle Kandidater,
hvis Standpunkt ikke er kjendt i Forvejen i saa Henseende.
Klavs Berntsen vil faa megen Modstand fra Sydfyn. Derimod er
K. Lohmann nu ogsaa villig til at modtage Valg, og han er god nok. P.R.
Møller er ogsaa kommen med i den 11 Time, men om han ønsker
Valg, veed jeg ikke, han er i øvrigt ogsaa god nok, saa vidt jeg veed, men jeg vil dog høre nærmere.
Pastor Leth fra Middelfart vil ogsaa modtage Valg. Pastor Nygaard
, S. Næraa interesserer sig voldsom for Leths Valg, og vil ved Prøvevalget
slaa et vældig Slag for Leth, men hvordan Leths Stilling er, veed
jeg ikke; men det forekommer mig, at naar man ikke ønske de afgaaendes
Gjenvalg af Aldershensyn, saa maa det samme gjælde Pastor Leth. Chr.
Madsen er ogsaa for gammel.
Naar for øvrigt, man har Sikkerhed for, at de ere paalidelige,
forekommer mig de brugeligste Kandidater at være følgende:
Lohmann, J. Knudsen og P.R. Møller. N. Hansen, Oure, duer ikke.
Han vil for øvrigt ikke modtage Valg. Vi skal nok være paa
vor Post for at forhindre Valg af Mænd, der kun vil gjøre
Fortræd bagefter. Jeg skal personlig nok gaa dem paa Klingen, hver
enkelt.
Venlig Hilsen til alle Deres.
Deres hengivne
A.C. Bondegaard
Svendborg. 3. Oktober 1886
Kjære Berg!
Nu skal jeg sige Dem, hvordan det gik til i Odense ved Prøvevalget.
Stemningen var aldeles imod Kl. Berntsen, og Jørg. Pedersen blev
kun stillet op for at holde Kl.B. ude. Der var Valgmænd, der var
valgt paa det Program at forhindre Kl.B`s Valg. Kr. Madsen, Aarslev, ødelagde
sig selv ved en uheldig Tale. Leth havde trukket sig tilbage et Par Dage
før Prøvevalget paa Grund af Sygdom. Ejeren af Ollerup Højskole
Niels Johansen havde nu de bedste Udsigter, men han trak sig tilbage til
Fordel for Dyrlæge Caspersen, og derved blev han valgt. Jens Knudsen
var der ingen videre Stemning for, og da jeg erfarede det, gjorde jeg intet
Forsøg paa at fremkalde den, da jeg var paa det rene med, at det
var haabløst Arbejde.
Spørgsmaalet "Danskere" "Europæere" blev slet ikke
diskuteret, da samtlige Kandidater vidstes alle hørte til det danske
Venstre. Først om Aftenen ved en ?? kom dette Spørgsmaal
frem, og Caspersen gav da i samtlige Valgmænds Nærværelse
det Løfte at indmelde sig i det danske Venstre.
Jørgen Pedersen kjender De. Caspersen veed jeg ikke, om
De kjender nøjere. Jeg har kun talt med ham een Gang før
Prøvevalget. Han er i Besiddelse af en vis Veltalenhed; men paa
mig gjorde han Indtryk af at være ikke saa lidt overfladisk.
Helst havde jeg set Niels Johansen valgt i Stedet for Caspersen,
men paa den anden Side gjorde Johansen for sin egen Skyld fornuftigst i
at trække sig tilbage, da hans økonomiske Forhold næppe
tillod ham at afse sig til Rigsdagsvirksomhed. Han er i øvrigt en
saa hæderlig, paalidelig og flittig Person, at det havde været
en Vinding at faa ham i Rigsdagen.
Der var almindelig Tilfredshed med Udfaldet, og det er at vente,
at Demokratiet vil faa Fornøjelse af Valget.
Vi bleve enige om ikke at referere noget fra Prøvevalget,,
hvorfor jeg heller ikke sendte "Mbl." andet end et Telegram om Udfaldet.
I Gaar skrev jeg selv nogle Bemærkninger om Valget, og jeg ser "Fyns
Tidende" ogsaa indeholder en Smule om Prøvevalget fra i Gaar.
Venstre passerede over 12 Stemmer flere end ved Landstingsvalget
for 8 Aar siden.
