|
Den 29. juni l872 stiftedes en politisk forening, Folkeforeningen for
Svendborg Amt, hvis formål var at danne bindeled mellem lignende
foreninger i Jylland og på Sjælland.
"Redaktøren af Sydfynske Tidende ( G. Petersen Svendborg Avis),
der stillede sig bag J.A. Hansen fik den ide at ville danne en folkeforening
"som kan blive et bindeled mellem FemtejuniFolkeforening på Sjælland,Lolland,
Falster og Møn, samt Jysk Folkeforening". Da det kom Høgsbro
for øre, gik han i gang, i hvert fald overvejede han at rette henvendelse
om sagen både til Christen Berg og til en af Venstres lokale støtter
på Svendborgegnen. (Brevene herom kendes kun i udkast i Høgsbros
arkiv).
Høgsbro til Christen Berg (udkast)
21. Juni l872
Tak, kjære Berg, for de tilsendte Eksemplarer af Kolding
Folkeblad, af hvilke det sidste desværre kom for sent. Jeg holder
Vejle Folkeblad, og De behøver ikke at sende mig, hvad der staar
deri, naar det ikke kan ske i Korrektur Ark, saaledes som det skete med
Verninge Mødet, hvad jeg er Dem meget taknemlig for. Om Møderne
i Rabens Kreds kommer der vel en offentlig Beretning. Tak fordi De modsagde
det Sludder, Bjørnbak lagde mig i Munden i Ry. Hvem havde foranstaltet
dette Møde? R. Mathiassen? for at spinde Silke, d.e. vinde en Valgkreds
hos Bjørnbakkerne? Hvorfor var ikke Faaborg og saa mange andre fra
vor Side tilstede der? Vil De ikke paa ny stævne B. til Kamp f. E.
i Odder eller maaske bedre ved Hovedgaard? og da sørge for, at det
er kjendt i en vid Kreds?
Men hvordan gik det med Journalistmødet i Odense? Har
De set Zahles, Bjørnbaks og G. Petersens Omfavnelse? Jeg skal skrive
hans Ytringer af efter Aarh. Amtst.-
"Nu er der navnlig fra Svendborg ved Redaktør G. Petersens
nidkjære Virksomhed kommet nyt Liv. Der er i denne Tid dannet en
Folkeforening, som kan blive et bindeled mellem Femtejuni-Folkeforening
paa Sjælland, Laaland, Falster og Møn, samt jydsk Folkeforening.
Der var jo nok dem, som først ikke vilde have noget at skaffe med jd. Folkef., især for L.Bjørnbaks Skyld; men nu har flere
lært ham at kjende som en ganske anden Mand end Bladene har freæmstillet"
.... "Der er mandig Kraft i Bjørnbak, og hans Blad bærer Præg
af hans stærke Selvstændighedsfølelse og aabne Udtalelser"
osv.
Kan De ikke ved Mødet i Odense forhindre den Petersenske
Forening, i al Fald ved at faa dannet en anden imod den. Jeg har vekslet
flere Breve med Niels Hansen i Oure derom, men forgjæves. Nu skal
Lovene drøftes d. 29. ds. Kl. 2 i Svendborg. Kan De ikke komme dertil
eller i al Fald forinden virke paa Jens Jensen og andre, saa de faar det
hele sprængt? Lovene stiller som Formaal "at hævde den ved
Grundloven givne Frihed, navnlig Valgretten, og at bekjæmpe ethvert
muligt Forsøg paa Frihedens yderligere Indskrænkning" - altsaa
den ny Grundlov og dens Valgret (ogsaa til Landstinget) istedetfor at vinde
den gamle tilbage og udvikle vore Forhold i dens Aand. I paragraf 8 hedder
det:"Fællesbestyrelsen afgør, hvilket af de i Amtet udkommende
Blade der skal betragtes som Foreningens Organ. Enhver Sogneformand holder
et Eksemplar af dette Blad". Altsaa G. Petersens oktobristiske Blad med
forloren Grundtvigianisme skalvære Foreningens Organ. Det skal
holdes i hvert Sogn, have Bekjendtgjørelser osv. Af den Mands Naade
skal vi Folketingsmænd i Amtet afhænge, til hans politiske
Undervisning skal Amtet prisgives. Og sligt kan Niels Hansen og Jens Jensen
underskrive! Foreslaa, at sætte Dansk Folketidende ind i Paragraffen,
og De skalse, hvad Vægt man fra visse Side lægger paa denne
Paragraf. Grundtvigianerne er mægtige i den fri Virksomhed, men de
kvæles i en saadan Forenings døde Maskineri. Saaledes er det
gaaet baade i den sællandske og i den jydske Folkeforening og det
vil ikke gaa bedre i den fynske. Jeg har bedet L. Frederiksen enten selv
bringe Dem et Eksemplar af Lovene eller dog sende Dem eet til paa Mandag
i Odense. Gjør nu, hvad De kan. Den Forsømmelse, vi nu gjør
os skyldige i, kan straffe sig haardt siden.
Naar kan vi vente Dem hertil? Lad mig i al Fald høre lidt
udførlig fra Dem om Stemninger og Tilstande!
