Lund til Chresten Berg

Folkehøjskolen i Vejstrup, d. 24 Apr 1878

Kjære Berg.
Tak for Deres venlige breve. Undskyld lidt min langsomhed. Jeg har været på foredragsrejse det meste af April og rejser imorgen igjen. Imorgen skal jeg undersøge inde i Fyn, hvordan barometret står. Derefter vælger jeg stedet til møde. Det er vel bedst, at det bliver i nærheden af en jernbanestasjon? Det var jo også bedst med en skov, men gamle krigskarle som De kan jo også nok døje den åbne mark, når intet andet er at få.
Om det var muligt, vilde jeg gjerne have 3 møder, fraregnet det i Svendborg. Det første måske i Kværndrup eller Rudme, det andet i Pederstrup eller Årslev, det tredje ude på Sletten. Men endnu ved jeg intet. De skal hurtigt få besked. Vi må vist helst sætte møderne efter 12 Maj?
Det er svært som det ? for folk, såvidt jeg forstod, da jeg rejste i Jylland, er stemningen mellem Varde Ringkjøbing og Herning meget uklar - dog nærmere de forhandlende end til vor side. Navnlig tørnede jeg sammen med N. Hansen, Østbirk højskole. Dog har de ingen rigtig tillid til de forhandlende, men idet de lytter til deres politik, kommer dette sløve, slappede, udmarvede over dem, som så gjerne allierer sig med vi danskes ikke så sjældne falske "Kjærlighed" til "fred og ro". På østkysten derimod og navnlig i Vendsyssel fandt jeg stemningen udmærket. For enkelte af de ledende mænd i Randers (vognmand Vang) havde skuffelsen været så stor, at de næsten havde tabt håbet, men jeg antager det kun for noget øjeblikkeligt. Når greven kommer til Langå, må De endelig se at komme også, der var tale om et indbyde Dem og mig, jeg afslog indbydelsen, hvad jeg var nødt til for min gjerning i skolen, men anbefalede Hørup, Busk og H.P. Andersen. Jeg betragter det som en selvfølge, at De må med.
Til sommerens møder kan jeg kun være meget lidt med. Min gjerning i skolen er og må være min hovedgjerning. Det behøves ikke heller. Jeg betragter mig kun som en nødhjælp i politikken. Derfor kan jeg heller ikke følge med til Nordfyn. Vi er til med kun 2 lærere i sommer, den yngste af mine medlærere er soldat, og jeg har ingen taget i hans sted, da jeg antog, at den knappe pengetid vilde forårsage et ringe besøg i sommer. Dog, det tegner Gud ske lov bedre, end jeg havde ventet; men så får vi desmee at bestille.
Og nu kjære Berg, vil jeg sige Dem, at jeg for mit vedkommende ser således på sagen, at det gjælder om at stå uryggelig fast, men dog tillige være varsomme i omtale af personer og i udtryk, ti endel, som hører os til, og som kan blive gode, når de har åndet styrke af sommerluften, er for tiden så nervøse, at formen overmåde let kan jage dem fra os. Så indtage de dette ulykkelige standpunkt som P. Hansen, at alt er galt, intet duer. Og med alt dette er jeg vis på, at dersom vi intet ministerskifte få i sommer, er P. Bojsen vor mand til efteråret, når vi bare kommer vel afsted med ham. Det samme gjælder Frandsen. Et bevis derpå ser jeg i, at de - mellem os sagt - vilde nedlagt deres mandat i Århus, hvad jeg endelig fik dem til at lade være, og gjorde alt for, at vi kunde mødes til efteråret. Bojsen sagde til mig: "den politik, jeg har i  øjeblikket, duer ikke." Jeg var derfor kjed af, at bestyrelsen skulde deles nu, så meget mere som jeg ikke regner en splittet bestyrelses skriftlige udtalelser for ret meget ved siden af de gode ord, oplysende og sande med mænd bag ved, som jeg nu håber gjennem Dem og andre skal lyde i vort fædreland. Ja, vi trænger virkelig til at sige med ostrup: "og i munde, læg os ordet som er dåd."
Forhandlingsmændenes ord i politisk henseende er i den grad diplomatiske og udanske, at jeg føler mig forvisset om, at dersom folket giver dem prisen, vil spirerne til megen ædel "dåd" blive dræbt i Danmark.
Gud give os imidlertid at tro rokkeligt på vor sag som folkets og frihedens sag , da vil han også give os lykken.
     Venligst Jens Lund
 

