|
Lærer David Schjær Jacobsen omtaler i sine erindringer "en Mark, kaldet
Drøvtemosi, og der turde jeg ikke gaa ene, naar det var mørkt. Jeg kunde nemlig risikere
at møde Drøvtehari, som var hovedløs".
Jeg spurgte engang Johannes Hytteballe på Lindekildevej i Vester Skerninge, om han
kendte dette sagn. "Jo", forklarede Hytteballe, "den trebenede hare, kaldet
Drøvtehari, skød min bedstefar". Han ejede en landejendom i Ollerup Skovmark.
Hytteballe kunne meget levende beskrive, hvorledes haren sad og græssede på den
grønneste plet man kunne tænke sig. Men ingen af områdets jægere havde endnu haft held
til at nedlægge haren, heller ikke Hytteballe. Han fandt dog på råd, og hos familien i
Vester Skerninge lånte han et gammelt forladergevær, og så lykkedes det ham at skyde
haren. Men hvordan, Hytteballe, spurgte de forbløffede naboer. "Jo, se", sagde
den gamle Hytteballe, "bly gør det ette, der skulle arvesølv te". |