Rasmus Sørensens indsats
Aftenskolens historie i Danmark.Red.Henning Nielsen.l987.

Pioneren indenfor aftenskolen var lærer Rasmus Sørensen, født i Jelling og uddannet på Vesterborg seminarium under Christianssæde. Han blev ansat i Århus, men hans oppositionelle holdning bragte ham i modsætning til skolemyndighederne. Han valgte  så at tage sin afsked - inden den blev ham pålagt - og ansattes l821 ved Brandstrup  skole under Christianssæde. Hans læsning var omfattende ikke mindst af dansk og tysk teologi og skønlitteratur. Som lærer fik han rosende omtale  provste- og visitatsoptegnelser og var utvivlsomt en meget dygtig pædagog. Da han kom til Brandstrup  var han stærkt optaget af N.F.Grundtvigs skrifter og ville begynde aftenskole. Han henvendte sig til grev Reventlow og bad om penge til at anskaffe Grundtvigs oversættelse af Saxos danmarkshistorie og Grundtvigs gendigtning af nordiske myter og sagn.
Det faldt ikke i god jord hos greven. Han der havde sin rod i oplysningstiden, yndede absolut ikke gamle sagn og krøniker og slet ikke Grundtvigs stil og intolerance  i kampen mod rationalismen. Han anbefalede Rasmus Sørensen at forelæse af biblen og fortælle om den nyere historie. Bøger kunne han låne i Christianssædes bibliotek.
Rasmus Sørensen ville gerne læse af biblen, men - hævdede han med styrke - interessen hos almuen måtte først vækkes ved verdslig fortælling i almuens eget sprog. Dertil fandt han Grundtvigs skrifter og oversættelser velegnede.
Det stod hårdt mod hårdt.  Rasmus Sørensen ville ikke bøje sig, greven heller ikke,, ,men han var tolerant og standsede ikke Sørensens planer. Dog - støtte indkøb af Grundtvigs værker ville  han under ingen omstændigheder.
Dette sammenstød mellem greve og landsbylærer viser i et glimt en strid, som aftenskolen  ikke så sjældent har været indblandet i.
Som eksempel kan nævnes den lidenskabelige debat om peddigrørfletnings berettigelse i aftenskolen,s som førtes for nogle år siden.
Der er naturligvis en afgrundsdyb  forskel i lødighed mellem diskussionen om peddigrør og diskussionen om Grundtvigs virke, men i afvejelsen af hvad der er nyttigt og støtteberettiget ligger ligheden mellem de to diskussioner.
Den pædagogiske metode i voksenundervisning er ligeledes hyppigt debatteret. Her er der ikke tvivl om,, at Rasmus Sørensen havde en dybere indsigt end grev Reventlow.
Rasmus Sørensen har skildret sit møde med greven i sin selvbiografi "Mit Levnetsløb" og føjer til, at sognets folk mødte hans forelæsninger af de nordiske krøniker og andre almennyttige sager med opmærksomhed, men erkender at han ikke fik indført nogen ordentlig aftenskole,
Det han derimod, da han l827 flyttede fra Brandstrup til Venslev under grevskabet Holsteinborg i Sydsjælland. Lensgreve Frederik Adolph Holstein havde tidligt indført landboreformer og forbedring af godsets skoler. Som dybt greben kristen og human godsejer var han lige så optaget af sine bønders åndelige vel som af deres materielle kår.
Sørensen holdt aftenskole et  par gange ugentlig om vinteren,  og andre lærer under godset fulgte hans eksempel. Desuden havde han en ugentlig foredragsaften om bibelske og historiske emner for sognemændene, og "det vandt megen indgang hos dem. De lærte snart at tale med og dømme herom med megen deltagelse".