Note 23. april 1878: Et flertal på 6 indenfor Grundlovsværneforeningens bestyrelse - grosserer Anker Heegaard, København, prokurator Clausen, Nykøbing S., købmand Groos, Kolding, prokurator Weng, Skanderborg, gårdejer Morten Nielsen, Vesterdal og højskoleforstander Jens Lund Vejstrup - fordømmer i en udtalelse til medlemmerne det forhandlende Venstres holdning. - Mindretallet - højskoleforstander P. Bojsen, Gedved, gårdejer Hans Frandsen, Gudum, gårdejer S.A. Ovesen, Solbjerg, gårdejer M. Jensen, Krogstrup, og gårdejer Jens Cl. Nielsen, Tømmerup - billiger vel heller ikke det forhandlende Venstres stilling, men vil ikke derfor beskylde dem for svigten af Venstres sag
 
 

Folkehøjskolen i Vejstrup d. 30 Apr. 1878

Kjære Berg.
På min rejse har jeg så undersøgt forholdene. I Rudme (stasjon) Høgsbros valgkreds, men på grændsen af vor kreds har jeg fået et møde ordnet i en rar lille skov. De vil også gjerne have i Pederstrup (også H`s valgkreds) men det bliver vel formeget af det gode på engang. Må vi ikke helst holde os til Rudme alene?
Dette har jeg skrevet til vedkommende idag, men hvis de nu fastholder mødet i Pederstrup, hvad siger så De dertil?
 Hvad dag skal mødet i Rudme afholdes? Vil De lade mig det vide snarest? Der kunde jo være tale om d. 14 el 16. Maj. Den 17 er det store bededag, da passer det ikke. Eller også d. 18.
Meningen var også at indbyde Høgsbro som kredsens rigsdagsmand, men så overlade ham at indbyde af de moderate, hvem han vil. Har De noget derimod?
Vil De sende mig forslag til en bekjendtgjørelse om mødet? Jeg skal da gjøre hvad jeg kan for at der kan blive taget det næstmulige hensyn dertil. Mere kan jeg ikke love.
Jeg var også i Højmarks valgkreds og talte med mange af de ledende mænd ved et privat politisk møde, som et par af mine elever havde indvarslet til. De havde ikke hørt nogen forsvare "den Bergske Politik" før mig og var meget forbavsede over, at den bedre lod sig forsvare end "de moderates". En del var bange for et møde, andre blev meget opsatte derpå, hvis det kunde lade sig gjøre hen i sommeren, måske det da kunde tages sammen med et i Skalbjerg eller Verninge og andre steder?  I øvrigt er  det let at forstå, at selv de, som ikke rigtig ynder Højmark, er bange for at pirre ved ham, for så får de en højremand. Lad mig også vide deres mening om at holde møde sådan et sted.
Folk er voldsom uklare. Kun meget få er bestemt enten til til den ene eller anden side, men flertallet holder sig instinktmæssig til deres gamle og vel ansete rigsdagsmand. De fleste vilde helst om "Venstre" igjen kom sammen. Derfor forbavselse blandet med forbitrelse mod vi 6 syndere [på] Århusmødet.( Kl. Berntsen har sendt mig den hilsen, at dette var det "vanvittigste" skridt jeg endnu havde gjort og at jeg vel vilde sætte københavnske fritænkere i deres sted).
Jeg venter, at mødet i Rudme, midt i Fyns hjærte (Ryslinge Kredsen) vil blive meget spændende. Stemningen er afgjort imod os; men jeg ved ikke, hvorledes det gåer til, for jo mere de raser, des bedre til mode føler jeg mig. Hvor Høgsbro dog er fnysende.
Nu venter jeg snarest at høre fra Dem. De og Hørup skal være meget velkomne hos os. Men særlig skal jeg indbyde Dem fra min hustru. Det kniber for kvinderne at bryde med gamle vaner, men det kniber vel også for os, men hvad der skal til det skal til
I hast.     Venligst  Jens Lund

Et ægte stående moderat udtryk er dette: Berg kan sagtens, han har intet gjort, og ved ikke, hvad han vil i fremtiden. Han kan kun kritisere, hvad andre gjør, og dette er lettere end selv at gøre noget.

