Af Hans Nørgaard, Egebjerg

I mine drengedage [1950erne] sagde vi gerne, når vi kørte hjem fra Kirkeby mod Egebjerg, at vi skulle ned af "Kau'aur'", og dermed tænkte vi vel  på den del af Kirkevej nærmest Hørup å.
En almindelig forklaring på navnet er at det betyder "Kolde agre".
Stednavneudvalget hælder derimod til den opfattelse, at det kommer af det gl. ord "Kag" i betydningen "strafferedskab" en opretstående pæl eller støtte - en skamstøtte.
Mine undersøgelser bekræfter, at ordet Kag kendes fra området, nærmere betegnet den gamle degnejord i Kirkeby, matr. nr. 2 - en aflang parcel, som nærmest lå parallelt med nuværende Kirkevej, som det kan ses på ældre matrikelkort før l900. Degneboligen eller rettere Ringerhuset blev nemlig nedrevet år l900 og lagt ind under den gamle præstegård. [Nuværende Kirkevej 21]

Ringerhusets ældste historie

Matriklen 1662.
Rtk. 311.34. Rentekammeret, Rigsarkivet.

Kirckebye Sogen oc Bye.
Et degnehuus Villum Niellsen
paaboer giffuer till Suenborg Skole
2 Mk - "0"

Gårdhistorie
Matrikler

Kirkeby        l662                l663
Degnehuset                     et hus        hører til kirken

Degnekaldene i en række sydfynske sogne l680

Kilde: Indberetninger l680-l746. Fyns Bispearkiv,LAO

Disse efterfølgende [sogne] betiænis af Substituter.
1. Ollerup og Kierkebye. Laae tilforne til Scholen [Latinskolen i Svendborg] , men formedelst den besværlige Vey, der er imellem forordnede d. sl. Biscop for 15 Aar Siden een Substitut der til, Som penserer aarlig til scholen Byeg 4½ T. Hafver ei at leve af uden 4 T. Korn thi Meenigheden er meget forarmet, saa og heel fortræden.
 
 

Matrikel 1701 ajourføring af matriklen 1688
Kilde: Svendborg amtsstuearkiv. LAO

Kirkeby sogn og by    Tdr. skpr. fdkr alb.
Ejer: strøgods
8. Degneboligen       1         3

Ringerhuset i Kirkeby [Matr. nr. 2, Kirkeby by og sogn]
Sunds og Gudme Herreders tingbog. LAO

