|
Fremlagt i Sunds-Gudme Herreders Politiret den 29. Juli l886
Til Sunds- Gudme Herreders og Lehns Birks Politiret.
Da jeg i Lørdags Aftes den l7 dennes begav mig fra mit Arbeide paa Steenstrup ny
Teglværk til mit Hjem i Egebjerg, blev jeg af Gaardmand Jens Madsen i Egebjerg og dennes
Søn Ungkarl Niels Jensen overfaldet med Skjældsord og Slag. Navnlig bibragte
Sidstnævnte mig en med Rive to Slag over Armen og tilføiede mig de i vederlagte
Lægeattest omhandlede Læsioner, medens Faderen her rev mig min Madæske og Dunk, der
hang sammenknippede over skulderen; da jeg forlangte mine Ting tilbage, blev saadant
nægtet, hvornæst jeg undlod af Frygt for yderligere Overlast, da jeg i Forening med en
tilkaldt Mand en halv Timestid efter kom tilbage for at faae mine Ting, fandtes de henlagt
paa Veikanten, men ved Eftersyn af Madæsken savnedes en Tikroneseddel, der var udbetalt
mig i Arbeidsløn og som jeg havde lagt i Æsken indsvøbt i et Stykke Papir, da jeg ingen
Pengepung havde med mig.
I fornævnte Anledning beder jeg herved de nævnte Mænd indkaldte for den ærede Ret,
hvor jeg vil paastaae dem ansete efter Lovens Strænghed for deres anførte Forhold og
tilpligtede at erstatte mig dels Sagens Omkostninger, dels de anførte 10 Kr., som ere mig
frakommen formedelst deres Forhold mod mig, dels Betaling for Lægeattesten 3Kr.
Egebjerg den 21. Juli l886
Ærbødigst Jens Jørgensen
Paa Grund af foranstaaende Klage indkaldes Gaardmand Jens Madsen og Ungkarl Niels
Jensen af Egebjerg til at møde under Sunds-Gudme Herreders og Lehns Birks Politiaret, som
holdes paa Tinghuset, Svendborg Raadhus Torsdagem dem 29- dennes Form. Kl. 11 for,
saafremt Forlig ei opnaaes, at lide Sag...?
og den for det i Klagen anmeldt. Forelæggelse og? Lørdag er afskaffet ved Frd. 3. Juni
l796.
Sunds Gudme Herreders Kontor den 21. Juli l886.
Aug. Schmidt
Aaret l886 den 22. Juli haver vi Kirkeby Sogns ..............
Stævnevidner lovlig forkyndt denne Indkaldelse for Gaardmand Jens Madsen i Egebjerg og
dennes Søn, Ungkarl Niels Jensen personlig i Deres eget Paahør paa Deres Bopæl, hvilket
vi herved bevidne i Kraft af den af os engang aflagte Eed, under vore Hænders Underskrift
og paatrykte Segl.
H.Rasmussen Hans
Johansen
lægeattest - fremlagt i Sunds-Gudme Herreders Politiret den 29. Juli l886
Kristian Jacobsen, Læge, Svendborg
Undertegnede har idag undersøgt Husmand Jens Jørgensen af Egebjerg, som angiver,
at han for 3 Dage siden af en anden Person er bleven tilføjet 2 Slag med en Rive på
venstre Arm. Der ses nu en stærk blaalig-gul dekolofation? af Huden på den
udvendige side af venstre Arm strækkende sig opad til noget over midten af
overarmen og nedad til midt på underarmen. Svarende til det dekolorerede? Parti er der
nogen Hævelse og ømhed, og på den udvendige Side af Albueleddet findes en c. 3/4 tommer
lang afskrabning af huden. Der er intet, der taler imod, at læsionen er opstaaet på den
af patienten angiven måde.
Svendborg den 20de Juli l886
Denne attest er betalt med 3 Kr.
Tvist mellem teglværksejerne Karl Laursen og Claus Andersen l896.
Kilde: politidokumenter, Sunds-Gudme herredsfogedarkiv, LAO
Laursens Teglværk, Steenstrup den l7.12 l896.
