|
Selskabets forhandlingsprotokol. Privat eje.
Aar 1905 den 3. December afholdt det til Udgivelsen af et radikalt frisindet
Venstreblad paa Langeland dannede Andelsselskab, konstituerende Generalforsamling
paa Hotel Langeland.
Gaardejer Jørgen Rasmussen, Sletø, valgtes til Dirigent,
hvorefter nedenstaaende Love for Selskabet vedtoges Post for Post og sluttelig
i sin Helhed.
1ste Afsnit
Selskabets Navn, Hjemsted og Formaal
§ 1
Selskabet Navn er Andelsselskabet Langelands Folkeblad..
§ 2.
Selskabets Hjemsted er Rudkjøbing, under hvis Jurisdiktion det
i alle forekommende Tilfælde henhører.
§ 3-
Selskabets Formaal er Udgivelsen af et radikalt, frisindet Venstreblad
for derveda t støtte en virkelig demokratisk Politik.
2det Afsnit
Selskabets Grundfond og Driftskapital.
§ 4
Selskabets Grundfond er de Garantibeløb, der nu eller senere
vil blive tegnede.
§ 5.
Bestyrelsen og Repræsentantskabet bestemmer, naar Garantitegningen
sluttes.
§ 6.
Den fornødne Driftskapital tilvejebringes ved Laan.
§ 7.
Bestyrelsen kan ikke uden Generalforsamlingens Samtykke optage Laan
til et større Beløb end ialt 30.000 Kr.
3die Afsnit
Andelshavernes Retsforhold
§ 8
Andelshaverne hæfte indbyrdes i Forhold til den af hver især
tegnede Garanti. Ingen kan i noget Tilfælde komme til at udrede større
Gæld end det af ham garanterede.
§ 9.
Andelene kan ikke uden Bestyrelsens skriftlige Samtykke overdrages
til andre.
4de Afsnit
Generalforsamlingen
§ 10
Generalforsamlingen har indenfor de ved Lovene fastsatte Grænser
den højeste Myndighed i alle Selskabets Anliggender.
§ 11
Generalforsamlingen afgør, om og naar de tegnede Garantibeløb
eller Dele heraf vil være at indbetale.
§ 12
I sidste Halvdel af hvert Aars Februar Maaned afholdes ordentlig Generalforsamling
i Rudkjøbing efter forud med 14 Dages Varsel derom udgaaet Bekendtgørelse,
indrykket 3 Gange i Selskabets Blad. Varslet regnes fra den første
Bekendtgørelse.
§ 13
Overordentlig Generalforsamling afholdes i Rudkjøbing efter
Bekendtgørelse paa Samme Maade som bestemt i § 12 og med mindst
8 Dages Varsel.
Overordentlige Generalforsamlinger kan finde Sted efter Bestyrelsens
eller den ordentlige Generalforsamlings Beslutning eller efter skriftlig
Forlangende af mindst 30 Medlemmer, hvilket Forlangende tillige skal angive
Hensigten med den overordentlige Generalforsamling Afholdelse. Generalforsamlingen
bliver i sidste Fald at afholde senest 3 Uger efter, at Forlangendet derom
er meddelt Bestyrelsen.
§ 14
Bekendtgørelse om Generalforsamlinger skulle indeholde en kort
Angivelse af Forhandlingsemnerne.
§ 15
Ethvert Medlem er stemmeberettiget, men har kun een Stemme, uanset
Størrelsen af det garanterede Beløb. Stemmeretten kan udøves
ved Fuldmagt, dog skal Fuldmægtigen selv være Andelshaver.
Ingen maa repræsentere mere end 1 Medlem foruden sig selv.
§ 16
Generalforsamlingen vælger en Dirigent der leder Forhandlingerne
og afgør alle Spørgsmaal vedrørende Sagernes Behandlingsmaade
og Stemmeafgivningen.
§ 17
Paa den ordentlige Generalforsamling foretages:
a, Meddelelse om Selskabets Virksomhed i det forløbne Aar.
b, Fremlæggelse og Vedtagelse af det reviderede Regnskab tilligemed Angivelse af Selskabets Status samt Bestyrelsens
Forslag til Overskudets Fordeling.
c, eventuelle Forslag fra Andelshaverne. Saadanne Forslag maa være indgiven skriftlig til Bestyrelsen inden Udgangen af
Januar Maaned.
d, Valg af Repræsentanter.
e, Valg af Bestyrelse.
f, Valg af Revisorer
§ 18
Paa en Overordentlig Generalforsamling kan kun behandles de Forslag,
der har foranlediget dens Indkaldelse samt Ændringsforslag til disse.
§ 19
Paa Generalforsamlingen afgøres alle Sager ved simpel Stemmeflerhed.
Beslutninger gaaende ud paa Forandring af Selskabets Love, Forandring
af Selskabets Formaal eller Selskabets Opløsning kunne kun vedtages
paa en overordentlig Generalforsamling, og til Vedtagelse udkræves,
at mindst Halvdelen af Andelshaverne er repræsenteret, og at derhos
Beslutningen vedtages med en Majoritet af 2/3 af de afgivne Stemmer.
Skulde paa den paagældende Generalforsamling det nævnte
Antal Andelshavere ikke være repræsenteret, anses Forslaget
for bortfaldet, medmindre der inden Generalforsamlingens Slutning af Forslagsstillerne
forlanges en ny Generalforsamling indkaldt. Denne sidste Generalforsamling
afholdes inden Forløbet af 14 Dage og sammenkaldes ved Bekendtgørelse
som i § 12 bestemt med 8 Dages Varsel. Forslaget kan da vedtages af
2/3 af de afgivne Stemmer uden Hensyn til Antallet af de mødte.
Fuldmagter til at møde paa den første ikke fuldtallige
Generalforsamling skulle fornyes for at kunne gøres gældende
paa den sidste.
§ 20
Skriftlig Afstemning over de foreliggende Forhandlingsemner skal finde
sted, naar Bestyrelsen eller mindst 10 af de mødte Medlemmer forlanger
det. Valg skal dog altid ske skriftlig.
§ 21
Om det paa Generalforsamlingen passerede derunder navnlig de af Forsamlingen
fattede Beslutninger skal der optages en Beretning i Selskabets Forhandlingsprotokol,
hvilken Beretning, der underskrives af Dirigenten og de tilstedeværende
Medlemmer af Bestyrelsen, anses for fuldt bevisende i enhver Henseende
efter at være oplæst for og vedtaget af Generalforsamlingen.
5te Afsnit
Repræsentantskab og Bestyrelse
§ 22
Generalforsamlingen vælger et Repræsentantskab bestaaende
af 22 Medlemmer, saavidt muligt 2 fra hver af Øens 11 Kommuner.
Medlemmerne af Repræsentantskabet er endvidere Bladets Redaktør
og Bestyrelsens FOrmand. Repræsentantskabet sammenkaldes af Bestyrelsen,
saa ofte denne finder det nødvendigt, og skal træde sammen
forud for hver Generalforsamling og drøfte alt hvad der vil være
at forelægge denne. Det fungerer som Bindeled mellem Bestyrelsen
og Generalforsamlingen. Dets Opgave er med Undtagelse af det i § 5
omhandlede Tilfælde raadgivende. Bestyrelsens Formand er Formand
for Repræsentantskabet.
§ 23
Repræsentantskabets Medlemmer vælges for et Aar. Genvalg
kan finde Sted.
§ 24
Generalforsamlingen vælger en Bestyrelse bestaaende af 7 Medlemmer.
Bestyrelsen vælger selv en Formand og Næstformand, og den bestemmer
selv sin Forretningsorden. Formanden sammenkalder Bestyrelsen, leder dens
Forhandlinger, over hvilke der føres Protokol, og drager Omsorg
for, at de tagne Beslutninger bringes til Udførelse. I Tilfælde
af Stemmelighed er Formandens Stemme afgørende.
