|
Meddelelser fra C.V. Langkilde i Kbh., født på
Kroghenlund 1847, død Kbh. 1932
Kroghenlund er ligesom Langeskov en Parcel af Løjtved.
Kammerherre Sti Tønsberg Schøller v. Krogh gav
den Navn efter sig og havde bestemt at tage Bolig der. Han
byggede en prægtig Hovedbygning, der blev lagt noget
Syd for nuværende, men da den var nogenlunde færdig,
maatte Krogh sælge Løjtved (Købekontrakt
1798) Aar 1800 til C.F. Nyholm.
Ved dette Salg forbeholdt Krogh sig af Bygninger paa Løjtved
begge Sidefløjene, to Nybygninger ved Laden, der var
Mejeri og det Indvendige af den nye Stald. Alt skulde være
bortført til Novb 1800. Disse Bygninger skulde sikkert
anvendes til Kroghenlund og "det Indvendige af den nye
Stald" findes endnu i Kroghenlunds Hestestald. -
Krogh solgte Kroghenlund til Hans Clausen men jeg kan i Øjeblikket
ikke huske eller finde hvad Aar det var; men 1806 var Clausen
Ejer af Kroghenlund. Clausen har nok købt Kroghenlund
i Forening med Flere og de købte atter en Del Huse
og Gaarde af Krogh 1806 ialt for 47,000 Rdr.
Der var oprindeligt tillagt Kroghenlund mere af Løjtveds
Jord m.m. Thi 1810 sælger Hans Clausen til Kroghenlund
til en ny Ejer af Løjtved F.C. Wamberg, nogle Marker,
der før laa under Løjtved, ligesom ogsaa Kirken
og Kirketiende m.m. ialt for 22.000 Rbd. Hr. Clausen døde
1816 som Ejer af Kroghenlund. Clausens Datter Anna Clausen
blev 1818 gift med R. Langkilde (min Fader); men hun og en
lille Datter døde allerede 1821. Gl. Fru Clausen testamenterede
dog Gaarden, mod nogle mindre Summer til Clausen og hendes
Slægtninge, til R. Langkilde, der 1828 blev gift med
(min Moder) Dorothea Helene Lollesgaard fra Langeskov. R.
Langkilde døde 1853. Hans Enke ejede Gaarden til sin
Død 1884, hvorefter deres Søn R. Langkilde blev
Ejer. Han solgte Gaarden 1888 (?) til Capt. Hviid, som ejede
den nogle Aar indtil Kreditforeningen overtog Gaarden og solgte
den til Harreschou. Hans Enke solgte Gaarden til nuværende
Ejer Hr Hansen.
Kroghs store Hovedbygning paa Kroghenlund lod Clausen nedbryde
og opbyggede nuværende Hovedbygning af nogle af Materialet.
|