I anledning af at jeg erfarer at Teglværkseier Klavs
Andersen hersteds hyppig befordrer Mursten paa Landeveien med smalfællede Vogne, formener
jeg at nævnte Andersen maa have erhvervet sig en Dispensationsret fra denne
Lovbestemmelse som forbyder nævnte Transport. Er jeg derfor saa fri allerunderdanigst at
forespørge Deres Velbaarenhed om jeg ikke ogsaa kunde komme i Besiddelse af en saadan
Aller Ærbødigst
Karl Laursen
Hr. Herredsfoged Thiele, Svendborg.
Påt: 5.1. l897
Politiassistent Røssel
Svendborg den 30 December l896
Til Sunds Gudme Herreders Kontor
Rapport
I Anledning af hoslagte Skrivelse af l7 ds. fra Teglværksejer
Laursen i Stenstrup, hvorved Teglværksejer Claus Andersen sammesteds sigtes for
Overtrædelse af "Tillæg til Politivedtægten for Svendborg Amts
Landjurisdiktioner" indfandt jeg mig Gaars Dato hos bemeldte Teglværksejer Claus
Andersen.
Denne blev ikke antruffen men hans Søn Anders Peter Andersen som
deltager i Ledelsen af hans Teglværker forklarede paa Anledning , at der i Løbet af
Efteraaret er transporteret en Del ubrændte Mursten fra det Claus Andersen tilhørende
Teglværk i Kirkeby til hans Teglværk i Stenstrup paa en med 2 Heste forspændt Vogn med
smalle Fælge og almindelig Sporvidde, hvilket Køretøj tilhørte Claus Andersen, men
benyttedes ellers ikke i Teglværksdriften, da det hørte til Claus Andersens Avlsgaard i
Stenstrup By. Transporten var foregaaet ad Landevejen.
Teglværksejer Laursen blev ikke antruffen, men
Brændemester Christiansen paa hans Teglværk forklarede paa Anledning, at det var ham der
havde underrettet Laursen om, at Claus Andersen havde benyttet smalfælgede Vogne. I hvor
stort Omfang dette var sket vidste Kpt. ikke, men han havde set at der i Løbet af
Efteraaret var transporteret en Masse raa Sten paa en smalfælget Vogn fra Andersens
Teglværk i Kirkeby til hans Teglværk i Stenstrup.
P.C. Røssel
Påt: 5,1. l897
Sag om hvorledes sygdom tvang arbejdsmand Jens Nielsen til tiggerstaven
Kilde: politidokumenter.Sunds Gudme Herreder.LAO
Hømarken Svendborg den 8. Juni l896.
Til Sunds og Gudme Herreders Kontor i Svendborg.
Rapport
Dags Aften Kl.c.7 kom en Person ind i Undertegnedes Hjem i Hømarken og foreviste mig
medfølgende Bønskrift, hvilket han bad mig at læse igjennem. Da Undertegnede saa at
dette var et Bønskrift affordrede jeg bemeldte Persons Navn hvilket han opgav som
Indsidder Jens Nielsen boende i Mads Ladefogeds Enkes Hus ved Langhøj Teglværk i
Stenstrup.
Paa Anledning opgav Komp. selv at have udfærdiget bemeldte Bønskrift, og i de sidste
Dage at have indsamlet de paa denne anførte Beløb dels i Brudager og Omegn og opgav
ligeledes ikke at have modtaget nogen Gave i Hømarken paa Byens Grund.
Undertegnede fratog ham derefter bemeldte Bønskrift, hvilken hermed følger hoslagt.
L.Andersen
Politiassistent
Bønskrift
Undertegnede Arbejdsmand Jens Nielsen Søn af Tømmermand Niels Hansen af Gislev blev
som saa ofte er Tilfældet med saamange altfor tidlig Familieforsørger i smaa Kaar. Dog
har han paa en ærlig Maade erhvervet Opholdet til sig og sin Familie i 14 Aar. Skjønt
Ingen ved eller kan sætte sig ind i smaa Folks Stilling hvor ofte de maa savne det
daglige ; Thi enhver skjønsom Mand skjuler Fattigdommen saalænge han kan; Dog kan jeg
i Aar ikke se mig i Stand til at skaffe Brødet til min Familie. Da Vorherre i
dette Foraar har hjemsøgt mig saa haardt at jeg i over 2 Maaneder har været bunden til
Sengen af Gigtfeber. Jeg sidder dog med 6 hver Dag. Og min Kone venter hver Dag sin
Nedkomst saa hun er ude af Stand til at fortjene det Allerringeste idet hun mere maa ligge
end gaa. Hvorfor vi begge i Guds Navn fremkommer med Bøn om en lille Hjælp i den yderste
Nød og vil være taknemmelig for den allerringeste Gave.
Arbejdsmand J.Nielsen og Hustru
Jakob Pedersen 50 Øre
Rasmus Jørgensen 25 Øre
Gunther Kesostein? 20 Øre
Jens Larsens Enke 25 Øre
Rasmus Hansen Kohave 25 Øre
Rynkebygaard 200
Niels Hansen Smed 25
J.Petersen 25
Hans Nielsen 25
Hans Christensen 25
P. Larsen 50 Ø
R. Andersen 25
Chr. Knudsen 20
Sadelmager H. Hansen 25 Øre
Uhrmager Niels Poulsen
Jens Christensen 25
Skræder A.E.Nielsen 25
Jens Lindholm 25
Lars Jørg. Larsen 50
Jørg. Andersen 50
A. Henriksens Enke 50
P.Hansens Enke 50
Anders Pedersen 50
Gartner Kristensen 25
L. Rasmussen 50
L. Rasmussen 50
Hans Christiansen 25 øre
...?...
Skræder R. Jørgensen 25 øre
Niels Pedersen 25
J. Rasmussen 25
Hans Peder Hansen 50 Øre
Anders Hansen 25 Øre
Jens Hansens Enke 30 Øre
Christen Andersen 25 Øre
Lars Mortensen 25 Ø
Rasmus Pedersen 25 Ø
Peder Larsen 25 Ø
Rasmus Hansen 25
Hans Andersen, Brudager (friskolelærer) 50
Jens Bech 50Øre
Niels Larsen
K.P.Klausen 25
L.Jensen 25
M.Rasmussen ?
Kristen Rasmussen 50
Peder Nielsen 25
Henrik Rasmussen 50
Skræder C. Larsen 200?
Rasmus Nielsen 20 Ø
Peder Pedersen 25 Øre
Kristen Pedersen 50 Øre
Politiassistent Røssel
Svendborg den 22. Juni l896
Til Sunds-Gudme Herreders Kontor
Rapport
Efter Ordre har jeg anstillet Undersøgelse i Anledning af hoslagte Sag betræffende
Arbejdsmand Jens Nielsens Betleri ved Hjælp af et Bønskrift.
Bemeldte Arbejdsmand Jens Nielsens Hustru, der opgav sit fulde Navn Ane født Hansen,
født i Hesselager den 30. Maj l862 og nægtede sig forhen tiltalt eller straffet, (Note:
Har før været straffet for Skudsmaalsfalsk) forklarede paa Anledning , at hun havde
skrevet det omhandlede Bønskrift, og Jens Nielsen havde gaaet om med det efter Samraad
med hende. Hun forklarede endvidere, at i afvigte Efteraar flyttede de fra
Østerskærninge til Brændegaard i Vesteraaby Sogn, hvor de boede indtil de i Marts
Maaned flyttede til deres nuværende Bolig. I de sidste 2 Maaneder af den Tid de boede ved
Brændegaard var Jens Nielsen syg saa at han ikke kunde fortjene noget; det var gigt han
led af og han var den meste Tid sengeliggende, dog havde han ikke Læge. Han havde ellers
Arbejde paa Brændegaard og Forpagter Svendsen dersteds vil formentlig kunne bevidne, at
han var syg. Som Følge heraf var det meget smaat for dem de de kom til deres nuværende
Bolig, de havde paadraget dem nogen Gæld som skulde betales, af Vesteraaby-Aastrup
Sogneraad havde faaet 20 Kr. i Fattighjælp, hvorfor de ikke vovede nu at forlange
Fattighjælp og Kptinden var meget svag som Følge af, at hun ventede sin Nedkomst som
indtraf den 6. f. M. De har nu 5 Børn, det ældste 13 Aar gammelt.