§ 25
Selskabets Firma tegnes af Formanden i FOrening med et andet af Bestyrelsen
valgt Bestyrelsesmedlem.
§ 26
Af Bestyrelsens Medlemmer udtræder aarlig paa Generalforsamlingen
efter Tur skiftevis 4 og 3; første Gang afgaar 4 Medlemmer efter
Lodtrækning. Fratrædende Medlemmer kunne genvælges.
§ 27
Indtræder Vakance i Aarets Løb, vælger Bestyrelsen,
forsaavidt den anser det nødvendigt, selv et Medlem til at fungere
i Tiden til nærmest paafølgende Generalforsamling, paa hvilken
da et nyt Medlem vælges i den ledigblevne Plads. Det saaledes valgte
Medlem fungerer kun for den Tid, hvori det Medlem, i hvis Sted han er valgt,
vilde have at fungere.
§ 28
Bestyrelsen har den overordnede Ledelse af alle Selskabets Anliggender;
den har Tilsyn med Forretningsgangen og afgør alle administrative
Anliggender. Bestyrelsen udnævner og afskediger Redaktionen og efter
Samraad med denne Selskabets øvrige Funktionærer samt afslutter
Kontrakter med disse.
6te Afsnit
Regnskabsaflæggelse, Revision og Reserve-
fond samt Anvendelse af Overskud
§ 29
Selskabets Overskud anvendes efter Bestyrelsens nærmere Forslag
enten i et eller flere af efternævnte Øjemed.
a, til Afdrag paa Laan,
b, til Afskrivning paa Materiel og Inventar
c, til Opsamling af Reserve- og Fornyelsesfond
Hvad ikke maatte medgaa hertil, kan anvendes til Fremme af almennyttige
og politiske Formaal paa Langeland.
§ 30
Forretningsaaret er Kalenderaaret, og det første Aar regnes
fra Selskabets Stiftelsesdag.
§ 31
Revisor foretages af to Medlemmer, der vælges paa en ordentlig
Generalforsamling for et Aar ad Gangen. Genvalg kan finde Sted.
§ 32
Regnskabet skal af Bestyrelsen afgives til Revision inden Januar Maaneds
Udgang.
Derefter foretoges Valg af Bestyrelse, Repræsentanter og Revisorer.
Som Bestyrelse valgtes:
Sogneraadsformand H.A. Andreasen, LIndelse
Proprietær M. Boesgaard, Kinderballegaard
Dyrlæge Caspersen, Snøde
Sagfører M. Gasberg, Rudkjøbing
Møller N.P. Hansen, Illebølle
Gaardbestyrer A. Keilgaard, Fodslette
Læge S. Sørensen, Humble
Som Repræsentanter valgtes
Købmand N.J. Flindt, Lohals
Købmand Søren Jørgensen, Hougaardene?
Smed V.C. Sørensen, Lejbølle
Gaardejer H.P. Hansen, Bødstrupgaard
Husmand Chr. Dinesen, Stengade
Gaardbestyrer Jørgen Rasmussen, Sletø
Gaardejer Frederik Jensen, Kadsebølle
Sagfører S. Chr. Sørensen, Rudkjøbing
Lærer Carl Hansen, Rudkjøbing
Montør Jens Nielsen, Rudkjøbing
Smed H.M. Hansen, Godthaab
Husmand Hans Madsen, Eskebjerg
Bolsmand Anker Jørgensen, Lindelse
Husejer Hans Christensen, Vindeby
Fisker Niels Larsen, Illebølle
Gaardejer Chr. Hansen, Herslev
Tømrer Flindt, Humble
Mejeribestyrer K.K. Tange, Humble
Gaardejer Chr. Pedersen, Fodslette
Sognefoged P.C. Rasmussen Oure
Gaardejer Jørgen Petersen, Sædballe
Bødker J.D. Hansen, Søndenbro
Som Revisorer valgtes
Lærer Carl Hansen, Rudkjøbing
Sagfører S. Chr. Sørensen, Rudkjøbing
Generalforsamlingen sluttet
Som Dirigent N.P. Hansen M. Gasberg
H.A. Andreasen A. Keilgård
Aar 1905 den 5. December afholdtes Bestyrelsesmøde. Samtlige
Medlemmer var mødt.
Som Formand valgtes Møller N.P. Hansen, Illebølle, og
som Næstformand Sagfører M. Gasberg, Rudkjøbing.
Selskabets Formue tegnes i Overensstemmelse med § 25 af Formanden
og Næstformanden i Forening.
Som Redaktør af Bladet antoges cand theol, Højskoleforstander
Oscar Geismar, Risgaard, Hørby med en Gage af 2400 Kr. aarlig. Det
overlodes til Formanden og Næstformanden at afslutte fornøden
Kontakt med ham. Til disse overdroges det ligeledes at antage Faktor og
fornødent Trykkeripersonale, Kontorpersonale, Bude etc.
Det vedtoges at antage det af Kbmd Alex Jensen gjorte Tilbud om Leje
af de fornødne Lokaler med en aarlig Leje af 500 Kr. Lokalernes
Indretning overlodes det Formanden og Næstformanden at lade foretage.
Formanden og Næstformanden bemyndigedes til at gjøre Indkjøb
af Maskiner til Trykkeri og Sætteri samt fornødent Inventar.
Det overdroges til disse at træffe enhver Disposition, som maatte
blive nødvendig for at faa Bladet ud hurtigst mulig.
Man vedtog at sætte Abonnementsprisen til 1 Kr. 50 Øre
Kvartalet + 50 Øre i Postpenge. De Numre, der maatte udkomme i December
Maaned d.A. tilstilles Abonnenterne gratis.
Endvidere vedtoges det hurtigst muligt at udsende Lister til Abonnementstegning.
Bladets Trykkeri vedtoges det at benævne "Exprestrykkeriet".
Mødet hævet.
N.P. Hansen M. Gasberg H.A. Andreasen
A. Keilgård
Aar 1905 den 17 December afholdtes Bestyrelsesmøde. Formanden
og Næstformanden meddelte, at de i Henhold til den d. 5. ds. meddelte
Fuldmagt havde kjøbt Bornholms Dagblads Trykkeri med Maskiner og
Materiel for en Pris af 6000 Kr.
Det vedtoges fra og med den 20. ds. at udsende et gratis Prøveabonnement
i et OPlag af mindst 1750 Expl daglig indtil 1. Januar 1906.
Formanden og Næstformanden meddelte endvidere, at til Faktor
var antaget R. Chr. Rasmussen fra Svendborg.
N.P. Hansen M. Gasberg
A. Keilgård
Aar 1906 den 2. Oktober afholdtes Bestyrelsesmøde. Redaktøren
afgav Beretning om Selskabets Virksomhed og Status.
M. Gasberg
Aar 1907 den 12. Februar afholdtes Bestyrelsesmøde. Regnskabet
for Aaret 1906 var tilstede og blev gjennemgaaet og drøftet.
Siden Formanden, Møller N.P. Hansens død, havde Næstformanden
Sagfører M. Gasberg fungeret som Formand. Han oplyste at han under
2. Januar d. A. fra Proprietær M. Boesgaard, Kinderballe, havde modtaget
en Skrivelse, hvori dennne anmoder om at blive fritaget for Hvervet som
medlem af Bestyrelsen fra førstk. Generalforsamling.
Bestyrelsen vedtog at udtale, at man intet har at erindre imod, at
M. Boesgaard udtræder af Bestyrelsen, og at der for hans Mandats
Vedkommende finder nyt Valg Sted paa førstkommende Generalforsamling.
