|
1887 stiftedes en ungdomsforening med det formål at samle
ungdommen om sang, oplæsning og gode fornøjelser. Efter nogle
års forløb kom der flere lignende foreninger på
Fyn., og 1894 stiftedes "De sammensluttende fynske Ungdomsforeninger" med
det formål, "at fremme Fællesskabet mellem Foreningerne og
støtte hinanden i Arbejdet med Foredrag og Oplæsning m.m"
Olaf Nielsen, Nr. Åby friskole, valgtes til formand for
sammenslutningen. Han er endnu leder af Nr. Åby Ungdomsforening.
I Koldingegnen opstod lignende foreninger nogle år senere, og disse,
samt de fynske foreninger, sluttede sig sammen og dannede 1903 "De danske
Ungdomsforeninger", hvis formål blev:"en vågen, dansk, kristen
ungdom". Uder den fane bredte denne ungdomsbevægelse sig ud over
hele landet, stærkest i Jylland, og omfattede i 1923 ca. 50000 medlemmer.
Også for "De danske Ungdomsforeninger" blev Olaf Nielsen, Nr. Åby
formand 1903 og indtog denne stilling i 20 år.
[Olaf Nielsen, forstander R.af D., født 15. juli 1864 i Ålsø,
søn af gårdejer Niels Nielsen og hustru Maren Signe, født
Hansdatter, gift første gang med Anna Marie Nielsen, død
1888; gift anden gang 1893 med Hanne Jensen, død 1928. Forstander
for Nr. Åby friskole siden 1886, formand for Værgerådet
i flere perioder og for menighedsrådet, formand og medstifter af
De danske Ungdomsforeninger 1887, formand for fynske ungdomsforeninger
1894-1903 og for de De danske Ungdomsforeninger 1903-23, samt for soldaterarbejdet
i Grundtvigs Hus fra 1923.]
Nr. Åby brugsforening, der er oprettet 13. februar 1886, begyndte
med 80 medlemmer. Af den første bestyrelse lever endnu to, nemlig
fhv. friskolelærer Th. Jensen og rentier H.P. Nielsen, Koldinghuse.
Olaf Nielsen sæde i bestyrelsen fra 1902,
Tåsinge Ungdomsforening stiftedes i 1887, og som
denne forenings stifter nævnes urmager Rasmus Jensen Jørgensen,
der i over 10 år fungerede som formand, og gennem mange år
virkede for foreningens trivsel. Formålet med foreningen var at samle
de unge til værn om det danske folks grundlovsmæssige frihed
samt at dygtiggøre dem til at opfylde deres borgerpligter. Foreningen
stiller sig i fremskridtets og oplysningens tjeneste og virker ved afholdelse
af foredrag, møder, sammenkomster o.l. I 1896 udnævntes foreningens
stifter til æresmedlem af foreningen.
Urmager Rasmus Jensen Jørgensen, født 29. maj 1858 på
Strynø, søn af gårdejer Jørgen Andersen og hustru
Inger Marie, født Christensen, gift 1887 med Rasmine ANdersen. Etableret
i Bjerreby 1886, formand for Tåsinge ungdomsforening 1887-96, formand
for hjælpekassen 1895-1917,, medlem af sognerådet 191721, bestyrer
af Bjerreby telefoncentral siden 1896.
Gennem tiderne havde foreningen samlet sig en ret anselig bogsamling,
men denne overgik i 1922 til Tåsinge sognebogsamling; endelig skal
nævnes pastor Bjerg, der gennem en lang årrække arbejdede
for ungdomssagen og var foreningen til meget gavn. Formænd for foreningen
har gennem tiderne været: P. Rasmussen 1896-97; Rasmus Høy
1897-1900; Hans Høy 1900-03; Chr. Madsen 1903-05; Herluf Lolk 1905-07;
Niels Kold 1907-08; frk. Horn, 1908-09; skomager Pelle 1909-13; Rasmus
Kold 1913-15; Niels Rasmussen 1915-16; Rasmus Kold 1916-23; Carl Hansen
192327; Rasmus Sørensen 1927-28, siden 1928 Rasmus Madsen, Lundby.
Næstformand er Anders Lolk, landmand, født 12. december 1901
i Strammelse, søn af gårdejer Hans Lolk . ugift. Medlem af
bestyrelsen for Venstres ungdom, Tåsinge 1924-30, næstformand
i Tåsinge ungdomsforening.
Øster Skerninge Ungdomsforening stiftet 1889.
Kilde: Øster Skerninge Ungdomsforenings arkiv, Lokalhistorisk
Arkiv i Vester Skerninge.
Den første Formand , Laura Larsen, har jo foranstaaende udførligt
og godt skildret Ungdomsforeningens Formaal, jeg kunde have Lyst til at
fortælle nogle enkelte Smaatræk fra Foreningens Virkemaade.
Ungdomsforeningen blev jo igennem de mange Aar ledet i nær Tilknytning
til det grundtvigske Højskolearbejde.. Da Foreningen blev stiftet,
havde der her i Sognet i mange Aar virket en Sangforening, der efterhaanden
var kommen meget udenfor sit Navns Formaal og virkede mest ved Dillettantforestillinger
og andre selskabelige Sammenkomster. Disse to Foreninger kom snart i Kampstilling.