Note: Redaktør Jørgen Pedersen har sammen med folketingsmand Anders Tange modvirket en sammenslutning mellem den fynske vælgerforening og Grundlovsværneforeningen. Først på året 1878 er der i Fyns Tidende ført en forhandling om dette spørgsmål.
Ved Grundlovsværneforeningens generalforsamling i Århus d. 18. september, hvor flere af Folketingets Venstres rigsdagsmænd havde givet møde, men ingen af d. forenede Venstres var tilstede, forkastedes P. Bojsens forslag med 102. st. mod 27. - Mindretallet træder ud af bestyrelsen, og højskoleforstander Jens Lund bliver formand i stedet for P. Bojsen.
 

Vejstrup Højskole d. 14 Juli (18)89.
Kjære Kristensen-Randers!

Jeg har havt en samtale med Lars Hansen om den sag, Du talte med mig om, sidst vi sås.
Og det forbavsede mig, at han kunde fortælle mig, at der var flere, der mente at have hørt dit navn i forbindelse med noget, som han ikke rigtig vidste, hvad var (såvidt jeg forstod ham), men dog gik i retning af at være nedsættende. Han selv kunde intet tydeligt erindre, men lod dog til at være bleven usikker og vaklende. - Du kan måske begribe min forbavselse -, da jeg har den overbevisning, at jeg aldrig har sat dit navn i forbindelse med noget nedværdigende. Du kan måske også forstå min ærgrelse.
Sidst vi talte sammen, var jeg ikke fri for at være en ganske lille smule ærgerlig på Dig.Vilde det være for meget at forlange, at Kr.R. skulde have lidt bedre tro til Dig? tænkte jeg. Nå, herregud! Man skal jo ikke være for fordringsfuld. Men jeg mente at kunne gjøre berettiget fordring på at være fri for den slags mistanke. Nu er jeg nær ved ikke at turde tro mig selv. Nej, dette er dog ikke rigtig. Jeg kan ikke tro, at jeg har sagt noget af dette løjerlige, som ingen kan sige. Der må være en misforståelse tilstede. Flere kan jo ligeså vel forstå forkert som en enkelt.
L.Hansen mente, at jeg skulde have sagt det slemme til N.Pedersen, Gravvænge - efter foredraget (der blev ført samtale efter foredraget) Jeg så ham idag ved kirken og kastede en klo i ham. Men han kunde ikke mindes det allermindste nedsættende om Dig fra min mund. Forresten lovede han at skrive til Dig.
Jeg forlangte, af L.Hansen at få et møde med folk deroppe for at klare den sag. Det er mere for min egen skyld end for din, ti jeg tror ikke, at jeg har gjort Dig noget ondt. Men det piner mig, at jeg skal have       af at have udtalt mig ufordelagtig om en kammerat - helt hen i vejret. L. Hansen mente ikke, at et sådant møde kunde blive holdt før efter høst.
Derfor sender jeg Dig foreløbig disse linjer. Tillige retter jeg den anmodning til Dig, at Du vil underrette mig om, hvem der har skrevet til Dig, og hvad han har skrevet denne sag betræffende. Jeg mener, Du herved kun opfylder en simpel pligt, da sagen jo lader til at se anderledes ud, end jeg troede sidst vi talte sammen. Såvidt det står til mig, skal der skaffes lys i dette løjerlige tusmørke.
     Med en venlig hilsen
        Jens Lund
 
 

Vejstrup højskole d. 26 Febr. l895.
 