Der foretoges derefter Lodtrækning om, hvilke to Medlemmer af
Bestyrelsen, der skulle afgaa, og faldt Loddet paa Dr. Sørensen,
Humble og Gaardbestyrer Keilgaard, Fodslette, der saaledes afgaa.
Den fung. Formand bemærkede, at der intet Forslag var fremkommet
fra nogen Andelshaver jfr. Lovenes § 17c.
M. Gasberg
Aar 1907 den 16. Februar afholdtes Møde af Repræsentantskabet.
Det aflagte Regnskab for Aaret 1906 var tilstede og blev døftet.
Repræsentantskabet henstillede at tilraade Generalforsamlingen
ved det forestaaende Valg at vælge to af Bestyrelsens Medlemmer blandt
Garanterne paa Nordlangeland.
Repræsentantskabet vedtog for sit Vedkommende og under Forudsætning
af Bestyrelsens Tilslutning at slutte Garantitegningen.
P. Flindt ?? Chr. Dinesen J. Pedersen
Carl Hansen Geismar H.M. Hansen
M. Gasberg
Aar 1907 den 23. Februar afholdtes efter forudgaaet lovlig Bekjendtgjørelse
Generalforsamling (ordinær) med Dagsorden som ommeldt i Lovenes §
17.
Den fung. Formand, Sagf. Gasberg, bød Velkommen samt mindedes
den ved Døden afgaaede Formand, Møller N.P. Hansen, ILlebølle,
hvortil Forsamlingen sluttede sig ved at rejse sig.
Til Dirigent valgtes Mejeribestyrer Kr. Tange, Humble
a & b Den fung. Formand gav Meddelelse om Selskabets Virksomhed
samt oplæste det reviderede Regnskab med dertil hørende
Antegnelser af Revisorerne og Bestyrelsens Svar paa disse Antegnelser.
Regnskabet balancerede med et Underskud paa 1196 Kr. 30 Øre.
Mod Regnskabet havde ingen noget at indvende, trods Opfordring til
at udtale sig derom.
Det godkjendtes derefter.
c, Intet Forslag var fremkommet til Beslutning.
d, Valgte blev:
For Snøde Stoense Hou Maler Hansen, Tressebølle
Kbmd. N.J. Flindt, Lohals
Bøstrup Kbmd. S. Jørgensen, Hougaardene?
Murer Christiansen, Mileskov?
Tranekær - Tullebølle Gdr. Ant. Christiansen, TJør?
Bmd. Chr. Dinesen, Stengade
Simmerbølle Bmd. Ingv. Lauridsen, Pelykke
Gdr Fred. Rasmussen, Pelykke
Rudkøbing Montør Jens Nielsen, Rudkøbing
Lærer Carl Hansen
Skrøbelev Fabrkt. H.M. Hansen, Godthaab
Hmd. Hans Madsen Eskebjerg, Kragholm
Longelse- Fuglsbølle Maler Sørensen, Sletten
Gdr. Chr. Hansen, Sdr. Longelse
Lindelse Bmd. Anker Jørgensen, Lindelse
Skomager Rs. Hansen, Statene
Humble Tømrer FLindt, Humble
Mejeribestyrer Tange, Humble
Tryggelev Fodslette Gdr. Chr. Petersen, Fodslette
Sognefoged gdr. P.C. Rasmussen, Oure
Magleby Gdr. Jørg. Petersen, Sædballe
Bødker J.D. Hansen, Søndenbro
e, Genvalgt blev Dr. Sørensen, Humble og Gaardbestyrer A.
Keilgård, FOdslette samt nyvalgtes Smed V.C. Sørensen,
Lejbølle, og Bmd. Johan NIelsen, Østrehuse.
f, Genvalgtes Sagfø. Sørensen og Lærer Carl Hasen.
Lønningsforholdene: Forsaavidt angaar Redaktøren og Faktoren
forhandledes udenfor Dagsordenen. Generalforsamlingen vedtog at opfordre
Bestyrelsen til at udarbejde et Tantiemesystem, hvorefter Redaktøren
og Faktoren faar Andel i eventuelt Overskud.
Generalforsamlingen hævet
Dirigent M. Gasberg
Aar 1907 den 23. Juli afholdtes Bestyrelsesmøde.
Til Formand for Bestyrelsen valgtes Dr. Sørensen, Humble, til
Næstformand valgtes Sogneraadsformand H. Andreasen, Statene.
Det vedtoges at afholde Bestyrelsesmøde i den første
Maaned i hvert Kvartal efter nærmere Tilsigelse.
Caspersen Johan Nielsen V.C. SØrensen
M. Gasberg S. Sørensen
15/12 Bestyrelsesmøde.
Foranlediget ved Redaktør Geismars Forflyttelse til Kolding
afholdtes Møde for at antage en ny Redaktør.
1/ Det vedtoges at indrykke et Avertissement i Politiken om en
Redaktør.
2/ Det vedtoges at nedsætte et Udvalg paa 3 Medlemmer til at
undersøge og gøre Indstilling til den samlede Bestyrelse.
3/ Til Medlemmer af Udvalget valgtes M. Gasberg, Keilgård og
S. Sørensen.
S. Sørensen A. Keilgård M. Gasberg
V.C. Sørensen H.A. Andreasen
31/12 07 afholdtes Bestyrelsesmøde.
Det paa forrige Møde nedsatte Udvalg vedtog at indstille Redaktør
H. Christiansen og cand phil H. Nørregaard til Pladsen som Redaktør
af Folkebladet.
Det vedtoges at anmode Hr. H. Kristiansen at overtage PLadsen
Der forelaa et Andragende fra Frk. Johanne Jørgensen om at faa
Gagen forhøjet fra 40 til 50 Kr. maanedlig.
Det vedtoges at bevilge hendes Andragende.
M. Gasberg
Aar 1908 27. Februar afholdtes Repræsentantskabsmøde i
Rudkøbing. Formanden Læge Sørensen bød Velkommen
og forelagde Regnskabet for Repræsentanterne, der godkendte dette.
Repræsentanterne ankede over, at de ikke var bleven spurgte tilraads
ved Redaktørskiftet.
Holger Kristiansen, Protokolfører
Aar 1908, 27. Februar afholdtes Generalforsamling i Rudkøbing.
Formanden Læge Sørensen bød Velkkommen og konstaterede,
at Generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Til Dirigent valgtes Mejerist Tange, Humble.
Formanden aflagde derefter Beretning for det forløbne Driftsaar.
Bladet har haft en god Fremgang saavel med Hensyn til Abonnenter og Annoncer
samt Akcidenser. Regnskabet udviser et Overskud paa godt 800 Kr.
Formanden gav dernæst Meddelse om Redaktørskiftet og udtalte
en Tak til den bortrejste Redaktør Geismar for de mange kvikke Artikler,
han havde skrevet i Folkebladet. Formanden fik Generalforsamlingens Bemyndigelse
til at sende Geismar Selskabets Tak. Maler Hansen udtalte en Tak til Geismar
og udbragte et stærkt besvaret Leve for denne.
Kassereren fremlagde Regnskabet, der godkendtes enstemmigt.
Af Bestyrelsesmedlemmerne afgik Sagfører Gasberg, Dyrlæge
Caspersen og Gaardejer Andreasen.
Dyrlæge Caspersen genvalgtes og nyvalgtes Lærer Hansen,
Rudkøbing og Mejeribestyrer Tange, Humble.
Repræsentantskabet genvalgtes med Undtagelse af Lærer Hansen,
Rudkøbing og Mejeribestyrer Tange, Humble, der valgtes ind i Bestyrelsen,
i deres Sted valgtes Sagfører Sørensen, Rudkøbing
og Laurids Madsen, Hesselbjerg.
