|
I Fyns Amts Avis den 18. december har journalist Peter Schmidt trukket
en gammel traver frem af stalden. Den såkaldte Rostockmyte, ifølge
hvilken udenrigsminister P. Munch skulle have aftalt besættelsen
med Tyskland, fremføres igen, tilsat løse rygter.
Hvis Peter Schmidt havde gjort sig den ulejlighed at foretage lidt
research eller f.eks. henvendt sig til en historiker, ville han vide,at
myten forlængst er gendrevet - endda mange gange. Det eneste korrekte
i artiklen er, at rygtet ganske rigtigt blev fabrikeret af danske nazister,
der efter krigen blev dømt for landsforræderi. Senere blev
det taget op af kommunisten Carl Madsen - og nu altså åbenbart
af Peter Schmidt.
P. Munch blev ikke afhørt af Den Parlamentariske Kommission.
Nej, for han døde i januar 1948, ikke i 1949, som artiklen påstår.
Men Den Parlamentariske Kommission undersøgte også Rostockmyten.
Jeg henviser til Beretningen fra kommissionen, bd. 9, der tilbageviser
påstanden. Ovenikøbet udkom i 1959 "Beretning til Statsministeren
fra udvalget til gennemgang af afdøde udenrigsminister P. Munchs
efterladte papirer", så påstanden om, at der skulle være
forsvundet papirer fra Rigsarkivet er naturligvis aldeles absurd.
P. Munchs privatarkiv er blandt de største privatarkiver i Rigsarkivet,
og forskere, der seriøst arbejder også med spørgsmål
om besættelsestidens historie, har ingen problemer med at få
adgang til arkivet.
Man kan jo i øvrigt ikke bruge det forhold, at papirer ikke
findes, til at postulere, at så er de nok blevet fjernet. Enhver
historiker ved også, at netop tyske arkiver er meget omfattende,
og her ville der selvfølgelig være spor, hvis der havde været
nogetsomhelst om snakken.
Viggo Sjøqvist, der har skrevet en stor biografi om P. Munch
- som Peter Schmidt burde læse, gør også meget rigtigt
opmærksom på, at selve den tanke, at Danmarks udenrigsminister
skulle have forhandlet om Danmarks besættelse med en nazifører
(Himmler), hvis ressort slet ikke omhandlede udenrigs- og militærpolitikken
(som sorterede under Hitler og delvis Rippentrop) er aldeles absurd. Det
"viser kun, hvor primitivt falskneriet (de dansk-nazistiske kredses anklager)
er".
Også Bjørn Svensson, der var erklæret konservativ
og således ikke kan beskyldes for at ville holde hånden over
radikale, har i et par skrifter tilbagevist Rostockmyten.
I sin store bog om De danske Ministerier gør også Tage
Kaarsted op med myten, og tilføjer om Munch, at "hans idealisme
og hele uafhængighed står uanfægtet", en opfattelse,
der ikke mindst i Svendborg-Langelandsområdet, hvor han var valgt,
heldigvis også er gældende. Naturligvis kan det være
relevant at drøfte såvel dansk forsvars- og udenrigspolitik
i 1930`erne og samarbejdspolitikken 1940-43, men i samtiden var der meget
bred opbakning fra såvel partier som befolkning til den politiske
linie, P. Munch stod for, og som betød, at Danmark kom skånsomt
igennem 2. verdenskrig.
|
|
Det er sørgeligt, at Fyns Amts Avis`s læsere skal præsenteres
for usandheder, så meget mere som der i anledning af århundredskiftet
i flere dagblade kåredes århundredes politiker. Her placerer
netop den radikale Munch og hans socialdemokratiske regeringschef Stauning
sig stærkt.
Ud over sin udenrigspolitiske indsats var Munch nemlig fra sine unge
år og med stiftelsen af Det Radikale Venstre i 1905 stærkt
engageret i at få forandret Danmark fra et ulige klassesamfund til
et samfund, hvor der var muligheder for alle. Dette projekt , der førte
frem til det velfærdssamfund, som mange nationer i verden misunder
os, fik også i 1930`erne et vigtigt bidrag under den radikal-socialdemokratiske
regering, der f.eks. i 1933 midt i den værste økonomiske verdenskrise
kunne gennemføre en omfattende socialreform. Samtidig lykkedes det
at bevise, at folkestyret kunne fungere også i krisetider, og dermed
bidrog man til at der i Danmark kun var et lille mindretal, der blev lokket
af de nazistiske ideer, der dominerede syd for os.
Det var unægtelig bedre at beskæftige sig med dette historiske
perspektiv frem for at føre en gammel og stadig usand traver frem,
som netop blev sat i søen af dette nazistiske mindretal. Dette ville
klæde Fyns Amts Avis mere.
|