Høgsbro til Niels Hansen, Oure (Udkast)
23. Juni l872
Tak , kjære Hansen for den Tillid, De skjænker mig freæmdeles, men det bedrøver mig meget, at De ikke kan komme
til at se Sagen fra samme Side som jeg. Jeg vover endnu engang at advare
Dem mod dette Skridt, men det skal ogsaa blive den sidste Gang. Jeg mener
da at have gjort, hvad jeg kunde, og De og Jens Jensen maa da bære
Deres Del af Ansvaret for, hvad der vil komme.
De sammenligner Foreningen med det forenede Venstre, men vi tog
jo ikke Nationalliberale med og heller ikke flere Oktobrister, end at vi
kunde magte dem og om fornødent udelukke dem, - ikke at tale om,
at vi ved den mundtlige Forhandling var sikrede mod Overrumplinger og i
Nødsfald kunde sprænge det hele. Men er Foreningen først
dannet, vil den blive ved, selv om De og Deres Venner gaar ud af den, som
det jo alt er sket med de lignende Foreninger i Lolland og Jylland. Nys
har G. Petersen haft Møde i Odense med Zahle, Bjørnbak, N.
Hansen og lignende og er blevet enig med dem om at danne en Journalistforening
af dem, som var "i det væsentlige" neige, og Zahle har i sit Blad
draget den ny Forening frem for Offentligheden som en, der skulde være
"Bindeleddet" mellem den jydske og den sællandske. Vel var nogle
i Begyndelsen bange, skriver han, "især for L. Bjørnbaks Skyld;
men nu har flere lært ham at kjende som en ganske anden Mand end
Bladene har fremstillet ham som," o.s.v. Dette er det Indtryk Zahle har
faaet af G. Petersen og hans Virksomheds Formaal. Naar de endlig vilde
danne en Forening, hvorfor saa tage ham eller Jacobsen med? Der er jo dog
i Fyn paalidelige Venstremænd nok ogsaa udenfor den grundtvigske
Kreds, uden at De behøvede at tage dem med endsige give dem en Hovedindflydelse.
Jeg indrømmer Dem, kjære Hansen, al mulig Kjendskab forud
for mig til Befolkningen i Svendborg Amt, men tillad mig at antage, at
jeg kjender politiske Foreningers Maskineri og Virkninger maaske nok saa
godt som De, og dog heller ikke er ukjendt med Befolkningen i Svendborg
Amt, selv ikke med den i Odense Amt, og heller ikke med G. Petersen og
hans Avis. Ogsaa angaaende hans Valg paa Langeland er jeg velunderrettet.
De tror ham altfor godt.
Jeg vilde for en Maaned siden have anset det for den fuldstændigste
Umulighed, at Mænd som De og Jens Jensen skulde have kunnet indlade
dem saa dybt med ham ja endog samtykke i de foreløbige Loves paragraffer
1 og 8. Vil De da virkelig efter paragraf 1 hjælpe til at hævde
den ny Grundlovs Valgret? Finder De virkelig, at vi ikke har andet at gjøre,
end at sørge for, at den ikke bliver yderligere indskrænket?
Skal endogsaa Tanken om at vinde 5. Juni-loven og dens Valgret tilbage
være opgivet? Ja, saa maa vore Veje skilles. Og hvorledes kan paragraf
8 gennemføres uden at gjøre G. Petersens Blad til Organ for
Foreningen? Altsaa dette Blad vil De hjælpe til at bringe ind i hvert
Sogn i Fyn eller dog i Svendborg Amr? det skal støttes med Foreningens
Bekjendtgørelser, dens Navn og Anseelse, og efter det skal Foreningen
dømmes? Det vil blive en skjøn Tid, naar Stemningen gjennem
dette Blads Meddelelser om Rigsdagens Forhandlinger og de politiske Forhold
er blevet saaledes bearbejdet, at vi Fynske Rigsdagsmænd maa takke
G. Petersen for vore Valg. Er det ikke for at udelukke enhver Mulighed
for, at et Blad som Dansk Folketidende eller et andet kjøbenhavnsk
Venstre Dagblad, som dog vel engang maa komme, kunde blive Foreningens
Organ eller dog et af dens Organer, at der udtrykkelig er sat, at det "skal
udkomme i Amtet", uagtet f.E. Organet for den jyske Folkeforening er det
af dr. Gert Winther i Kjøbenhavn udgivne Nørrejysk Tidende?
Er det Meningen, at ingen maa være Medlem af Foreningen eller dens
Bestyrelse, uden han er bosat i Fyn? Det er unægtelig i den ny Grundlovs Aand: men det er ikke i den gamles.
Ja, det kan jo ikke nytte, at jeg skriver mer til Dem herom.
De ser ikke, hvorledes der her lægges en SPire til det reneste Ukrudt
for vor folkelige Udvikling og til at ødelægge det glædelige
Liv paa Fyn, som netop denne Sommers Valgbevægelser vidner om, men,
som jeg har gjort, hvad jeg har kunnet, for at hindre dens Grundlæggelse,
saaledes vil jeg, hvis den vedbliver at udvikle sig som den har begyndt,
vistnok kun altfor ofte blive nødt til at træde op imod den,
indtil den eller jeg ligger paa Pladsen. |