Til Revisor genvalgtes Sagfører Sørensen og nyvalgtes
Sagfører Gasberg.
Dirigenten sluttede Generalforsamlingen med at ønske Red.
Kristiansen velkommen og udbragte et Leve for Folkebladet.
Holg. Kristiansen
K. Kristensen Tange Protokolfører
S. Sørensen Carl Hansen A. Keilgård
V.C. Sørensen
Umiddelbart efter Generalforsamlingen afholdtes Bestyrelsesmøde.
Til Formand valgtes Læge S. Sørensen. Til Næstformand
valgtes Lærer C. Hansen.
Det vedtoges at yde Typograferne et Nytaarsgratiale paa 50 Kr. til
hver og Faktor Rasmussen 100 Kr. Aarlig.
S. Sørensen Carl Hansen K. Kristensen Tange
V.C. Sørensen A. Keilgård
8/12 1908 afholdtes Bestyrelsesmøde.
1/ Regning paa nogle Bøger som Redaktør Geismar havde
købt paa Bladets Regning. Det vedtoges at betale Regningen
15.75 Kr.
2/ Andragende fra Frøken Johanne Jørgensen om Lønforhøjelse!
Det vedtoges at give hende et Gratiale til førstkommende Nytaar
paa 50 Kr.
3/ Det vedtoges fra Nytaar ikke at benytte den indlagte Vandhane?
5/ Som Anerkendelse af Redaktørens Virksomhed i det forløbne
Aar skænker Bestyrelsen ham 100 Kr. til førstkommende
Jul.
S. Sørensen A. Keilgård
Tirsdag den 23. Februar 1909 afholdtes Repræsentantskabsmøde
paa Hotel Langeland i Rudkøbing, hvor Formanden fremlagde Regnskabet
for det forløbne Aar. Man drøftede Hensigtsmæssigheden
af en Udvidelse af Bladet. Der var almindelig Enighed om, at en Udvidelse
vilde være af Betydning saavel for selve Bladet som ogsaa for det
radikale Venstres Politik paa Langeland.
Efter det afholdte Repræsentantskabsmøde afholdtes ordinær
Generalforsamling.
Til DIrigent valgtes Gaardbest. A. Keilgaard.
Formanden Læge Sørensen aflagde Beretning om Aarets Virksomhed.
Det har været en jævn Stigning baade med Hensyn til Abonnenter
og med Hensyn til Bladets økonomiske Stilling. Formanden udtalte
under Forsamlingens Tilslutning en Tak til Redaktør Kristiansen
for det gode Resultat.
Formanden aflagde derefter Regnskabet for Driftsaaret 1908, Regnskabet
udviste en Indtægt af 21.055,05 og et Regnskabsmæssigt Overskud
af 2960 Kr. 90 Øre.
Regnskabet godkendtes enstemmigt. Det overlodes til Bestyrelsen at
nedskrive de udestaaende Fordringer med et saadant Beløb, som fandtes
nødvendigt
Af Bestyrelsen afgik efter Tur Læge Sørensen, A. Keilgaard,
Smed Sørensen, Rudkøbing, Joh. Nielsen, Østrehuse.
Samtlige afgaaende Medlemmer genvalgtes ved Akklamation og i Stedet for
Lærer Carl Hansen, der er bortrejst, valgtes Sagfører M. Gasberg
ligeledes ved Akklamation.
Til Revisor genvalgtes Sagfører Sørensen og nyvalgtes
Uldhandler A. Nielsen, Rudk[øbing]
Til Repræsentantskab valgtes:
Snøde: Maler Hansen, Tressebølle (Genvalg)
Møller Madsen, Snøde
Bøstrup: Købmd S. Jørgensen, Hovgaardene
(Ge nvalg)
Snedker Larsen, Fæbæk
Tranekær Tullebølle: Gmd. Ant. Christiansen, Tj? (Genvalg)
Bmd. Chr. Dinesen, Stengade (Genvalg)
Simmerbølle: Tømrer Jens Hansen, Kadsebølle
Gmd. Fr. Rasmussen, Pelykke
Rudkøbing: Montør Jens Nielsen, (Genvalg)
Sagfører Sørensen (Genvalg)
Skrøbelev Fabrikant Hansen, Godthaab (Genvalg)
H.M. Eskebjerg, Kragholm (Genvalg)
Longelse Maler Sørensen, Fuglsbølle (Genvalg)
Gmd. Chr. Hansen, S. Longelse (Genvalg)
Lindelse Bmd. Anker Jørgensen, Lindelse (
do)
Skomg. R. Hansen, Statene
( do)
Humble Tømrer Flindt (do)
Gmd Laurits Madsen, Hesselbjerg (do)
Tryggelev Fodslette Gmd. Chr. Petersen, Fodslette (do)
Sognefoged Rasmussen, Oure (do)
Magleby Gmd. Jørg. Petersen, Sædballe
(do)
Bødker J.D. Hansen, Søndenbro
(do)
Paa Forslag af Sagfører Gasberg vedtog Generalforsamlingen at
henstille til Bestyrelsen at udbetale de langelandske Husmandsforeninger
50 Kr. hver.
S. Sørensen Joh. Nielsen A. Keilgård
K. Kristensen Tange V.C. Sørensen
I et efter Generalforsamlingen afholdt Bestyrelsesmøde genvalgtes
Læge Sørensen til Formand.
Bestyrelsesmøde afholdtes den 6. Maj 1909.
Det vedtoges at bevilge Bud Rasmussen 50 Kr. mere aarligt, saa hans
aarlige Løn bliver 200 Kr.
Det overdroges Sagfører Gasberg sammen med Redaktøren
at antage en ny Faktor.
Med Hensyn til Forberedelserne angaaende Folketingsvalget vedtoges
det eventuelt at bevilge Demokratisk Forening et Beløb lige med,
hvad Foreningen selv kan yde. Det overdroges Formanden og Højskoeforstander
Tange at træffe den endelige Afgørelse i saa Henseende.
Bladet udsendes under Valgkampagnen i et saa stort Antal Ekspl., som
Redaktøren finder formaalstjenligt.
Det vedtoges at antage en ekstra Typograf under Valgkampagnen,saa Stenotyperne?
i den Tid kan udelades, og mere Plads kan anvendes til Vælgermødereferaterne.
Det vedtoges ifl fremlagt Fortegnelse at afskrive et Beløb af
507 Kr. 17 Øre.
Henstillingen om at udbetale 50 Kr. til Husmandsforeningerne tog man
under Overvejelse, men det vedtoges med 5 St. mod 1 (Sagf. Gasberg) - Joh.
Nielsen stemte ikke - at indstille, at denne Udbetaling under Hensyn til
de store Valgudgifter, udsattes indtil videre.
S. Sørensen Caspersen Joh. Nielsen
K. Kristensen Tange V.C. Sørensen M. Gasberg
A. Keilgård
Bestyrelsesmøde afholdtes Søndag den 20. Juni paa Højskolen,
hvor det vedtoges at indkalde til en ekstraordinær Generalforsamling
for at drøfte Spørgsmaalet om Udvidelse af Langelands Folkeblad.
S. Sørensen
Ekstraordinær Generalforsamling afholdtes paa Hotel Langeland
i Rudkøbing Tirsdag den 29. Juni 1909.
Formanden bød velkommen og meddelte, at Formaalet var at drøfte
Spørgsmaalet om Folkebladets Udvidelse. Naar der ikke i Bekendtgørelsen
var nævnt noget direkte om Forhandlingsemnet beror det paa, at man
fandt det uheldigt at reklamere med en Udvidelse, som Generalforsamlingen
muligvis ikke ville godkende.
