Højby, 22. Oktober l873.
Kjære Høgsbro.
Igaar var jeg hos Pastor Clausen i Ryslinge og bad ham være
Deres Stiller, men han turde ikke give Løfte derom, da han derved
udsatte sig for en Syndflod af Angreb, ikke mindst fra de grundtvigske
Præster, at han derimod vilde stemme paa Dem, var han forlængst
paa det Rene med. Vi talte derefter med alle tre Lærere ved Højskolen
( Rasmus Hansen, P. Thomsen og Niels Højgaard), som alle ere tro
Venstremænd, og de lovede at gjøre, hvad de kunde for at formaa
Clausen til at være Deres Stiller, saa vi tror, det er rigtigst,
De henvender Dem skriftligt til ham engang i næste Uge. Birkedal
talte jeg med iforgaars, men han er endnu uforbederlig og han bebrejdede
os stærkt, at vi havde drevet det til en saadan yderlighed: at nægte
Finansloven. Ved længere Samtale med ham blev han dog lidt mere mild,
og det Indtryk fik jeg, at han ikke træder aktiv imod Dem....
Deres hengivne
Kl. Berntsen
Kilde:Købmand R, Wincklers privatarkiv. LAO.
Højby d. 6. Novbr. l873
Ærede Ven!
Hvis Forhv. Folketingsmand Hans Madsen er, hvad jeg formoder,
rejst med Tange til Sælland, bedes De være så velvillig
at sige ham, at jeg i Dag er rejst til Bogense for at overvære Nyholms
Møder, og at han som Følge deraf må rejse til Hindsholm
for at hjælpe Kr. Madsen på sine Møder mod Cornelius
Petersen.
Med hjertelig Hilsen og Tak for igår
Deres forb.
Berntsen
NB: Sig ham med det samme, at Gmd. Niels Hansen af Højby, nok
vil være hans Stiller igjen.
Klaus Berntsen til Sofus Høgsbro
Højby, 5. September 1875.
Kære Høgsbro. Ja, De faar have Overbærenhed
med mig, ti jeg er en langsom Skribent, men da De nu purrer mig til at
skrive, saa tør jeg ikke sætte det længere ud, da jeg
ellers er bange i denne Tilrettevisningernes Tid, at jeg faar en offentlig
Tilrettevisning, naar vi atter samles hos Dem.
Gamle Balthasar Christensen synes mig har gjort vel i at paatage
sig det Hverv at foranstalte en Sammenkomst af "Venstre", da han, hvis
vi atter samles, er selvskreven til vor Formand, hvad J.A. Hansen fuldstændig
har vist, han ikke formaar at være; men derimod tager den gamle Fejl,
naar han tror, vi kan samles uden at gjøre vort Mellemværende
op, hvad jeg ogsaa har ladet ham forstaa i mit Svar, hvori jeg udtalte
for ham min alvorlige Misbilligelse af Bergs og Morgbld." Optræden;
ti nu er det efter min Mening Nødvendigt og paa høje Tid,
at vi alvorlig viser Dhr. Berg, J.A. Hansen og Co., at de ikke er Partiets
Førere længere, end de gjør, hvad Partiet vil,
og at vi allermindst vil taale en saadan Fremgansmaade imod Partifæller,
saalænge Partiet ikke er opløst, som Dhr. har udvist i Sommerens
Løb mod flere af "Venstres" Medlemmer.
I Torsdags holdt jeg i Forening med Tange, Madsen, J. Jensen
og Redaktør Jørgen Pedersen et Møde paa Vejstrup Højskole
ved Svendborg, nærmest for Frimenigheds- og Højskolefolk paa
den Egn, der alle saa at sige er med de 22, især Forstander Jens
Lund, som er den mest yderliggaaende af dem alle; den stakkels Jens Jensen
og Niels Hansen, Oure, er som Ugler blandt Krager mellem dem. Vi havde
et meget livligt Ordskifte, og jeg haaber , en Del af dem vil besinde sig
ovenpaa. Gottlieb Petersen var da ogsaa kommen med og teede sig, som De
nok kan tænke, ganske artig i den Kreds, jeg hvidskede Lund det gamle
Ord i Øret: "Gud fri os fra vore Venner".
