|
Kjøbenhavn, 22. Februar l874
Højstærede Ven!
Ifølge Deres Ønske medfølger hermed de af
Dem ønskede Lister i Anledning af Gaven til Hansen. Jeg vil dog
henstille til Dem, om vedkommende Byer og Sogne kunne være tjente
med en Offentliggjørelse af hvad der er indkommet.
De har vel set med hvormegen Haan Embedspartiets Blade have omtalt
den paatænkte Indsamling, saa Komiteen har fundet det bedst at tie
med hvad der endnu er kommet. Thi medens en Præst eller Degn, naar
han fraflytter et Sogn, erholder, Sølvtøi for flere hundrede Rdl, om man saa ikke har brudt sig det ringeste om ham, figurer her adskillige
Sogne med en Snes Rdl. til den Mand, hvis hele Liv har været offret
for deres Vel, og som de kan takke for mange Goder og Friheder. Skammen
falder udelukkende paa vort Kjære Demokrati, men her i Sjælland
har det adskillige Steder atter begyndt at rejse sig, og Komiteen har sendt
til de Sogne, der ønskede det, en Opfordring, som indlagte.
Skulde det derimod kunde forøge Interessen at offentliggjøre
hvad der i Deres Omegn er indkommet, var det jo meget behageligt; disse
Bemærkninger fremkomme aldeles private. Og skulde der kunne bruges
nogle Exemplarer af den trykte Opfordring ere de til Tjeneste.
Kampen fortsættes med Ministeriet. Mage til Halsstarrighed
er ikke kjendt i noget Konstitutionelt Land. Igaar havde vi en drøj
Dyst, den bliver ligesaa gal imorgen.
Hils Deres Kone Venskabeligst
Hr. Winckler, Nyborg G. Petersen
Indsamlingslisten var i min samling anbragt mellem breve fra redaktør
Jørgen Pedersen, Fyns Tidende og redaktør G. Petersens hosstående
brev. Listen er måske indsamlingsliste til fordel for venstrepolitikeren J.A. Hansen, jævnfør hosstående brev.
Bilag som formentlig hører til brevet?
Kr. Øre
R. Winckler
Købmand
2
J. Hansen
Lærer
1
N. Simonsen
Jernstøberiet
50
S. Kristensen
Jernstøberiet
25
R. Enevoldsen
Skræder
25
P. Hansen
Snedker
25
H.F. Leikban
1
A.N. Andreasen
Postbud
50
H. Larsen
Detalist
50
P. Larsen
Maskinist
50
A. Brønning
Garver
1
A. Biilmand
Cigarmager
50
J. Larsen
Skræder
50
A. Ditlevsen
Tømrer
25
S. Petterson
Jernbanen
25
P. Hansen
Jernbanen
50
N.J. Hansen
Jernbanen
50
L. Hansen
Jernbanen
50
P. Frederiksen
Jernbanen
50
N. Christoffersen
50
J. Nielsen
Sømand
50
P. Andersen
Arbeidsmand
50
P. Petersen
Arbeidsmand
50
R. Knudsen
Arbejdsmand
50
R. Rasmussen
Maler/Jernbanen
50
M. Hansen
Arbejdsmand
25
A. Pedersen
Farvehandler 1
A.P. Kampff
Maler/Jernbanen 25
N.G. Hansen
Maler/Jernbanen 25
C. Nielsen
Uldhandler
50
M. Jørgensen
Bødker
50
16 35
Svendborg 9. Maj 1874
Herr Winkler i Nyborg!
Hermed en Piece, som indeholder Udtalelsen Juni 1870. De vil
derunder finde L. Dinesens og N. Hansens Navne.
Undskyld, at den ikke kom igaar, men jeg var i Kværndrup.
Tak for Deres Deltagelse i min Borgerforeningssag; jeg er ogsaa rigtig
glad over Udfaldet, og mest for min Kones Skyld. Mine Angribere have sat
Kronen paa deres Fejhed ved ikke at turde dække deres Handling med
deres Navne; større Pjaltethed kjender jeg ikke, Kühl er kommet
mig godt til Hjelp, jeg er ham meget taknemlig derfor, men der er ogsaa
Garverblod i Ham. Det er nok muligt, at der er Kampblod i Skræderne,
vore her nede te sig da saaledes, men Krussen paa Kampblodet er dalet ganske
betydeligt i de sidste Aar, og mine Skrædere her er sat udenfor Kurs.
Min Kone beder mig minde Dem om, at hun skylder Dem en Flakse Viin,
og at De og Hustru maa snart sørge for at faa den hernede.
Ses vi ikke før, ses vi sandsynlig til Dyrskuet i Nyborg den
9de Juni. Jeg tager enten derned om Morgenen eller Aftenen forud, om Gud
og Alt gaar vel.
Indtil da, lev vel og hils Deres Margaretha fra os
Deres
G. Petersen
Svendborg 25. Septbr. 1874
Kære Kjøbm. Winckler!
Jeg ser, højstærede Ven! at Husted indbyder til
et Fællesmaaltid Søndag efter det politiske Møde. Da
der vel ikke bliver mere end dette Festmaaltid, og det var jo bedst, at
Højre og Venstre i broderlig Enighed spise sammen, beder jeg Dem
at sørge i Tide for at tage Billetter til Tange, Berg og mig; vi
vilde jo nødig staa bagved og se til.