Torsdagen den 7. juli 1698

Sr. Mads Rask, ridefoged på Egeskov, på hans excellences, hr gehejmeråd, højædle og velbyrdige, hr. Niels Kragh til Egeskov, hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Christen Christensen i Rødme [eller Rudme] og Peder Pedersen i Stenstrup, hvilke hjemlede ved ed med opholdne fingre efter loven, lovlig med 8 dages kald og varsel til i dag har hidkaldet, Niels Jacobsen degn i Ollerup imod vidner, beskyldning og dom, angående et hus udi Kirkeby, Ringerhuset kaldet, han sig bemægtiger og tilegner med videre.
Herom hidkaldet Hans Clausen og Peder Pedersen i Rårud, Søren Christensen i Egebjerg, Peder Hedegård og Jørgen Hedegård i Kirkeby, Markus Andersen i Højrup [Dongshøjrup], Niels Nielsen i Skovhuset ved Hvidkilde, og Peder Olufsen i Ringerhuset, alle til deres sandhed at vidne, hvis dem, om bemeldte Ringerhus, dets afgift, og ejere, forhen kan være bevidst; Jacob Samsing på Niels Degns vegne svarede og formente, indførte kald, ej for? lovligt bør anses, til vidnes førelse imod Niels Degn, noget af degneboligen, eller degnens egne vedkommende angående, særdeles, de indkaldte, som sr. Mads Rask til vidner agter at føre, ved dette, har intet andet at vidne, end dem selv, og deres naboer fri for den skyldighed de er pligtig efter lovens klare ord, som siger at sognemændene skal betale en for at  ringe, freds og bede klokke aften og morgen, eller det selv forrette. 2. er degnen ikke sin egen herre, men om noget, skulle degnekaldet fravindes, formodes vedkommende, øvrigheden, som provsten, biskoppen og stiftamtmanden burde derimod af have lovlig kald og varsel, og end i det aller ringeste, de nærmeste, som ved Svendborg Skole, bør at have inspektion, sognepræsten hr. Poul Jacobsen i Svendborg, og skolemesteren til hvilken, samme degn eller substitut penserer, eller om sign. Mads Rask, vil egentlig vide hvorudi, hans forehavende søgning kunne bestå, findes det forklarlig udi stiftkisten, som både forklarer, al gejstlighedens forretninger, løn og arbejde, til hvilket Niels Degn, sig også fuldkommen hen refererer og formoder indkaldte vidner, ej tillades nogen ed eller vidne dem selv, fra ring eller ringerløn, at fri sværge; Mads Rask mod dette svarede, Niels Jacobsen Degn udi Ollerup, har bemægtiget sig, ovenmeldte Ringerhus, nogen års tid, hvor derfor han? både før Niels Degns tid, såvel i hans tid, altid af husets besidder, har aften og morgen været ringet, freds og bedeklokke udi Kirkeby kirke, indtil nu nogle få års tid, Niels Degn, huset, med så store afgift har belastet, at den iboende, ej har kunnet vedstå at ringe, over hvilke, Kirkeby kirke, formenes, at ske for kort, udi den ?erlighed, om hvilke, han agter videre at føre, på det ses kunne enten den ommeldte Ringerhusets besidder, endnu som forhen bør at ringe, eller og hvem med rette kan tilkomme, formoder dets årsag kaldet ved magt at stande og vidnesbyrd til forhør at stæde, Jacob Samsing henholdt sig til sin forrige sentens. Dommeren vidste ikke Jacob Samsings gjorde protest, at føje, men til sandheds oplysning, bliver de indkaldte vidnesbyrd, som ikke besider gårde eller huse, til forhør stæd, dette angående denne sinde. Da efter eden at eden blev vidnerne foreholdt, for retten fremstod, Hans CLausen og vandt ved ed med opholdne fingre efter loven, ham i Guds sandhed er bevidst, at for 70 år siden kan han mindes, da han og var løbedegn til Kirkeby og Lunde sogne, fra Svendborg Skole boede den tid en mand ved navn Peder Russ i huset, som da kaldes Degneboliget i Kirkeby; samme mand er ham vitterlig, ringede aften og morgen, fredsklokken i Kirkeby kirke, men om samme mand fik nogen betaling derfor af sognemændene er vidnet ikke bevidst, og gik årlig til afgift af samme hus en sletdaler, men til hvem de blev betalt ved han ikke, men vel er vitterlig at af samme 4 Mk. blev "korttet" 2 Mk., for ringen om søndag morgen. Mads Rask tilspurgte vidnet at som han mange år har boet og været en gårdmand i Kirkeby sogn, om han for sin person nogen tid, til en eller anden har givet penge eller penges værd, for fredsklokken udi Kirkeby kirke at ringe aften og morgenen, hvortil han svarede, at han ej kan erindre at have givet nogen betaling derfor ej heller ved sig at erindre at det har gået om iblandt bønderne, morgen og aftenklokken at ringe i Kirkeby. Videre herom er ham ikke bevidst, hvorpå han bad sig så sandt Gud tihjælpe. Peder Pedersen vandt iligesvoren ed, ham i sandhed er bevidst, efter at han er 90 år gl., kan mindes al sin tid at det hus i Kirkeby, som Peder Olufsen nu beboer, har altid været kaldet RIngerhuset, og de derudi boede, altid, har ringet, fredsklokken, aften og morgen, i Kirkeby, om de derfor har fået nogen betaling af sognemændene, er ham ikke bevidst. Videre herom er ham ikke bevidst, hvorpå han bad sig Gud tilhjælpe. Jørgen Hedegård vandt iligesoren ed, at han kan mindes i 50 år, det hus i Kirkeby Peder Olufsen ibor, har været  kaldet Ringerhuset, aften og og morgen i Kirkeby kirke, såsom han er født i samme sogn, og boet i Kirkeby i 20 år, og ej nogen tid, har givet penge eller penges værd, for ovenmeldte klokke at ringe, er ej heller noget derfor bleven begæret. Vidnet forklarede ydermere, at det første han kan mindes, lå huset til Svendborg Skole med afgiften, som var halvfjerde mark, foruden den der iboede skulle ringe aften og morgen. Videre herom er ham ikke bevidst, hvorpå han bad sig Gud tilhjælpe. Niels Nielsen vandt og ved ed, ham i sandhed er bevidst, at for ungefær 40 år siden boede en mand i samme Ringerhus i Kirkeby ved navn Villum Nielsen, som ringede morgen og aften klokken i Kirkeby, men om han har fået noget derfor af sognemændene er ham ikke bevidst, ellers kaldes fornævnte hus, af nogle Ringerhuset, og af endel Degneboliget. Videre er ham ikke bevidst, hvorpå han bad sig Gud tilhjælpe, hvorefter Mads Rask var tingsvidne begærende, som og blev stæd.
Torsdag. den 21. juli 1698.

