Bylavsgilder i Hundtofte by
Forside ] Op ]

 
Bylavsgilder i Hundtofte by

Af Edvard Brehmer

 

Naar man i gamle Dage skiftede Oldermand bestod Traktementet kun af Øl og Brændevin, den nye Oldermand gav ½ Tønde Øl og 2 Kd. Brændevin som Igang, senere er man gradvis gaaet frem ogsaa paa dette Omraade.-
Saalænge man betalte Tiende, holdtes der 2 Gilder Aarlig, nemlig "Maidagsgildet" da man skiftede Oldermand og "Tiendegildet" en Dag i Fasten.- Denne sidste Dag var der Røre hos Oldermanden, idet Beboerne fra Byen, Lille Leutved, Hundtofte Mark og Løgeskov da mødte her for at betale Tiende til Kirkeeier, Præst og Degn.-
De høje Herskaber mødte gerne ved Middagstid, fik anvist Plads ved et stort Bord i Mellemstuen, hvorpaa de anbragte Deres Protokoller og Pengekasser, og Beboerne som efterhaanden kom til Stede i Dagligstuen gik saa en for en ind og fyldte Pengekasserne. Tienden var egentlig først forfalden i Juni Termin, men efter Overenskomst gav Modtagerne en "Drikkeskilling" for at faa Pengene allerede ved Fastelavn, Hundtofte Lauget fik 4 Kr. af Kirkeeieren, 4 Kr. af Præsten og 60 Øre af Degnen, endvidere fik Lille Leutved Lauget, som gik til Gilde sammen med Hundtofte ialt 1 Kr., saaledes at der ialt ydedes 9 Kr. 60 Øre til dette Øjemed, mærkværdig nok maatte Dhrr gærne kræves for Pengene; naar Forretningen var sluttet, maatte en af de modigste Mænd saa ind til Dem, Niels Frandsen havde i mange Aar Bestillingen. Ved Syvtiden naar alle Bymændene vare samlede,  bød Oldermanden til Bords, de første Aar jeg var med, var der skaaren Smørrebrød og Snapse, senere koldt Bord, nu varmt Bord og længere mellem Snapsene. Trods det at der tidt blev drukket  rigelig i gamle Dage, blev der saa godt som aldrig nogle berusede. Natten gik med Kortspil og Toddydrikning, undertiden til henad Morgenstunden, jeg erindrer saaledes, at man i 1895 hos Niels Frandsen, holdt ud til Kl. 6 Morgen. Den gamle Regnskabsbog udviser, at der til dette Gilde blev nydt 2 Kdr. Brændevin, 3 Fl. Cognac, 1 Fl. Rom, 3 Fl. Rødvin og 1 Fl. Rom Punsch Extract af 15-16 Deltagere, hele denne store Skylle kostede den Gang ca. 10 Kr., i 1931 vilde det samme Kvantum have kostet ca. 115 Kr., men hverken Bymændene eller Pengepungene er jo heller ikke nu indstillet paa sligt.

 

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  Sydfyn-info.dk A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk