|
Omkring midten af det attende århundrede boede der på Rødkilde en godsejer ved navn
Jens Lange, om hvem sagnet går, at han var meget hård ved sine bønder.
Rødkilde er en herregård, som ligger i Ulbølle sogn i Sydfyn og da de Ulbølle
mænd, der skulle gøre hoveriarbejde på Rødkilde var nogle hårde halse, opstod der
ofte stridigheder mellem Lange og hovbønderne.
Blandt de sagn, der går, findes der også et der fortæller om den måde på hvilken
Jens Lnage var kommet i besiddelse af gården. Der fortælles således, at gården ejedes
af godsejer Lehn på Hvidkilde, der foruden disse to gårde ejede flere andre
herregårde på Fyn. Og da han ikke selv kunne overkomme at lede driften på alle disse
gårde, blev Jens Lange af ham sendt til Rødkilde for at lede driften der, da han var en
meget dygtig landmand. Lange havde ikke været på Rødkilde ret længe, før der begyndte
at opstå stridigheder og som tiden gik, voksede disse. Lange skulle da have henvendt sig
til Lehn og bedt denne om at få et skriftligt bevis på, at han var ejer af gården, da
han så lettere kunne tumle dem. Lehn skrev da et skøde til ham, men uden navne
underskrift.
Da Lehn engang senere kom til Rødkilde forat tilse bedriften og underskrive
fæstebreve og lignende dokumenter, havde Lange stukket skødet ind imellem og uden at
lægge mærke til det satte Lehn også sit navn under dette, og da han senere atter kom
til Rødkilde havde Lange stænget porten for ham under henvisning til, at han nu var ejer
af gården.
Et andet sagn fortæller, at da hoveribønderne kørte korn ind på Rødkilde, var en
af fæsterne ved navn Ravn sat til at sætte korn til side i laden og var efterhånden
nået helt op under tagrygningen, da Lange kom ind i laden. Der opstod nu en
ordstrid mellem dem og Lange, der stod med sin stok, truede med denne op efter Ravn og
sagde: "Ja, havde jeg dig her nede, så skulle jeg gennemprygle dig med denne."
Ravn, der var en stor og stærk mand, sprang da fra sit høje stade lige ned på gulvet,
så hans træsko splintredes under ham, og gennempryglede Jens Lange så grundigt, at han
skreg om hjælp. Da ladefogden kom til for at hjælpe Lange,d rejede Ravn sig omkring, så
Lange lå oven på ham, og det fik således udseende af at det var Lange,d er pryglede
Ravn.
Efter denne bedrift måtte Ravn dog flygte fra egnen; han pakkede sin tværsæk, og med
denne over skulderne gav han sig på vej mod København, hvor han tidligere havde været
soldat og oppasser for en højtstående officer, der satte meget pris på ham. Han klagede
nu sin nød for denne, da han var klar over, at han kom til at springe soldat i adskillige
år påny. Officereren lovede at gøre for ham, hvad han kunne.
Der går også det sagn, at Lange efter sin død gik igen som en sort puddelhund natten
efter årsdagen for hans død. Hunden tudede og huserede fælt indtil man satte god æde
ud til den, og hver aften, når man ventede dens komme, blev der i mange år sat steg og
andre gode sager ud til hunden, indtil en præst, der kan, som man siger, "mere end
sit Fadervor", manede hunden ned i en pøl i gården, hvor der blev rammet en stor
pæl igennem den. Pølen er forlængst fyldt, men pælen turde ingen fjerne, og endnu så
sent som da gårdspladsens brolægning sidst blev lagt om, blev pælen stående som et
minde om sagnet.
|
|
Det fortælles at Jens Lange efter sin død blev manet i jorden, og der blev slået en
pæl i jorden for at han skulle blive der. Ved at der skulle bygges et nyt stuehus på
Rødkilde, sørgede man klogeligt for at sætte et skillerum, hvor pælen var rammet ned.
De turde ikke fjerne pælen. Fortalt af Marie Nielsen, kaldet Marie Vævers.
Engang kom en karl på Rødkilde i spektakel med Jens Lange. De var ved at køre korn
ind og Jens Lange stod nede i laden og skændte på karlen. "Havde jeg bare haft dig
hernede, så skulle du få et rigtig lag tærsk" . Den opfordring lod karlen ikke gå
fra sig, han sprang ned og slog Lange i jorden, idet han sagde: "Her har De
mig!"
Karlen var godt klar over konsekvenserne af sin handling, så han rømmede fra godset,
først til Nyborg, hvor han kom over med færgen endnu samme dag. Og gik så resten af
vejen til København, ind til en oberst, han havde været oppasser for, og fortalte ham
hvad der var sket. Obersten påtog sig nu med held at forsvare karlen overfor Lange, idet
han påstod, at Lange selv havde inviteret til tærsk.
Karlen boede som ældre hos forældrene til postbud Hans Jørgensen i Svendborg, som jeg
har kendt. Hans Jørgensen var dreng, da karlen døde og har kun en svag erindring om ham.
Karlen døde om efteråret, men frosten havde "gemt" hans fodaftryk i havegangen
så længe, at drengen kunne begynde at huske.
|