Venskabeligst
G.Petersen
Svendborg 26. Septbr. 1874.
Herr Winckler
Højstærede Ven! Jeg skrev i Aftes nedenstaaende
Brev til Dem, men derefter modtog vi Deres Telegram til Tange. Vi overlade
nu ALt til Deres Afgjørelse. Ønsker vore Venner, at vi skulle
holde et særligt Fællesmaaltid med dem, og der er Haab om en
god Tilslutning, da gjør vi det. Er der ikke det og der paa den
anden Side kan antages, at der dog kommer nogle af vore Venner, som deltager
i Højres Maaltid, da ere vi ogsaa til Tjeneste. Men forøvrigt
overlade vi ganske til Deres forgodtbefindende og skulle være tilfredse
med, hvad De beslutter, De kan bedst bedømme Situationen.
Fra min Kone skal jeg sige, at De er en Pythias?, fordi De ikke
er hos os i Aften, vi har det godt. Dermed en venlig Hilsen fra Berg og
Tange. Deres G. Petersen
Brev til Chr. Berg [Købmand Rasmus Wincklers privatarkiv. LAO]
I Henhold til fremkommen Forespørgsel skal jeg tillade
mig at meddele:
Svendborg Amtsraad vedtog, da det flyttedes til Svendborg, at
alle Bekjendtgjørelser skulde indrykkes i begge Byens Aviser: Svendborg Amtst. og i Svendborg Avis. Dette er siden bestandig fulgt.
Begge Redaktører indgav samtidig Andragender om at faa
Trykarbejde, der tidligere var udført i Odense. Efter et Amtsraadsmøde,
som afholdtes i 1867, meddelte Raadets daværende Sekretær,
nu Prokurator P. Hein, Nyborg, at det var besluttet, at den første
Avis skulde have "Tidenden" til Trykning, den anden derimod Alt andet.
Dette blev ogsaa overholdt i en længere Aarrække,
men ikke i det sidste Aar. Vedlagt følger Kopi af to Breve, som
oplyser Forholdet. Det skal tillige bemærkes, at Amtsraadsmedlem,
tidl. F.? Michael Pedersen allerede i 1867 erklærede ligesom Sekretæren,
at hin Bestemmelse blev vedtaget, og at de endnu fastholder deres Paastand,
men antage, at den ikke blev indført i Protokollen.
[Overstreget]
Efter Amrsraadets Skrivelse af 12te Septbr. f. A. har Svendborg
Avis til Dato leveret 4 Trykarbejder til Amtsvejinspektøren, derimod
intetsomhelst fra Kontoret af de mange Arbejder, det tidligere havde derfra.
Disse var til Ex. "Stempelordre", "Resolutioner", "Erklæringer",
"Erindringer", om "Alimentationsbidrag", "Attester", "Schemaer", "Breve"
og mange andre lignende Sager. Det tør dog antages, at dette vedkommer
Amtmandens Kontor og at Amtsraadet altsaa ikke raader herover.
At denne pludselige Standsning vakte Forundring og blev omtalt,
var naturligt. Det er bleven antaget, at de politiske Forhold have havt
Indflydelse derpaa . Svendb. Avis er et Venstreblad og dets Redaktør
støttede i 1873 I.A. Hansens Valg, da Amtmanden stillede sig imod
ham. Han ledede ligeledes et Prøvevalg til AMtsraadet, hvorved der
i samme valgtes 4 Venstremænd, men dette er som bemærket kun
Formodninger. Utilfredshed med det præsterede Arbeide har det ikke
været, det er stedse rost ligesom den Hurtighed, hvorved det er leveret.
Dette er i Korthed den Gang, som har været i Svendborg Amtsraads
Tryknings- og Bekjendtgjørelseshistorier.
Svendborg d. 27. Maj 1875 Ærb.
G. Petersen
Hr.Folketingsmand Berg
Breve fra G.Petersen til Winckler
Kjøbenhavn, 17. Januar 1878
Her Kjøbmand R. Winckler!
Kjære Ven! Jeg bringer Dem min Lykønskning i Anledning
af det stedfundne Byraadsvalg, og takker Dem for Deres modtagne Brev.
Naar De antyder, at det er Tanges forsonlige Aand, der har medvirket
til Valgets Udfald, kan jeg ganske gaa ind herpaa; jeg tror snarere, at
Højre mere og mere begynder at indse, at sund Fornuft og praktisk
Dygtighed forenes bedst med Venstres Anskuelser, hvorimod Højres
Synskreds endnu er begrænset af Fortidens Taage, ligesom de føle
dem bedst i de gamle Ledebaand.
Om den Forsonligheds Aand, som nu er her tilstede, vil føre
til noget godt, vil Fremtiden vise; det er først af Resultatet man
kan fælde Dommen. De Moderate skal have Æren, hvis der kommer
noget virkelig godt; skulde det derimod vise sig, at det gaar som i 1875,
at de i deres Godtroenhed have ladet sig narre af Modstanderne, vil Stillingen
blive mere uhyggelig end om man d. 1ste Octbr. var betraadt en anden Vej,
mere i Overensstemmelse med, hvad Vælgerne ventede. I det sydlige
Fyen ere de ikke rigtig tilfredse med den nuværende Situation.
En venlig Hilsen til Deres elskværdige Hustru og Dem selv
fra Deres G. Petersen |