Midt i den allervarmeste sommertid i 1907 oprettede teglværksarbejderne i Stenstrup deres egen fagforening. Det stiftende møde holdtes den 6. juli på Stenstrup kro, hvor salen var fyldt til bristepunktet med interesserede arbejdere. Til mødet var indbudt to talere dels formanden for Svendborg-afdelingen Hans Christensen og redaktøren af Socialdemokraten, Jørgen Larsen. Hans Christensen kom i sit foredrag ind på de fordele arbejdsmændene i Svendborg havde opnået ved at være organiseret, de havde opnået en bedre løn og en kortere arbejdstid. Redaktør Larsen agiterede for at styrke den socialdemokratiske presse.

Efter foredragene opfordrede aftenens dirigent, teglbrænder Hans Nielsen de tilstedeværende til at være med til at oprette en fagforening i Stenstrup. Resultatet blev, at der straks indmeldte sig ca. 100 medlemmer, der med det samme valgte en midlertidigt bestyrelse med teglværksarbejder Mads Lauritsen som formand.
Det var imidlertid ikke første gang teglværksarbejderne forsøgte at organisere sig, allerede midt i 1890erne eksisterede der en fagforening, men denne og et senere forsøg lykkedes det for teglværksejerne at få kvalt. En konflikt kunne aldrig blive effektiv, eftersom der var mange arbejdere, der ikke ønskede at lade sig melde i fagforening, og det kunne teglværksejerne udnytte i en konfliktsituation.

Men lad os engang se tilbage på teglværksarbejdernes vilkår i forrige århundrede. Børn var en vigtig arbejdskraft, før 1873 var på et af teglværkerne 8 ud af 10 arbejdere børn under 14 år, og selv efter at der blev lovgivet på området, kunne man midt i halvfemserne se følgende sammensætning af arbejdsstyrken: 70 voksne mænd, 25 koner og børn, 2 maskinpassere samt 2 karle til kørsel af banevogne.
I et arbejdsregulativ fra 1894 kan vi se at arbejdstiden i sæsonen fra 1. maj til 1. oktober var fra kl. 5 morgen til 7 aften . Mødte arbejderen ikke til tiden ved arbejdstids begyndelse, blev han først antaget efter middag, i gentagelsestilfælde først næste dag.
Gennem overenskomst indgået i 1889 havde teglværksejerne sikret sig mod, at arbejderne kunne spille arbejdsgiverne ud mod hinanden. De var således for sommeren 1889 enedes om, at daglønnen i april måned ikke måtte overstige 166 øre og fra maj til oktober ikke over 2 kr.
Teglværksarbejde var et udpræget sæsonarbejde, og langt fra alle arbejderne på teglværkerne var fastboende i Stenstrup og KIrkeby. I sæsonen hentedes arbejdskraft udefra, i halvfemserne kom der arbejdere fra både Tyskland og Sverige. Et fast indslag i hverdagen var ligeledes håndstrygerne fra Ærø, de var i reglen bedre aflønnet og var derfor i begyndelsen ikke interesseret i at slutte op bag en fagforening.
Et kapitel for sig selv, som pladsen her ikke tillader at gå i dybden med var den store arbejdsløshed i vinterhalvåret og de deraf følgende sociale problemer. Det er vist ingen hemmelighed, at mange teglværksarbejdere havde svære alkoholproblemer. Ofte en direkte følge af det hårde fysiske arbejde i lergravene og ved ringovnene.

I 1905 blev der oprettet en socialdemokratisk forening i Stenstrup, og 2 år efter kom altså fagforeningen. Den direkte anledning var en lønstrid på Stationsværket, der på det tidspunkt tilhørte Hans Knudsen i Svendborg. Arbejderne præsenterede deres krav lørdag aften, da de fik ugelønnen udbetalt. Bestyreren afviste kategorisk at forhandle, og fra mandag morgen optrappedes konflikten. Arbejderne fra Stationsværket tog omkring til de andre teglværker for at hente støtte hos arbejderne der, men alle steder blev de nægtet adgang.
Dernæst kontaktede aktionsgruppen formanden for den socialdemokratiske forening, Hans Nielsen, og på hans initiativ blev der den 6. juli indkaldt til møde på Stenstrup kro med henblik på at få oprettet en fagforening. Imens at arbejderne holdt møde på kroen, hedder det sig, at teglværksejerne var forsamlet ved stationsforstanderen overfor kroen, de skulle lige se, om der kom nogen arbejdere til mødet.
Som tidligere antydet forsøgte teglværksejerne i begyndelsen at spænde ben for faggoreningen, vi har således kendskab til, at der blev udarbejdet lister over folk, som var uønskede på teglværkerne. Et par år efter blev der således beskæftiget polakker på et af teglværkerne, vel ligeledes et forsøg på at hæmme fagforeningen.
Den første overenskomst som fagforeningen indgik med teglværkerne blev underskrevet den 11. december 1907, altså kun et halvt år efter oprettelsen.

Artikel udarbejdet den 5. juli 1982 af Hans Nørgaard i forbindelse med fagforeningens 75 års jubilæum. Har været publiceret i Fyns Amts Avis.