"Dansk Folketidende`" Kamp mod Morgenbldt", har jeg været
rigtig godt tilfreds med, nu kan "Morgenbl." ikke klage over, at det faar
for smaa Portioner ad Gangen, men "Morgenbl." har alligevel ægget
flere imod os, end jeg havde ventet. Man siger, at Birkedal skal have sagt,
at han var glad ved Spliden i "Venstre", men de 30 har handlet som nogle
Pjalte; men Appel sagde forleden: "Jeg er de 30 i Folketing og Landsting
samt det Fonnesbechske Ministerium taknemlige, fordi de har handlet som
samvittighedsfulde Mænd". - Se det var en vidtstrakt Taknemmelighed......
Deres hengivne Berntsen
Berntsen til Rasmus Winckler
19.3. 78.
Kjære Winckler!
Såvidt jeg erindrer argumenterede Hans Madsen således:
Rigsdagen skal ifølge Grundloven være samlet 2 Måneder,
dog kan Ministeriet i dette Tidsrum udsætte Rigsdagens Møde
i 2 Måneder, men når den altså påny træder
sammen, kan den i det Aar ikke atter hiemsendes, førend Resten af
de i Grundloven fastsatte 2 Måneder er tilendebragt medmindre et
af Thingene opløses. Når Ministeriet udsteder en provisorisk
Finanslov i Henhold til Grundlovens § 25 skal denne forelægges
den først sammentrædende Rigsdag, når denne nu, inden
de 2 Måneder er omme, forkaster samme, kan Ministeriet altså
hjemsende Rigsdagen nogle Dage for at få Påskud til at udstede
en ny Provisorisk, hvilken den altså atter tør forelægge
for Rigsdagen, når den efter Hjemsendelsen træder sammen, men
når Folkethinget da forkaster Provisoriet No 2, må Ministeriet
tvinges til at opløse Folkethinget da det imodsat Fald måtte
yderligere bryde Grundloven ved at udstæde Provisoriet No 3, mens
Rigsdagen var samlet.
Jeg svarede dertil, vi har ingen Ret til at gå ud fra,
at et Ministerium, der har brudt Grundloven, vil fremtidigt handle Konstitutionelt,
tværtimod har vi god Grund til at tro deres egne Ord, når de
selv erklærer at de vanskeligt under fortsatte Provisorier vil holde
sig indenfor de Konstitutionelle Regler, og Provisoristerne fortolker derfor
Grundloven derhen, at den Rigsdag der træder sammen efter en Hjemsendelse
er ingen ny Rigsdag, men den samme, der efter en Ferie fortsætter
? Arbejde og for hvilken de altså ikke skal forelægge
den provisoriske Finantslov, der er udstedt inden Hjemsendelsen.
Ministeriet vilde altså hvis der den 8 Novbr. ikke var kommet en
lovlig Bevilling have hjemsendt Rigsdagen nogle Dage for at udstæde
en provisorisk, der kun kan udstædes, når Rigsdagen ikke er
samlet, men denne vilde de ikke forelægge til Godkjendelse før
næste Aar, og altså blot lade Rigsdagen sidde de to Måneder
ud for så at komme af med os og fortsætte i Provisoriet uden
Indblanden fra Rigsdagens Side. En slig Stilling var alene til Fordel for
dem der vil ødelægge Grundloven men ikke for det Folkething,
der vil hævde Folkets Skattebevillingsret og igjennem en lovlig Bevilling
afstikke de Grændser, inden for hvilke Ministeriet kun kan bevæge
sig.