Deres hengivne
A.C. Bondegaard
Svendborg. 21. August 1887
Kjære Berg!
Der er ikke ringe Modstand mod Tang her i Kredsen. Paa Lørdag
vil demokratisk Forening holde Møde, og da der befrygtes en Opløsning,
vil Kandidatspørgsmaalet sandsynligvis komme frem; men saa meget
er vist, at bliver der ikke Enighed om en Eftermand, bliver det ved det
gamle. Men der vil fra forskjellig Side blive gjort Anstrængelse
paa at finde en Afløser. I politisk Henseende er Kredsen sikker.
Selv om Hr. Korsgaard eller en lige saa udpræget Mand meldte sig,
vilde han ikke blive vraget for sin Politiks Skyld. Det er kun Tangs Person,
Folk føler sig frastødt af. Lad mig høre et Par Ord
inden Lørdag Deres Mening vide om den Ting.
Jeg har ikke ladet opkræve Afdragene til "Morgenbladet"
i den sidste Tid, da der er afbetalt saa grumme lidt paa min Skyld til
Sagfører Hansen i Kolding. I øvrigt skal jeg nok iagttage
det fornødne som Repræsentant.
Da Ejerne af "Svendborg Avis" finder, at Bladets Politik er i
saa knusende Mindretal paa Rigsdagen har de faaet Feber, hvad denne Feber
kan forlede dem til at gjøre, er naturligvis ikke godt at vide.
I lang Tid gik Rygtet, jeg skulde afskediges til Nyaar, men det er der
ingen Fare for. Der rumles om et nyt Blad, som jeg er temmelig sikker paa,
det bliver til Vind. Havde jeg blot ikke haft den Bestemmelse i Kontrakten,
at jeg ikke maatte udgive eller lede et Blad her i Egnen i 3 Aar efter
min Fratrædelse, kunde jeg slet ikke rokkes. Men selv om der bliver
lavet nok saa mange Kunster fra anden Side, gjør det mig slet ikke
bange. Skulde der ske noget, faar jeg det nok at vide saa betids, at der
kan træffes passende Forholdsregler.
For Resten gaar alt fortræffeligt.
De venligste Hilsener til Dem og Deres
Deres hengivne
A.C. Bondegaard
Svendborg, 31. Oktober 1887
Kjære Berg!
Cirkulæret m.v. har jeg modtaget og betragter selvfølgelig
dets Indhold som fuldstændig fortrolig lige som ogsaa andre Cirkulærer
af lignende Natur.
At skaffe ommeldte Chr. Jensen ud af Faaborgkredsen tror jeg
næppe lader sig gjøre. Peder R. Møller og det Udvalg,
der blev nedsat for at skaffe Kandidat, gjorde alt mulig for at holde mig
borte fra det Møde i Faaborg, hvor Chr. Jensen`s kandidatur
fastsloges. Det blev nemlig vedtaget, at til dette Møde havde kun
Kredsens Vælgere Adgang, hvilken Forholdsregel udelukkende blev taget
af Hensyn til mig. Ikke des mindre kan jeg gjøre noget for at faa
Chr. Jensen erstattet af en anden, vil jeg selvfølgelig benytte
Lejligheden, naar den tilbyder sig. Chr. Jensen har stor stemning imod
sig, og naar jeg mener, der er noget at gjøre, skal jeg ikke forsømme
at give behørig Underretning derom. Vore paalidelige Folk har jeg
drøftet Sagen med. Vi har tænkt at indbyde Jensen til et Møde
i Kredsen, hvis vi kan faa Stemning derfor. Jeg venter at høre fra
dem snarest.
Paa Søndag 6. Nov. Kl.2 Eft. har Venstres Fællesbestyrelse
indbudt demokratisk Vælgerforenings Sognebestyrelse til Møde
i Odense. Jeg møder selvfølgelig. Overfor hele det moderate
Nordfyn er vi fra Sydfyn vistnok i afgjort Mindretal. Dog er det sandsynligt,
at den Brandes-Holsteinske Flugt fra de gamle Standpunkter vil virke overordentlig
heldig i vort Favør. Hvem der iøvrigt vil indfinde sig af
Fællesbestyrelsen andre end Høgsbro veed ingen sikkert endnu.