Arbejdsmand Jens Mogensen Rasmussens Hustru boende i samme Hus som Jens Nielsen forklarede
paa Anledning, at Jens Nielsen havde ikke været syg i den Tid han havde boet der,
hvorimod han stadig havde været paa Arbejde paa Teglværkerne. Konen havde født et Barn
først i forrige Maaned. Forøvrigt forklarede Kptinden, at Jens Nielsens vare ret
ordenlige Folk,men det var meget smaat for dem.Saavidt Kptinden havde bemærket var Jens
Nielsen ikke drikfældig.
Det oplystes, at Jens Nielsen har siden han kom til at bo ved Langhøjs Teglværk har haft
stadigt Arbejde først paa dette og i de sidste 3 Uger hos Teglværksejer Krøyer. Begge
disse Teglværker saavel som Jens Nielsenns Bolig er i Kirkeby Sogn. Han har haft 2
Kr.30Øre om Dagen i Arbejdsløn og angives som en middelmaadig og ret skikkelig Arbejder.
Forpagter Qvade paa Lehnsskov, forklarer, at Jens Nielsen arbejdede hos han i den Tid c. 3
Aar han boede i Østerskærninge og han var i den Tid en orenlig Arbejder. Det var fattigt
for ham, men noget ufordelagtigt ved Kpt. ikke at meddele om ham.
Af de paa Bønskriftet anførte Bidragydere har jeg afhørt Gartner Christistensen, L.
Rasmussen og L. Rasmussen, nemlig Gartner P. Christensen Rynkeby Mark, Friskolelærer
L.Rasmussen i Ringe og Mejeribestyrer L. Rasmussen sammesteds. De forklarer alle, at de
have ydet Bidrag som paa Bønskriftet anført og at de personlig have paategnet
Bønskriftet deres Navn og Bidragets Størrelse,
Ingen af Komparenterne har noget at klage over i Jens Nielsens Opførsel, men forklarer
alle, at han optraadte bekedent hos dem. Det er c. 2 Maaneder siden han var hos
Komparenterne med Bønskriftet.
Yderligere Oplysninger ere hidtil ikke erhvervede.
P.C.Røssel
NB: Sagens udfald kendes ikke, men fra Kirkeby flyttede de til Trunderupgård ved
Kværndrup, hvor de blev retsforfulgt for betleri.
I 1907 stiftede teglværksarbejderne fagforening
Erindringer fra Stenstrup Teglværker for 40 år siden
kilde:avisartikel ???
Hr. redaktør
De bedes optage følgende:
Det var i foråret l907, vi var et lille antal mænd,som var antaget. Teglværket var
under bygning og blev ikke færdig til, at vi kunne køre før den 24. maj; i tiden forud
arbejdede vi så med forskelligt. Da var timelønnen 22 øre, 11 timers arbejde, kr. 2.42
pr. dag. Da vi så fra den 24. begyndte at lave sten viste det sig, at vi ikke kunne tjene
ret meget, ca. 14-16 kr. pr. uge, det var jo nyt maskineri, og leret var ikke det bedste.
Vi var jo lidt misfornøjede med fortjenesten. Da vi havde kørt nogle få uger,
fandt ledelsen på at skrive os af for 20 kr. pr. uge; det bemærkes, vi kun fik 12 kr.
udbetalt ugentlig. Der gik så ikke ret længe, før vi talte sammen om, at hvis vi kunne
få lidt mere i akkorden, så ville vi hellere nøjes med, hvad vi tjente, fremfor de få
kroner som nådesgave. Jeg kan tilføje, Ledelsen bestod af Hans Knudsen, sagfører
Nielsen, begge Svendborg, og Jørgen Jørgensen som bestyrer, som boede ved siden af
værket. En lørdag aften i juli var vi nået så vidt,at vi havde fået noteret vort
krav med underskrifter på et ark papir, som blev overrakt Jørgensen. Den gang fik
vi jo udbetalt pengene om lørdagen efter fyraften. Han læste så skrivelsen, men sagde
med det samme, at det hverken ville eller kunne han gå ind på. Efter dette meddelte vi
ham, at så mødte vi ikke om mandagen. Vor akkord var l7 øre for de hvide og 19 øre for
de røde pr. 1000; vort krav var 2 øres forhøjelse på hver sort. Tidlig mandag morgen
forlød det, at der skulle komme nogle arbejdere fra Svendborg med 8.toget; vi var så
henne og så efter, men der var ingen. Da dette så ikke hjalp med at få os i arbejde,
forlød det, at der skullekomme en del folk fra Odense senere på dagen; vi var så henne
ved alle togene fra Odense, men heller ikke derfra kom der nogen. Teglværket, hvor
konflikten opstod, var det værk, som ligger ved Stenstrup St. Da der så ingen folk var
med toget fra Svendborg, tog vi om formiddagen en tur ud til de andre værker, men vor
bestyrer havde jo i forvejen meddelt sine kolleger, hvordan det stod til; vi nåede kun
til Pedersminde, da stod A.P. Andersen og tog imod os. Han sagde omtrent sådan:"
Hvad er det I går og laver, I skulle skamme jer!Gå hjem og arbejd!"
Vi gik længere ud ad, men alle var de og skælde os ud. Der var ikke tale om at måtte
komme ind og se til deres folk. Vi opsøgte så teglbrænder Hans Nielsen, Stenstrup, nu
handelsmand. Ved hans hjælp fik vi arrangeret et møde på Stnstrup kro onsdag aften med
bistand af et par herrer fra Svendborg og fik så stiftet den nuværende fagforening. Der
mødte mange arbejdere den aften og meldte sig i. Teglværksejerne var også mødt, men
overfor hos stationsforstanderen; de skulle jo se, om der kom nogen til dette møde.
Det skal siges, at i flere år før første krig gik det ikke så godt. Ejerne fandt jo
for at skade foreningen på så meget som muligt. Når der kom nye folk og søgte arbejde,
så huskede de altid at sige til dem: Ja her er jo nok en fagforening, men den vil jeg
ikke råde dig til at gå i. Efter dette var det ikke altid let for os at få dem med.
Flere små konflikter var der nogle år frem i tiden, men der var altid så mange
uorganiserede til at gå i vore pladser, at de kunne køre med maskineriet. Folk kunne
også den gang sige til os. Hvis konflikten kommer, så skal vi nok også gå. Men kom den
så,ja, så gik de i vore pladser. Jeg har også oplevet forud for en forhandling, når
vi talte til dem om at melde sig i, når det så var overstået, så kunne de
sige:Nej, når I ikke skaffede os mere, så vil vi ikke i fagforeningen. Det huskes endnu,
Det gamle Aktieværk kaldet den gang, som var under gamle Laursen, som han blev kaldt i
daglig tale; Han bebudede, at denne fagforening skulle han nok sørge for at få ødelagt
som de to foregående. Det nåede han ikke. Jeg husker, det var vistnok l908, han fik fat
i en del polakker, men det var kun, efter hvad jeg husker, en del af sommeren; de var ham
vist for dyre. Der blev gjort alt for at hæmme de organiserede, men om aldrig det så så
sort ud til tider, var der en lille fliok, der aldrig gav op. De modarbejdede de
organiserede i flere år, både ejerne og de arbejdere, der stod udenfor. D.A.F. for
Stenstrup og Kirkeby består stadig. Med tak for optagelsen.
Valdemar Andersen
Belvedere 31, Svendborg.
Arbejdsmændenes Fagforening for Stenstrup og Omegn.
Drivhusmaler Sv. Å. Sørensen, Hundstrup fortæller 15.12. 1996:
Initiativtagere til fagforeningen var
Marius Lauridsen - [må være Mads Lauridtsen kaldet Mads Jyde i Birkehøj i Ulbølle?]
Ditlev From [arbejdede på Petersminde Teglværk]
Hans Jørgen Sørensen [Sv.Å. Sørensens far] [kontrolbestyrer]
teglbrænder Hans Nielsen
Niels Jacob Pedersen |