Når der siges, at vi i Sommer har sagt ingen Bevilling
"intet Øre" til Estrup, da er dette et Stikord, som Tange og jeg
i hvert Fald ikke kan bruge, thi jeg har allevegne erklæret, at jeg
vilde række Hånd til alle de, der vilde hjælpe til at
føre Statsvognen ind i de lovlige Spor. Vil De erindre at Grev Holstein
på Mødet i Nyborg tog Dinesen i en Antydning af, at man kunde
som i 1854 forlænge den foreløbige Bevilling, der var givet
til 15. April, og Greven lod sig da forlyde med at vilde støtte
Højre, hvis det var det de vilde, da dette jo var en Miskjendelse
af Provisoriet. Dinesen gik fra det igien, men De ser altså, at Greven
tilbød en lovlig Bevilling ad den Vej, hvilket jo strider mod Programmet,
"ikke et eneste Øre" til Estrup. Dette, der er sket, er langt bedre,
end det Greven viste sig tilbøjelig til ved Mødet i Nyborg,
thi Provisoriet er forkastet førend en lovlig Bevilling er givet
og denne gjælder kun fra den Dag den kom til Finansårets Udløb,
medens en Forlængelse af Bevillingen der gjaldt til 15 April ifior
vilde have dækket alle de Måneder, hvori Provisoriet gjaldt,
medens disse nu står som et åbent Sår i vort Konstitutionelle
Liv. Nej vore Udtalelser på Møderne i Sommer gik alene ud
på: "ingen Godkjendelse af Provisoriet". Det må bort; men at
ville erklære, at vi ikke vilde forhandle netop under Forhold hvor
Forhandling var mere end nogensinde nødvendigt, hvis vi ikke vilde
bruge Næverne, det kan ingen bevise, vi har sagt,..? det vilde være
et Vidnesbyrd om, at vi var politiske Børne.
Mange Hilsener Kl. Berntsen
NB: Jeg kommer imorgen (Onsdag) Middag gjennem Nyborg, da jeg skal over
til et Bryllup i Sanderum.
Kjære Hr. Winckler!
Det var med dyb Sorg, jeg modtog Telegram om Valget i Nyborg,
men gjør alt, De formår , for at få undersøgt,
om der ikke er grund til klage, der skal ikke begås mange Feil, hvor
Stemmeantallet er så lige som der for at Valget kan kasseres, og
i så Fald, tror jeg, Tange kan gienvælges.
Deres hengivne Berntsen
Høiby d. 8.1. 79
Hr. Kjøbmand R. Winckler, Nyborg
Højby 9.1. 79
Kjære Hr. Winckler!
I Gjensvar på Deres ærede Skr. Gårs Dato skal
jeg meddele
Ad. 1 at Klagen over Valget selvfølgelig må indeholde
såmange Klagepunkter som muligt er at opdrive, jeg er godt
tilfreds med de Antydninger Deres Brev indeholder, blot De fremhæver
hver enkelt i Klagen med så stærk Betoning som muligt.
Ad.2. Klagen skal være inde et Par Dage før Rigsdagen træder
sammen, den er endnu ikke indkaldt men af et Brev fra Balth. Christensen,
som jeg modtog i Dag, erfarer jeg, at den ny Krigsminister har forlangt
Betænkningstid og Rigsdagen vil neppe træde sammen før
d. 20 dennes, men det vil De jo forøvrigt erfare af Avisen.
Ad.3. Det er bedst, De affatter en Klage på stemplet Papir til
Indenrigsministeriet og en ligelydende på ustemplet Papir til Folkethinget,
den sidste adr.: "Rigsdagens Bureau"!
God Lykke! Får vi Omvalg skal vi nok sætte fuld Kraft
på for at vinde Kredsen.
Venlig Hilsen til Dem og Hustru
Deres heng.
Berntsen
Telegrafstation Nyborg
Telegram No 10074
Indleveret i Kjøbenhavn den 31.1. 1879 7 T. 35 M.Efterm.
Kjøbmand Rasmus Winckler Nyborg
Udsættelsen af Valgbrevets Godkjendelse indstilles enstemmigt
og vedtages sikkert. Brev kan snart ventes.