Stemningen her er ellers udmærket. "Svendborg Avis" har
haft en smuk Tilgang og udvidet sin Læserkreds med 2 nye Poststationer
ind paa "Fyns Tidendes" Territorium. Her er ingen Slinger i Valsen, ikke
en Gang af nogen Betydning i Bydemokratiet.
Venlig Hilsen til Dem og Deres
Deres hengivne A.C. Bondegaard
Svendborg, 7. November 1887
Kjære Berg!
I Gaar afholdtes saa Delegeretmøde i Odense. Paa Fællesbestyrelsens
Vegne var mødt Høgsbro og Holstein. Desuden var der mødt
en Del fynske Rigsdagsmænd f. Ex. Harald Holm og Højmark.
Stemningen overvejende (2/3 mod 1/3) for Finanslov og Estrup og i det hele
for det af Bestyrelsen underskrevne Opraab Jeg var saa godt som den eneste,
der maatte slaas med dem alle. Det endte med et hæftigt Sammenstød
mellem Undertegnede og Holstein, da jeg rev ham hans Svingninger i Næsen,
erklærede han, at det var "sørgeligt", at en Redaktør
fulgte saa daarligt med m.m.
Jeg skal nu give en meget kort Fremstilling af det hele. Høgsbro:
advarede og talte i al Almindelighed og endte med at fraraade paa det bestemteste,
at der opstilledes 2 Venstrekandidater i samme Kreds. Holstein gik derefter
løs paa "Seperatisterne" med al Magt. Der skulde gjøres Ende
paa "Spliden" ved at Flertallet af Vælgerne sluttede sig til den
Politik, Folketinget havde fulgt de to sidste Samlinger. Han forklarede
derpaa den bekjendte Maade at behandle Finansloven paa. Dernæst
skulde der arbejdes i Kredsene for denne Opfattelse, der var den eneste
fornuftige at gaa til Valg paa.
Hans Madsen, Rønningesøgaard spurgte, om det ikke
godt kunde gaa an, at lade Finansprovisoriet gaa i Udvalg. Han havde intet
imod denne Fremgangsmaade
Læge Drejer anbefalede at lade Finansprovisoriet i Udvalg
og henstillede til Rigsdagens Venstre, om det ikke var rigtigst, at sætte
Berg ud af Venstre i Betragtning af "alt, hvad han havde gjort i den sidste
Tid." Dernæst forlangte han, at Venstres Fællesbestyrelse mere
skulde vejlede Vælgere end hidtil, f.Ex med Hensyn til Skattenægtelse,
økonomisk Krig osv.
Holstein vil have Finansprovisoriet forkastet. Foreløbig
vilde han ikke stemme Berg ud af Partiet, netop fordi det var Berg. Dernæst
udtalte jeg, at det, der forstyrrede Enigheden og Sammenholdet, var de
uforbeholdne Svingninger. Nu havde Venstres Flertal stillet sig i et andet
Forhold til Estrup og Parlamentarismen end tidligere og endte med at spørge
om, hvad det næste var, der skulle opgives?
Harald Holm søgte at paavise, at det var Seperatisterne
og Berg, der svingede og paaviste, hvor heldigt det vilde være at
lade Finansloven gaa til Landstinget.
Drejer finder heller ikke Svingningerne tilstrækkelig forberedte.
Berg skulde ikke sættes ud som Straf.
Bondegaard svarede Holm, Holstein og Drejer ?? tidligere
Udtalelser i Erindring. Henstillingen taget til Følge - om at smide
Berg ud, vilde gjøre Spliden værre. Ved at sætte Berg
ud, gik en stor Part af Vælgerne med, mange flere end der kunde vindes
fra Højre (jeg nævnede 3/4). Paa den Vej var man sikker paa
2 Kandidater, naar man havde 2 adskilte Partier, der ikke skyldte hinanden
Hensyn. Naar Valget kom til at staa om Provisoriet efter Opløsningen
traadte Spørgsmaalet om Finansloven i Baggrunden. Det kunde
ikke hjælpe at faa Estrup paa lovlig Grund, han tog selv aligevel.
Det var det rene Skin alligevel. (Forsamlingen raabte livlig Hør
over disse Bemærkninger, der tog et Kvarter at aflevere.)
Lærer Hansen, Skarø holdt paa Venstres gamle Maal,
Parlamentarismen. Vælgerne var ikke saa svage, som nogle bildte sig
ind. Det var ligegyldigt, hvilket Spørgsmaal, man gik til Valg paa
Højres Tropper gik med at stemme paa det ufornuftigste af alt.