Formanden motiverede nærmere Planen for Udvidelsen.
Dyrlæge Caspersen valgtes til Dirigent.
Forsamlingen godkendte Indvarslingen til Generalforsamlingen.
Derefter drøftedes Betimeligheden af en Udvidelse. Sognefoged
Rasmussen, Oure, mente ikke, Tiden endnu var kommen til en Udvidelse. Tømrer
Flindt m.fl. anbefalede Udvidelsen. Efter nogen Forhandling vedtoges det
med 16 Stemmer mod 7 at udvide Bladet. 3 stemte ikke. Bladet skal fra 1.
Septbr. 1909 udgaa som 7 spaltet i samme Størrelse som Svendborg
Amtstidende og koste 2 Kr. Kvartalet + Postp.
Paa Forslag af Bestyrelsen vedtoges det enstemmigt at tilføje
Forhandlingsprotokollen følgende:
Generalforsamlingen udtaler:
At Uddeling af Folkebladets Midler i de i § 29 sidste
Stykke nævnte Øjemed ikke kan finde Sted før Reserve-
og Fornyelsesfondet har naaet en Størrelse af 5000 - skriver
fem Tusind Kroner.
Det overlades til Bestyrelsen at træffe de fornødne Dispositioner
med Hensyn til Anskaffelse af nye Maskiner i Anledning af Udvidelsen af
Bladet.
S. Sørensen M. Gasberg
Samme Dag 29/6 09 overdrog Bestyrelsen til Formanden og Sagfører
Gasberg sammen med Redaktøren at anskaffe Maskiner og ordne det
fornødne med Hensyn til Udvidelsen af Bladet.
S. Sørensen M. Gasberg A. Keilgård
Torsdag den 14. Oktober 1909 afholdtes Bestyrelsesmøde paa Ørstedspavillonen.
Højskolef. K.K. Tange var fraværende.
Formanden bød velkommen og gav Oplysning om Bladets Stilling.
Det vedtoges at give Frk. J. Jørgensen et Julegratiale paa 50
Kr. ligesom i Fjor og Red. Kristiansen et do. paa 100 Kr.
Ligeledes vedtoges at forhøje Frk. Jørgensens Gage fra
Nytaar 1910 fra 50 Kr. til 60 Kr. maanedlig.
Endelig vedtoges det at forhøje Faktor Gunnarsens Løn
fra Nytaar 1910 fra 30 Kr. til 32 Kr. ugentlig, og at forhøje Redaktør
Holg. Kristiansens Gage fra Nytaar 1910 fra 2400 Kr. til 2600 Kr. aarlig.
Det besluttedes til December Termin at laane 7000 Kr. syv Tusinde
- til Betaling af de nye indlagte Maskiner.
S. Sørensen V.C. Sørensen Joh. Nielsen
Caspersen M. Gasberg A. Keilgård
Torsdag den 24. Februar 1910 afholdtes Bestyrelsesmøde paa Bladets
Kontor forud for Generalforsamlingen.
Formanden, Læge Sørensen, Johan Nielsen, Keilgaard og
Smed Sørensen var forhindret i at være tilstede. Næstformanden,
Sagfører Gasberg, meddelte Oplysninger om Bladets Virksomhed og
Regnskab.
Det vedtoges at godkende Revisorernes Forslag om at slette 91 Kr. 17
Øre af de udestaaende Fordringer som uerholdelige.
Endvidere vedtoges det at godkende den paa Regnskabet skete Afskrivning
af 10% af Overskudet for 1908, saaledes at Bladets bogførte Værdi
derefter blev 11.077 Kr. 35 Øre. Det vedtoges af forrige Aars Overskud
ligeledes at afskrive 10% nemlig 1107 Kr., hvorefter Bladets bogførte
Værdi bliver 9.970 Kr. 35 Øre. Af Resten af Overskudet vedtoges
det at anvende 1000 Kr. til Afdrag af Gæld for 1909, som er betalt,
og Restbeløbet vedtoges det at henlægge til et Reserve- og
Fornyelsesfond.
Det vedtoges at anskaffe en Del nyt Skrift til et Beløb af ca.
400 Kr.
Der var ikke til Bestyrelsen indkommet Forslag til Behandling paa Generalforsamlingen.
Paa Forespørgsel af Redaktør Kristiansen vedtog Bestyrelsen
at udtale, at den ikke havde noget imod, at han stiller sig til Valg til
Folketinget ved det forestaaende Valg og ved eventuelt opnaaet Valg at
yde et Tilskud til en Redaktionssekretær.
M. Gasberg Caspersen
K. Kristensen Tange
Repræsentantskabsmøde afholdtes samme Dag paa Hotel Langeland.
Næstformanden aflagde Beretning og Regnskab.
Repræsentantskabet fandt intet at bemærke.
Samme Dag og Sted afholdtes ordinær Generalforsamling.
I Formandens Fraværelse bød Næstformanden velkommen.
Til Dirigent valgtes Tømrer Flindt, der konstaterede at Generalforsamlingen
var lovlig indvarslet.
Næstformanden aflagde derefter Beretning om Aarets Virksomhed
og meddelte de nærmere Omstændigheder ved den foretagne Udvidelse
af Bladet. Prisforhøjelsen af Abonnement havde ikke medført
Tilbagegang i Bladets Holderantal.
Næstformanden aflagde ligeledes Regnskabet.
Beretning og Regnskab godkendtes uden Afstemning.
Til Repræsentantskabet genvalgtes alle de afgaaende med Undtagelse
af Fabrikant Hansen, Godthaab, der er tilflyttet Byen. I hans Sted valgtes
Gaardejer L. Henriksen, Skrøbelev.
Bestyrelsens Forslag til Anvendelse af Overskudet vedtoges enstemmigt.
Til Bestyrelsen genvalgtes de tre afgaaede Medlemmer: Sagfører
M. Gasberg, Højskoleforstander K.K. Tange og Dyrlæge Caspersen.
Til Revisorer genvalgtes Sagfører S. Sørensen og Uldhandler
A. Nielsen.
Redaktør Kristiansen henstillede til Andelshaverne at tilsende
Bladet alle Nyheder om hvad der foregaar indenfor Læsekredsen af
Interesse.
Paa Forslag af Maler Sørensen, Fuglsbølle, vedtoges det
at henstille til Bestyrelsen at servere Smørrebrød og Øl
for de mødte ved næste Generalforsamling.
Paa Forslag af K.K. Tange vedtoges en Henstilling til Bestyrelsen om
at arrangere et offentligt politisk Møde i Forbindelse med Bladets
ordinære Generalforsamling.
Da ingen flere begærede Ordet, sluttede Dirigenten Generalforsamlingen.
Caspersen K. Kristensen Tange M. Gasberg P. FLindt
A. Keilgård Dirigent
I et efter Generalforsamlingen afholdt Bestyrelsesmøde valgtes
til Formand Læge S. Sørensen og til Næstformand Sagf.
M. Gasberg.
K. Kristensen Tange Caspersen A. Keilgård
M. Gasberg
Bestyrelsesmøde afholdtes paa Ørstedspavillonen i Rudkøbing
Torsdag den 13. Oktober 1910. Alle Medlemmer var Mødte
Det vedtoges at anskaffe en Elektromotor til Sættemaskinen.
Angaaende Agitation for Bladets Fremgang overlodes det til Redaktøren
at udsende Frieksemplarer i saa stor Udstrækning som findes fornødent.
Hj.Carlsen? har opsagt sin Leverance af Klicheer til 1. November. Det
vedtoges at søge Billedklicheer skaffet tilveje gennem et andet
Firma.
Det vedtoges at yde Red. Kristiansen et Løntillæg af 100
Kr. aarlig indtil Lønnen er naaet 3000 Kr.