Kære Kristensen Randers!
Allerførst til lykke med den lille pige! Gid hun må vokse op til eders glæde!
Jeg ser, at amtsrådet skal have møde på Torsdag, og da jeg har givet anledning til en forespørgsel til amtet fra sognerådet her, sender jeg disse linjer til en forklaring.
Sognerådet havde til at begynde med sat mig i 147 p. De gik bl. meget andet forkert ud fra, at jeg havde en livsvarig indtægt af 2400 kr., hvilket jeg erklærede, at jeg ikke havde noget imod, når rådet, vilde sikre mig at statens og amtets understøttelser virkelig blev livsvarige. Endvidere havde rådet kun trukket ubetydeligt fra for de elever, der har fri undervisning (sønderjyder og andre).
Jeg antager, at dette nu er bleven rettet.
Imidlertid lovede rådet mig at forespørge hos amtet om andre forhold, hvor jeg og det ærede råd så tingene forskjelligt. Det syntes mig, at denne form så bedre ud, end at jeg ligefrem henvendte mig med klage til amtet. Dette var indledningen. Nu går jeg over til selv sagen.
Min væsentligste skat er af mine indtægter, altså indtægtsskat, skønt det hedder formue- og lejlighedsskat. Nuvel: Min samlede indtægt sidste år var 2766 kr; men sognerådet får mig op til en meget større indtægt. Hvorfor? Fordi rådet ikke vil drage andre driftsomkostninger fra end udgiften til lærerløn. Nu har jeg sidste år havt 1100 kr. i andre driftsomkostninger: Ny skolekakkelovn, nyt komfur og ny indmurede gryder, ny gulve osv. osv., altsammen lige så nødvendige udgifter for at kunne holde skole som udgifterne til lærerlønning. Men dette må ikke trækkes fra. Jeg kunde forstå det, hvis det var udgifter, der årlig kommer på bespisningskontoen, f.eks. tallerkener, knive og gafler, duge, pigeløn eller også personlige udgifter.
Heller ikke må mine udgifter til bekendtgørelser trækkes fra. Altså, jeg skal ikke blot give formue- og lejlighedsskat af mine indtægter, men også af mine udgifter!
Dernæst: Jeg skylder 8400 kr. på bygningerne, som er assureret for c. 20400 kr., altså ejer jeg 12000 kr i bygningerne. På grundlag af disse penge tjener jeg mine skolepenge. Med andre ord: I skolepengene er renterne af de 12000 kr; ti skyldte jeg disse penge bort, måtte jeg have renterne af dem trukket fra skolepengene. Men sognerådet siger: Først har han så og så mange skolepenge, dernæst har han en formue af 12000 kr. Altså kommer jeg til at svare skat af 12000 kr 2 gange, først som indtægtsskat, dernæst som formueskat. Jeg mener, dette er indlysende, hvilket også kan ses af følgende tankeeksperiment: Jeg tager mine 12000 kr. ud af bygningerne og sætter dem i en sparekasse, men så skal jeg atter af sparekassen låne 12000 kr, hvorved  når renterne stod lige mine indtægter blev forøget med +0 og ikke med renten af 12000 kr.
Når en håndværker ejer 2000 kr., som står i hans værksted og i hans redskaber, og han tjener ialt 1000 kr, er det så ikke dobbelt beskatning, når man siger, at hans indtægt er 1000 kr +  renten af hans formue, som er 2000 kr. Først kommer han til at svare indtægtsskat af sine 2000 kr., derefter formueskat af de samme 2000 kr. Men det er vel ikke dette, det ærede amtsråd forstår ved formue- og lejlighedsskat?
Amtsrådets regler er ikke fuldkomne. Jeg synes P. Jensen, Kværndrup har ret i meget. Sognerådet har imidlertid mange steder lavet dem endnu mindre fuldkomne, så der bliver ligefrem et skrigende misforhold mellem håndværkere, småkørere? på den ene side og gårdmændene på den anden. Dersom adskilligt ikke bliver omordnet, tror jeg der vil ad denne vej skabes mange sosialister på landet; men dette er vel ikke meningen.

Venlig hilsen til Dig og hustru fra os her
   Eders hengivne  Jens Lund.

Lad mig ved lejlighed vide din mening om disse ting.