Forpagter Nielsen, Oure (Amtsraadsmedlem N. Hansens Søn)
fandt, at de hemmelige Underhandlinger var Aarsag til Striden. Han var
imod dem, men for Resten i alt væsentlig enig med Holstein og de
andre.
Holstein henvendte sig udelukkende til Bondegaard. Han fandt
det "sørgeligt at høre", at B. vejledede Sydfyn saa slet.
Bondegaard vidste ingen Besked, og derpaa udtalte han sig i Lighed med
hvad han sagde i Folketinget sidst. Holstein talte højst opbragt
fordi jeg "angreb" ham og de andre.
Klaus Berntsen vilde have Finansprovisoriet indbragt ved privat
Initiativ og forkastet. Naar samme forelagdes af Regeringen som skulde
det i Udvalg.
Bondegaard svarede, at han ikke angreb, men forsvarede sig mod
de andre Angreb efter at dette var fremsat. Holstein skulde helst tale
saa sagte om, hvad der var det ene fornuftigste, naar han i Forvejen havde
kaldt det samme for " ? og latterlig Dumhed." Derefter faldt endnu nogle
korte venskabelige Bemærkninger i lignende Retning. Med c. 2/3 af
de tilstedeværende Stemmer vedtoges det at støtte Venstres
Politik fra i Fjor og i Aar. Vi andre afholdt os fra at stemme.
Forhandlingen varede 4 timer. Men maatte ophøre paa Grund
af Uro i forsamlingen. Holstein og de andre fik flere Tilraab om, at det
havde været nyttigst af dem at have kaldt Berg til, naar de vilde
angribe ham.
En enkelt Stemme sagde til Slut, at Holstein i Morgen rendte
fra det (han) havde sagt i Dag.- En Del af Udtalelserne faar de almindelige
for at dække tilbagetoget. Bag efter samledes en Del paa Højskolehjemmet.
En stor Del var meget tilfredse med min Optræden, en anden misbilligede
den. Her havde de imidlertid ikke Holstein og de andre til Hjælp,
saa her kunde jeg anbringe mine Udtalelser med større Virkning.
For Resten forhandlede vi venskabeligt der.
Jeg tror ikke, vi faar Vælgerne med i sin Helhed paa Finanslovsnægtelse.
Stemningen vil først blive ugunstig mod Holstein og de andre, naar
de skal til at forsvare, at de ogsaa maa forhandle om Provisorierne, og
med den Fart, der nu er i Udviklingen, naar D`Hr. ogsaa nok det Standpunkt.
Madsen, Rønningesøgaard og Læge Drejer kan betragtes
som forløbere i den Retning.
Hermed har jeg foreløbig beskrevet Stemningen og det forefældne.
Mulig krig i Sigte med Hensyn til min Stilling til "Svendborg Avis".
Deres hengivne
A.C. Bondegaard
Svendborg, 11. September 1888
Kjære Berg!
Den Egebjerg, Du omtaler i dit sidste Brev, er saa vidt jeg skjønner
den samme, der under Navn Hans Rasmussen var min stedlige Meddeler fra
Egebjerg, Kirkeby Sogn, ved Svendborg. Han er et af Naturen vel udrustet
Menneske, hvis væsentligste Mangel er den, at han næppe er
grundig i noget som helst. Mens jeg stod i Forbindelse med ham var hans
politiske Holdning saa dinglevoren, at han betragtede alt som "Guds Ord",
hvad der kom fra Højskoleforstander Jens Lund, selv de skjæreste
Modsigelser.
Da jeg skulde have en Medhjælper, blev der baade fra hans
og fra andres Side gjort Anstrængelse for, at jeg skulde antage ham.
Jeg ønskede ham imidlertid ikke paa nogen som helst Betingelser.
Jeg skal imidlertid indrømme, at Grunden hvorfor jeg væsentligst
ikke vilde indlade mig med ham, var det aandelige Afhængighedsforhold,
hvori han stod til Jens Lund og hans nærmeste. Denne Grund existerer
jo ikke for Dig, da han skal anbringes paa en Plads, hvor han er uden for
Indflydelse fra nævnte Kant, og han kan jo ogsaa have forandret sig
til sin Fordel i de sidste Par Aar, i hvilke han har været ansat
ved "Aarhus Folkeblad".