Sr. Mads Rask, ridefoged på Egeskov, på hans højædle herre, hans excellence hr. gehejmeråd hr. Niels Kraghs vegne, mødte i retten udi den sag kontra Niels Degn udi Ollerup, og efter i dag 14 dage afhjemlede kald og varsel, til beskyldning over fornævnte Niels Degn i rettelagde et tingsvidne her af retten udsted, den 7. juli sidst afvigte, hvormed bevises, Niels Degn, sig et hus, udi Kirkeby, at tilegne, Ringerhuset kaldet, hvilket altid af gl. tid med herlighed skal have fulgt, Kirkeby kirke, og fra dens ejer været sted og fæst, indtil nu på nogen tid, Niels Jacobsen Degn, sig samme heerlighed, har tiltaget. 2 med samme tingsvidne bevises og fornævnte hus af gl. tid at have givet en ringe afgift årlig til løbedegnen fra Svendborg Skole, og derforuden altid aften og morgen ringet freds og bedeklokken udi Kirkeby kirke, indtil og nu på nogen tid Niels Jacobsen Degn ved husets bemægtigelse den så højt med afgift har belastet, at han derved, har betaget kirken sin gl. herlighed, så nu hverken morgen eller aften, enten af degnen eller husets besidder, klokken vorder ringet eller rørt. Efter hvilke omstænde Mads Rask satte i rette med formening, om ikke Niels Jacobsen Degn bør at fremlægge sin lovlige skødehjemmel og adkomst, til ommeldte Ringerhus, hvor han det fra Kirkeby kirkes ejere, har bekommet, eller det og herefter, som forhen, at følge Kirkeby kirke, og dens patron. 2. om ikke Niels Jacobsen Degn, iligemåde herefter som hidindtil, sålænge han ovenmeldte hus udi vold og værge har, bør at skaffe freds og bedeklokken udi Kirkeby kirke ringet aften og morgen som altid er sket, indtil nu på nogen tid, efter irettelagde tingsvidnes videre formelding., som begæres for retten læst og påskrevet og udi akten indført. Niels Jacobsen Degn der foruden, at betale den herved uden lovlig adgang forårsagede omkostning, hvorpå ialt dommeren kendelse eragtes. Jacob Samsing på Niels Jacobsen Degns vegne hertil svarede, at i hvorvel formenes, det af Mads Rask irettelagde tingsvidne, ej ved lovlig kald og varsel til vedkommende, Svendborg skoles patroner, er søgt, som sagen egentlig skulle vedkomme, til forsvarelse, så sig dog af samme tingsvidne, en ganske stor ulighed i deres vidners aflæggelse, som formodes i ingen måde at komme degnen til nogen afgang eller Svendborg Latinskole til nogen forringelse ved samme hus, at Mads Rask påstår Niels Degn sin adkomst dertil skulle fremlægge, sådant blev ikke omtalt, der samme hus ved ulykkelig  ildebrand var lagt i aske, men da måtte degnen ved egen skade og bekostning lade det igen opsætte, at skolen ikke ved dets ødelæggelse skulle noget afgå, havde det da været et sogne ringerhus, som Mads Rask og sognemændene det nu vil kalde, da havde jo samtlige sognemændene burde det at lade opsætte og igen bekoste, for en "ringere", hvilket ikke er sket, men at det er et degnebolig for skolen og den som til skolen deraf penserer kan bevises med skattekvitteringer fra kongelig majestæts amtstue i Nyborg, hvoraf alene fremvises tvende, den ene af 22. juli 97 den anden 98 den 21. april, såvel og for skattekorn af samme hus af 18 december 97. Såvel formodes Niels Degn ej er pligtig anden adkomst at fremvise førend sr. Mads Rask fremviser hvad adkomst, ret og rettighed han har til, om samme hus, eller dessens afgift, at tal eller disputere, vel nægtes ikke manden som samme hus langsommelig hus har beboet, ja har ringet Kirkeby klokke aften og morgen, mens dertil af sognemændene været bevilget og derfor været betalt, lod være alt skønt en vanartig modvillig og fortræden tilhører deriblandt, i sognet kunne findes, som med sin betaling kunne holde tilbage muligt nu siden tør derpå stå som en rettighed, for efterkommerne og hele sognemændene, som forventes vel af den retsindinge dommer bedre vorder konsidereret, endelig som sagen ikke er Niels Degns, men Svendborg Latinskole, og skoles patroner, så stiller han alting til dommerens egengode betænkende, om ikke Kirkeby sognemænd selv at ringe aften og morgen eller en dertil at bemidle efter loven, Niels Degn at nyde den forvoldende og ibragte bekostning. Mads Rask alene til dette sr. Samsings vidtløftige ubevislige, agtet at svare, at som her udi retten ved lovlig kald og varsels givelse, samt det lovlig approbation er gjort anhængig, så formodes og den her af retten først vorder påkendt og ellers begæret dom efter forrige i rettesættelse.
Sagen forflyttet i 14 dage.

Torsdag den 4. august 1698
Sr. Mads Rask begærede dom over Niels Jacobsen Degn i Ollerup efter forrige i rettesættelse. Jacob Samsing ser denne sag bør mere at henhøre til den gejstlige ret end her om, ved verdslig ret at påkendes, særdeles efter ved kaldets indhjemling, sagen i sig selv vedkommer skolen og skolens forsvar, hvilket stilles dommeren til egen gode betænkende, uden i dag videre påstående. Mads Rask formente at som sagen her udi retten er modtagen formodes den og her af retten vorder påkendt.
S..? såsom denne forberørte sag rejser sig om klokken at ringe af degnen eller sognemændene i Kirkeby kirke og hænger af kirkens myndighed, vides ikke rettere dend anledning lovens p. 16. den 16. artikel at give, det bør mig derudi at kende, hvorfor og samme såvidt til sit rette forums påkendelse remitteres