|
Øster Skerning og Hundstrop
Øster Skierninge Kircke
Ved Øster Skerninge Kirche finder jeg ey noget, som
er værd af antiqvitet at remarqvere. Een af mine formænd
hr Eggert Christensen har shrefven ao 1634 at St. Morten her
shulde været patron, og kirchen sub papatu haft nafn
effter ham, men anden beviis der paa seeis her ingen.
Her er og ej noget, hvor af mand kunde have undrettning om
kirchens alder, eller indviielse, hvad tid eller ved hvem
dend shal være forrettit. Her findis ingen epitaphia,
eller inscriptiones paa liigsteene, uden een, ofver hr. Bagge
Jacobsen, biscopens mag: Jacob Madsøns søn som
var præst her til sognet og døde ao 1620, og
en herredtz fogets Lars Ullemoses, som døde ao 1664.
Eet sted viises endnu her uden for byen, hvor mand vil sige
kirchens grundvol først at hafve været anlagt,
men bygningen effter den tids superstition, forflyttet til
det sted, der dend endnu staar paa, formedelst adskillige
tegen, mand seer dog sammesteds hverchen grundvol, eller andre
rudera, stædet ligger aaben og udyrchet, kaldis endnu,
gamle Kiærgaard, ingen antager sig det til nogen brug,
ej heller er synt, nogen der at hafve været begrafven.
Hospital veed mand ej her nogen tid har været.
Pilegrims færd og rejser kand vel hafve været
privilegeret til dette, som andre til kircher conserverede
stæder, endog breve og beviis der paa er bortkomen.
Altar = taflen her i kirchen seeis paashreven, at Povel Pedersen
Raadmand i Svenborg har ladet dend giøre paa kirchens
bekostning, ao 1599 som og accorderer med kirchens gamle regenshab
for samme aar i hvilchet dends bekostning opføres 34
dlr 10 shll. Denne mand har og ladet predichestolen giøre
ao 1594 og sætte præstens hr Søren Jørgensens
nafn paa, kostede, effter regenshab, 24 rdr 3 (mark) 14 (skilling)
Messe =hagelen af grøn fløyel, meget gamel,
som tilforn har til anden brug, seeis ej noget aarstal eller
vaaben paa, men allene 5 bogstafver T:G:I:B:H, betegner Thomas
Galscÿtt, Ingeborg Brochenhus, hvilche adelige personer
har foræret dend til kirchen, da de boede her i sognet
paa en stor bonde gaard, kaldet Holm, som nu er til ryttergodtzet.
Kalch og dish var for min tid ichon af tin, som og findis
optegnet i herredtz bogen anno 1576 men blef ved min ankomst
ao 1678 gifvet her til kirchen af sølf forgylt, med
aarstal og de Kaasers og Banners vaaben paastuchen, og der
ved, R:K:J:B er Rudbech Kaas og frue Jytte Banner, der da
boede paa Lindshov og forærede det til guds huusis ære.
Høyædle Frederich von Ahlefelt hans kongl majest.
obriste ved det fyensche national regiment, gav, af discretion,
et par smaa sølf lysestager til denne kirche,d a hand
boede paa Lindschov, førend hand fich Norschov i possession,
inscription paa dem er: Dr. Ahlefelts Vaaben og 3 bogstaver
F:V:A: uden aarstall.
I taarnet henger ichon een kloche: Inscriptionen paa dend
har jeg formedelst vanshelig opgang der til, ey kundet læse,
jeg finder ellers i et gamel kirche regenshab omstændiglig
indført ao 1608 d. 7 marts at dend er omstøbt
af Christopher Kaare i Slagelse, veyer fire schippund 6½
lisspund. Dend gamle kloche derimod vejede ichon 4 skippund
ringer 2 lisspund, og for hver shippundet omstøbt var
accorderet med ham om 10 dr, saa kirchen blef hannem shyldig
penge 83 rdr, af hvilchen summa sogne mændene self betalte
23 rdr.
Hundstrup kircke, annex til Øster Skierninge
Fra Hundstrop, som er annex til Øster Skierning, dog
det ligger i Sallinge herret er ej heller at referere det
som i de foreshrefne og begierede puncter kunde være
de gode herrer til fornøyelse, indtet er om kirchens
alder, eller indvielse ingen epitaphia, eller inscriptiones
af nogen sær estime.
Ved altaret under choret, har i en liden aaben begrafvelse,
vært nedlagt nogle adelige liig, Klaus Brysches, og
Knud Billes, som har beboet Flintholm en liden herregaard
i Hundstrop og begge successive haft til ægte, frue
Birte Banner, hendis legeme ligger der endnu i samme begravelse
heelt og uforraadent, enddog hun har været død
i 115 aar, thi mand har viss undrettning, at biscopen mag:
Jacob Madtzen holte liigpredichen over hende ao 1591, men
at hendis liig og liig klæder endda laae u=fortærede,
blef først seet, da dend svenske feide begynte ao 1658
og fienden i haab til bytte sønderslog liig kisterne.
Denne frue Birte Banner og hendis mænd har i meget
beneficeret kirchen: Paa en forgylt kalch af sølf for
communicantibus seeis saadan opshrift: tenne kalch lodt Klaus
Brysche och fru Berete Banner gyøre, og 1563 haver
de dem betent, og ham til Hundrop kirche lent.
Paa de 3 øverste kirche vinduer findis adelige vaaben
og nafne. Paa det 1ste i choret er de Bryschers vaaben med
inscription Klaus Bryschis ferne, shal være hans fædrene
vaaben.
Paa det 2det de Banners vaaben, med inscription: frue Birte
Banners ferne.
Paa det 3die de Billers vaaben med inscription: Knud Billes
ferne.
Aarstal findis ej hos shreven, men i de gamle kirche regenshaber
findis disse vinduer indførte ao 1591 at de til een
ihukomelse ere gifne, og kirchen uden bekostning af disse
adelige personers liberalitet indsatte tillige med altar tavlen,
hvis inscription er denne.
tenne taule hafver erlig og velbyrdig mand Knud Bilde til
Lindved met sin kiære hustrue, erlig og velbyrdig frue
Beride Banner til Flintholm givet til Hundstrup kirche ao
1590.
Paa de 3 øverste stole i kirchen som hører
Flintholm til, ere adelige vaaben og nafve. Paa dend 1ste
de Bryskers vaaben med inscription Klaus Brysche 1566, paa
dend 2den de Banners vaaben, med inscription: Berride Banner
1566.
|