Den fynske gård kan i sine bygningers profil og dimensioner måle sig med den østjyske, og dens bindingsværk kan i dimensioner og tømmerets tæthed nærme sig til den sydøstjyske gårds overdådige tømmerværk, men i selve bindingsværkets struktur besidder den fynske gård sine specielle ejendommeligheder ved en almindelig anvendelse af krumme skråstivere, denne skik tillader nyttiggørelse af træ, der ikke på anden måde kan finde anvendelse som bygningstømmer og tiltaler fynboens levende, dekorative sans og interesse for det pyntelige; at de krumme skråstivere ikke alene skyldes hensynet til at udnytte det ukurante tømmer, men i særlig grad er bestemt af dekorative hensyn ses af, at de buede stræbestolper ofte forekommer i en eller anden symmetrisk sammenstilling der ikke nødvendiggøres af konstrukive hensyn. Den ved de fynske gårde ret almindelige frontkvist eller vindueskvist over stuehusdøren (hoveddøren) som selve dørens pyntelige udformning er ligeledes et vidnesbyrd om en skønhedssans, der ikke har kunnet med den jyske byggeskiks knappere og mere nøgterne formgivning.
Medens den østjyske byggeskik fra Randers og sydpå almindeligvis nøjes med at optrække bindingsværkets struktur med sort eller brun tjære til hvidtede, rød- eller gulkalkede vægfelter, er det på Fyn - særlig på de sydlige egne - almindeligt at male bindingsværket i en grøn eller brunrød farve og på meget lyse, svagt gullige felter, langs med tømmeret at trække 1 til 2 cm brede, koboltblå stafferinger. Sirlig pynelighed er den gamle fynske almuearkitekturs særkende.

Tekst og tegninger efter arkitekt Harald Nielsen, 1941