Det var vel ikke egentlig diskussion, men netop samtale. I Brandstrup havde bønderne lyttet med opmærksomhed, men Sørensen nævner ikke noget om samtale. Udelukket er det naturligvis ikke at han efter Brandstruptiden er "vokset" som pædagog, men den mulighed er nærliggende, at han, der i Venslev mødte og blev ivrig deltager i den gudelige vækkelse  i Sydvestsjælland, har lært af samtaleformen i denne lægmandsbevægelse.
Den gudelige vækkelse var en protest mod de rationalistiske præsters forkyndelse som forekom bønderne ligegyldig og åndløs. Tilmed førte myndighedernes ændring af gudstjenestens form og indføring  af ny salmebog i stedet for Kingos tilvante til utilfredshed. Dette sidste bevirkede at "de stærke jyder" i Bjerre herred mellem Vejle og Horsens sang med stærke røster af Kingos salmebog, når degnen istemte salmer fra den nye salmebog.
For gudelige møder havde enevælden hundrede år tidligere lagt stramme regler. Ingen uden for sognet måtte deltage. Kvinder var udelukket. Møder måtte kun finde sted i dagslys og uden for kirketiden. Sognepræsten skulle have besked om møder og helst overvære dem, - altså en slags censur. Nogen længere tale om en bibeltekst, endsige en prædiken, måtte ikke forekomme
 Enevælden ville ikke vide af nogen vranglære.
I l833 trådte Rasmus Sørensen frem som foregrundsfigur og organisator af den gudelige vækkelse i Sydvestsjælland. Møderne rakte ud over sognegrænserne og blev til store forsamlinger, hvor Sørensen fordømte gejstligheden og talte for frie, lægmandsstyrede menigheder. Grev Holstein fandt, at det nu gik for vidt og formanede til besindighed i et lille skrift "Nogle Ord til Christendommens Venner på Grevskabet Holsteinborg", men uden synderligt resultat. Myndighederne tog hårdere fat med politiundersøgelser. Rasmus Sørensen måtte af med bøder, andre en tid i fængsel.
Københavnske liberale benyttede fremfærden mod de gudelige vækkelser til angreb på enevælden. Om den religiøse "frihed" skrev senere statsminister og biskop D.G.Monrad:
"Når en mængde mennesker, der er forsamlede efter solens nedgang, læser sammen i Biblen, da er forsamlingen ulovlig, men kaster de Biblen under bordet og tager kortene frem, da er forsamlingen lovlig. Hvis en af de forsamlede læser en prædiken af Luthers huspostil, da er forsamlingen ulovlig, men giver de sig til at føre gækkelig snak eller synge en letfærdig vise, bliver forsamlingen straks lovlig".
Fra l840 var Rasmus Sørensen også talsmand for bøndernes ligestilling med andre samfundslag og medstifter af Brandassuranceforeningen for Holbæk amt hvis formål var at gøre bønderne uafhængige af byernes forsikringsselskaber. l842 stiftede han sammen med senere folketingsmand J.A.Hansen bladet Almuevennen og prægede dets første nummer  med en stor artikel om folkeoplysning. l844 tog han sin afsked fra skolen og flyttede til København, hvor han et par år drev aftenskole.
Rasmus Sørensen står som aftenskolens pioner på landet. Som organisator af gudelige forsamlinger vakte han almuens forståelse for, at der var andet end det daglige slid for føden, der kaldte på deres interesse. Som agitator virkede han stærkt og havde greb om en forsamling. Eline Boisen,gift med pastor Frederik Boisen i Skøpinge, fortæller i sin dagbog, hvorledes Rasmus Sørensen på et vækkelsesmøde, hvor unge karle, klædt i kvindetøj, forsøgte at forstyrre, fik de formummede til stille at liste bort ved at udmale dem for alle helvedes værste rædsler, der ville blive dem til del, når tiden kom. -Men Eline Boisen gennemskuede også hans selvhævdende, brovtende optræden, når han deltog i møder i hendes hjem og faderligt formanede og beskyttende lagde armen om skulderen på hendes mand. Hun, der var kritisk over for vækkelsen, huede ham ikke.