|
Genforeningsstenen i Vester Skerninge. I mit fødesogn Vester Skerninge blev der til
minde om Sønderjyllands Genforening med Danmark 1920 rejst en sten, om hvilken sagnet
fortæller: I nabosognet Ulbølle skulle der i fjerne tider bygges en kirke, men herover
var troldene i Vester Åby bleven vrede, og for at hævne sig tog de en stor sten og ville
slå kirken ned med; men stenen var for stor, eller de var for svage, for den faldt for
tidlig ned og blev liggende i en have ved Grønnegade i Ulbølle. Herover blev de så
harme, at de sad på stenen hver nat og vred og vendte sig i deres vånde, så der blev
slidt et helt sæde i stenen, og det kan ses den dag i dag. Stenen er anbragt på en smuk
plads syd for landevejen omtrent midt i Vester Skerninge
Ingeborg Pedersen, Vester Skerninge, født i Ulbølle meddelte 1920 til
friskolelærer Kristian Thomsen, Vester Skerninge.
Da kirken skulle bygges i Ulbølle, var der en trold i Vester Åby, som kastede en stor
kæmpesten efter den; men han ramte ikke kirken, og stenen blev liggende på marken til
Sønderjylland blev forenet med Danmark, så blev den slæbt til Vester Skerninge, og der
blev den rejst som en genforeningssten.
Smed Mads Madsen, Ulbølle meddelte 1920 til friskolelærer Kristian Thomsen,
Vester Skerninge.
Genforeningsstenen, der er rejst i Vester Skerninge blev af nogle trolde i Vester Åby
kastet efter Ulbølle kirke, da den blev bygget; men stenen ramte ikke kirken, den faldt
på en mark ved den vej, der kaldes Grønnegade i Ulbølle. Troldene blev så arrige over,
at de ikke ramte kirken, derfor sad de hver nat og snurrede rundt på stenen, så der blev
slidt en temmelig stor fordybning i den. Nu er stenen rejst sådan, at denne fordybning
vender ud imod vejen i Vester Skerninge. Det fortælles også, at den,d er flyttede stenen
fra stedet, hvor den faldt ned ved Grønnegade, skulle rammes af en ulykke.
|