Hans Arbejdsdygtighed er derimod upaaklagelig. Som Referent er
han særlig dygtig og paalidelig. Jeg skal dog tilføje, at
dersom Valget staar mellem Egebjerg og Chr. Nielsen paa lige Vilkaar, saa
er den sidste den, der saa godt som paa alle Punkter distancerer den første.
Chr. Nielsen har desuden altid lagt stor Sympati for Dagen over for
Dig, hvad derimod slet ikke kan siges om Egebjerg.
Nanna traf ikke sammen med Chr. Nielsen, mens hun var her, heller
ikke med hans Kjæreste, saa vidt jeg veed.
Du spørger mig, hvad jeg synes om Chr. Nielsens Kjæreste?
Jeg veed næsten ikke, hvad jeg skal sige herom, da jeg kun har talt
med hende saa grumme lidt. Hun gjør Indtryk paa mig som en meget
beskeden, tilbageholden og tarvelig Pige, der vistnok er i Besiddelse af
en Del praktisk Dygtighed. Jeg kunde fristes til at sammenligne hende med H.V. Rasmussens Hustru i Hillerød, saaledes som hun var, før
hun blev gift.
Jeg ved ikke, om jeg kommer til Delegeretmøde. Jeg er
endnu ikke valgt. Demokratisk Vælgerforening vil vælge mig,
men da der paa den Maade vil blive valgt to fra Byen og een fra Landet,
paa Grund af Svendborg Fremskridtsforening ogsaa vælger een og de
sandsynligvis dens Formand Sagfører Knudsen, er det mulig, at jeg
af den Grund ikke bliver valgt, for at faa to fra Landdistriktet. Hvis
jeg vilde benytte mig af en Smule geometri, kunde alle Skjær undgaas;
men det vil jeg ikke. Bliver jeg ikke valgt, kan jeg jo faa Adgang alligevel
paa anden Maade. Men herom senere. Herfra Kredsen vil under alle Omstændigheder
blive sendt to sikre Folk og maaske een mindre sikker, i heldigste Fald
tre sikre.
Hvis Du ikke selv havde fremkommet med det Forslag angaaende
en privat Sammenkomst før Delegeretmødet, havde jeg selv
skrevet derom. Men vil der i dit Hjem være tilstrækkelig Plads
til alle, der kan ventes? ellers maatte vi jo hellere faa fat i et større
Lokale i Tide.
Jeg er ikke tilfreds med, at Venstres Bestyrelse skal være
ene Høne i Kurven den første Dag; men herved er nu intet
at gjøre i Øjeblikket. Jeg har givet Tilladelse til at sætte
mit Navn under Indbydelsen, for saa vidt de fynske Betingelser antages.
Da dette i alt væsentlig er sket, bliver det selvfølgelig staaende, skjønt jeg ikke har givet nogen Fuldmagt til at gaa ind
paa Ændringen med Hensyn til den første Dag.
Stemningen mod din Politik ved sidste Møde af Bestyrelsen
for de fynske demokratiske Vælgerforeninger var langt gunstigere
end forhen. Hvis der ikke stod den Finanslovsnægtelse i Vejen, vilde
de allerfleste betakke sig baade for Holstein, Hørup eller Bojsens
Ledelse. Som karakteristisk for Stemningen skal blot anføres, at
da jeg paa en meget godmodig Maade efter det officielle Møde var
forbi, paaviste, hvorledes Holstein havde drejet dem en Knap ved sidste
Delegeretmøde i Odense i Fjor, rejste en Mand fra Verningekredsen
- en Mand, der netop ved dette ytrede sin største Utilfredshed med,
hvad jeg fremførte - og ytrede at havde han vidst, hvad han nu vidste,
havde han aldrig givet Holstein sin Tilslutning og heller ikke Harald Holm
den Gang. "Nej" tilføjede han, "Berg er ligegodt min Mand alligevel,
men jeg forstaar ikke hans Standpunkt til Finansloven". Kunde vi komme
ud over dette Punkt paa en Maade, saa tror jeg, at Flertallet paa Delegeretmødet
vilde blive meget medgjørligt.
Med Hilsen til alle
Din hengivne
A.C. Bondegaard |