|
Egebjerg by talte i 1733 ni gårde og 9 huse, de 6 gårde henhørte som fæstegårde
under Nielstrup, 2 under Egeskov og 1 under Hvidkilde, mens herredsfoged Niels Brinck
ejede 2 af husene, bl.a. bysmedjen.
Dyrkningsfælleskabet i Egebjerg blev endeligt ophævet i 1820, i hvilken forbindelse
opførtes 2 gårde på Egebjerg Hede, Hedegård [Assensvej 121A] og Nordisk Tivoli Parks
domicil [Hedevej 32], og Christen Pedersens gård i selve byen flyttedes op på toppen af
Egebjerg Bakker, Alpegården [Alpevej 31]
Tilbage af det gamle dyrkningsfællesskabet er kun UDSIGTEN på Alpevej, en sidste rest
af Egebjerg ejerlavs gamle fællesgrusgrav. Udsigten blev anlagt 1916, fredet 1957 og nu
på smukkeste vis vedligeholdt af Egebjerg Kommunes turistgruppe.
|