S. Sørensen Joh. Nielsen A. Keilgård
M. Gasberg Caspersen K. Kristensen Tange
V.C. Sørensen
Bestyrelsesmøde
Torsdag den 23. Februar 1911 afholdtes Bestyrelsesmøde paa Bladets
Kontor. Fraværende var Dyrlæge Caspersen, Joh. Nielsen og A.
Keilgaard.
Det vedtoges at bevilge Faktor Gunnarsen et Løntillæg
af 2 Kr. pr. Uge.
Ligeledes vedtoges det fremtidig at udbetale Revisorerne et Gratiale
af 25 Kr. hver aarlig for at revidere Regnskabet.
Red. Johs. Madsen, Kolding, bevilgedes et Beløb i Understøttelse
af 5 Kr. maanedlig foreløbig i 6 Maaneder.
Repræsentantskabsmøde
Samme Dag afholdtes Repræsentantskabsmøde paa Hotel Langeland.
Kun 8 Repræsentanter var mødt.
Formanden bød velkommen og gav en Oversigt over Bladets Virksomhed
i det forløbne Aar og over Bladets Stilling.
Ingen af Repræsentanterne havde noget at fremføre.
Generalforsamling.
Samme Dag afholdtes Generalforsamling paa Hotel Langeland Kl. 4.
Formanden bød velkommen.
Til DIrigent valgtes Højskolef. Tange.
Formanden aflagde Beretning. Udvidelsen af Bladet, som vakte
en Del Modstand, har vist sig at være formaalstjenligt. Vi har ca.
100 Abonnenter flere end før Udvidelsen. Det viste sig ogsaa at
være rigtigt , hvad Bestyrelsen den Gang foreslog at hæve Prisen
til 2 Kr. Ogsaa med Hensyn til Indtægterne er der god Fremgang.
Formanden fremlagde derefter Regnskabet og anstillede en Sammenligning
mellem Regnskabet for 1909 og for 1910.
Regnskabet balancerer med 23.841.91 Kr., det nominelle Overskud er
2.754.55 Kr. Efter Forslag af Revisorerne afskrives Kr. 80.65 som uerholdelige
Fordringer. Der afskrives 10% af Anlægssummen 2132.33 Kr., hvorefter
Restbeløbet Kr. 541.57 henlægges til Reservefonden. Regnskabet
godkendtes enstemmigt.
Af Bestyrelsen afgik efter Tur Læge S. Sørensen, Gaardbest.
A. Keilgaard, Smed V.C. Sørensen og Bmd. Joh. Nielsen, Østrehuse.
Sidstnævnte frabad sig Genvalg. De tre førstnævnte genvalgtes
og i Stedet for Joh. Nielsen valgtes Snedker Larsen, Fæbæk.
Til Medlemmer af Repræsentantskabet valgtes.
Snøde: Maler Hansen, Tressebølle
Møller Madsen, Snøde
Bøstrup: S. Jørgensen, Hougaarden
Jørg. Jørgensen, Emmerbølle
Tullebølle: A. Christiansen, Tjør?
Chr. Dinesen, Stengade
Simmerbølle: Tømrer Hansen, Kadsebølle
Fr. Rasmussen, Peløkke
Rudkøbing: Montør J. Nielsen
Sagf. Sørensen
Skrøbelev: L. Henriksen, Skrøbelev
H.J. Carstensen, Torpe
Longelse: Maler Sørensen, Fuglsbølle
Chr. Hansen, Sdr. Longelse
Lindelse: Anker Jørgensen
Skm. Ras. Hansen, Statene
Humble: Tømrer Flindt
Laurids Madsen, Hesselbjerg
Tryggelev-Fodslette: Chr. Petersen, Fodslette
Sognef. Rasmussen, Fodslette
Magleby: Jørg. Petersen, Sædballe
Bødker? Drejø?, Søndenbro
Til Revisorer genvalgtes Kbmd. A. Nielsen, og i Stedet for Sagfører
Sørensen, der frabad sig Genvalg valgtes Sagfører Dinesen,
Rudkøbing. Til Suppleant valgtes Sagf. Sørensen.
Under Eventuelt bragte Redaktør Kristiansen Andelshaverne en
Tak for Samarbejdet i det forløbne Aar og haabede paa fortsat Forstaaelse
og Velvilje.
Folketingsmand Dr. Phil. P. Munch, der var kommen tilstede, gav en
Oversigt over de politiske Forhold, de henlagte Skattelovforslag, Grundlovsændringen
? og Stillingen i Regeringspartiet.
Kr. Kristensen Tange S. Sørensen
V.C. Sørensen A. Keilgård M. Gasberg
Bestyrelsen konstituerede sig med Læge Sørensen som Formand
og Sagfører Gasberg som Næstformand.
Aar 1911 den 11. November afholdtes Bestyrelsesmøde paa
Bladets Kontor i Rudkøbing. Fraværende var Forstander K. Tange.
Til Stede var efter Indbydelse Folketingsmand Dr. P. Munch.
Frk. Joh. Borris? Jørgensen androg om Løntillæg.
Det vedtoges at yde hende 70 Kr. maanedlig fra 1. Januar 1912.
Redaktør Holg. Kristiansen gav nogle Oplysninger ang. Bladets
Stilling. Tilgangen af Abonnenter har i det forløbne Aar været
ca. 100. Ogsaa i økonomisk Henseende var der Fremgang.
Derefter drøftedes i ALmindelighed Selskabets Stillling som
Andelsselskab.
S. SØrensen M. Gasberg A. Keilgård Caspersen
V.C. Sørensen N.K. Larsen
Den 27. Februar 1912 afholdtes den aarlige, ordinære Generalforsamling
paa Hotel Langeland i Rudkøbing.
Ved det forudgaaende Repræsentantskabsmøde var der kun
mødt nogle enkelte Repræsentanter, hvorfor Formanden henstillede
at lade dette Møde udgaa. Ingen havde noget herimod at indvende.
Formanden Dr. Sørensen, bød velkommen til Generalforsamlingen
og spurgte om nogen havde noget at indvende mod Generalforsamlingens Indvarsling.
Det var der ikke.
Til Dirigent valgtes Tømrer Flindt, Humble.
Formanden fremlagde derefter det reviderede Regnskab og gav en Oversigt
over Bladets financielle Stilling. Han drog en Sammenligning mellem første
Aars Regnskab, 1906 og det nu afsluttede Regnskabsaar for 1911.
Paa Forslag af Bestyrelsen og i Henhold til Revisorernes Bemærkning
vedtoges det at slette et Beløb stort 127 Kr. 22 Øre paa
Regnskabet som uerholdelige Fordringer.
Et Beløb til Annoncer i Langel. Av & Langel. Sociald. ang.
politiske Møder afholdte af Red. Kristiansen, godkendtes.
Et Beløb til Langelandsflyvningens start? 125 Kr. godkendtes
ligeledes.
Regnskabet godkendtes enstemmigt.
Til Bestyrelsen genvalgtes Sagfører M. Gasberg, Rudk., Dyrlæge
Caspersen, Snøde, Højskolef. K. Tange.
Samtlige Repræsentanter genvalgtes.
Til Revisorer genvalgtes Sagfører S. Chr. Sørensen og
Kbmd. A. Nielsen, Rudk.
Formanden henstillede, under eventuelt, til Andelshaverne at overveje
Spørgsmaalet om, hvorvidt det ikke vilde være heldigst at
forandre Selskabet fra et Andelsselskab til et AKtieselskab.
Red. Kristiansen gav en Oversigt over Bladets Fremgang fra dets Start
og indtil Dato.
I et samme Dag afholdt Bestyrelsesmøde konstituerede Bestyrelsen
sig med Dr. Sørensen som Formand og Sagfører M. Gasberg som
Næstformand.