Kl. Berntsen
Kjøbenhavn d. 1.2. 1879
Ærede Ven!
De må, hvis det er Dem muligt, hurtigst se at skaffe Meddelelse
til Valgbreve-Udvalget, om det Tryk, der siges i Klagen at være øvet
på Vælgere i By og Land. Jeg har f. Eks. hørt, at Skovarbejdere
underRavnholt skal have følt et sådant Tryk. Men De må
endelig ikke fremføre andet end hvad der med pålidelig Vidneattest
kan konstateres. Der bliver nemlig iår lagt en stor Vægt her
i Thinget på at Værge den fattige Mands fri Afstemning. Derfor
må De sætte Dem i Bevægelse og se, helst i Forening med
Tange, at få konstateret den Slags Misligheder.
Det har nemlig hidtil været Praksis i Folkethinget, og
Berg holder meget fast på den, at de, der står på Valglisten,
har, selv om de mellem Tidspunktet for Valglistens Affattelse til Valgdagen
har fået Fattighjælp, er gået fallit eller desl. beholder
Valgretten. Dog kan det konstateres, at nogen af de, der har stemt, var
fallit, da Valglisten affattedes ifjor eller på den Tid havde nydt
Fattighjælp, da det i så Fald kunde befrygtes, at Valglisternes
Affatter opførte Stemmer i partisk Øjemed. Kan det altså
konstateres, at de, der anføres i Klagen, som dem der har nydt Fattighjælp,
har fået en sådan før de ifjor opførtes på
Valglisten, så kom frem med de i så Henseende fornødne
Oplysninger.
Det, der forhåbentlig vil blive til Valgets Forkastelse
i Nyborg, vil blive det "kvarter"?, som Formanden imod Valgloven
fastsatte og senere ustrakte på utilbørlig Måde. Det
er også mærkeligt, at Formanden ikke i sin Erklæring
har besvaret dette Punkt. Det var i Anledning af en sådan Forseelse,
at Kleins Valgbrev i 1873 blev forkastet.
De har vel heraf fået Indtryk af, at min Opfattelse af
Klagen er den, at det Punkt der vil holde stærkt nok til at forkaste
Valget, er Formandens Ledelse, men kan der føjes andre og flere
til, vil det jo være medvirkende Grunde. Højre er bange for
Forkastelsen og indstiller det straks til Godkjendelse, men Berg er flink
for Udsættelsen, hvorimod man jo ikke ved, om de vil stemme for den
endelige Forkastelse. Jens Busk [Mikael Pedersen er af samme Surdeig] siger,
han vil hellere beholde de valgte Høiremænd end Tange og Jørgen
Pedersen, men jeg tror ikke, alle Radikale deler den Opfattelse. Berg er
Ordfører for Valgets Afgjørelse i Nyborg, og Holstein og
jeg er så heldig at være kommet i den Afdeling. De kan sende
alle Aktstykker til mig, om De ønsker det. Jeg behøver jo
neppe at tilføje, at jeg anspænder alle Kræfter for
at vi kan få min gamle Ven herimod igjen.
Deres hengivne Kl. Berntsen
I stor Hast.
Kjøbenhavn d. 5.2. 1879
Kjære Winckler!
Udsættelsen af Nyborgvalget blev vedtaget i Dag med 60
Stemmer imod 25. Da Bille, der var Ordfører for Mindretallet, så
stærkt holdt på Godkiendelse straks, efter de Oplysninger der
var indsendt fra Formanden for Valgbestyrelsen, måtte jeg nødes
til at tage Ordet, og jeg tillod mig da at sige, at jeg havde modtaget
Telegram og Brev fra et af Byrådets Medlemmer om, at han som Klager
desuagtet fastholdt Klagens Rigtighed. Det håber jeg ikke, De har
noget imod, thi det måtte jo tiene som Grund til en retslig Undersøgelse.
Jeg røg voldsomt sammen med Bille, og han kom til at foreløbe
sig så stærkt under mit Foredrag, at Formanden måtte
tilrettevise ham.
