Af lektor Henning Nielsen, Vissenbjerg

I Fyns Amts Avis den 18. december har journalist Peter Schmidt trukket en gammel traver frem af stalden. Den såkaldte Rostockmyte, ifølge hvilken udenrigsminister P. Munch skulle have aftalt besættelsen med Tyskland, fremføres igen, tilsat løse rygter.
Hvis Peter Schmidt havde gjort sig den ulejlighed at foretage lidt research eller f.eks. henvendt sig til en historiker, ville han vide,at myten forlængst er gendrevet - endda mange gange. Det eneste korrekte i artiklen er, at rygtet ganske rigtigt blev fabrikeret af danske nazister, der efter krigen blev dømt for landsforræderi. Senere blev det taget op af kommunisten Carl Madsen - og nu altså åbenbart af Peter Schmidt.

P. Munch blev ikke afhørt af Den Parlamentariske Kommission. Nej, for han døde i januar 1948, ikke i 1949, som artiklen påstår. Men Den Parlamentariske Kommission undersøgte også Rostockmyten. Jeg henviser til Beretningen fra kommissionen, bd. 9, der tilbageviser påstanden. Ovenikøbet udkom i 1959 "Beretning til Statsministeren fra udvalget til gennemgang af afdøde udenrigsminister P. Munchs efterladte papirer", så påstanden om, at der skulle være forsvundet papirer fra Rigsarkivet er naturligvis aldeles absurd.
P. Munchs privatarkiv er blandt de største privatarkiver i Rigsarkivet, og forskere, der seriøst arbejder også med spørgsmål om besættelsestidens historie, har ingen problemer med at få adgang til arkivet.
Man kan jo i øvrigt ikke bruge det forhold, at papirer ikke findes, til at postulere, at så er de nok blevet fjernet. Enhver historiker ved også, at netop tyske arkiver er meget omfattende, og her ville der selvfølgelig være spor, hvis der havde været nogetsomhelst om snakken.

Viggo Sjøqvist, der har skrevet en stor biografi om P. Munch - som Peter Schmidt burde læse, gør også meget rigtigt opmærksom på, at selve den tanke, at Danmarks udenrigsminister skulle have forhandlet om Danmarks besættelse med en nazifører (Himmler), hvis ressort slet ikke omhandlede udenrigs- og militærpolitikken (som sorterede under Hitler og delvis Rippentrop) er aldeles absurd. Det "viser kun, hvor primitivt falskneriet (de dansk-nazistiske kredses anklager) er".

Også Bjørn Svensson, der var erklæret konservativ og således ikke kan beskyldes for at ville holde hånden over radikale, har i et par skrifter tilbagevist Rostockmyten.
I sin store bog om De danske Ministerier gør også Tage Kaarsted op med myten, og tilføjer om Munch, at "hans idealisme og hele uafhængighed står uanfægtet", en opfattelse, der ikke mindst i Svendborg-Langelandsområdet, hvor han var valgt, heldigvis også er gældende. Naturligvis kan det være relevant at drøfte såvel dansk forsvars- og udenrigspolitik i 1930`erne og samarbejdspolitikken 1940-43, men i samtiden var der meget bred opbakning fra såvel partier som befolkning til den politiske linie, P. Munch stod for, og som betød, at Danmark kom skånsomt igennem 2. verdenskrig.

Det er sørgeligt, at Fyns Amts Avis`s læsere skal præsenteres for usandheder, så meget mere som der i anledning af århundredskiftet i flere dagblade kåredes århundredes politiker. Her placerer netop den radikale Munch og hans socialdemokratiske regeringschef Stauning sig stærkt.
Ud over sin udenrigspolitiske indsats var Munch nemlig fra sine unge år og med stiftelsen af Det Radikale Venstre i 1905 stærkt engageret i at få forandret Danmark fra et ulige klassesamfund til et samfund, hvor der var muligheder for alle. Dette projekt , der førte frem til det velfærdssamfund, som mange nationer i verden misunder os, fik også i 1930`erne et vigtigt bidrag under den radikal-socialdemokratiske regering, der f.eks. i 1933 midt i den værste økonomiske verdenskrise kunne gennemføre en omfattende socialreform. Samtidig lykkedes det at bevise, at folkestyret kunne fungere også i krisetider, og dermed bidrog man til at der i Danmark kun var et lille mindretal, der blev lokket af de nazistiske ideer, der dominerede syd for os.

Det var unægtelig bedre at beskæftige sig med dette historiske perspektiv frem for at føre en gammel og stadig usand traver frem, som netop blev sat i søen af dette nazistiske mindretal. Dette ville klæde Fyns Amts Avis mere.