|
Kristen Kristensen Tange født i Tastrup, Thorstrup sogn ved Varde
den 24. juni 1864, som søn af Karen og Kristen Kristensen, som ejede
hans fødegård i Tange, Thorstrup sogn.
Kristen K. Tange blev gift med Sofie Katrine Hansen, født i
Forlev-Vemmetofte sogn ved Slagelse den 15. april 1870, datter af gårdejer
og lægprædikant Niels Hansen og hustru Sofie.
Sammen fik de børnene Hakon Tange, født 1/9 1891, Astrid
Tange, født 23/1 1893, Aage Tange, født 29/4 1895, Rigmor
Tange, født 15/4 1898, Sigrid Tange, født 29/12 1899.
Kort Oversigt
Skolegang: Først som barn i en vestjysk almueskole, hveranden
dag om vinteren og ½ dag ugentlig om sommeren. En udmærket
ordning, der gav tid til oplæring i alt hvad hjemmets liv og dets
bedrift omfattede, og gjorde, at vi selv tjente til føde og klæder
gennem vort arbejdsindsats. I skolen lærte vi regning og skrivning
til husbehov. De andre fag: bibel- og Danmarkshistorie samt religion efter
Balslevs Lærebog, kom der ikke meget ud af, hvad der ellers godt
havde kunnet, om man ikke havde haft denne tåbelige opfattelse, at
alt sådant skulde og fremdeles skal - læres på remse.
Vi blev imidlertid ikke ødelagte af skolegang, som nutidens børn
bliver det, fordi hjemmets påvirkning og dets pligter var langt den
stærkeste og største. Det var denne påvirkning og disse
pligter, der gjorde os meget velskikkede til selv at flyve ud af reden
efter konfirmationen og udfylde vor tjenende plads, hvor vi blev anbragte,
som dygtige og pålidelige medarbejdere.
I 20 års alderen var jeg elev på Ladelund Landbrugsskole.
2 år senere på Mellerup Højskole i fortsættelse
hermed vinteren efter på Askov og om sommeren på Dalum Mejeriskole.
Jævnsides hermed fortsattes min praktiske og menneskelige
udvikling ved praktisk arbejde og i vekselvirkning med mine mejersker,
samt ved en meget omfattende læsning, som tog sin begyndelse i barndomsårene
og har fortsat uafbrudt indtil den dag i dag. Bøgernes verden har
været mit universitet, altid alm og tilgængelig og alid førende
netop den oplysning der tiltrængtes under vandringen gennem årenes
rækkefølge.
I 19 års alderen kom jeg i mejerilære og 21 år gammel blev
jeg bestyrer på Barup fællesmejeri ved Karise og året efter
på Hårlev Andelsmejeri. Her kom jeg bl.a. ind i et stærkt
og meget befrugtende åndeligt røre. Her var friskole, frimenighed,
forsamlingshus og skyttebevægelse, noget for mig hidtil ret
ukendt, men dette tag og greb mig, samt holdt mig fast i ideel
begejstring og tilslutning, et tag, der har været holdbart
og varigt gennem årene. Hvad jeg her kom til at gløde for
i de unge dage, blev heltud bestemmende for, hvad jeg kom
til at arbejde for som mand. Politisk og socialt fik jeg også
min vækkelse i disse år. Dette var særligt Estrups værk gennem
sit provisoriske styre ved hjælp af et blåt gendarmkorps.
De ældre dannede riffelforeninger og de unge fremskridtsforeninger
til værn for den grndlovsmæssige frihed. De sidste holdt i
vintermånederne ugentlige møder, med det formål at dygtiggøre
ungdommen til at kunne løse denne store opgave. Underligt
nok blev jeg valgt til formand for valgkredsens sammenslutning
af disse foreninger.
I Barup og Hårlev begyndte jeg en slags skolemæssig
virksomhed, idet jeg samlede mine arbejdsfæller 1 a 2 gange
om ugen til fortælling, oplæsning og samtale, samt oprettede
en aftenskole for unge karle, der var besøgt af 32 deltagere.
Desuden blev jeg valgt til gymnastikleder for drenge og karle
i Hellested og Hårlev, samt til redaktør af et håndskrevet
blad: "Våren", som fremskridtsforeningerne i Hellested
og Hårlev oprettede i fællesskab.
Igennem alt dette var jeg i færd med at slå større
brød op end jeg var i stand til at få godt bagt ud af ovnen.
Og i erkendelse heraf opsagde jeg min stilling som mejeribestyrer og drog
på skole i 2 år, som ovenfor nævnt, for at udvide min
uddannelse.
Derefter blev jeg bestyrer på Rudme mejeri fra efteråret
1889 til foråret 1894 og på Humble mejeri fra dette tidsrum
og til efteråret 1908. I Rudme stiftede jeg hjem sammen med Katrine,
min trolovede og fik i hende en god og dygtig medhjælperske.
Nu skulle det prøves om vi ret kunne få hånd
og ånd til at gå hånd i hånd i dagens gang og gerning.
Et skolearbejde blev planlagt og gennemført med vore medarbejdere
som elever. Om sommeren udvidet til en eftermiddag om ugen at omfatte folkeholdet
fra omegnens mejerier. Desuden åbent hus en aften om ugen for unge
og ældre, der frivilligt ville komme, hvor jeg holdt foredrag og
Katrine læste op og tillige var vor prægtige forsanger.