Her sender jeg Dem nu en Afskrift af Formandens Erklæring,
som jeg selv har afskrevet, jeg håber, De kan stave igjennem. Den
er temmelig tør, synes jeg.
Mit Råd er, efter Aftale med Høgsbro, at De på
Klagerens Vegne indgiver straks et Andragende til Folkethinget om, at Klagerne
ønsker en retslig Undersøgelse ved Hjælp af en Sættedommer.
Vil De sende mig den, skal jeg indbringe den her og få den overgivet
til Udvalget på den i Forretningsordenen foreskrevne Måde.
I Søllinge Sogn må De kunde få sikre Oplysninger
om, hvorledes Skovrideren på Hellerup har gået og noteret de
Arbejdere, der vilde stemme på Tange; få endelig såmange
Oplysninger som muligt.
Hvordan de Radikale stiller sig, ved jeg ikke, de vil nødig
gå til det, da det er en Moderat, men jo flere Mangler jo bedre,
men læg især Vægt på, at det Kvarter Valgbestyrelsens
Formand gav mod Valglovens § 42 forskaffede Kristiansen et Overtal
af Stemmer. Lad mig vide, om De har modtaget dette, thi vi ved jo ikke
hvad man kan finde på, når man ved, der forhandles mellem vi
to. Jeg har modtaget to Breve fra Dem.
Deres med Agtelse forb.
Berntsen
Kjøbenhavn d. 14.2. 1879
Ærede Ven !
Lad mig høre Udfaldet af sidste Byrådsmøde,
De kan nok tænke, jeg længes derefter. De kan nu være
aldeles sikker på, at Valget bliver kasseret. Alberti, der jo er
en af de Radikales Coryfæer sagde i Udvalget, "at man godt kunde
kassere det straks, men han kunde jo også vente for at få nærmere
konstateret kvor galt man havde båret sig ad". De må derfor
endelig ikke forsømme itide at organisere Kredsen kraftigt. Højre
sover ikke. Udvalget har forlangt en Sættedommer, og Tange kunde
godt bede Heltzen at beskikke Bjerre.
De må nu sørge for, at Valglisterne, der jo skal
ligge til Eftersyn i Marts Måned fra 1-11 incl., bliver revideret
af to af Vælgerforeningen i hvert Sogn udnævnede Mænd
for at forvisse sig om, at Højre ingen udelader eller optager uberettiget,
og det er jo en Selvfølge, at De renser Nyborglisten for alle slette
Bestanddele. Vi har trukket kassationen af Valget lidt i Langdrag, så
Valget ikke kan komme til at foregå før de ny Valglister er
i Orden. Jeg tror, det vil være i Venstres Interesse i det hele.
Med venlig Hilsen
Deres forb.
Berntsen
1) Retslig Undersøgelse
2) Ny Lister
3) Husmænd selvstændige
4)
[utydelig dato] 1879
Gode Ven!
Deres sidste Brev modtog jeg først nu (Onsdag Aften Kl.
8) men svarer straks - håbende, at De kan have mit Svar ihænde
før Byrådsmødet.
Mit Råd er da, at De afviser enhver Forhandling om det
Emne, den Sag ligger jo ikke for på Dagsordenen, og da der kan ventes
en Sættedommer til at behandle det Spørgsmål om Valghandlingen,
så er der Stedet for hver Part at føre Sagen. Forøvrigt
protesterede De jo straks i Byrådet mod Erklæringen fra Formanden
i Anledning af Klagen, og da Deres Protest blev døvet af "Deres
jublende Kor", skulde så ikke have Lov til ved et Telegram at værge
for Berettigelsen af Deres Klage på det Sted og Tidspunkt, hvor den
forelå til Drøftelse og til Afgjørelse af den Myndighed (Folkethinget) der er eneste kompetent Dommer i den Sag.