S. Sørensen A. Keilgård K. Kristensen Tange
N.K. Larsen
Bestyrelsesmøde afholdtes i Rudkøbing den 9. Julie 1912.
Fra Redaktør Kristiansen forelaa en Forespørgsel om Bestyrelsens
Stilling til Spørgsmaalet om Redaktørens Kandidatur i Otterupkredsen.
For at give den ønskede Tilladelse stemte fire, Sagfører
M. Gasberg, Dyrlæge Caspersen, Snedker J. Larsen og Højskolef.
Tange, (Fraværende var A. Keilgaard), imod at Redaktøren sørger
for den nødvendige Medhjælp under Valgkampagnen og under Rigsdagssamlingen.
Til Medhjælp under Valgkampagnen i 1913 yder Folkebladet dog et Beløb
af indtil 100 Kr.
Det vedtoges med 3 St. mod 2 at forhøke Kassererske Fr. Jørgensens
Gage med 5 Kr. maanedlig til ialt 75 Kr. mannedlig fra 1. Januar 1913,
hvorudover Gagen ikke stiger.
V.C. Sørensen M. Gasberg Caspersen
N.K. Larsen
S. Sørensen A. Keilgård
1913
Den 27. Febr. 1913 afholdtes ordinær Generalforsamling paa Hotel
Langeland. ca 40 Andelshavere var mødt.
Formanden Dr. S. Sørensen bød velkommen og udtalte sin
Glæde over, at det afsluttede Regnskabsaar viste et særdeles
smukt Resultat.
Formanden fremlagde derefter det reviderede Regnskab.
Til Dirigent valgtes Sogneraadsformand H.A. Andreasen.
Regnskabet godkendtes enstemmigt.
Det overlades til Bestyrelsens Undersøgelse og Afgørelse
at afskrive de af Revisoren anførte uerholdelige Fordringer.
Det vedtoges paa Forslag af Bestyrelsen at overføre Overskudet
- 10% Afskrivning til Reservefonden.
Til Bestyrelsen genvalgtes Dr. S. Sørensen, A. Keilgaard, V.C.
Sørensen og Snedker Larsen, Fæbæk.
Til Revisor valgtes Sagfører S. Chr. Sørensen og H.A.
Andreasen, Statene.
De afgaaende Repræsentanter genvalgtes.
I et efter Generalforsamlingen afholdt Bestyrelsesmøde genvalgtes
Dr. S. Sørensen som Formand og Sagfører M. Gasberg som Næstformand.
S: Sørensen N.K. Larsen V.C. Sørensen
A. Keilgård K. Kristensen Tange
Aar 1913 den 31. Juli afholdtes Bestyrelsesmøde i Rudkøbing
hvor da forhandledes:
1. Der forelaa et Forslag fra Bestyrelsen om at omdanne Selskabet
til et AKtieselskab. Det vedtoges enstemmigt, og der fremlagdes Udkast
til nye Love for Aktieselskabet, hvilke ligeledes vedtoges enstemmigt.
Det vedtoges derefter overensstemmende med Lovens § 13 at indkalde
til en overordentlig Generalforsamling i første Halvdel af
September Maaned.
2. I Anledning af at Redaktør Kristiansen er valgt til
Folketingsmand vedtoges det at ansætte en Redaktionssek retær,
som lønnes af Redaktøren mod at denne erholder et Tilskud
af 400 Kr. aarligt. Der nedsattes et Udvalg bestaaende af Formanden,
Tange og Gasberg til i Forening med Redaktøren at antage en
Redaktionssekretær.
S. Sørensen M. Gasberg N.K. Larsen V.C. Sørensen
K. Kristensen Tange A. Keilgård Caspersen
Aar 1913 den 14. September afholdtes extraordinær Generalforsamling.
Dagsorden: Forandring af Selskabets Love.
Til Dirigent valgtes Sogneraadsformand H.A. Andreasen, Statene.
Formanden oplæste det af Udvalget udarbejdede og af Bestyrelsen
vedtagne Forslag til nye Love. Forslaget oplæstes af Formanden, hvorefter
det gennemgikkes Punkt for Punkt.
Generalforsamlingen viste sig ikke at være beslutningsdygtig,
idet der ikke var mødt det i Lovenes § 19 ommeldte Antal Garanter.
Bestyrelsen fastholdt Forslaget og vedtog at indkalde til en ny Generalforsamling
med samme Dagsorden.
Generalforsamlingen hævet
M. Gasberg S. Sørensen?
Som DIrigent
H.A. Andreasen
Aar 1913 den 25. September afholdtes extraordinær Generalforsamling.
Dagsorden: Forandring af Selskabets Love i Fortsættelse af den
? afholdte ikke beslutningsdygtige Generalforsamling.
Til Dirigent valgtes Sogneraadsformand H.A. Andreasen, Statene.
Formanden oplæste det af Udvalget udarbejdede og af Bestyrelsen
vedtagne Forslag til nye Love. De gennemgikkes Punkt for Punkt.
Forslaget vedtoges. Mødt var 29 stemmeberettigede Andelshavere,
heraf stemte 22 for Forslaget, 6 stemte imod og 1 stemte blank.
Som Dirigent S. Sørensen M. Gasberg
H.A. Andreasen
Den 16. Oktober 1913 afholdtes Bestyrelsesmøde paa Hotel Langeland.
Det vedtoges at udfærdige og udstede Aktiebreve efter de ny Love
til 1. Januar 1914.
Endvidere bestemtes, at den resterende Del af Aktiekapitalen indkræves,
naar Folkebladet faar Brug for Kapital ved Køb af Ejendom.
Paa Dyrlæge Caspersens Anbefaling vedtog Bestyrelsen at supplere
sig med Gaardejer Kr. Blochmann, Tressebølle, i Stedet for Hr. Caspersen,
der bortrejser til November d. A.
S. Sørensen K. Kristensen Tange A. Keilgård
Caspersen V.C. Sørensen
finis
Aar 1914 den 8. Marts afholdtes Bestyrelsesmøde paa Hotel Langeland.
Det vedtoges efter Andragende fra Frk. Jørgensen at forhøje
hendes Gage fra 1. Maj d. A. til 85 Kr. maanedlig.
Af Bladets Overskud vedtoges det at anvende 500 Kr. til Anskaffelse
af ny Skrift.
Resten af Overskudet overføres til næste Regnskab.
S. Sørensen V.C. Sørensen M. Gasberg
Kr. Blochmann
Aar 1914 8. Marts afholdtes den ordinære Generalforsamling.
Formanden Dr. S. Sørensen, bød velkommen og oplyste,
at Grunden til, at Generalforsamlingen var udsat til den 8. Marts var Hensynet
til det offentlige Møde, som afholdes samme Dag, og hvortil Kredsens
Folketingsmand, Forsvarsminister Dr. P. Munch ventes at komme tilstede.
Til DIrigent valgtes A. Keilgaard.
Formanden fremlagde derefter det reviderede Regnskab, der balancerer
med 26.831 Kr. 46 Øre.
Overskudet udgør 4.091 Kr. 31 Øre. Statusopgørelsen
balancerer med 24.779 Kr. 36 Øre.
Formanden ledsagede Fremlæggelsen med en Oversigt over den økonomiske
Fremgang gennem Aarene.
Regnskabet godkendtes.
Det vedtoges at lade et Beløb af 297 Kr. 60 Øre udgaa
som uerholdelige Fordringer.
Bestyrelsens Forslag til Overskudets Anvendelse vedtoges.
Af Bestyrelsen afgik efter Tur Sagfører M. Gasberg og Højskoleforstander
K. Tange, samt Gaardejer Kr. Blochmann, der er tiltraadt i Dyrlæge
Caspersens Sted. De genvalgtes alle.