Men længe før Ungdomsforeningen holdt 25 Aars Jubilæum
var Sangforeningen en Saga blot. Men Sangen blev ikke hjemløs i
Ungdomsforeningen, i Lauras Tid. Da blev der sunget meget. - Det blev meget
strængt overholdt, at der skulde være en god Tone over Møderne,
hvortil Formanden fik virksom Støtte af Medlemmerne.
Det har altid været en Æressag for Foreningen at fattig
eller rig var lige velkommen. Medlemmer, der havde opholdt sig andre Steder,
fremhæver dette Forhold særdeles smukt. Men man arbejdede ikke
efter at faa et stort Medlemstal. Ligesom Ø. Skerninge Sogn geografisk
er skarpt afgrænset til næsten alle Sider, var Foreningen ogsaa
lidt aflukket. Man averterede ikke ret meget, man reklamerede aldrig. Man
nøjedes med at lade Budstikken gaa, fra haand til Haand o.s.v. Blev
der averteret i Bladene, stod der kun:"Medlemskort fornyes", aldrig "Nye
Medlemmer optages". Man forbeholdt sig at vælge og vrage.- Det var
princippet at Sammenkomsterne skulde være billige og overkommelige
for alle, selv de nykonfirmerede. 45 eller højst 50 Øre for
Kaffe og Musik til. Kaffen serveredes altid uden Dug paa Bordet og uden
Underkopper. - Da gik de til Ungdomsmøder med Træssko paa,
sorte Kraver og Pigerne med Forklæder paa. - Lærer Baltersen
har sagt, at de almindelige Ungdomsmøder tabte i Værdi, for
ham at synes, den dag,de var bleven saa mange, at de maatte flytte fra
Stuen og ind i Salen. - Foreningens Avis "Aftenstjærnen" var
frygtet og elsket.-
Da Peder Hansen i Foraaret l9l6 rejste bort fra Egnen, blev undertegnede
af Bestyrelsen opfordret til at blive dens Formand. Jeg foreslog at henvende
sig til yngre Medlemmer, men den svarede, at der Tiden ingen fandtes, der
vilde være det. Saa blev Ansvaret lidt mindre for mig. Jeg tog saa
mod Tilbudet og har søgt at føre Foreningen videre
på samme Grundlag. Men tit og ofte har jeg maattet erkende, at Arbejdet
kunde have været gjort meget bedre, end det blev. Men det har glædet
mig, hver Gang de ældre mødte til vore Foredrag og Møder.
Jeg tog det som et Udtryk for Tilfredshed med Foreningens Arbejde.
Dette blev noget vanskeliggjort under Verdenskrigen. Den Bølge
af Forlystelsessyge, der kom i Følge med Pengefloden ind over Landet,
virkede ogsaa paa mange unge, saa det til Tider var vanskeligt at følge
den afstukne Linie. Foreningens Arbejde afspejles lidt i de Optegnelser
som findes efterfølgende. De er forøvrigt mangelfulde enkelte
Steder, de har ikke været beregnet just til det Brug.
Saa vil jeg gærne til Slutning sende en Tak til de mange unge,
der saa trofast mødte til hvert et Møde til de mange Bestyrelsesmedlemmer,
for overbærenhed og godt Samarbejde, en hjærtelig Tak til Bækhøj,
fordi han saa trofast kunde afse Tid til at komme herover. Og jeg vil ønske,
at der maa oprinde mange rige Dage for vor gamle Forening.
Øster Skerninge i Januar l925. Hans M. Hansen
De Unges Valgret
Ollerupminder fra 90erne ved A.Theodor Andreasen.[Ollerup Højskole.
Elevforeningens Aarsskrift. 1918]
I vinteren 95-96 indledede jeg en aften en diskussion om valgretsaldersgrænsen
herhjemme i forhold til andre lande. Forhandlingen herom førte til
dannelsen af den politiske ungdomsforening "De Unges Valgret", der ved
sit arbejde gennem en årræke samlede flere tusinde unge mænd
inden for sine rammer, bl.a. ved hver vinter at sende en ung agitator ud
til de højskoler, der ville åbne deres porte for os.
Inden vi dannede foreningen , rådførte vi os med KristensenRanders
om sagen, og som den gode frihedsmand, han er, tilskyndede han os til at
gå videre ad den vej, vi tænkte os, og så blev da foreningens
love skrevne. Foreningens motto var: Valgret fra 25 års alderen.
Politisk oplysning.
Da foreningen utvivlsomt har sin del af æren for, at kravet om
en lavere aldersgrænse for valgret til rigsdagen fæstnede sig
i befolkningen, bør det også nævnes, at Ollerup højskole
var det sted, hvor foreningens stiftedes, og at Kristensen-Randers ved
sit frisindede syn bidrog sit til, at hans unge elever gik i gang med en
ingenlunde let opgave. |