Men Sagen er den, jeg kunde mærke på Bille, Dinesen
m.fl. at de ikke for alt i Verden vilde have Valget udsat, fordi de frygtede
for at få hele den Sag for Lyset, derfor blev Bille så vred
på mig, at han rent forglemte sig selv.
Tag De rolig på Sagen, og brug mig til Dækning, hvor
De kan.
Jeg har jo også udbedt mig Oplysninger hos Dem, skulde
De måske spørge Byrådet, om De måtte have
Lov at svare mig?
Tag De Sagen rolig, kommer den for i Byrådet, afvis den
helst om det er muligt, hvis ikke så behandler De den så overlegent
som muligt. De har aldeles ikke forset Dem; jeg har snarere, mente Berg,
overskredet min Berettigelse idet jeg har givet Dem en Afskrift af Erklæringen,
men Berg lånte mig den alligevel, mens jeg skrev den af.
Kun frisk MOd! Dhrrs Overgreb har godt af at komme for Lyset,
det må ikke undre os, at de Godtfolk ømmer sig, det er jo
kun et Vidnesbyrd om, at vi har ramt dem.
Mange venlige Hilsener
Kl. Berntsen.
Kjøbenhavn d. 19.3. 1879
Gode Km. Winckler!
Det er kjedeligt, at jeg ikke traf Dem paa Hjemvejen, da jeg
gjerne vilde have talt mundtligt med Dem.
Sagen er den, at det moderate Venstre paa Rigsdagen i disse Dage
har faaet Vished for, at vi kan kjøbe et af Byens Dagblade, nemlig
"Dagsavisen", der har 3000 Holdere her i Kjøbenhavn. Vi kan neppe
i Længden bestå som selvstænidgt Parti, hvis vi ikke
har et Blad, der her i Hovedstaden kan værge os mod Angreb
fra Højre og de Radikale og samtidigt være vejledende for
vor Presse i Provinsen, men nu gjælder det at tilvejebringe Kapitalen,
og i den Anledning spørger jeg Dem om De selv vil være tilbøjelig
til at tegne Aktier à 100 Kr. i et sådant Foretagende, samt
om De tror, det er Dem muligt i Nyborgegnen at formå andre til det
samme. Deres Svar herpå imødeses i Løbet 8 Dage.
Berg kneb så ud i Sagen om Assensvalget, men skal derved
have skaffet sig en Del Uvilje blandt sine Meningsfæller, hans Bestræbelser
i Vinter er at få Højre til at sige, at han dog i Grunden
er en fornuftig Mand.
Nu er det jo tvivlsomt om Valget vil blive forkastet. Gud ved,
hvordan han vil stille sig til Nyborgvalget.
Hermed venligste Hilsen til Dem og Deres Kone fra
Deres hengivne
Kl. Berntsen
Efterskrift: Til Aktier i Dagsavisen har vi troet det muligt at skaffe
3500 Kr fra Fyn, det er jo dog kun , at 35 Mennesker yder hver 100 Kr.,
tror De, det er umuligt at tilvejebringe?
Hr. Kjøbmand R. Winckler, Nyborg.
Kjøbenhavn d. 5.4. 1879
Kjære Winckler!
Da det nu af alle disse Dages Forhandlinger om Valgbrevenes Prøvelse
fremgår, at de Radikale og Højre ikke vil ansé en Mands
Stemmegivning for ugyldig, fordi den vedkommende enten har nydt Fattighjælp
eller er gået Konkurs siden Valglistens Affattelse, så vil
De kunne skjønne, at de Tilfælde, der er anført i Deres
Klage over sådanne Personer, vil ikke kunne omstøde Nyborgvalget
medmindre det kan konstateres, at Konkursen er indtrådt eller Fattighjælpen
ydet før Valglisten blev affattet ifjor.
Der må altså hurtigst muligt søges konstateret
om der er øvet et sådant Tryk på Vælgere, at om
dette ikke var øvet var Resultatet blevet et andet ligesom det strengt
må fastholdes, at det Kvarter Formanden ulovlig fastsætte,
er bleven anvendt til at skaffe Kristiansen [Rasmus Christiansen] et Overtal.