Til Revisorer genvalgtes Sagfører S. Chr. Sørensen og
H.A. Andreasen.
Redaktør Kristiansen fremsatte nogle Bemærkninger om den
bladlige Side af Folkebladets Virksomhed.
Dirigenten hævede derefter Generalforsamlingen med at udtale
en Tak til Redaktøren, hvortil Forsamlingen sluttede sig.
S. Sørensen M. Gasberg
K. Kristensen Tange Kr. Blochmann
A. Keilgåd V.C. Sørensen
I et efter Generalforsamlingen afholdt Bestyrelsesmøde, hvor
denne konstituerede sig med Dr. S. Sørensen som Formand og Sagfører
M. Gasberg som Næstformand.
Til Udvalg i Henhold til Lovens § 22 valgtes K. Tange, M. Gasberg
og Formanden.
Som Bladets Repræsentant til Det radikale Venstres Landsmøde
valgtes Formanden samt som Suppleanter A. Keilgaard og V.C. Sørensen.
S. Sørensen A. Keilgård M. Gasberg Kr. Blochmann
K. Kristensen Tange
Aar 1914 den 23. April afholdtes Bestyrelsesmøde. I ANledning
af et fremkommen Tilbud om Købet af Hr. Johs. Bays tidligere Gaard
paa Østergade nedsattes et Udvalg til at forhandle om Sagen. Udvalget
kom til at bestaa af Læge Sørensen, Smed V.C. Sørensen
og Sagfører M. Gasberg.
Bestyrelsen vedtog at Købesummen ikke maatte overstige 32000
Kr. Samtlige Bygninger, derunder Hjelmen maa medfølge.
Ejendommens sydøstlige Grænse maa være en Linie
trukket fra Hjelmens sydøstlige Hjørne og til det Punkt hvor
Grøften danner et Knæ.
M. Gasberg Kr. Blochmann
A. Keilgård V.C. Sørensen
Bestyrelsesmøde afholdtes i Rudkøbing den 16. Juli 1914.
Det i Anledning af Ejendomskøb nedsatte Udvalg meddelte, at
det den 25. April d. A. havde købt Kbmd. Johs. Bays Ejendom paa
Østergade til en Sum af 32.750 Kr.
Det vedtoges i Anledning af dette Ejendomskøb at optage et Laan
i Langelands Sparekasse til December Termin stort: 25.000 Kr.
Det vedtoges at indkalde Aktiebeløbene til December Termin og
samtidig at udstede Aktiebreve.
Det overlodes til Sagfører M. Gasberg og Redaktør
Kristiansen at sørge for Realisation af de overflødige Bygninger.
Det vedtoges at anskaffe en ny Trykkemaskine til 9 Spalter til Installering
i den ny Ejendom og samtidig forsøge indført nyt Format,
saaledes at Bladet bliver 5 à 6 Spalter med 6 Sider.
Redaktionssekretær Ivar? Ove Petersen bevilgedes 10 Kr. i Tillæg
maanedlig fra 1. September.
S. Sørensen K. Kristensen Tange Kr. Blochmann
A. Keilgård V.C. Sørensen M. Gasberg N.K. Larsen
Aar 1914 den 4. Aug.. afholdtes Bestyrelsesmøde.
Til Forhandling forelaa Besættelse af Pladsen som Bogholderske
og Kassererske i Anledning af at Bladets hidtidige Bogholderske og Kassererske
paa Grund af Sygdom er fratraadt den 1 ds.?
Det vedtoges at antage Frk. Elna Hansen af Rudkøbing. Gagevilkaarene
ansattes saaledes: 1ste Aar 600 Kr., 2det Aar 700 Kr., 3die Aar 800 Kr.,
4de Aar 900 Kr., og 5te Aar og fremdeles 1000 Kr. Det vedtoges at tegne
en ?forsikring for den antagne saaledes at Præmien betales af Aktieselskabet.
S. Sørensen K. Kristensen Tange
Bestyrelsesmøde afholdtes Søndag den 20 December 1914
paa Bladets Redaktion.
Fra Carl Nielsen, Kædeby forelaa Overslag og Beskrivelse til
Ombygning til Trykkeri i AKtieselskabets ny Ejendom.
Murerarbejdet var anslaaet til Kr. 1900
Tømrerarbejdet 1400
og Snedkerarbejdet 650
Fra Murermester ? SKov forelaa derefter Tilbud paa Murerarbejdet til
en samlet Sum af Kr. 2.437.00
Fra Tømrermester Fr. Rasmussen, forelaa Tilbud paa Tømrerarbejdet
til en samlet Sum af Kr. 1400.00
Fra Snedkermester Ludvig Jensen, forelaa Tilbud paa Snedkerarbejdet
til en samlet Sum af Kr. 700.00
Tilbudene fra Tømrer og Snedker antoges.
Det vedtoges at søge nærmere Forhandling med Murer Skov
og eventuelt indkalde nye Tilbud.
Det overdroges Snedker N.K. Larsen at føre Tilsyn med Bygningsarbejdet.
Arbejdet skal være færdig senest 1. Maj 1915.
Det vedtoges at yde 25 Kr. til fattige i Rudkøbing til Jul.
Ligeledes vedtoges det at yde Red. Fr. Højmark, Aarhus, der
er erklæret fallit, et Beløb af 25 Kr.
S. Sørensen N.K. Larsen V.C. Sørensen
A. Keilgård K. Kristensen Tange Kr. Blochmann
Bestyrelsesmøde afholdtes Søndagen d. 25/3 1915.
Der forelaa et andragende fra 3 af typograferne om dyrtidstillæg,
som ikke kunne tiltrædes.
Bestyrelsen foreslår at overføre indeværende års
overskud til næste års regnskab.
K. Kristensen Tange
Bestyrelsesmøde afholdtes paa Bladets Kontor i Rudkøbing
den 17. Juni 1915.
Det vedtoges at anskaffe ny Trykkemaskine m.m. i Henhold til foreliggende
Tilbud fra Hr. Fabrikant Eickhoff. Maskinerne leveres omkring 1. Juli.
De gamle Maskiner, Presse, Falseapparat og G? tager EIckhoff i Bytte.
Bestyrelsen overtog Skøde paa den ny Ejendom i Østergade
til Betaling af Ejendommen optages et Laan i Langelands Sparekasse paa
25000 - Femogtyve Tusind - Kr.
Det vedtoges at søge de resterende AKtiebeløb indbetalt
ved personlig Henvendelse til hver enkelt.
S. SØrensen H.A. Andreasen Kr. Blochmann
V.C. Sørensen N.K. Larsen A. Keilgård
Den 7. November 1915 afholdtes Bestyrelsesmøde hos Red. Holger
Kristiansen. ALle med Undtagelse af Chr. Blochmann var mødt.
Formanden oplyste, at det den 20 d. A. er 10 Aarsdagen for Bladets
Start og forelagde Spørgsmaalet om, hvorvidt der i den Anledning
burde afholdes en Festlighed.
Det vedtoges at afholde en Fest Søndag den 19. Decbr. 1915.
Der forhandles med Forsvarsminister Munch og Indenrigsminister Rode om
at faa dem til at komme tilstede og samtidig om, hvorvidt der i Forbindelse
med Festen skal afholdes offentligt Møde. Det overlodes Formanden
og H.A. Andreasen sammen med Redaktøren at arrangere det videre
fornødne.
Det vedtoges at optage et Laan paa 5000 - skriver Fem Tusind Kroner
- til at klare Terminen med.
S. Sørensen H.A. Andreasen V.C. Sørensen
N.K. Larsen A. Keilgård |