I Humble talte jeg ved Mandagsmøderne i det lille afholdshus
i Kristoffer Bendixens have og her holdt jeg tillige aftenskole om vinteren
for unge karle. Desuden blev jeg jævnligt brugt som foredragsholder
i øens forsamlingshuse. Undertiden kom der også bud efter
mig fra foredragsforeninger udenfor øens område.
I Humble var jeg medstifter og formand for Bogsamlingen, Friskolen
og ungdomskredsen, tillige i adskillige år formand for forsamlingshuset
og Demokratisk Forening. Tillige medstifter af universitetsforeningerne
i Humble, Rudkøbing og Tullebølle, samt formand både
i den stedlige forening og for sammenslutningen. Udadtil var jeg bl.a.
medstifter af Henry George Foreningen og af det Radikale Venstre og sad
i en årrække i disse foreningers hovedbestyrelse. Siden var
jeg med til dannelsen af Retsforbundet i Fyns Stift og ved 2 valg dets
kandidat i Stubbekøbing kredsen.
Alt dette var et fritidsarbejde udenfor det faglige område,
som i høj grad tjente til at holde mig vågen og spændstig
i min mejeribestyrer virksomhed, som var dagens gerning og indtog den første
plads i mit arbejde.
Dette var levebrødet og det skulle udføres således,
at vort mejeri stadig kunne stå på højde med de bedste
i landet, og jeg tror, at dette i det væsentlige opnåedes .
Et vidnesbyrd herom tør måske være, at både i
Rudme og i Humble blev disse mejerier i min bestyrertid udtaget til læresteder
for udenlandske mejeri stipendiater, som søgte til Danmark for at
sætte sig ind i dets mejeribrug.
Alligevel, min ufaglige virksomhed skabte gennem alle årene
en modstandsbevægelse hos adskillige af mejeriets andelshavere, og
flere gange søgte man fra denne side at gennemføre min afskedigelse.
Disse angreb mødte jeg altid med spørgsmålet, om man
kunne fremsætte nogen begrundet klage over mig i min faglige virksomhed,
og da dette ikke blev gjort, forbeholdt jeg mig min ret til at bruge
min fritid på ovennævnte måde. Men da jeg købte
et lille jordstykke i mejeriets nærhed, som vi ønskede at
drive op ved siden af, så satte modstanden atter ind med det resultat,
at jeg fik min afsked i foråret 1908. Kort tid derefter blev vi fra
flere sider opfordret til at oprette en Langelands Højskole og efter
mange og strenge overvejelser, sagde vi ja hertil. I sommerens løb
blev skolebygningen opført på Kohavebakken udenfor Rudkøbing
og om efteråret trådte skolen i virksomhed med et 1ste hold
på 7 elever, nåede gennem årenes løb dets højeste
elevtal på 32 og sluttede efter 13 års forløb med 5.
Skolemæsigt set var disse små hold ikke de ringeste, men de
fik noget livsmæssigt frugtbart over sig, som vi aldrig vil glemme.
Derfor hævder jeg, at en skole lettere kan blive for stor end for
lille. Der førtes i disse skoleår en hård kamp for brødet
og for at svare enhver sit, men desuagtet nogle uforglemmelige frugtbare
arbejdsår, hvorunder vi rigtig lærte: At se op og skue ud -
ud mod det vide - op mod Gud. Det høje og vide fik plads i vort
sind, hvad vi måtte lide - føjedes ind - i arbejdets gang,
som løn og sang, der dagen forgylder, udløser og fylder livskravets
dybeste trang. Forholdene tvang mig nu til at søge tjeneste andetsteds,
og jeg fik en lærerplads ved Kerteminde Højskole, hvor jeg
var i 32 år. Katrine blev herhjemme på Skansen, holdt sommerpensionat
og korte husholdningskursus om vinteren. Siden oprettede hun vandreherberg.
Da jeg vendte hjem igen knyttedes hertil adskillige korte højskolekursus.
Ved siden heraf havde jeg en meget udstrakt foredragsvirksomhed med op
til 150 foredrag om året. Fra først til sidst en arbejdsfyldt
og vekselrig tilværelse. Nu er Katrine død, og jeg er ene
tilbage indenfor ? slægten, der vokser op og skal tage deres værk
i besiddelse under eget ansvar. Gid det må lykkes for disse, bedre
end for os, at forene åndens og håndens virksomhed - harmonisk
- om et samlet værk, til alles gavn og til Guds ære. Ved afslutningen
af et vinterskoleophold, blev der sagt: "Hør Tange kan du ikke i
en samlet sum give udtryk for vinterens bestræbelser, som vi kan
tage med og bruge som en støttestav i modgangstider?" Jeg skrev
da på den sorte tavle: Ikke en kamp for selv at få det meste,
men broderligt kapløb om at yde det bedste. Ikke selviskhedens krav,
men broderskabets giv, det første ??, det andet føder liv.
Broderskabet her og barnekåret hist, det danner Riget Hær foruden
splid og ?. Nu ønsker jeg dertil at føje: Livets mål
er frugt at give, som af Gud kan blive lagt i evigheds skål!
Langelands Højskole den 20/8 1944
Kr. Kristensen Tange. |