Er det sandt, at Tange flere Gange forlangte Afslutning? Da må det
også frem under de eventuelle Forhør.
Da man altså må forudsætte et Omvalg, vil De
indse Nødvendigheden af at Vælgerne i Kredsen itide organiseres
fast og stærkt, thi Kristiansen og jeg var idag enige om, at der
skulde foretages en ordentlig Kraftprøve. Mit Råd til Dem
er, at der i hver By hele Kredsen rundt udnævnes 3 à 4 Gårdmænd
med det Hverv at sørge for så mange Vogne som muligt og at
disse bliver så overfyldte som muligt til Valgdagen. Se dette kan
gjøres førend Valget endelig kasseres, så De kjender
til Tiden, da Slaget skal stå og Mænd i hvert SOgn som De kan
henvende Dem til og sætte i Bevægelse. Vi må kunne tage
så kraftigt og energisk fat, at vi kan få vor kjære Tange
herind igjen inden alt for lang Tid.
Deres hengivne
Kl. Berntsen
Kjøbenhavn d. 22.4. 1879
Højstærede!
Som Gjensvar på Deres ærede Skrivelse af Gårs
Dato skal jeg meddele, at jeg nu havde en Samtale med Høgsbro om
Nyborgvalget og fik da at erfare, at Aktstykkerne endnu ikke har cirkuleret
mellem alle Udvalgets Medlemmer, de berør f. T. hos Alberti og skal
derfra til Berg, hvorlænge disse to Herrer vil beholde vides ikke,
men førend de er færdige kan Udvalget ikke holde Møde
og vælge Ordfører, der sa skal skrive Betænkning og
igjen konferere med Udvalget, inden Indstillingen afgives til Thinget,
så De ser, der er lang Vej endnu, før Sagen afgiøres.
Høgsbro agiterer for at få Højre med til at indstille
Valget til Forkastelse, men det lykkes ham neppe, han anså det for
Øjeblikket ikke for nødvendigt, at De rejser herover, men
skulde fremtidig Forhandling føre til, at det måtte anses
for ønskeligt, skal jeg nok sige nærmere Besked.
Hvad angår Trykning af den hele Sag, da er jeg bange, det
bliver meget kostabrt og hvad navnlig Udskriften af Forhørene angård,
da vil det blive trættende at løse dels for de mange Gjentagelser
og det kjedelige Retssprog, men jeg talte nu med Jørgen Pedersen,
og han lovede at lade aftrykke som Føljeton i Fyns Tidende de mest
interessante og betydeligste Momenter i Sagen. Vi kan jo da trykke et større
Oplag af Bladet i de Dage og sende omkring, om De synes; forøvrigt
må De selv bedst kunne bedømme, hvorvidt det vil være
tilstrækkeligt eller ej, men beslutter De dem til at trykke Aktstykkerne,
må De forvisse Dem om, at De har Lov dertil, thi jeg ved ikke, om
alle disse Ting tilhører Offentligheden ialfald før Folkethinget
har afgivet Betænkning og således som kompetent Dommer fædet
Dom i Sagen.
Da jeg passerede Nyborg i Søndags kom Konsul Clausen og
hilste på mig og bad mig om ikke at ophidse Vælgerne formeget,
hvis der blev Omvalg, thi De havde sagt, at mindst 400 Piber vilde fløjte
ham ned paa Valgdagen. Jeg svarede at det vel skulde tjene som Modvægt
mod de Sjovere han pr. Dampskib vilde hente i KOrsor. Han var vis på
et Par Hundrede flere Høirestemmer, og jeg mærkede også
i Påsken, at Trykket fra Ravnholt virker uheldigt f. Eks. i min Fødekommune
Søllinge-Hellerup. Men jeg håber da godtfolk må se,
at de ikke bør stå tilbage for Vælgerne i Assens, thi
de klarede sig bravt.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Kl. Berntsen
Hr. Kjøbmand R. Winckler, Nyborg. |